Klima
Læsetid: 9 min.

Aftale om elbiler fra klimatopmøde blev kaldt ambitiøs. Men den sætter kun mål, som branchen allerede har kurs mod at nå

Store bilfirmaer er på vej mod kun at producere elbiler, men den europæiske bilindustris brancheorganisationer og flere EU-lande lobbyer imod EU-Kommissionens forslag om tidsfrist og regler for omstilling
Volkswagen skrev ikke under på Glasgow-erklæringen. Som globalt bilmærke med 665.000 ansatte er bilproducenten en supertanker, der skal vendes og i selskabets top føler man sig ikke sikker på, at der i 2040 er grøn strøm nok i for eksempel Latinamerika eller Kina til, at elbilerne med sikkerhed kan undgå strøm fra for eksempel kulkraftværker.

Volkswagen skrev ikke under på Glasgow-erklæringen. Som globalt bilmærke med 665.000 ansatte er bilproducenten en supertanker, der skal vendes og i selskabets top føler man sig ikke sikker på, at der i 2040 er grøn strøm nok i for eksempel Latinamerika eller Kina til, at elbilerne med sikkerhed kan undgå strøm fra for eksempel kulkraftværker.

Jørgen Steen Nielsen

Udland
27. november 2021

General Motors skrev under. Ford gjorde det. Og Mercedes-Benz, Volvo, Jaguar og flere andre store bilproducenter gjorde det: satte deres firmanavn under deklarationen fra klimamødet i Glasgow om at stille om til biler med nul CO2-udledning senest i 2035 på »førende markeder« og globalt i 2040.

Erklæringen blev samtidig underskrevet af 36 landes regeringer, af borgmestre fra en række store byer, af en håndfuld investorer i bilbranchen og af en stribe multinationale selskaber med store flåder af biler. Et vigtigt signal fra sektorens aktører om, at de fossile biler nu hører fortiden til. Fremtiden handler om elbiler på grøn strøm samt måske andre biltyper, hvis de kan præstere nul CO2-udledning.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Søren Kristensen

Nu er det jo heller ikke sikkert Glasgow-erklæringen var blevet mere troværdig, af at lige netop VW skrev under.

For at få flest mulige med på mest muligt, bygger Glasgow-erklæringen på frivillighed. - Altså for første gang ingen direkte forpligtelse, da det har vist sig, at nogle lande alligevel ikke overholder indgåede aftaler. Danmark glimrer for eksempel med større co2-udslip i stedet for reduktion.

Og de første aftaler er allerede brudt helt åbent. Det drejer sig bl.a. om beskyttelse af regnskove i Amazona og Indonesien, samt kulproduktion i Kina, Australien og Rusland. Samt brug af kul til energiforsyning i Polen og Tjekkiet.

Det er blevet, som Greta Thunberg sagde, "-Bla, bla, bla".

Derfor har man egentlig kun konsumenternes pres på virksomhederne tilbage. Men den skal absolut heller ikke underkendes. Og at europæisk bilindustri udelukkende satser på en fremtid med el-drift i en eller anden form, skyldes kun konsumenternes pres.

Vibeke Olsen, Inge Lehmann, Torben Skov og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar

Og lad os så lige få den el-infrastruktur op at stå.

Den overordnede el-infrastruktur i Danmark fungerer fint .. men hvor er alle ladestanderne.

Og den tyske el-infrastruktur ...

Er der venligst en som kan udvide mine horisonter?

Vi har 21 millinoner tons litium i den globale reserve (iflg USGS). Det er 21 milliarder kg. Vi er 8 milliarder mennesker. Dvs. at vi har hvad der svarer til 2.7 kg litium pr. verdensborger. Det kan man ikke engang lave én elbil af.

Hvorfor snakker i allesammen om elbiler som om at det er fremtiden? Hvorfor er i så stædige? Har i alle tænkt jer at vi skal gøre som vi plejer: Først indse at det vi har gang i er dumt, når det er for sent at gøre om? Eller er i ligeglade, bare i her og nu kan få fire hjul og tag over hovedet?

