Afghanistan
Læsetid: 8 min.

Talebans blå guld: Danske butikker sælger sten, der har finansieret Taleban i årevis

Blå smykkesten, der kobles direkte til finansieringen af Taleban, handles ureguleret i Danmark og resten af Europa: »Du finder ikke én lapis lazuli-mine i Afghanistan, der ikke betaler Taleban,« siger ekspert
Lapis lazuli-stenens dybe blå farve har gjort den eftertragtet i smykkeindustrien, og i den spirituelle verden er den kendt for sine gode energier og helende egenskaber.

Lapis lazuli-stenens dybe blå farve har gjort den eftertragtet i smykkeindustrien, og i den spirituelle verden er den kendt for sine gode energier og helende egenskaber.

Dirk Wiersma

Udland
18. oktober 2021

Stenen lapis lazuli har siden det gamle Egypten været en særdeles eftertragtet handelsvare takket være sin dybe blå farve. Men i dag trækker stenen et blodrødt spor efter sig. Lapis lazuli kan nemlig kobles direkte til Taleban, som har tjent millioner på minedriften af stenen i Afghanistan.

Lapis lazuli udvindes primært i bjergene i den afsides Badakhshan-region i det nordøstlige Afghanistan. Herfra har stenen været med til at finansiere den islamistiske bevægelse Talebans fremfærd i Afghanistan på sin vej fra minerne til de danske butikker. Her handles den i øjeblikket uden lovkrav til importører.

Tilbage i 2016 viste en rapport fra den britiske ngo Global Witness – der i over 25 år har undersøgt og afsløret overgreb på menneskerettigheder – at Taleban og andre væbnede grupperinger tjente op mod 20 millioner dollar om året via afpresning og beskatning af Afghanistans lapis lazuli-miner.

Sidenhen har Taleban strammet grebet om de afghanske miner i årene op til magtovertagelsen af Afghanistan. En FN-kortlægning af den afghanske mineral- og mineindustri beskrev i marts 2020, at minesektoren nu udgjorde Talebans næststørste indtægtskilde.

Ifølge Stephen Carter, programchef i Afghanistan for Global Witness, vil man som importør af lapis lazuli i Danmark uden tvivl være med til at støtte Taleban finansielt ved fortsat at importere fra Afghanistan.

»Hvis man i dag importerer ikke bare lapis lazuli, men enhver form for mineral fra Afghanistan, så understøtter man Taleban. Det var i hovedsagen tilfældet før Kabuls fald, men er det i endnu større grad nu, hvor Taleban har fuld kontrol over mineindustrien,« siger Stephen Carter.

Ngo’en Global Witness har tidligere været nomineret til Nobels fredspris for dens afsløringer af forholdene i diamantindustrien.

 

Ifølge tal fra den internationale handelsdatabase OEC blev der fra 2010 til 2019 importeret for 400 millioner dollar »nærædelstene, syntetiske ædelstene og rå ædelstene« til Europa – her nævner de selv lapis lazuli som eksempel på en sådan sten. Heraf stod Danmark for import svarende til en værdi af 800.000 dollar. Der er ikke tal for, hvor stor del lapis lazuli udgør af de 400 millioner dollar.

Fuld kontrol over minedrift

Talibans magtovertagelse i Afghanistan betyder ifølge Stephen Carter, at hvor Taleban før havde delvis kontrol over mineindustrien i landet, har den nu fuld kontrol. 

Den udlægning bakkes op af Javed Noorani, ekspert i afghansk minedrift. Noorani var blandt andet ledende forfatter på FN’s 136-siders lange kortlægning af den afghanske mineral- og mineindustri fra marts 2020. Han står derudover bag en række rapporter om minedriften i landet.

»Eksporten af lapis lazuli finder sted i en industriel størrelsesorden. Og du finder ikke én mine i Afghanistan, som ikke betaler Taleban på den ene eller anden måde,« siger Javed Noorani.

Ifølge FN’s rapport er der også tale om omfattende krænkelser af menneskerettighederne i lapis lazuli-minerne. Krænkelserne strækker sig fra særligt slemme arbejdsforhold til civile dødsfald efter voldelige sammenstød omkring minerne samt lokale samfund, der mister indtægtsgrundlag og må leve med vold og trusler fra Taleban.

Fakta: Lapis lazuli

  • Den blå sten lapis lazuli består hovedsageligt af de tre mineraler lazurit, calcit og pyrit. Førstnævnte giver stenen sin karakteristiske mørkeblå farve.
  • Verdens største forekomster af stenen findes i den afsides region Badakhshan i det nordøstlige Afghanistan. Det er også her, den fineste kvalitet udvindes.
  • Derudover findes der også mindre depoter af lapis lazuli i for eksempel Pakistan, Chile, USA, Rusland og Grønland. Dog ikke i samme blå nuance eller kvalitet.
  • Værdien af lapis lazuli fastsættes i overvejende grad ud fra renheden af den blå farve. Det er derfor, lapis lazuli fra Badakhshan anses for at være verdens fineste.
  • Den blå sten trækker lange spor gennem arkitektur- og kunsthistorien. Her er den blevet brugt i alt fra Farao Tutankhamons krone og udsmykningen af Taj Mahal til den blå maling i Det Sixtinske Kapel.

