Woke klimakamp
Læsetid: 8 min.

Aktivister trækker klimaet derhen, hvor vi altid bliver uvenner: Identitetspolitikken

I USA kæmper store dele af klimabevægelsen også mod racisme, sexisme og staten Israel. Også i Danmark er grønne aktivister begyndt at trække tråde mellem klimasagen og andre, mere betændte, politiske spørgsmål. I værste fald kan det gå ud over den folkelige opbakning, lyder bekymringen
Også i Danmark blandes klimakamp med identitetspolitisk kamp: To unge klimaaktivister fra Den Grønne Studenterbevægelse skrev for nylig en kronik i Information med titlen »Klimakrisens rødder er kolonialisme, ulighed og racisme«.

Også i Danmark blandes klimakamp med identitetspolitisk kamp: To unge klimaaktivister fra Den Grønne Studenterbevægelse skrev for nylig en kronik i Information med titlen »Klimakrisens rødder er kolonialisme, ulighed og racisme«.

Sarah Hartvigsen Juncker

Udland
6. november 2021

Tidligere i år modtog Informations klimajournalister en mail fra en ung, grøn aktivist, som høfligt bad os om at »gå forrest« og stoppe med at bruge vendingen »sort energi« om fossile brændsler.

»You do you,« stod der. I sidste ende var det selvfølgelig op til os.

»Men bare til orientering tager store dele af den internationale klimabevægelse afstand fra at bruge ’sort’ og ’brun’ som synonym for noget negativt.«

Her på avisen skriver vi stadig sort energi. Kul og olie har nu engang den farve, det har.

Men den venlige mail er også et varsel om, at andre, mere kontroversielle politiske spørgsmål, trænger sig på i den grønne bevægelse, og ord som køn, racisme, ulighed, kolonialisme og hvidhed er ved at vikle sig ind i visse klimaaktivisters sprog og projekt.

Særligt i USA, og særligt blandt de unge, bliver klimasagen trukket i den retning; ind i den mest polemiske og uforsonlige af alle tidens politiske arenaer: den identitetspolitiske. Kulturkrigen, som de kalder det i Amerika.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Leanette Nathalia Chresta Jensen

Alt ting hænger sammen og det er godt vi er ved at vågne. Vi vågner til forskellige lyde af ord.
Så den smarte aktivist læser den nyligt opvågne og bruger de ord der for blodet til at rulle. Alt sammen med formål at hjælpe og kæmpe for , at vi som mennesker ændrer adfærd og bliver de bedste udgaver af os selv
Mere retfærdige, mere bevidste, mere reflekterende, filosofiske og gennemsigtige,
Så tak til alle der kæmper for 1 2 3 4 eller flere problematikker

Erik Winberg, Jesper Egelund Pedersen og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar

Klimaforandringerne må betragtes som en eksistentiel og overhængende trussel mod jordens befolkning som helhed, og effektive foranstaltninger, der kan begrænse dem mest muligt er efter alt at dømme afgørende afhængige af et maksimalt pres på beslutningstagerne fra befolkningerne. Derfor vil det være fatalt at fremmedgøre lyshudede mennesker, der bor i lande med stort klimaftryk og godt kan se, hvor truende udviklingen er, over for klimakampen ved at give dem det indtryk, at deltagelse i den er forbundet med accept af at have del i en kollektiv skyld for kolonialisme, racisme, ulighed, undertrykkelse af kvinder og andre kønsminoriteter.

John Liebach, Leif Høybye, Finn Thøgersen, Steffen Gliese, Inge Lehmann, Christian Skoubye, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Peter Høivang, Hanne Utoft, Holger Nielsen, Ete Forchhammer og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Helt nyt er det jo ikke at gå ud fra at Jesus, den skikkelse kristendommen skulle være bygget på, var såkaldt hvid, altså at kristendommen er en “hvid” religion, det skete fx også for små 100 år siden syd for Kruså… I dag er Afrika vist det kontinent hvor kristendommen står stærkest… sort på hvidt eller omvendt…? Og hvor er det i øvrigt ligegyldigt i forhold til tørke og oversvømmelser lige nu og i forhold til overholdelsen af Parisaftalen og FN’s Verdensmål!
Lyt til Connie Hedegaard! (siger d. gl. venstrefløjsvælger og folkekirkemedlem)

John Liebach, Leif Høybye, Steffen Gliese og Inger Jensen anbefalede denne kommentar

Det ligger vel ret åbent at identitetspolitikker har meget lidt med klimaforandringerne at gøre, mens klassestrukturerer og imperialisme, med afsæt i kapitalismens udvikling, er stærkt involverede. Identitetspolitik affødes ofte af projektioner, ikke af stringente analyser, og anvendes typisk som massageolie til udbyttende politikker eller afledning for samme.

