Politisk comeback
Læsetid: 9 min.

Trump har holdt lav profil siden valget. Men nu er han på vej tilbage

Indtil denne sommer holdt den tidligere præsident lav profil. Nu er Trump pludselig tilbage i søgelyset, og meget tyder på, at han har planer om at genopstille i 2024. Trumps offensiv kommer på et tidspunkt, hvor Biden har mistet betydelig vælgeropbakning
Det er blevet yderst relevant at forstå de retoriske og juridiske kneb, Trump benyttede, da han forsøgte at holde fast på magten. Efter alt at dømme agter han nemlig at forsøge at genvinde Det Hvide Hus om tre år.

Det er blevet yderst relevant at forstå de retoriske og juridiske kneb, Trump benyttede, da han forsøgte at holde fast på magten. Efter alt at dømme agter han nemlig at forsøge at genvinde Det Hvide Hus om tre år.

Rachel Mummey/Reuters/Ritzau Scanpix

Udland
13. oktober 2021

Tidligere præsident Donald Trump er i færd med at iscenesætte et politisk comeback, som meget vel kan kulminere i hans opstilling til præsidentvalget i 2024.

I weekenden talte han ved det fjerde vælgermøde siden juli. Denne gang i Iowa, der står for at arrangere det første republikanske partivalg om to et halvt år.

Formelt var mødet i Iowa arrangeret for, at Trump kunne give sin officielle opbakning til mangeårige republikanske senator Chuck Grassley, 88 år, og guvernør Kim Reynolds, 62 år. Begge genopstiller i 2022.

Men i virkeligheden er den slags vælgermøder en opvarmning til Trumps valgkampagne i 2024, siger Amanda Carpenter, leder af organisationen Republicans for Voting Rights og tidligere talskvinde for senator Ted Cruz.

»Selvfølgelig stiller Trump op. Alt, hvad vi så i Iowa, minder om et typisk Trump-vælgermøde. Han præsenterede endda et nyt valgslogan: Make America Great Again Again,« siger Carpenter til National Public Radio.

Trumps planer blev forleden bekræftet af The Washington Post, der havde talt med nogle af den tidligere præsidents politiske rådgivere. De fortalte, at han for nylig foreslog at udsende et klart signal om sine intentioner. Det frarådede de ham dog med begrundelsen, at det er bedre at lægge kræfterne i at generobre republikanernes flertal i Kongressen i 2022.

Efter flere tusind Trump-tilhængeres angreb på kongresbygningen den 6. januar herskede der tvivl om, hvorvidt den tidligere præsident havde en fremtid som leder af Det Republikanske Parti. Han blev skarpt kritiseret af partiledere for sin rolle i stormen på Kongressen; nogle republikanske vælgere mente, han var for kompromitteret til at genopstille.

Ikke desto mindre er Trump hårdnakket blevet ved med at afvise, at Joe Biden vandt i 2020.

»Og i dag viser meningsmålinger, at ni ud af ti republikanske vælgere bakker op om ham. Han har vundet partiet over på sin side. Ingen politiker, der stiller op i 2022, tør åbent tage afstand fra hans løgnagtige påstand, at sejren blev frastjålet ham i 2020,« mener Carpenter.

Selv en så højtstående republikansk politiker som Steve Scalise, der er nummer to i partihierarkiet i Repræsentanternes Hus, meldte pas, da han på Fox News sidste weekend blev spurgt, hvem der vandt præsidentvalget i 2020.

»Det ved jeg ikke,« lød Scalises undvigende svar.

Løgn med flere ben

Trumps bestræbelse på at overbevise republikanske vælgere om sin valgsejr er organiseret som en kampagne, hvis ledemotiv synes at være, at jo flere gange han gentager løgnen, desto flere ben har den at gå på.

I en lind strøm af pressemeddelelser, der udgår hver dag fra hans kontor, og i tv-interviews og nylige taler på vælgermøder holder han fast i, at der fandt uregelmæssigheder sted under optællingen af stemmerne, især i de tre svingstater Arizona, Georgia og Wisconsin.

Bidens sejr over Trump var markant – 81 mod 74 millioner stemmer (51,3 mod 46,8 procent). Men kampen om valgmandskollegiet var uhyggelig tæt. Havde Trump vundet tilsammen 44.000 flere stemmer end Biden i Arizona, Georgia og Wisconsin, ville de to mænd have rådet over samme antal valgmænd (269).