Kilde: International Gem Society: Lapis lazuli

Udbredt salg i Danmark

På trods af lapis lazulis tilknytning til Taleban og det spor af brud på menneskerettigheder, som stenen trækker efter sig, bliver den fortsat solgt i Danmark uden lovkrav til importen, selve handlen eller oplysning om oprindelsesland.

Information har kortlagt 39 danske webforhandlere, der sælger lapis lazuli i Danmark, og finder, at kun otte forhandlere oplyser om oprindelsesland på stenen. Af dem oplyser seks Afghanistan. Handlen er særligt udbredt i smykke- og krystalbranchen.

Grossistvirksomheden Stenguiden leverer for eksempel lapis lazuli til over 70 danske butikker og forhandler cirka 1.000 forskellige typer sten. Ifølge Anders Futtrup, direktør hos Stenguiden, er lapis lazuli blandt de 50 mest populære sten.

På Stenguidens hjemmeside oplyses det, at deres lapis lazuli kommer fra Afghanistan, Kina og Hongkong. Anders Futtrup fortæller, at som toldreglerne er nu, ændrer stenene oprindelsesland, når de bliver poleret i et andet land, end hvor de er udvundet. Det er forklaringen på, at hans sten står opført som værende fra Kina og Hongkong, selv om der ikke findes lapis lazuli der.

»Lapis lazuli kommer fra Afghanistan, og så køber kineserne det i 50 eller 100 ton og polerer dem. Så jeg har ingen mulighed for at tjekke, hvilken mine det kommer fra, når jeg køber 50 kg – det er simpelthen ikke muligt,« siger Anders Futtrup.

Information har kontaktet Toldstyrelsen for at få oplysninger om importen af lapis lazuli, men styrelsen har ingen data på specifikke sten eller ædelsten.

Manglende lovgivning

Det kan måske lyde overraskende, at lapis lazuli med sin særlige tilknytning til Afghanistan og Taleban fortsat handles frit. Men som reglerne ser ud i Danmark og EU, er der intet, der forhindrer det.

Global Witness forsøgte i 2016 at få lapis lazuli kategoriseret som et såkaldt konfliktmineral. Dette blev bakket op af den daværende afghanske præsident Ashraf Ghani. Men det lykkedes ikke.

Tidligere i år trådte ny EU-lovgivning om netop konfliktmineraler i kraft. Loven, der har været mere end ti år undervejs, stiller krav om, at importører af mineraler forbundet med konflikter skal udøve såkaldt due diligence. Der betyder, at man skal kunne redegøre for, at alle led i forsyningskæden overholder menneskerettighederne og ikke finansierer væbnet konflikt. Men lovgivningen omfatter kun de fire mineraler guld, tin, tantal og wolfram (tungsten) og dermed ikke lapis lazuli.

En lignende lov findes også inden for diamantindustrien under navnet Kimberley-Processen. Loven kom i 2003 for at stoppe salget af »bloddiamanter« og stiller krav om, at diamantimportører skal kunne redegøre for forsyningskæden – fra diamanten udgraves i minen, til den havner i forlovelsesringen. Det omfatter dog kun diamanter og ikke mindre eksklusive sten og ædelsten.

Der findes ud over de to førnævnte love også generelle retningslinjer til importen af mineraler fra konfliktzoner. De er udarbejdet af FN samt den økonomiske samarbejdsorganisation OECD. Men reglerne er ikke obligatoriske, og dermed er der ingen kontrol af, om retningslinjerne overholdes.

Spørger man Anders Futtrup fra Stenguiden, bør ansvaret ikke være op til den enkelte forhandler. Han ville ikke have noget imod, hvis man forbød salget fra politisk side, men han mener, det er »meget langt ude«, at man som forhandler skal pålægges ansvaret for at undersøge, hvorvidt en sten støtter Taleban eller ej.

»Der burde lovgives om det, og så burde det simpelthen bare forbydes, hvis det støtter Taleban,« siger Anders Futtrup.

Finansierer Taleban

Det kan være svært at sige, hvilken betydning lapis lazuli-stenen specifikt har haft i forhold til Talebans finansiering af de kampe, som førte til bevægelsens magtovertagelse i Afghanistan i august i år, for der er stor usikkerhed om bevægelsens finanser. En rapport fra FN’s Sikkerhedsråd fra maj sidste år anslog for eksempel, at Talebans årlige indtjening lå et sted mellem 300 millioner og 1,5 milliarder dollar – et temmelig bredt skøn.