John Liebach, Flemming Berger, Erik Winberg, Marianne Jespersen, Holger Nielsen, Torben Skov, Mikael Benzon, Mogens Holme og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Gert Romme. Ja, de spørgsmål du nævner, er relevante, men hvad har de med div. ideologier at gøre? Fører disse ideologier til de nødvendige forandringer? Og er det måden at få agerende, magtfulde personer til at ændre agenda at slå dem oven i hovedet med sin egen frelste ideologi og fortælle dem at de er nogle undertrykkende skurke? Hvor og hvornår har det været vejen frem?

jens christian jacobsen

De nye klimabevægelser forsøger at slå mange fluer med et smæk. De vil forstå og inkludere analyser af eksisterende ulighed og uretfærdighed, og de vil også gerne forstå, hvordan sårbarhed over for fremtidige påvirkninger fra klimaændringer skabes og erfares. Derfor skal vi medregne flere faktorer, der former identitet og adgang til magt og ressourcer i analyserne, herunder race, klasse, køn, etnicitet og seksualitet.
Her kommer konceptet intersektionalitet på banen: at specifikke kombinationer af disse faktorer former en særegen individuel, ja ofte personlig oplevelse af ens sociale position og livserfaringer. For at løse nye problemer som klimaændringer er det afgørende at finde en måde at forstå og nærme sig disse mange, krydsende akser af individuelle identiteter, der former, hvordan fx klimapåvirkninger vil blive fordelt og oplevet.
Intersektionelle analyser beskæftiger sig primært med oplevelser og mindre med strukturer, men hævder at fokusere på fordeling af magt og andre ressourcer i samfundet. I sociologien er et klassisk forskningsfelt social stratifiering og beskæftiger sig med differentierede hierarkiske placeringer af individer og grupperinger af mennesker i samfundet. Her har klassebegrebet længe været et fast omdrejningspunkt. Intersektionalitet blev ’opfundet’ pga utilfredshed med sociologiske analyser af social stratifiering, hvor intersektionalitet ikke reducerer kompleksiteten af magt til en enkelt social opdeling, som det hævdes at klassebegrebet gør: Vi er ikke kun slaver i produktionslivet (klassen), men også slaver i reproduktionen (intersektionalitet)
Det er en længere diskussion, om klasser stadig er et relevant analytisk begreb eller om intersektionalitet er en tilfredsstillende fornyelse. Men intersektionalitet har et problem som baggrund for politisk mobilisering. Oplevelser af uretfærdighed kan godt mobilisere. Men hvordan undgår en mobilisering at sprede et fokus på eksempelvis klimaødelæggelser, når alle mulige andre oplevelser af uretfærdigheder også skal have plads i klimaaktionerne? Er Palæstina relevant her? Er mangel på uddannede pædagoger? En vej ud af et dette dilemma er at efterlade begrebsafklaringer og teoridiskussioner i auditorierne og klasseværelserne og fokusere på sagen. Og det er klimaødelæggelser og ikke alt mulig andet.

Tænker de politiske sociale spørgsmål der er forbundet med klimaudfordringen er helt legitime. I Frankrig blev de gule veste skabt på baggrund af en miljøafgift på diesel, som især ville ramme de fattigste arbejdere.
I byen Fint USA er der stadig, på 7.år giftigt vand i hanerne fordi de er fattige og sorte. Det ville ikke vare ved i en rig hvid forstad.

