Bidens og Xis topmøde
Læsetid: 4 min.

Biden håber, at et godt personligt forhold til Xi kan få Kina til at korrigere kurs

De to præsidenter smilede og vinkede til hinanden under deres første virtuelle topmøde. Men det er op ad bakke, når det gælder en optøning af det bilaterale forhold. USA mistænker Kina for at ville frastjæle amerikanerne deres førerstilling – noget, de vil bekæmpe med næb og kløer
Det er en misforståelse at tro, at Bidens og Xis personlige forhold kan skabe varige forbedringer i det vanskelige forhold mellem Kina og USA, mener Robert Ross, professor i statskundskab med speciale i Kina på Boston College.

Det er en misforståelse at tro, at Bidens og Xis personlige forhold kan skabe varige forbedringer i det vanskelige forhold mellem Kina og USA, mener Robert Ross, professor i statskundskab med speciale i Kina på Boston College.

Mandel Ngan

Udland
17. november 2021

Præsident Joe Biden slog et stort smil op, og hans kinesiske modpart, præsident Xi Jinping, vinkede, da de to ledere mødtes på en virtuel forbindelse mandag aften i Washington, D.C. og tirsdag morgen i Beijing.

Det var, som om to gamle venner, der ikke havde set hinanden i årevis, endelig var blevet genforenet.

I sin indledende bemærkning sagde Biden: »Jeg håber, vi snart kan se hinanden ansigt til ansigt, som vi gjorde dengang, vi rejste rundt i Kina sammen.«

Det var en hentydning til Bidens besøg i Kina i 2011 som Barack Obamas vicepræsident, hvor Xi endnu ikke var blevet valgt til partiformand og præsident.

Og den kinesiske leder gav straks sin modpart ret i, at det ville være bedre at mødes fysisk.

»Men jeg er virkelig glad for at se min gamle ven,« lød det fra en smilende Xi.

Således var tonen sat for et tre timer langt møde, hvor hver præsident var ledsaget af ministre og rådgivere.

Begge ledere synes sig bevidst, at et godt indbyrdes personligt forhold kan bane vej for et tøbrud i det anspændte forhold mellem de to stormagtsrivaler.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her