WASHINGTON – Et flertal af medlemmer i Repræsentanternes Hus har stemt for at få Donald Trumps tidligere chefstrateg, Steve Bannon, dømt skyldig i ’foragt for Kongressen’.
Det sker i konsekvens af, at Bannon har trodset en tilsigelse om at møde op til vidneafhøring i det parlamentariske undersøgelsesudvalg, der efterforsker den storm på Kongressen den 6. januar, som en folkemængde af Trump-tilhængere gennemførte. Via sin advokat havde Bannon på forhånd meddelt, at han ikke ville svare på spørgsmål.
229 medlemmer stemte for, 202 imod. Med undersøgelsesudvalgets opfordring til at straffe Bannon har udvalget skærpet metoderne i sin efterforskning af, om daværende præsident Trump deltog i forberedelser af stormløbet eller havde forhåndskendskab til planlægningen af det.
Husudvalgets formand Bennie Thompson, demokratisk kongresmedlem fra Mississippi, understreger således, at med indstillingen til at retsforfølge Bannon markerer udvalget sin vilje til at tage mere hårdhændet fat. Og ikke bare i forhold til Bannon, men også over for andre personer i kredsen omkring Trump, der måtte nægte at forklare sig over for udvalget.
»Vi må gøre det klart, at ingen kan være hævet over loven, og vi må hævde undersøgelsesudvalgets myndighed og integritet,« sagde Thompson i et indlæg til salen i Repræsentanternes Hus.
»Hvilken præcedens ville det danne for Repræsentanternes Hus, hvis vi bare tillod vidner at ignorere vores tilsigelser uden nogen form for konsekvenser? Hvilket budskab ville det sende til de andre vidner i vores efterforskning? Det vil jeg nødig se for mig«, tilføjede han.
Irettesættelse
Indstillingen til at retsforfølge Trumps tidligere chefstrateg er ikke bare en markant personlig irettesættelse af Bannon. Den har også åbnet en ny juridisk front i undersøgelsesudvalgets bestræbelser på at indhente informationer fra insiderkredsen omkring Trump og hans Hvide Hus i ugerne og dagene op til den 6. januar.
Umiddelbart forinden havde det samme udvalg enstemmigt afvist, at Trumps tidligere chefstrateg kunne kræve absolut immunitet mod at blive genstand for Kongressens efterforskning ved at påkalde sig de såkaldte eksekutivprivilegier, som embedsmænd i Det Hvide Hus under visse omstændigheder nyder godt af.
Under trussel om retsforfølgelse sendte undersøgelsesudvalget i sidste måned tilsigelser til ikke blot Bannon. Også flere andre højt placerede embedsmænd i Trump-administrationen blev stævnet, heriblandt tidligere stabschef i Det Hvide Hus, Mark Meadows, hans stedfortræder Dan Scavino og den tidligere forsvarsministerielle rådgiver Kash Patel.
Men efter instruks fra Trump og dennes advokat ignorerede Bannon tilsigelsen. Det vakte vrede i undersøgelsesvalget, der hurtigt skred til den afstemning torsdag, som resulterede i begæringen om at få ham dømt for Kongressen.
Denne begæring blev straks efter afstemningen meddelt statsanklagerens kontor i Washington D.C. Dette kontor er sammen justitsminister Merrick Garland og hans chefjurister i Office of Legal Counsel ved lov pålagt at granske argumentationen for retlig tiltale og forelægge sagen for en storjury.
Skulle justitsministeriet ende med at føre retssag mod Bannon, står han til op til et års fængselsstraf, 100.000 dollar i bøder eller begge dele. Det er dog langtfra givet, at udsigten til at blive tiltalt eller straffet for foragt for Kongressen vil få Bannon til at lade sig afhøre. Vægrer han fortsat, vil retsprocessen kunne trække ud i årevis.
Konstant kontakt
Undersøgelsesudvalget ser Bannons vidnesudsagn som potentielt afgørende for dets opklaringsarbejde, da han var i konstant kontakt med Trump i dagene og ugerne op til angrebet på Kongressen.
Bannon var sammen med Trumps første stabschef, Reince Priebus, og advokat John Eastman blandt de centrale idémænd bag planen om at få omstødt Kongressens definitive officielle anerkendelse af Joe Bidens valgsejr, således at Trump kunne blive siddende i Det Hvide Hus. Det hævder en efterforskningskilde, The Guardian har talt med.
Bannon deltog således angiveligt i mødeaktiviteter med Trumps kampagnestab og muligvis også med Trump selv på Trump International Hotel og Willard Hotel i Washington aftenen før angrebet på Kongressen.
Noget kunne da også tyde på, at Bannon havde forhåndskendskab til stormløbet. »I morgen bryder helvede løs,« advarede han i al fald i det afsnit af sin War Room-podcast, der blev udsendt dagen før urolighederne, der kostede fem menneskeliv og sårede 140, blandt dem snesevis af politifolk – og fik lovgivere og medarbejdere til at frygte for deres liv.
I de indledende bemærkninger før afstemningen om at indstille Bannon til retsforfølgelse fremsatte den republikanske næstformand i undersøgelsesudvalget, Liz Cheney, den formodning, at når Bannon ikke vil efterkomme tilsigelsen, må det være, fordi han frygter at kompromittere Trump.
»Mr. Bannons og Mr. Trumps påstande om beskyttelsesprivilegier indikerer tilsyneladende en ting: De sandsynliggør, at præsident Trump personligt var involveret i at planlægge og realisere begivenhederne den 6. januar. Og det skal vi nok komme til bunds i‚« sagde Cheney.
Nej til kattelem
Men uanset den straf, han risikerer, fastholder Bannon, at han ikke vil forklare sig over for undersøgelsesudvalget, der stævnede ham den 23. september. Han henviser fortsat til, at de materialer og vidnesbyrd, udvalget har bedt om, skulle være beskyttet ved et præsidentielt eksekutivprivilegium og derfor ikke kan overdrages Kongressen. Tirsdag afviste undersøgelsesudvalget kategorisk denne påstand.
Bannons juridiske kattelemsargument synes heller ikke at gøre indtryk på præsident Joe Bidens justitsministerium, der ser ud til at anlægge en snæver tolkning af, hvad præsidentielle beskyttelsesprivilegier kan omfatte. I al fald har ministeriet tidligere tilladt topembedsmænd fra Trumps justitsministerium at afgive vidneforklaringer for Kongressen om begivenhederne den 6. januar.
I indstillingen om at dømme Bannon for foragt for Kongressen bemærker undersøgelsesudvalget, at selv hvis Bannons påstand om beskyttelseprivilegier kunne godtages, ville det ikke fritage ham fra at efterkomme tilsigelsen, da sådanne privilegier i givet fald kun vil kunne påkaldes af personer, der var embedsmænd i Det Hvide Hus i den periode, der er under efterforskning.
Steve Bannon blev fyret af Trump i 2017.
© The Guardian og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen
