Nyhed
Læsetid: 3 min.

Tony og Cherie Blair købte ejendom via offshoreselskab – og sparede ejendomsskatten

Den tidligere premierminister og hans hustru overtog en kontorbygning til 57 millioner kroner i et fashionabelt London-kvarter ved køb af et oversøisk selskab fra en minister fra Bahrain – ikke en ulovlig praksis, men et åbenlyst smuthul
Den tidligere britiske premierminister Tony Blair og hans hustru Cherie Blair sparede hundredtusindvis af pund i ejendomsskat, da de købte en kontorbygning i London fra et offshoreselskab, som er delvist ejet af en fremtrædende bahrainsk minister.

Den tidligere britiske premierminister Tony Blair og hans hustru Cherie Blair sparede hundredtusindvis af pund i ejendomsskat, da de købte en kontorbygning i London fra et offshoreselskab, som er delvist ejet af en fremtrædende bahrainsk minister.

Henry Nicholls

Udland
5. oktober 2021

Tony og Cherie Blair sparede hundredtusindvis af pund i ejendomsskat, da de købte en kontorbygning i London fra et offshoreselskab, som er delvist ejet af en fremtrædende bahrainsk minister.

Den tidligere britiske premierminister og hans kone blev ejere af en kontorbygning, vurderet til 57 millioner kroner, da de overtog et selskab i skatteparadiset De Britiske Jomfruøer, som var kontrolleret af den arabiske golfstats nuærende minister for industri, handel og turisme, Zayed bin Rashid Alzayani og hans familie.

Disse omstændigheder omkring Blair-familiens handel fremgår af Pandora-papirerne, den til dato mest omfattende læk af offshoredokumenter. Her afsløres Alzayani som hemmelig aktionær i et andet offshoreselskab, som over de seneste ni år har brugt over 520 millioner kroner på at opkøbe britiske kommercielle ejendomme, herunder huset på den eksklusive adresse i London-kvarteret Marylebone, som blev solgt til Tony Blair og hans kone.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her