Noget, der til gengæld ikke er usikkerhed om, er, at minedrift har spillet en væsentlig rolle i finansieringen af Taleban. Det viste tal fra en lækket intern NATO-rapport om Taleban, der blev bragt af det amerikanske medie Radio Free Europe/Radio Liberty (RFE/RL) i september 2020.

Rapporten var skrevet af journalist Lynne O’Donnell, bureauchef i Afghanistan for AP fra 2009-2017, og gav et detaljeret billede af Talebans finanser, da flere medlemmer af bevægelsen udtalte sig i rapporten.

Talebans indtjening for 2019 blev i rapporten fastsat til at være på 1,6 milliarder dollar. Til sammenligning lå den afghanske regerings indtægter for samme år ifølge tal fra World Bank på 2,3 milliarder dollar.

Nøglen til Talibans øgede indtægter var ifølge rapporten øgede profitter fra mineindustrien, skriver RFE/RL. Et medlem af Taleban udtaler i rapporten, at hvor de før tjente 35 millioner dollar årligt på minedrift i 2016 – samme år som Global Witness’ rapport om Talebans kontrol af lapis lazuli-minerne – var indtjeningen nu mere end tidoblet til hele 464 millioner dollar.

Det placerede minedrift som Talebans største indtægtskilde – og højere end indtægter fra narkotika, som tidligere har været anset som bevægelsens primære indtjeningskilde.

Talebans indtægter på minedrift står i kontrast til, hvad den tidligere afghanske regering tjente på området. Ifølge FN’s kortlægning af mineral- og mineindustrien i Afghanistan fra marts 2020 tjente den tidligere regering i gennemsnit kun 42 millioner dollar årligt på minedrift i perioden 2012-2018. Altså mindre end en tiendedel af Talebans indtægter fra 2019.

FN’s rapport bekræfter ligeledes, at minedrift udgør en væsentlig andel af Talebans samlede indtjening. Rapporten estimerer dog, at minesektoren er Talebans næststørste indtjeningskilde efter narkotika.

FN’s kortlægning anslår samtidig den samlede mineralindustri i Afghanistan til at have en værdi på cirka 760 millioner dollar for året 2017. Af dem udgør lapis lazuli 285 millioner dollar – næsten 40 procent af den samlede værdi.

I slutningen af denne måned vil EU-Kommissionen rejse et nyt forslag om virksomheders dokumentation og kontrol med forsyningskæder. Og i 2023 skal den nuværende lovgivning om konfliktmineraler revideres.

Ifølge Stephen Carter fra Global Witness er 2023 for lang tid at vente. Han er blandt dem, der har efterlyst handling, siden Global Witness’ første rapport i 2016 afdækkede Talebans indtjening på handlen med lapis lazuli og advarede om, at minerne var ved at overgå fuldstændig til militante grupperinger. De nuværende regler bør ændres hurtigst mulig af hensyn til stabiliteten i Afghanistan, siger Stephen Carter.

»Vi har grundlæggende brug for en ny forståelse af problemerne omkring mineindustrien. Det er ikke bare et spørgsmål om moral eller udvikling – det er altafgørende for sikkerheden og stabiliteten i de pågældende lande.«

Serie

Talebans blå guld

Den blå smykkesten lapis lazuli har i årtusinder været en skattet handelsvare. Dens dybe blå farve har gjort den eftertragtet i smykkeindustrien, og i den spirituelle verden er den kendt for sine gode energier og helende egenskaber. I dag er den en vigtig indtægtskilde for Taleban. Alligevel kan den handles fuldstændig ureguleret i Danmark og resten af Europa.

I denne serie følger Information det gyldne spor fra de blå sten.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Bjørn Pedersen

Jamen kære Taleban... i skal da bare købe jer nogle jakkesæt, tale med kinesisk, amerikansk eller saudiarabisk accent, og bestikke de rette europæiske og amerikanske embedsmænd og mediefolk, og vupti!, er i ikke længere på listen over tabubelagte eller forbudte kontakter.

Gitte Loeyche, John Andersen, Inger Pedersen, Ninna Maria Slott Andersen, erik pedersen og Jens Ole Mortensen anbefalede denne kommentar
Jens Ole Mortensen

Og. - Go on.