I den situation træffes afgørelsen i Repræsentanternes Hus, hvor det er delegationerne fra de 50 delstater, der stemmer – ikke de enkelte medlemmer. Og her har republikanerne et flertal. Samme metode ville være blevet brugt til at vælge præsidenten, hvis Kongressen den 6. januar havde afvist at godkende Bidens valgresultat.

At have været så tæt på at genvinde Det Hvide Hus er grunden til, at Trump øjensynligt tror på et politisk comeback i 2024, hvor han vil være fyldt 78 år. Hvis modstanderen bliver Biden, og sejren afgøres af en smal stemmemargin i en håndfuld svingstater, mener Trump og hans rådgivere, at han har en rimelig god chance.

Det synspunkt deles ikke alene af partistrateger og førende republikanske politikere. Det er også, hvad en førende historiker som Robert Kagan peger på i et nyligt essay i The Washington Post, som siden er blevet citeret vidt og bredt i indflydelsesrige politiske kredse.

»Trump og hans allierede planlægger at sikre en valgsejr i 2024 med alle til rådighed stående midler. Formålet med at fremlægge beskyldningerne om valgfusk i 2020 sigter primært mod at gøde jorden, hvis det skulle vise sig, at han taber valget i 2024,« skriver Kagan.

Kagan, der mest er kendt for sine bøger og essays om amerikansk udenrigspolitik, bider frem for alt mærke i, at Trump og hans allierede i partiet har iværksat en velorganiseret national kampagne, der går ud på at bemægtige sig kontrol over de valgtilforordnede i delstater, amter og kommuner.

»Trump-republikanerne er i færd med at fjerne republikanske myndighedspersoner, der reddede os fra en katastrofe i 2020 ved at afvise at kalde resultatet for svindel og ’finde’ flere Trump-stemmer,« skriver han.

Møde i Det Ovale Kontor

Kagan kalder Trumps desperate forsøg på at forfalske valgresultatet inden sin tilbagetræden den 20. januar i år for »klodset og amatøragtig«. Men i bogen ’Peril’, udgivet i sidste måned af de to Washington Post-journalister, Bob Woodward og Robert Costa, fremgår det, at forehavendet var uhyggeligt tæt på at lykkes.

Det til trods for, at Trump måtte improvisere og havde alle odds imod sig.

De voldsomme begivenheder den 6. januar i Washington, D.C., er af amerikanske massemedier skiftevis blevet kaldt et kupforsøg eller et forsøg på at undergrave USA’s forfatning.

På den dag brød flere tusind Trump-tilhængere løs fra en stor demonstration foran Det Hvide Hus, hvor Trump i en tale til sine tilhængere tilskyndede dem til at marchere op til Kongressen og protestere mod en afstemning samme dag. En afstemning, der rent pro forma skulle godkende Joe Biden som sejrherre ved valget i 2020.

I weekenden talte Donald Trump ved et vælgermøde i Iowa. Meningsmålinger viser, at ni ud af ti republikanske vælgere bakker op om ham.

I weekenden talte Donald Trump ved et vælgermøde i Iowa. Meningsmålinger viser, at ni ud af ti republikanske vælgere bakker op om ham.

Scott Olson/AFP/Ritzau Scanpix

Kort efter brød hundredvis af demonstranter ind i bygningen og skabte vild forvirring. Vicepræsident Mike Pence og højtstående partiledere måtte evakueres.

Men ifølge Woodward og Costa fandt det egentlige kupforsøg sted dagen før, den 5. januar, i Det Ovale Kontor. Det er en oplysning i bogen, som kun få medier har nævnt, herunder The New York Times i en nylig leder.

I Det Ovale Kontor præsenterede forfatningseksperten John Eastman, som Trump havde »opdaget« på Fox News, et memo for vicepræsident Pence. Eastman opfordrede Pence til den næste dag i Kongressen (den 6. januar) at erklære, at valgmænd fra syv delstater ikke ville blive medregnet i det endelige valgresultat, fordi der herskede mistanke om uregelmæssigheder i optælling af stemmerne.

Kasseringen af de syv svingstaters valgmænd ville betyde, at det samlede antal valgmænd ville blive reduceret fra 538 til 454. Det nødvendige flertal i valgmandskollegiet ville derfor falde fra 270 til 228, og da Trump havde vundet 232 og Biden 222 af valgmændene i de andre delstater, måtte Pence udråbe ham til vinderen.