Der er noget helt grundlæggende menneskeligt skævt i både ‘nord/syd’, ‘fattig/rig’ og magt/magtløshed balancen på hele kloden.
Og løsningerne indtil videre er at de fattigste stemmeløse skal betale den højeste pris.
Vil man skabe gode varige løsninger som folk kan bakke op om, så skal det sociale og kulturelle med i implementeringen af klimaløsninger.

Hans Frank, Steffen Gliese og Asiya Andersen anbefalede denne kommentar

Kapitalismen er ikke racistisk; den tager blot en rig vifte af undertrykkelses- og udbytningsmekanismer i anvendelse. Det er dens anatomi. Og alle dens proselytter og apologeter føjer siden knopskydninger og ved til det stadig større (offer)bål.

John Liebach, Jan Fritsbøger, Marianne Jespersen, Mogens Kjær, jens christian jacobsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Nike Forsander Lorentsen

@Gert Romme
Det er nu mest Greta Thunberg som står for skud af Norges klima og miljøminister Espen Barth Eide, Arbejderpartiet, der han menar at Greta Thunberg nærmer sig antidemokratiske holdninger med sine udtalelser om politiker og nu mødet i Glaskow.

Det er meget enkelt: Hvis vi skal have nogen som helst chance for at redde den menneskelige civilization indefor de næste 20-30 år, så er vi alle nødt til at blive enige om at vi har et problem. Det går det faktisk relativt godt med.

Det næste er at finde de løsninger vi ikke har. Dét går der politik i. Resultatet er at der ikke sker noget. Hvis man vil have et konkret eksempel, så kan man se på Covid-19 i Danmark her i 2021. Vi har lært en masse med opfører os stadig som en børnehave.

De eventuelle løsninger vi har, vil kræve et komplet skift i måden vi ser på hinanden og os selv. Alle skal være med for at det på nogen måde ville kunne fungere, og det vil(le) have omkostninger for absolut alle. Der vil ikke være plads til at hænge sig i fortiden, men der vil heller ikke være plads til hverken racisme eller at man klapper praktikanten i røven. Der vil ikke være plads til uduelige politiske ideologier, og der vil ikke være plads til fnidder og intriger for egen vindings skyld. Tiden skal bruges på at bygge vindmøller mm.

Det skal nok gå (hvis i bare vælger mig til enevældig kejser for planeten).

Steffen Gliese, erik pedersen, Peter Høivang og Asiya Andersen anbefalede denne kommentar
Jan Henrik Wegener

Når spørgsmålet også vedrører magt kan man vel føre det videre. Er det godt at netop amerikanske bevægelser gives så stor magt som en del af diverse bevægelser åbenbart ønsker?
For det er nok ikke udelukkende et spørgsmål om at "amerikanisere" sproget, men også tankegangen. Den ene udgave af USA mod den anden.

"Tiden skal bruges på at bygge vindmøller mm."

Og hvad skal vindmøllerne så bruges til, på længere sigt? Hvis vi er helt grønne af livsstilsforandringer, burde vi jo nærmest kunne leve af bakterier, hørfrø, vand og luft - og finde mening i at bygge abstrakte modeller over kommende vindmøller (m.m.).

De mange kejsere uden klæder.

erik pedersen, Erik Winberg, Asiya Andersen og Morten Balling anbefalede denne kommentar

@Hanne Utoft

Ja vi har heller ikke noget fælles mål med det hele. Jeg plejer at anbefale at man googler "Utopia" og ser på alle de billeder der dukker op. Nogle vil kramme træer, og andre vil have flyvende biler.

Det problem er relativt "enkelt" at løse. Hvis vi ikke enes, så bliver der hverken træer at kramme, eller flyvende biler.

Og ja, stort set alle politikere render pt. rundt i bar røv og dolk. Prøv at se på de slogans, der er på valgplakaterne til kommunalvalget. Vi burde holde valg hver dag, for jeg skal love for at der ikke er smalle stedder med løfterne op til et valg. Det ville også forøge mine chancer for at blive valgt som kejser ;)

Daniel Joelsen, Steffen Gliese, erik pedersen, Carsten Munk og Mogens Kjær anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

'..Det problem er relativt "enkelt" at løse. Hvis vi ikke enes, så bliver der hverken træer at kramme, eller flyvende biler.'
Netop. Så gem palæstinenser-bannerne, indianer-logoer og andre bannere fra gamle demo'er. Vi skal fokusere og kritisere klimaødelæggelser, og det skal vi gøre på baggrund af viden om klimaødelæggelser og en i det mindste foreløbig enighed om, hvor der skal sættes ind, og hvad der giver de største klomaforbedringer.