Jeg tror jeg har argumenteret for at elbiler ikke kan lade sig gøre i stor skala her på organet i hvert fald ti gange. Det kommer næppe til at revolutionere Verden, men jeg undres stadig over den udbredte faktaresistens?

https://pubs.usgs.gov/periodicals/mcs2021/mcs2021-lithium.pdf

Lillian Larsen, Per Dørup, Vibeke Olsen, Mogens Bach Jensen, Per Torbensen, lars pedersen, Carsten Munk, Torben Skov og Nils Lauritzen anbefalede denne kommentar

Måske satses der meget hårdt på alternativer til lithium i batterierne, men jeg er overordnet helt enig.
Uanset om vi taler a-kraft, el-biler eller andre forsøg på omstilling til såkaldt bæredygtighed, er det baseret på en forestilling om, at vi ikke i nogen mærkbar grad skal ændre livsstil. Og det er både mærkeligt og interessant.
Mærkeligt fordi opfattelsen tilsidesætter fysiske og biologiske love. Interessant fordi løsningen (hvis man nu superoptimistisk vil fastholde, at en sådan er mulig - personligt hælder jeg mere til Franzens input) altså afhænger af psykologi mere end af teknik, kognitive muskler eller politisk vilje.

Lillian Larsen, Per Dørup, Vibeke Olsen, Carsten Munk, Torben Skov og Morten Balling anbefalede denne kommentar

@Nils Lauritzen

Udviklingen i ny batteriteknologi er ikke ny. Det har man arbejdet på i mange år. Alligevel er det ikke lykkedes at lave et batteri med en energikapacitet høj nok til at det kan bruges i en elbil, uden at batteriet indeholder store mængder litium. Når man en sjælden gang læser om et "nyt revolutionerende batteri", står der altid længere nede under overskriften at batteriet er baseret på litium.

Det er slet ikke utænkeligt at vi engang i en fjern fremtid vil finde superledere som virker ved stuetemperatur, får fusion til at virke eller finder på noget endnu smartere. Det er bare ikke teknologi vi har nu, og det er her og nu vi skal omstille.

Og ja, jeg hælder også til at Franzen et al har ret. Det kan vi tidsnok blive enige om. Lige nu er det absolut værd at lytte til Franzen eller se filmen The Planet of the Humans:

https://youtu.be/Zk11vI-7czE

Samtidig er det vigtigt ikke at give op (endnu). Primært fordi den plan B Franzen foreslår heller ikke foreligger.

Som jeg skrev i en anden tråd, var jeg i dag i supermarkedet. På trods af den nye Megadeth-Omicrom-3000 variant, og på trods af at Danmark genindfører masker fra på mandag, så jeg siger og skriver NUL! mennesker med masker i et overfyldt supermarked lærdag formiddag. På mandag har alle masker på, men vi tager lige en maskefri weekend med, og så håber vi på at virussen holder weekend, så den ikke smitter. Jeg hørte engang at en undersøgelse viste at 1/3 af danskerne tror på at Solen drejer rundt om Jorden. Det tror jeg efterhånden er sandt.

Så er det bare jeg må pointere, at med mindre man vågner alvorligt op, så bliver der mere nedlukning denne vinter end sidste år, og vi kommer tilsvarende til at indse en dag, at det med elbiler var en utopi.

Man skal ikke forvente at bilproducenterne går ud og siger det ikke kan lade sig gøre. Det lærte de med katalysatorer i sin tid. Det var ikke den bedste tekniske løsning, men det var den politikerne forstod, så sådan blev det. I dag producerer bilfabrikkerne det de ved de kan sælge (det som efterspørges), og når vi så løber tør for litium midt i det hele, så er det "jo hverken deres skyld eller ansvar".

Per Dørup, Inge Lehmann, Carsten Munk og Torben Skov anbefalede denne kommentar

@ Rolf Andersen,

Det er ikke blot mangel på ladestolper i Danmark og visse andre lande. For det, der mangler i hele Europa, er disse enorme trafikkorridorer, der fører den elektrisk spænding fra mølleparker, solcelleparker med videre og ud til brugerstederne.