Eastman, der har været dekan ved det juridiske fakultet på Chapman University og arbejdet for den konservative højesteretsdommer Clarence Thomas, forudså imidlertid i sit memo, at demokraterne i Kongressen ville protestere og insistere på, at et flertal altså var 270 valgmænd.

Derfor anbefalede Eastman følgende:

»Pence skal sige: ’Okay, så lader vi Repræsentanternes Hus træffe afgørelsen. Fordi hver delstat har en stemme, og republikanerne har flertal i 28 af 50 delegationer, vinder Trump også her.’«

Under mødet i Det Ovale Kontrol om aftenen den 5. januar lægger Trump ifølge Woodward og Costas oplyninger hårdt pres på Pence. Udenfor kan de tre mænd høre demonstrerende Trump-tilhængere larme.

Pence svarer ifølge Woodward og Costas anonyme kilder, at han ikke har myndighed i forfatningen til at følge Eastmans anbefaling. Ifølge Woodward og Costa svarer Trump: »Lyt til dem udenfor. De mener, du har magten til at gøre det. Er det ikke folket, du skal lytte til?«

Trods presset vælger Pence at lytte til forfatningen. Næste dag i Kongressen er han uhyre tæt på at blive voldeligt konfronteret med demonstranterne. Nogle af dem har opstillet en galge uden for bygningen. Trump gør ikke noget for at hjælpe sin vicepræsident.

Pres på Justitsministeriet

Pointen er, at Pence – der søgte om råd hos forfatningseksperter og tidligere vicepræsident Dan Quayle (1989-93) – meget vel kunne være knækket og have pareret ordre fra Trump. Det samme kunne være sket for ministre og rådgivere.

Flere af dem formår ifølge Woodward og Costa at lægge en dæmper på præsidentens maniske besættelse af, at han er blevet franarret sejren. Justitsminister William Barr fremstår som den vigtigste – noget af en overraskelse, idet demokraterne og medierne har beskrevet ham som en Trump-loyalist.

I stedet holder Barr indtil sin afgang i slutningen af december stand mod Trumps daglige krav om at så tvivl om valgresultatets legitimitet i en officiel meddelelse udsendt af Justitsministeriet. Det afviser Barrs efterfølger, Jeffrey Rosen, ligeledes at gøre.

Under et møde i Det Hvide Hus den 3. januar foreslår en aldrig opgivende Trump at udnævne Jeffrey Clark, en ukendt ministersekretær, til fungerende justitsminister. Ifølge en rapport offentliggjort i sidste uge af Senatets retsudvalg skal Clark have været villig til at iværksætte en undersøgelse af valgsnyd i flere svingstater.

Men Trumps juridiske rådgivere Pat Cipollone og Patrick Philbin, der havde forsvaret ham i den første rigsretssag, truer med at træde tilbage, hvis Clark udnævnes til justitsminister. Præsidenten dropper herefter ideen.

»Vores rapport viser, hvor tæt vi var på en forfatningskrise. Takket være retskafne amerikanere i Justitsministeriet mislykkedes det for Donald Trump at få ministeriet til at makke ret,« sagde retsudvalgets formand, demokraten Richard Durbin, ved fremlæggelsen af rapporten.

Forberedelsen til 2024

Billedet, der tegner sig af Trumps fallerede paladskup, hører ikke kun hjemme i historiebøgerne. Tværtimod er alle de retoriske og juridiske kneb, han benyttede i sit forsøg på at holde fast i magten yderst relevante for at forstå den strategi, han efter alt at dømme agter at følge for at genvinde Det Hvide Hus om tre år.

I 2024 vil Trump have haft fire år til at planlægge sin eventuelle vej tilbage til magten. Hans loyalister vil kontrollere partiapparatet; flere trumpister skal vælges til guvernører, statsadvokater, medlemmer af valgkommissioner og naturligvis til delstatsparlamenter og Kongressen under midtvejsvalget i november 2022.

Over et dusin republikanske delstater, herunder svingstater som Arizona og Georgia, har allerede vedtaget nye love, som flytter ansvaret for at overvåge og godkende et valgresultat fra tværpolitiske eller ikkepolitiske valgkommissioner til delstatsparlamenter. Det kan politisere selve valghandlingen.

»Der er tale om en slet skjult bestræbelse på at fravriste kontrollen fra valgtilforordnede, der førte tilsyn med en af de mest betryggende og fair valghandlinger i vores historie, og overføre opgaven til ukyndige personer. Det risikerer at undergrave vort demokrati,« siger Jena Griswold, formand for den Nationale Forening af Indenrigsministre, til The New York Times.

Allerede otte måneder efter at Trump og hans kone, Melania, forlod Washington og fløj til Florida, synes amerikansk præsidentpolitik at være nået til et politisk vendepunkt. Vælgernes støtte til Biden i meningsmålingerne er faldet fra 54 til under 40 procent siden juli, mens opbakningen til Trump stiger og stiger.

Helt ind i sommerperioden virkede Trump som en udbrændt magtfaktor i Det Republikanske Parti. Han havde ikke længere direkte adgang til sine tilhængere via Twitter og Facebook.

Antallet af daglige besøg på hans nye website lå under 100.000; selv udsendte han kun få pressemeddelelser og kommentarer via e-mail. Tv-interview var der heller ikke mange af, ej heller vælgermøder i svingstater.

Dette efterår er situationen tilsyneladende vendt på hovedet. Den forventede storvask inden for partiets lederskab er udeblevet. I stedet valfarter republikanske kongresmedlemmer, senatorer og kandidater til politisk embede – fra hele USA – til Trumps palæ i Mar-a-Lago i håb om at opnå en audiens og eventuelt blive kåret som hans favorit ved næste valg.

Republikanske politikere læser meningsmålinger. De viser, at Trump er ubestridelig favorit til at vinde de republikanske primærvalg i 2024. Ingen af hans rivaler – for eksempel Mike Pence eller Floridas guvernør Ron DeSantis – når op over ti procent i vælgerstøtte.

Republikanerne er ydermere opmuntret af den vanskelige periode, Præsident Biden er inde i. Selv Bidens opbakning fra sorte vælgere er faldet. Kun otte ud af ti demokratiske vælgere har et positivt indtryk af hans lederskab. Partiuafhængige vælgere og moderate republikanere, der stemte på ham i 2020, siger, de fortryder.

Denne pludselige tillidskrise er grunden til, at Biden-regeringen og demokraterne i Kongressen har travlt med at få vedtaget præsidentens reformprogram inden årets udgang. Håbet er, at det vil give opdrift og være nok til at forsvare partiets smalle flertal i begge Kongressens kamre, når vælgerne skal afsige deres dom til midtvejsvalget i november 2022.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Denne pludselige tillidskrise er grunden til, at Biden-regeringen og demokraterne i Kongressen har travlt med at få vedtaget præsidentens reformprogram inden årets udgang. Håbet er, at det vil give opdrift og være nok til at forsvare partiets smalle flertal i begge Kongressens kamre, når vælgerne skal afsige deres dom til midtvejsvalget i november 2022."

At Biden og Demokraterne ikke ville, og dermed naturligvis heller ikke kunne, skabe den demokrati- og lighedsudvikling i USA, som er nøglen til at forebygge totalitære/fascistoide tilstande i landet, var og er ganske forudsigeligt. Og på grund af den fortsatte demokratiafvikling og ulighedsudvikling i USA, kan der nu ses frem til endnu en omgang kunstig coma til status quo med Trump versus det pæne USA. En kunstig coma, som massemedierne medvirker til at lægge de brede befolkningsgrupper i, og som sikrer at enhver systemoverskridende, bredere debat om fremtidens USA drukner i personfnidder, konspirationsteoremer og fake news-diskurser.

Anne-Marie Esmann, John Andersen, Torben Bruhn Andersen, Olaf Tehrani, Anders Graae, Jane Jensen, Kenneth Graakjær, Alvin Jensen, søren ploug, Peter Beck-Lauritzen, Torben Arendal og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

USA har brug for en ung kennedy-agtig demokratisk præsident, som kan genvalidere den amerikanske drøm på et retfærdigt grundlag. Intet mindre.

Michael Waterstradt

USA har brug for en folkelig revolution bestående af massive generalstrejker indtil at et reelt folkestyre kan etableres, hvor folkets, og ikke magtelitens, behov dækkes.

Jesper Lykke Jacobsen

USA har brug for et opgør mod tech-monopolernes polarisering af politikken og deres infantiliserende fordummelse af menneskeheden.

Danny Hedegaard

Det er fuldstændig uacceptabelt for USA og verden, hvis Trump genopstiller og genvinder præsidentposten.

Jeg har skrevet det før.

Minoritets fløjen i det Republikanske parti må opstille en uafhængig kandidat, der kan tage så mange stemmer, at Trump ikke kan genvælges.

Hvis Trump genvælges må verden afskrive USA.
Og kan kun forlade sig på at den øverste ledelse i det amerikanske militær, som i de sidste dag under Trump, er garanten for at et USA med atomvåben ikke forårsager verdens undergang.

Jeg er bange for at situationen under en anden periode med Trump, vil kunne udvikle sig til at de voksne alvorligt vil overveje brud på forfatningen, for at redde nationen.
Dertil kan det måske komme som i en anden, men ufarlig bananrepublik.

Et USA med en gal præsident hvor man blindt overholder forfatningen, kan i sin absolut yderste konsekvens udløse verdens undergang.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Thomas Møller

Jeg frygter mere end noget andet i dag et stadigt mere utilregneligt og fascistoidt USA. Vi skal ikke fortsætte med at være forlovede med dette klode-undergravende land af rablende cowboys.

Anne-Marie Esmann, Hans Larsen, John Andersen, Hanne Utoft, Inger Pedersen, Michael Waterstradt og Birte Pedersen anbefalede denne kommentar

A failed state!

Annette Chronstedt

Der er også opvågning og modkraft i Det republikanske Parti:

We Are Republicans. There’s Only One Way to Save Our Party From Pro-Trump Extremists. https://nyti.ms/3ltmhak

Inger Pedersen

Danny Hedegaard

"Det er fuldstændig uacceptabelt for USA og verden, hvis Trump genopstiller og genvinder præsidentposten.

Jeg har skrevet det før.

Minoritets fløjen i det Republikanske parti må opstille en uafhængig kandidat, der kan tage så mange stemmer, at Trump ikke kan genvælges."'

Nu ER det jo ikke liige noget, hverken du eller "vi" bestemmer eller kan tivinge borgerne i USA til.
Desværre... Det ville ellers være så nemt og dejligt, hvis de over there tænkte europæisk...

Anne-Marie Esmann

Det er deres valgsystem, der er noget galt med. Det er jo vanvittigt at den der får flest stemmer kan tabe valget. Og jo vi kan jo ikke diktere hvad de skal gøre i Amerika. Vi er nødsaget til at tage bestik af at alt kan gå galt derovre i 2024. Europa må ruste sig. Jeg er bare alvorligt bange for, at fascismen også gror i den europæiske baghave og således gør en samlet front umulig.

Men at at den orangefarvede igen i det hvide hus forekommer helt forfærdeligt og verden kan ikke holde til det en gang til. Måske en drone kan hjælpe!!!!!!!!!!!!!!!

Anne-Marie Esmann, der er noget helt galt med det amerikanske konkurrencedemokrati, som bl.a. byder på valgsvindel, juridificeringer, og selvsupplerende magt- og interessegrupper. Det kræver millioner af dollars at blive politisk repræsentant i Guds eget land, det kræver at medierne er med dig og at du har rygdækning fra magtfulde organisationer. Adskillige studier dokumenterer dette.

Ud over at konkurrencedemokratiet i mange årtier har været, for at sige det mildt, i store problemer i USA - ganske uden Trumps mellemkomst, så ser det aldeles pauvert ud for det deltagende demokrati - og for det direkte demokrati i USA; begge elementer er stort set ikke-eksisterende ... og det er almen demokratilære at konkurrencestrukturen ikke kan stå alene. Deltagelsen i den demokratiske proces i form af folkelige foreninger, interesseorganisationer, lokalsamfund, involveringen af befolkningen i større samfundsspørgsmål, afgivelse af magt til folkelige handlinger m.m., er helt nødvendige for at konkurrencestrukturen kan indgå i de komplekse feedback-mekanismer, som det liberale demokrati trods alt kan fremhæve som funktionelle.

Ovenstående er af langt mere vidtrækkende betydning end Trumps personage - og den demokratiske ulykke er af noget ældre dato. Trump er uncool for the establisment i Washington, fordi han ikke kan holde sin k*** og blamerer eliterne. Det er deres helt egen, smålige og intrigante leg, et skuespil med excentrikere og kynikere - og vi bør afholde os fra at tage del i det. Det har faktisk ret lidt med politik at gøre; det er perfomance - brød og skuespil for folket (som imens bliver dolket).