John Liebach, Leif Høybye, erik pedersen og Morten Balling anbefalede denne kommentar

Den sikreste metode til at nedbringe forurening og klimaforstyrrende udledninger er at nedbringe forbruget drastisk, specielt i de højt forbrugende lande (som Danmark). Dette vil også tilgodese behovet for alvorlig nedbringning af det globale ressourceforbrug, som fortsat (og forståeligt nok) henslæber en noget tabuiseret tilværelse i de offentlige samtaler.

Knud Chr. Pedersen, John Liebach, Jan Fritsbøger, erik pedersen, Flemming Berger, Erik Winberg, Peter Høivang, Morten Balling og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar

Indeholdt i betegnelsen forbrug ovenfor er naturligvis menneskelig mobilitet og transport af varer, tjenesteydelser, kapital o.a.

Knud Chr. Pedersen, Steffen Rahdoust Boeskov og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar

Så gik der miljø i klimaet. Fra miljø til kontor M, senge M, inde M forsæt selv. Klimaet kommer selvfølgeligt samme vej. På en lidt anden måde, og så ikke. Hele krænkelseskulturen, lgb xxxxxxx folket, racisme skal selvfølgeligt ind over. Ikke at forglemme de onde kapitalister og de gode kommunister. Hver sig lyst. Og så faldt den sag så også.

Børge Jacobsen

Lige meget hvad vi gør og foretager os af klimatiltag, så vil det aldrig være nok. Vi kan ikke spare os ud af denne ubekvemme sandhed. Vi kan vedblive med at flytte rundt på tingene. Men det hjælper til syvende og sit ingen ting. For den virkelige årsag til denne her udfordring består i at vi er alt alt for mange mennesker på jorden. Og vi bliver kun flere.

I 1800 rundene menneskeligheden 1.000.000.000 mennesker, 1900 1.700.000.000, 1950 2.500.000.000, 1975 3.900.000.000 (det var dengang med Puck Maxi og Abba), 2000 6.400.000.000, 2021 7.800.000.000, 2050 11.000.000.000.

Fra min Far blev født i 1936 til mine børn blev født i 2005 er antallet af mennesker på jorden mere en tredoblet. Fra 2.000.000.000 til 7.000.000.000.

Det eneste der kan redde menneskeligheden fra den med sikkerhed kommende katastrofe er, at der samlet set bliver færre mennesker på jorden. Ikke kun i de varme lande, men også herhjemme i Danmark og EU. Klimaforebyggelse er således i høj grad svangerskabsforebyggelse. Frem for udelukkende at investere i klimaforbedringer og militært isenkram til forsvar ville det være meget mere nærliggende at investerer i at forebygge verden sætter for mange børn i verden.

Vi skal for fremtiden være betydeligt færre mennesker på jorden, hvis menneskeligheden skal overleve. Det er måske den mest ubekvemme sandhed af alle. Men jo længere vi venter jo være bliver det. Og det kan ende med menneskeligedens endelige, hvis der ikke gribes ind.

Mange steder får kvinder mange børn dels fordi der ikke findes svangerforbyggende midler og traditioner, samt dels for at sikre sig nogen til at tage sig af en, når man bliver gammel. Og her er der muligheder for at sætte ind med oplysning og økonomisk gennem en global sikret pension. Herhjemme skal børnepenge afskaffes og mennesker som frivilligt lader sig steriliserer og dermed undlader at få børn tilbydes en borgerløn til gengæld.

Hvis det lykkedes, kan stort set alle problemer være løst inden for nogle få generationer. Af frivillighedens vej og uden et eneste skud er løsnet.

Det der er kernen i problemet er overbefolkning. Uden det bliver løst er der intet at gøre.

Bjarne Toft Sørensen

Der vil altid være nogen, der ønsker at tage populære dagsordener som gidsel med henblik på deres eget autoritære (fascistiske?) regime.