Tidligere producerede man den elektriske spænding tæt på forbruget.

Dette er et gigantisk projekt til gigantisk store investeringer, der formentlig bliver gennemført. Men samtidig tyder det på, at husstandenes forbrug over de kmmende årti bliver kraftigt reduceret og måske nærmer sig 0 kW.

Tilbage står derefter industrien, der i flere lande ikke har noget incitatiment til at spare eller omlægge. Men måske kan de flytte tættere på energikilderne.

Jeg antager at det er denne Frantzen i hentyder til?

https://www.newyorker.com/culture/cultural-comment/what-if-we-stopped-pr...

Jeg er absolut ikke ekspert i batteri-teknologik. Men der er faktisk ganske seriøse udviklinger i gang for at komme udenom knappe ressourcer.

Et af dem, der snart kan begynde at producere, er den internationale Northvolt AB, der for tiden bygger fabrikker på 3 forskellige steder i Sverige. Her skal man i første omgang bruge 6.000 ansatte til en hypermoderne og rationaliseret produktion af en ny type bilbatterier og ladesystemer.

Teknologien er dybt hemmelig, og forbriver det åbenbart også under produktionen. Men den er udviklet i tæt samarbejde mellem Tesla i USA og den gamle SAAB-fabrik med flere. Men tilliden til denne ukendte teknologi er så stor, så alene VW har afgivet ordrer for mere end 6½ mia. EUR.

På den gamle SAAB-fabrik har 800-1.150 eksperter i de sidste 11-12 år kun forsket i teknologier til el-biler, og er verdensledende konsulente for bil-, og batteri-og lade-producenter på dette område.

Men der er også andre med nye teknologier. Bl.a. Rimax i Kroatien, der bl.a. har fået til opgave at udvikle og producere Maserati- og Porche-elbiler af VW.

@Gert Romme

Northvolt:

"A battery cell manufacturer at heart, Northvolt offers high-performance lithium-ion cells based around proprietary Lingonberry NMC chemistry available in cylindrical and prismatic formats."

Litium igen-igen! Og hyldebær ;)

Der er indtil flere grunde til at det er svært at komme udenom litium til batterier til biler. Spændingsrækken, energidensitet, genopladelighed, mm. Det er fysik, og selvom man har ledt i syd og nord i snart mange år, så er der ikke nogen nye teknologier som for alvor ser lovende ud.

Hvis man ikke skal transportere batteriet rundt som dødvægt i en bil, så er der nye batteriteknologier som ser virkeligt interessante ud. NaS fordi de ikke kræver grundstoffer vi ikke har, men NaS batterier er på alle andre måder noget djævelskab. Blandt andet indeholder de rent flydende natrium. For at holde natrium flydende, skal man varme det op til 300 gr C. Det kræver energi i store mængder at opvarme batteriet, og prøv at spørge en brandmand om at slukke ild i store mængder flydende natrium. Et hint: Man kan ikke bruge vand.

Mere lovende er Fe basserede batterier. Vi har relativt meget jern, og batterierne er simple. Problemet er (bla.) at de bogstavelig talt fylder som en stor lagerbygning. Dem kan man heller ikke bruge i biler.

Sidst men ikke mindst: Vi kan skære voldsomt ned i antallet af personbiler. Folk kan gå eller cykle. Hvis de har for langt til arbejde, kan de finde et andet job, eller flytte tættere på arbejdspladsen. Hvad vi derimod ikke kan klare os uden er lastbiler. De bringer f.eks. vitale varer ud til forbrugerne hver dag. Vi har, selv med litium batterier, ikke et eneste bud på en elektrisk lastbil. Jamen Tesla? Nej, de kan heller ikke få deres "Semi" til at virke, og de har prøvet lige så længe, som Elon har bablet om at immigrere til Mars. De reklamerer dog stadig for den:

https://www.tesla.com/semi

Forventet levering?!? Prøv at klikke på "Reserve Now".

Per Dørup, Per Torbensen, Inge Lehmann og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

The Tesla Semi was announced in 2017 with a 2020 launch date. But in the company's second-quarter 2021 earnings report, it announced that production would be pushed back to 2022 “to better focus on these factories, and due to the limited availability of battery cells and global supply chain challenges.” - 5 days ago

Kan det egentlig betale sig, at lave et ordentligt cykelvejnet og støtte elcykler?

Og så prioritere ordentlig offentlig transport, oh ikke det makværk vi har nu?

Morten Balling kender du noget til de ellastbiler som DFDS har bestil hos Volvo og som skal ud at køre næste år?

@morten balling

Jeg vil påstå, at vi kan udskifte de fleste lastbiler med tog og varevogne. Hvis mange af of får leveret mange af vores varer, er der ikke noget behov for at køre dem med lastbil til supermarkedet. Kureren kan bare køre dem i varevogn fra fragt-stationen.

Vi kan godt køre mindre i bil. Det virkede helt fint under nedlukningen. Desværre findes der ledelsesformer, hvor folk SKAL møde ind på et kontor. De stakkels mennesker må jo så cykle, når biltransport bliver meget dyrt.

Lige nu er el-bil-priserne stukket helt af i USA - så vi forsøger at vride endnu en sæson ud af den stakkels gamle volvo. Men vores plan består hovedsaglig af IKKE at køre bil, og at skaffe en fiks lille Volt eller noget, når benzin-uhyret snart afgår ved døden.

@Inge Lehmann

Nej, jeg har ikke hørt om nogen Volvo elektrisk lastbil før du nævner det. Den ser ud til at have en rækkevidde pr opladning på ca. 300 km, og det er ikke "nok". Grænserne for nok kan dog komme til at flytte sig, forstået på den måde, at konkurrencen fra diesel falder når vi løber tør. Jeg kan ikke finde nogen data. Det er ring hvis du er interesseret i at købe, og det plejer at betyde: Vi er ikke helt færdige endnu.

Frem for alt kan man sige at hvis vi lige præcis har litium nok til at bygge en milliard elbiler, så er der ikke litium til ellastbiler, smartphones, mm. Den milliard elbiler vi kunne bygge ville i gennemsnit holde ca. 10 år, og så havde vi ikke mere litium, fordi vi ikke genbruger det.

@uffe hellum

Ja sådan noget som udbringning af pakker i København eller andre byer kan sagtens foregå elektrisk. En sådan bil kører måske ruter på godt under 100 km på en dag, og så kan den lades natten over.

Citroen lancerer nu en såkaldt Ami. Den er en decideret bybil, med kort rækkevidde og en tophastighed på 45 km/t. Fire hjul og tag over hovedet. Hvis du tager den ud på motorvejen vil du dø indenfor kort tid, fordi en lastbil med 110 km/t vil påkøre dig bagfra, men hvis lastbilen også "sneglede sig afsted" med 45 km/t ville turen "kun" tage dobbelt så lang tid, og den ville bruge langt mindre energi. Selv med 200 km/t synes vejen gennem Tyskland alligevel lang, så vi skal redefinere "snegle sig afsted".

At priserne stikker af nu forklares med "global supply chain challenges". Når vi ikke har de råstoffer (ressourcer) vi skal bruge for at kunne bygge biler, så falder udbudet, og når befolkningen stiger med 100 millioner om året, så stiger efterspørgslen. Det leder til en højere ækvilibrium pris. Dette modvirkedes i mange år af QE, lave renter og frem for alt specialisering. Dette system er nu spændt til bristepunktet, så måske skal du se at få købt den Volt før prisen stiger til det dobbelte.

I dag skal elbiler konkurrere med fossilt drevne biler. Sådan bliver det ikke ved med at være ret lang tid endnu. Når vi begynder at mangle olie for alvor, så bliver den dyr.

Hvad angår Amiens synes jeg ikke, den ser ud til at kunne mere end de der seniorscootere med kabine, der er billigere.

