Talebans blå guld: Danske butikker sælger sten, der har finansieret Taleban i årevis

Stenen lapis lazuli har siden det gamle Egypten været en særdeles eftertragtet handelsvare takket være sin dybe blå farve. Men i dag trækker stenen et blodrødt spor efter sig. Lapis lazuli kan nemlig kobles direkte til Taleban, som har tjent millioner på minedriften af stenen i Afghanistan.

Lapis lazuli udvindes primært i bjergene i den afsides Badakhshan-region i det nordøstlige Afghanistan. Herfra har stenen været med til at finansiere den islamistiske bevægelse Talebans fremfærd i Afghanistan på sin vej fra minerne til de danske butikker. Her handles den i øjeblikket uden lovkrav til importører.

Tilbage i 2016 viste en rapport fra den britiske ngo Global Witness – der i over 25 år har undersøgt og afsløret overgreb på menneskerettigheder – at Taleban og andre væbnede grupperinger tjente op mod 20 millioner dollar om året via afpresning og beskatning af Afghanistans lapis lazuli-miner.

Sidenhen har Taleban strammet grebet om de afghanske miner i årene op til magtovertagelsen af Afghanistan. En FN-kortlægning af den afghanske mineral- og mineindustri beskrev i marts 2020, at minesektoren nu udgjorde Talebans næststørste indtægtskilde.

Ifølge Stephen Carter, programchef i Afghanistan for Global Witness, vil man som importør af lapis lazuli i Danmark uden tvivl være med til at støtte Taleban finansielt ved fortsat at importere fra Afghanistan.

»Hvis man i dag importerer ikke bare lapis lazuli, men enhver form for mineral fra Afghanistan, så understøtter man Taleban. Det var i hovedsagen tilfældet før Kabuls fald, men er det i endnu større grad nu, hvor Taleban har fuld kontrol over mineindustrien,« siger Stephen Carter.

Ngo’en Global Witness har tidligere været nomineret til Nobels fredspris for dens afsløringer af forholdene i diamantindustrien.

Ifølge tal fra den internationale handelsdatabase OEC blev der fra 2010 til 2019 importeret for 400 millioner dollar »nærædelstene, syntetiske ædelstene og rå ædelstene« til Europa – her nævner de selv lapis lazuli som eksempel på en sådan sten. Heraf stod Danmark for import svarende til en værdi af 800.000 dollar. Der er ikke tal for, hvor stor del lapis lazuli udgør af de 400 millioner dollar.

Fuld kontrol over minedrift

Talibans magtovertagelse i Afghanistan betyder ifølge Stephen Carter, at hvor Taleban før havde delvis kontrol over mineindustrien i landet, har den nu fuld kontrol. 

Den udlægning bakkes op af Javed Noorani, ekspert i afghansk minedrift. Noorani var blandt andet ledende forfatter på FN’s 136-siders lange kortlægning af den afghanske mineral- og mineindustri fra marts 2020. Han står derudover bag en række rapporter om minedriften i landet.

»Eksporten af lapis lazuli finder sted i en industriel størrelsesorden. Og du finder ikke én mine i Afghanistan, som ikke betaler Taleban på den ene eller anden måde,« siger Javed Noorani.

Ifølge FN’s rapport er der også tale om omfattende krænkelser af menneskerettighederne i lapis lazuli-minerne. Krænkelserne strækker sig fra særligt slemme arbejdsforhold til civile dødsfald efter voldelige sammenstød omkring minerne samt lokale samfund, der mister indtægtsgrundlag og må leve med vold og trusler fra Taleban.

Udbredt salg i Danmark

På trods af lapis lazulis tilknytning til Taleban og det spor af brud på menneskerettigheder, som stenen trækker efter sig, bliver den fortsat solgt i Danmark uden lovkrav til importen, selve handlen eller oplysning om oprindelsesland.

Information har kortlagt 39 danske webforhandlere, der sælger lapis lazuli i Danmark, og finder, at kun otte forhandlere oplyser om oprindelsesland på stenen. Af dem oplyser seks Afghanistan. Handlen er særligt udbredt i smykke- og krystalbranchen.

Grossistvirksomheden Stenguiden leverer for eksempel lapis lazuli til over 70 danske butikker og forhandler cirka 1.000 forskellige typer sten. Ifølge Anders Futtrup, direktør hos Stenguiden, er lapis lazuli blandt de 50 mest populære sten.

På Stenguidens hjemmeside oplyses det, at deres lapis lazuli kommer fra Afghanistan, Kina og Hongkong. Anders Futtrup fortæller, at som toldreglerne er nu, ændrer stenene oprindelsesland, når de bliver poleret i et andet land, end hvor de er udvundet. Det er forklaringen på, at hans sten står opført som værende fra Kina og Hongkong, selv om der ikke findes lapis lazuli der.

»Lapis lazuli kommer fra Afghanistan, og så køber kineserne det i 50 eller 100 ton og polerer dem. Så jeg har ingen mulighed for at tjekke, hvilken mine det kommer fra, når jeg køber 50 kg – det er simpelthen ikke muligt,« siger Anders Futtrup.

Information har kontaktet Toldstyrelsen for at få oplysninger om importen af lapis lazuli, men styrelsen har ingen data på specifikke sten eller ædelsten.

Manglende lovgivning

Det kan måske lyde overraskende, at lapis lazuli med sin særlige tilknytning til Afghanistan og Taleban fortsat handles frit. Men som reglerne ser ud i Danmark og EU, er der intet, der forhindrer det.