Mange af de identitetspolitiske bevægelsers dagsordener, der f.eks. drejer sig om køn, seksualitet, kolonialisme og etnicitet, kan jeg umiddelbart sympatisere med, men ikke med forskellige former for autoritære tiltag (der grundlæggende strider mod demokratisk tænkning) i den "hellige" sags tjeneste.

Kampen for lighed og mod social uretfærdighed i samfundet måtte i første halvdel af 1970erne nødvendigvis tage udgangspunkt i en kritik af det kapitalistiske samfund på marxistisk grundlag, mente mange.

Inden, vi overhovedet kunne komme i gang med det projekt, måtte vi tage en kamp om, hvad der var den rigtige forståelse af Karl Marx tænkning, mente forskellige marxistisk orienterede organisationer, der var styret af deres egne interne dagsordener (typisk fastlagt af karriebevidste akademikere med borgerlig familiebaggrund).

Det udviklede sig til en kamp om den rigtige forståelse af Marx og den måde, som kampen skulle føres på, blandt de dominerende organisationer på venstrefløjen, og den oprindelige dagsorden, der drejede sig om lighed og kamp mod social uretfærdighed, gled i praksis i baggrunden.

De mest autoritære, dengang som i dag (dengang bl.a. DKPerne, jf. udviklingen i Østtyskland, der blev betragtet som mønstereksempel), ville indføre et regime, hvor det gennem sprogpolitiske tiltag og forbud mod bestemte teorier skulle gøres umuligt overhovedet at sige, tænke og føle "forkerte" tanker.

Det minder mig om udviklingen i "Fagre nye verden" af Huxley, hvor man ad kemisk vej (med brug af piller mod forbudt tænkning - "negativ" tænkning af forskellig art), kemisk påvirkning i fostertilstanden, tidlig indoktrinering af helt små børn (med bl.a. brug af elektriske stød) sørgede for at få de borgere ud af det, som var ønskelige for systemet.

Hvor langt vil man i forskellige identitetspolitiske bevægelser gå for at forhindre "forbudt" tænkning? Hvad skal "forbudt" tænkning være i forhold til klimakrisen?

Steffen Gliese og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar

Husker min egen forbløffelse i 70’erne over at homoseksuelle og sorte kunne være konservative….jeg var meget ung….

Her er et link til et interview med Noam Chomsky der har et dejligt pragmatisk forhold til identitetspolitik og nogle provokerende analogier til den.

Ikke sikker på at intervieweren, der gerne så identitets, woke og affermative action politik erstatte klassekampen, er helt glad for svarene

https://www.persuasion.community/p/chomsky

Bjørn Pedersen , jeg skrev “din retorik” er frastødende.

Mvh Hanne Pedersen

Jan Fritsbøger

Børge har en kæphest, den handler om at problemerne slet ikke har noget som helst med overforbrug og grådighed at gøre,
nej nej det er "de andre" som får for mange børn, og så er Børge helt uskyldig for det gør Børge ikke, at langt flertallet af menneskene på jorden slet ikke bruger fossil energi, og slet ikke har noget overforbrug betyder da ikke noget,
og faktisk er det aldeles utopisk at det nogensinde kan blive muligt at alle mennesker kan få et forbrug som Børge sandsynligvis mener han har fuld ret til, eller bare et forbrug som kommer i nærheden,
men det betyder da ikke at børge har nogen pligt til at undvære noget som helst, nej de mennesker som får mange børn skal da bare lade være så Børge kan beholde sin privilegerede status og sin grådighed uden samvittigheds kvaler, så bliver alt godt.

men fakta er altså at uden vildt overforbrug kunne jordens befolkning sagtens være endnu større end den er nu, så Børges kæphest er en løgn, men en meget populær løgn iblandt grådigheds-segmentet, og den spredes derfor og bakkes ivrigt op, og kan derfor let fremstå som var det en sandhed.