De er heller ikke egnet til motorvejskørsel.

Vi skal seriøst omstille os, så vi bruger færrest muligt ressourcer.

Det kræver desværre også indgriben af politikerne, til at fjerne strukturelle hindringer.

F.eks. da min familie havde behov for, at leje en bil, det er dumt som sårbar at bruge offentlig transport, lykkedes vi ikke, da ingen af os bruger kreditkort.
Muligheden for let adgang til delebiler eller lejebiler ville kunne nedbringe behovet for bilejerskab.

Et andet eksempel er lovgivningen og rationeringen af solcelleanlæg i det offentlige, de forhindrer kommuner i at lave anlæg, af idiologiske grunde. Solceller producerer om dagen, hvor kommunale bygninger bruges, hvilket er ideelt.

Sådan er der desværre mange ting, der summerer sig op og ikke figurerer på lystavlen hos dem, der planlægger og beslutter.

Vibeke Olsen, Carsten Munk og Morten Balling anbefalede denne kommentar

Ami'en udmærker sig ved at have en batteripakke på "kun" 5 kWh. Det giver den en rækkevidde på "70 km" (det vil jeg se før jeg tror det). Lad os sige at 50 km er mere realistisk. Dette vil dog være nok til meget "hverdagstrafik", også den del som ikke kan substitueres med fødder/cykel.

En Tesla kan til sammenligning fås med 100 kWh batteri. For at lave et sådant batteri skal man bruge ca. 20 gange så meget litium. Til gengæld holder Teslaens batteri bedre end billigere elbilers batterier, pga. en mere avanceret styring af belastning mm. Den er typisk sparet væk på mindre elbiler, hvor batteriet er mindre "kostbart".

Søren Kristensen

Apropos kollektiv trafik. I sidste uge skulle jeg fra Enghavevej til Hovedbanegården og tænkte at jeg hopper da bare på bussen og skifter ved Vesterbrogade - der var så bare ingen stoppesteder så langt øjet rakte, så jeg gik til jeg var kommet forbi Føtex før jeg fik hjul under fødderne igen. Heldigvis havde jeg god tid og har i øvrigt ikke noget imod at gå. Men alligevel, sådan var det ikke i gamle dage, der kunne man i det mindste få øje på det næste stoppested. Noget tyder på at de der planlægger den kollektive trafik bruger den ikke selv.

Lillian Larsen, Carsten Munk, Inge Lehmann, Vibeke Olsen og Morten Balling anbefalede denne kommentar

Søren Kristensen det er, fordi vores kære politikere direkte har udtalt, at sløjfning, af stoppesteder er en, af den offentlige transport. Det gør den hurtigere og skal sælge den til bilister.

Og du kunne jo selvfølgelig bare have brugt din smartphone med rigeligt med data, til at planlægge din rute med rejseplanen, der angiver hvor stoppestederne er og der finder du forøvrigt også køreplanen.

Moderne hippe brugere af den offentlige transport har rigeligt med penge, phd i rejsekort, nyeste understøttede smartphone og stort dataabonnement. Det er en selvfølge, at man ved, det kræves for at bruge offentlig transport.

Jeg glemte overskud af tid, som kriterie for at kunne bruge det offentlige. Man skal altid indregne to busser tidligere, især ved behov for skift, for ikke, at være forsinket til aftaler.

Mange af busruterne i region hovedstaden blev omlagt med det primære formål, at føde metroringen, for at finansiere den. Det har ikke været en logisk betinget omlægning. Det har resulteret i flere skift, med større risiko for forsinkelse.

Det er også først nu, Movia kigger på, at koordinere afgangstider for bus og tog, så man ikke kommer med tog kl. 23.20 og den sidste bus kører kl. 23.18.

Jep jeg tror du har ret, de bruger ikke det offentlige sammen med os plebejere.

Hovsa der skulle stå: politikerne har direkte udtalt, at sløjfning af stoppesteder er en forbedring af den offentlige transport.