Global Witness forsøgte i 2016 at få lapis lazuli kategoriseret som et såkaldt konfliktmineral. Dette blev bakket op af den daværende afghanske præsident Ashraf Ghani. Men det lykkedes ikke.

Tidligere i år trådte ny EU-lovgivning om netop konfliktmineraler i kraft. Loven, der har været mere end ti år undervejs, stiller krav om, at importører af mineraler forbundet med konflikter skal udøve såkaldt due diligence. Der betyder, at man skal kunne redegøre for, at alle led i forsyningskæden overholder menneskerettighederne og ikke finansierer væbnet konflikt. Men lovgivningen omfatter kun de fire mineraler guld, tin, tantal og wolfram (tungsten) og dermed ikke lapis lazuli.

En lignende lov findes også inden for diamantindustrien under navnet Kimberley-Processen. Loven kom i 2003 for at stoppe salget af »bloddiamanter« og stiller krav om, at diamantimportører skal kunne redegøre for forsyningskæden – fra diamanten udgraves i minen, til den havner i forlovelsesringen. Det omfatter dog kun diamanter og ikke mindre eksklusive sten og ædelsten.

Der findes ud over de to førnævnte love også generelle retningslinjer til importen af mineraler fra konfliktzoner. De er udarbejdet af FN samt den økonomiske samarbejdsorganisation OECD. Men reglerne er ikke obligatoriske, og dermed er der ingen kontrol af, om retningslinjerne overholdes.

Spørger man Anders Futtrup fra Stenguiden, bør ansvaret ikke være op til den enkelte forhandler. Han ville ikke have noget imod, hvis man forbød salget fra politisk side, men han mener, det er »meget langt ude«, at man som forhandler skal pålægges ansvaret for at undersøge, hvorvidt en sten støtter Taleban eller ej.

»Der burde lovgives om det, og så burde det simpelthen bare forbydes, hvis det støtter Taleban,« siger Anders Futtrup.

Finansierer Taleban

Det kan være svært at sige, hvilken betydning lapis lazuli-stenen specifikt har haft i forhold til Talebans finansiering af de kampe, som førte til bevægelsens magtovertagelse i Afghanistan i august i år, for der er stor usikkerhed om bevægelsens finanser. En rapport fra FN’s Sikkerhedsråd fra maj sidste år anslog for eksempel, at Talebans årlige indtjening lå et sted mellem 300 millioner og 1,5 milliarder dollar – et temmelig bredt skøn.

Noget, der til gengæld ikke er usikkerhed om, er, at minedrift har spillet en væsentlig rolle i finansieringen af Taleban. Det viste tal fra en lækket intern NATO-rapport om Taleban, der blev bragt af det amerikanske medie Radio Free Europe/Radio Liberty (RFE/RL) i september 2020.

Rapporten var skrevet af journalist Lynne O’Donnell, bureauchef i Afghanistan for AP fra 2009-2017, og gav et detaljeret billede af Talebans finanser, da flere medlemmer af bevægelsen udtalte sig i rapporten.

Talebans indtjening for 2019 blev i rapporten fastsat til at være på 1,6 milliarder dollar. Til sammenligning lå den afghanske regerings indtægter for samme år ifølge tal fra World Bank på 2,3 milliarder dollar.

Nøglen til Talibans øgede indtægter var ifølge rapporten øgede profitter fra mineindustrien, skriver RFE/RL. Et medlem af Taleban udtaler i rapporten, at hvor de før tjente 35 millioner dollar årligt på minedrift i 2016 – samme år som Global Witness’ rapport om Talebans kontrol af lapis lazuli-minerne – var indtjeningen nu mere end tidoblet til hele 464 millioner dollar.

Det placerede minedrift som Talebans største indtægtskilde – og højere end indtægter fra narkotika, som tidligere har været anset som bevægelsens primære indtjeningskilde.

Talebans indtægter på minedrift står i kontrast til, hvad den tidligere afghanske regering tjente på området. Ifølge FN’s kortlægning af mineral- og mineindustrien i Afghanistan fra marts 2020 tjente den tidligere regering i gennemsnit kun 42 millioner dollar årligt på minedrift i perioden 2012-2018. Altså mindre end en tiendedel af Talebans indtægter fra 2019.

FN’s rapport bekræfter ligeledes, at minedrift udgør en væsentlig andel af Talebans samlede indtjening. Rapporten estimerer dog, at minesektoren er Talebans næststørste indtjeningskilde efter narkotika.

FN’s kortlægning anslår samtidig den samlede mineralindustri i Afghanistan til at have en værdi på cirka 760 millioner dollar for året 2017. Af dem udgør lapis lazuli 285 millioner dollar – næsten 40 procent af den samlede værdi.

I slutningen af denne måned vil EU-Kommissionen rejse et nyt forslag om virksomheders dokumentation og kontrol med forsyningskæder. Og i 2023 skal den nuværende lovgivning om konfliktmineraler revideres.

Ifølge Stephen Carter fra Global Witness er 2023 for lang tid at vente. Han er blandt dem, der har efterlyst handling, siden Global Witness’ første rapport i 2016 afdækkede Talebans indtjening på handlen med lapis lazuli og advarede om, at minerne var ved at overgå fuldstændig til militante grupperinger. De nuværende regler bør ændres hurtigst mulig af hensyn til stabiliteten i Afghanistan, siger Stephen Carter.

»Vi har grundlæggende brug for en ny forståelse af problemerne omkring mineindustrien. Det er ikke bare et spørgsmål om moral eller udvikling – det er altafgørende for sikkerheden og stabiliteten i de pågældende lande.«