John Liebach, Steffen Gliese og Børge Jacobsen anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

sus nej de fattigste arbejdere har ikke noget at bruge diesel til de har ikke privatbil, men det ramte dem som havde deres på det tørre, men som ikke kunne lide at klimahensyn kostede dem noget,
jeg anser de gule veste for en egoisme-bevægelse, og så er der jo nogen som altid vil være med når der er ballade, for balladens skyld.
og især derfor sagde vores statsminister at det ikke måtte koste nogen ! noget, for mellemklassen har jo stor magt,
at lave tiltag som kun rammer de svageste ville ikke udløse ret mange protester, hvilket vel er bevist til bevidstløshed her i DK,
men rammer det husejerne eller bilisterne så bliver der ballade, og det kommer aldrig til at ramme pengemagten eller den besiddende klasse for de har magt på niveau med politikerne, og de facto vetoret når store beslutninger skal tages.

Børge Jacobsen

Forbrænding af fossil brændsel, inkl. nedbrænding af store skovområder er selvfølgelig et problem. Men oven i den hat kommer så, at over 2/3 af verdens natur og skovarealer er fældet og kultiveret. Det er verden skovarealer, som er en meget væsentlig faktor til klimabalancen på Jorden. Hver træ producere 0,25 liter ilt pr. sekund og optager 0,25 liter CO2 pr. sekund. Senere, når træet dør tager det CO2'en med i graven. Det er derfor der er en enorm andel af ilt i atmosfæren. 21% er således ilt. Men det er en ilt, som er skabt gennem milioner af år. En ilt, som ikke længere reproduceres i det omfang som før 2/3 af naturen blev inddraget og kultiveret af mennesket. Dertil kommer så den enorme mængder af CO2 der er blevet frigivet ved fældning af 2/3 af verdens skovarealer. Dertil kommer så at verdens befolkning er eksploderet. Fra 2.000.000.000 mennesker i 1936 til 7.800.000.000 i 2021. Alt sammen mennesker som kræver ordentlige livsforhold. Så, om vi i vesten helt og aldeles stopper med forbrug og afbrænding af olie og kul, er klimakatastrofen uomgængelig - Min såkaldte kæphest eller ej.

"nej nej det er "de andre" som får for mange børn" Nej. Det er ALLE i verden, som får for mange børn. Også os i vesten.

Hvis ikke der bliver gjort noget ved den enorme tilvækst af mennesker vil vi i 2050 være 11.000.000.000 mennesker. Det er en helt katastrofal situation, hvis ikke der gribes ind. Alene at brødføre så mange mennesker og den klimabelastning og det arealforbrug det vil medfører er mere end nok til at alle andre tiltag for at genskabe en balance for Jordens klima opvejes.

Hvis naturen og menneskeligheden skal reddes, så skal vi ned under 2.000.000.000 mennesker. En ubekvem, men nødvendig sandhed.

Men Jan Fritsbøger, hvis det kan være dig en trøst. Så tror jeg ikke det kan lykkedes. Den enighed og solidaritet det vil kræve i hele verden er ikke muligt at opnå. Det har historien vist med al tydelighed. Vi har sat os selv op i et hjørne, hvor der ingen vej er tilbage.

Mht. fødselstal har Politiken i dag en skrækkelig artikel om Tcad-søens udtørring, årsagerne og implikationerne.
Den fortælle meget godt, hvordan det ikke nødvendigvis er voksende fødselstal i sig selv, der er problemet, men i høj grad de årsager, der opretholder dem.
Og her kan de forskellige kampe for frihed vist sagtens forenes med klimakampen.
Dette link til artiklen kan anvendes, hvis man har en gratis profil på Politiken: https://politiken.dk/del/6gjiM8AAk9nA

Tiden er vel inde til at sige, at der er mange af de vestlige forestillinger, vi må lægge bag os, fordi de konsekvenser, de erfaringsmæssigt fører til, ikke længere er adækvate.
Her er det det jo meget godt med 'lave fødselstal', som der konstant tales om, når der samtidig opstår behov for at tiltrække immigranter, fordi arbejdskraftressourcer nu engang er det, der lader sig identificere med 'vækst' og 'udvikling'.
Samtidig males der gang på gang netop skræmmebilleder af, at mennesker måske i højere grad kunne blive uafhængiggjorte og selvberoende, f.eks. ved teknologiens hjælp. Jeg forstår det ikke, og jeg tror heller ikke, at folk, der er afhængige af en professionels ledige tid til at kunne komme på toilettet, når behovet er der, ikke ville være lykkelig for at kunne klare sig selv på det og mange andre punkter, hvor intimiteten overskrides.
Vi står bare i et enormt dilemma, fordi vi ikke er vant til at håndtere den frihed, som det ikke at opleve andres afhængighed medfører. Hvordan skal vi kunne føle vores egen menneskelighed, hvis den ikke er relationel? Men det vil den jo netop aldrig ophøre med at være, den vil bare være det på et grundlag, der er tømt for hierarkiske strukturer.