Jeg kan ikke rigtigt se problemet i det. Vi handler med Uganda som forfølger homoseksuelle, Vi handler med Kina trods lejrene muslimer bliver undertrykt i.
Der er adskillige arabiske stater der er mere radikale i deres tro end Taliban, som vi handler med. Vi handler med Filippinerne , hvor præsident praler af hvor mange han har likvideret. Vi handlede i vesten med Hutu regimet i Rwanda. Et regime i Sudan, som var langt mere rabiat end Taliban. Delte man popkorn rundt mens FN delegerede, så på folkemord i Rwanda.
Der har jo ikke været den diktator som har været for syg i bøtten til at vestlige demokratier har villet støtte dem via handel. Vores mobiltelefoner indeholder sjældne jordarter vi køber via Kina, men bliver hentet op af minerne af børn.
Man er da indoktrineret, hvis man kan tro på at vores krige i Mellemøsten nogensinde har handlet om menneskerettigheder.
Jeg kan ikke fordrage narkohandel. Jeg har set så mange dø eller gå til grunde. Unge mennesker som burde have livet for sig. Dø pga. fejltagelser de begår inden de er fyldt 18 år. Men de der dyrker det i Afghanistan har ikke andet at leve af. Men ligesom med lapis Lazuli . De vil kunne sælge via kryptovaluta. Det har jo aldrig været noget problem at få hvidvasket narkopenge i vestlige banker. Gad vide om Duterte har pløkket nogle spidser inden for finansverdenen ?

Jeg syntes ikke vi skal blande os i hvilket systemer andre lande lever under.
Det virker mere og mere malplaceret . Men derimod handle om menneskerettigheder.

Jens Peter Madsen, Nike Forsander Lorentsen, Torben K L Jensen, John Andersen, Kerstin Olga Østberg og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Nyheden er, venligt betragtet, nogle måneder forsinket. I dag er alternativet vel at ødelægge den afghanske økonomi, lade befolkningen sulte og støtte Islamisk stat.

Niels Jakobs, Jens Peter Madsen, Søren Ferling, Felix Zelda Xavier og Poul Erik Riis anbefalede denne kommentar
Jens Peter Madsen

Jeg forstår slet ikke Informations følgagtighed over for de revancistiske hævntogte mod Afgahnistan og dets befolkning , som endelig har fået fred efter årtiers borgerkrig. Borgerkrigens udfald har været tragisk for de mange, som havde håbet på et andet Afganistan efter vestlige normer og rettigheder, men at fortsætte borgerkrigen med boykot og udsultning af det nuværende regime er kun at gøre ondt meget værre for den afganske befolkning. Lad os holde os til FNs principper, forhandle med de faktiske magthavere og håber at samhandel og samarbejde er den bedste og eneste vej til at forandre forholdene for de mange som er bange for og utrygge ved det nuværende regime

Niels Jakobs, John Andersen og William Mannicke anbefalede denne kommentar
William Mannicke

Måske skulle Informations journalister lige tage en kop kaffe.

Radio Free Europe/Radio Liberty er et amerikansk propaganda medie, betalt af kongressen, og dens troværdighed kan i den grad diskuteres:

” Radio Free Europe/Radio Liberty (RFE/RL) er en radio- og kommunikationsorganisation finansieret af den amerikanske Kongres som et antikommunistisk tiltag for at "fremme demokratiske værdier og institutioner ved at sprede faktuelt korrekt information og idéer".
Organisationen retter sin virksomhed mod lande i Europa, Asien og Mellemøsten og sender mere end 1.000 timer om ugen på 28 forskellige sprog over kortbølge, AM, FM og over internettet.

Radiostationen blev grundlagt i 1950 af organisationen Nationalkomitéen for et frit Europa. Radio Free Europes hovedkvarter lå i München i Vesttyskland, og stationens sendte sin første kortbølgesending den 4. juli 1950 til Tjekkoslovakiet. Myndighederne i Sovjetunionen og andre socialistiske lande søgte at blokere radiosignalerne med støjsendere.

Organisationen blev finansieret direkte af CIA frem til 1971. Derefter blev den finansieret af den amerikanske kongres. Radiostationen blev en del af CIAs generelle informationskrig mod myndighederne i de socialistiske lande i Østeuropa, og CIA udformede retningslinjer og bestemte, hvordan nyhederne skulle præsenteres.

I 1975 blev Radio Free Europe fusioneret med en anden kongresstøttet organisation, Radio Liberty og blev derefter kendt som Radio Free Europe/Radio Liberty (RFE/RL). Mens Radio Liberty sendte til Sovjetunionen, så rettede Radio Free Europe sin virksomhed mod de øvrige lande i Warszawapagten.

Fra 1985 til 1993 drev organisationen også Radio Free Afghanistan.
Efter Sovjetunionens sammenbrud blev hovedkvarteret flyttet til Prag, og de europæiske operationer blev gradvist reduceret.”

https://da.wikipedia.org/wiki/Radio_Free_Europe

Enhver oplysning fra Radio Free Europe/Radio Liberty bør tjekkes omhyggeligt med andre kilder, også andre kilder end FN.

Bedre om Taleban regimet fik indtægter fra opium og heroin?