Vi sider i en robåd der er sprunget læk og peger fingre ad og skændes om, hvem der kan eller må påpege at båden synker. Om politiske motiver? Om man er woke eller ej? Om den er et menneskeskabt eller et naturligt fænomen?

Jens Thaarup Nyberg

Forbruget er steget 15 % under coronakrisen.

Jan Fritsbøger

hvis der ikke var en nettoindvandring i DK ville befolkningstallet falde med den nuværende fødselsrate, og sådan er det i en del vestlige lande, så hvordan forklarer du at vi får for mange børn, bortset fra at du mener befolkningstallet skal falde drastisk, ( så alle mennesker kan tillade sig det overforbrug vi tror vi har ret til ? )

ordentlige livsforhold behøver faktisk ikke belaste hverken naturen eller klimaet,

det vi har i vesten er ikke ordentlige livsforhold det er massivt og helt meningsløst overforbrug drevet af grådighed og egoisme, og det burde virkelig ikke være noget som nogen som helst burde stræbe efter,
og nej jeg har ikke behov for nogen trøst, når menneskeheden kollapser er jeg allerede borte, og jeg ser det kun som en katastrofe for arten homo sapiens hvis vi uddør,
for livet på jorden betyder det bare at klodens eneste skadedyr forsvinder og måske er det faktisk en gevinst for alle andre livsformer og for livets mangfoldighed generelt,
men sådan behøver det jo ikke nødvendigvis at være, mennesket siges at være intelligent, og det burde medføre at vi holder op med at være skadedyr og bliver en sund del af klodens økosystemer,
og for at blive det skal vi såmænd bare droppe arts-egoisme og grådighed, anse andre livsformer som vores "familie" og respektere dem og alle deres behov, i samme grad som os selv og vore egne behov.

Børge Jacobsen

problemet er, at allerede nu er over 2/3 af alt skov og natur indraget til landbrugsjord, plantager, infrastruktur og beboelse. Dvs. at over 2/3 af den skov og natur, som skal regenerere og vedligeholde atmosfæren i en balance, så liv overhovedet er muligt på Jorden er væk. Og det er et stort problem. Måske endog et større problem end den menneskeskabte CO2 udledning - I hvert fald ikke mindre.

Og her er det så problemet opstår. For de over 2/3 skov og natur, som er indraget til landbrugsjord og plantage er nødvendige for at kunne brødfører en befolkning på nu 8.000.000.000 i 2021. 1980 var vi 4.000.000.000. I 2050 vil vi være 11.000.000.000.

Og det er et problem. Et stort problem. For hvis ikke det meste af den tabte natur genetableres vil det ikke være muligt, at genskabe en sund og naturlig balance i atmosfæren.

Så vil du gøre noget for klimaet, sådan for alvor, så lad være med at få børn. 2 generationer og menneskeligheden kan være i mål.

Ved godt det vil være nærmest umulig. Og så alligevel. I Kina er de lykkedes med en et barns politik i årtier, som det meste af den kinesiske befolkning efterkom. Nu ved jeg godt vi ikke er hverken Kina eller kinesere. Men det viser, at det er muligt.

Vi har jo vort eget lille nationale eksempel i De Frie Grønne som har både klima og islamis...sorry racisme på programmet. Strange bedfellows må man nok sige, og en appel til to ret forskellige vælgergrupper, som nok hver især vil have svært ved at tage partiet alvorligt. Som Centrumdemokraternes sidste tid under Mimi, hvor man prøvede at appellere til det besynderlige segment: parcelhusejere med præference for øget indvandring. Og vi ved jo, hvordan det endte med CD.