Denne tekst er et uddrag af Informations ugentlige klimanyhedsbrev. Vil du holdes opdateret på klimakampens op- og nedture, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.
-
Det kan virke, som om det er ovre, før det overhovedet er begyndt. COP26 er nu halvvejs, og statslederne har først på ugen kastet glans over klimatopmødet med flotte taler og enkelte løfter. En enkelt eller to tog sig også en lille lur undervejs. Imens har stadig flere aktivister stimlet sammen i Glasgow og anført af Greta Thunberg råbt »blah blah blah«, og at de sande klimaledere ikke er i forhandlingslokalerne, men på gaderne.
Og nu er Biden, Frederiksen, DaCaprio og resten af VIP’erne taget hjem igen og har overladt scenen til forhandlere og klimaministre. Derfor kan det virke, som om luften er gået af ballonen. Det er den langt fra. For det er reelt nu, at det både spændende og afgørende begynder. Både når det kommer til klimafinansiering, -målsætninger og meget andet.
Vi venter spændt på resultaterne i næste uge, men hvilke erkendelser kan vi allerede nu bringe frem? Her er fire bud:
1. Om ikke andet kan vi blive enige om mindre metangas
Et globalt metan-initiativ taget af USA og EU og lanceret på COP26-mødet i Glasgow modtages positivt af både industri, klimaaktivister og forskere. Mindre metan i atmosfæren vil dæmpe temperaturstigningen på kort sigt, men frygtes at blive en distraktion for hovedopgaven: at udfase fossile brændsler. Læs mere her.
2. Der er flere måder at være klimaleder på
Indien vil først være klimaneutrale i 2070, men alligevel har landet formået at lægge pres på verdens rige lande. Læs hvordan her.
3. Klimakampen er ikke enten eller, men hvornår og hvordan
Det er svært ikke at tænke, at menneskene er oppe imod en absolut overmagt, som handler hurtigere og langt mere magtfuldt end os selv: naturen. Men vi mødes til COP26, fordi vi moralsk set ikke kan give op, skriver chefredaktør Rune Lykkeberg i denne klumme.
4. Vi ved allerede en hel del om resultatet
Ifølge FN viser verdens lande »en tydelig vilje til at handle på klimaforandringerne«. Ja, det lyder jo meget godt. Desværre er vilje bare ikke nok. Særligt ikke når nogle lande ligefrem lægger op til at øge udledningerne? I denne artikel bringer vi overblik over landenes ambitioner og mål. Hvem der kører på sporet – og hvem der er på vildspor. Journalist Otto Lerche er manden i førerhuset, som viser vejen. Kom med her.
5. Følg pengene. Men hvorhen?
Og så er der alle pengene. For er der noget, som bliver omdrejningspunktet ved dette klimatopmøde er det milliarder. Penge til ulande, som de kan omstille til grønt. Her midtvejs i topmødet står det klart, at en alliance af globale banker og pensionskasser vil flytte enorme summer fra sort til grønt. Det lyder jo meget godt, men problemet er bare, at det er tvivlsomt, om det kommer til at hjælpe sårbare ulande, der råber på den lovede klimabistand fra ilande. Men der er et sted, hvor der ikke er problemer med at bruge penge: De statslige milliarder ruller fortsat til den fossile energisektor, som klimajournalist Jørgen Steen Nielsen skriver i den seneste artikel fra COP26. Follow the money, siger man. Det gør Jørgen i artiklen her
6. Hvordan skal vi tale om klimaet?
Mens disse ord bliver skrevet, ankommer journalist Otto Lerche i Glasgow. Hvis du vil være sikker på at få artiklerne om det dramatisk topmøde, kan du følge med ved at skrive dig op til serien her.
Ikke alt skal dog være COP i denne tid, mens vi venter på forhandlerne, vil vi varmt anbefale vores nye serie om, hvordan vi lever med og taler om klimakrisen. Det er fra denne serie, at vi snupper den sidste anbefaling, der følger her:
»Det var den løftede pegefinger hele tiden.« I mange år har Zeki Laurent Sadic, som er lærer i natur/teknologi på Løve-Ørslev Skole, reelt skræmt sine elever, når han har undervist dem i klimaforandringer. Og det har han tidligere ikke haft et problem med. Men noget har forandret sig, og læreren har skiftet metode, siger han i denne artikel. Engang var Zeki Laurent Sadic pessimist. Det er han ikke i dag. Læs interviewet med ham her
COP26 i Glasgow
I disse uger samles statsledere og embedsmænd fra hele verden til FN’s årlige klimakonference for at forhandle om, hvordan de i fællesskab løser klimaproblemet. Nogle lande skal have hjælp, mens andre skal presses. Fra den 31. oktober til den 12. november følger Information forhandlingerne om de store beslutninger og små detaljer, som skal gøre det muligt at nå målet i Parisaftalen.
Seneste artikler
Vi fulgte Dan Jørgensen på COP26: »Hvis jeg ikke troede på det, kunne jeg jo bare sige, at det var tabt«
20. november 2021På klimatopmødet i Glasgow lykkedes det at indføre nye mekanismer, der kan fastholde landene på Parisaftalens spor. Men adskillige gange undervejs kunne det hele være faldet på gulvet. Vi fulgte den danske klimaminister og hans embedsfolk i den sidste uge, hvor de sammen med det britiske formandskab skulle skrive teksten, der skal holde målet fra Paris »i live«Rune Lykkeberg: COP26 løser problemet så langsomt, at det bliver større og større
15. november 2021Efter COP26 i Glasgow er det nærliggende at erklære COP-systemet fallit og kræve institutionen nedlagt. Men de store gennembrud sker ikke på konferencerne, de sker mellem konferencer, og vi har brug for COP’erne til at stille magthaverne til regnskab og skabe en verdensscene for klimakampens forpligtelser og skuffelserDrama, beskidte tricks og rivalisering mellem stormagter: Sådan blev Glasgowaftalen født
15. november 2021Verdens klimapolitiske fremtid lå pludselig hos en ung tolk, da verdens stormagter i et dramatisk forløb lørdag skulle enes om en ny klimaaftale på COP26. Fra de lange korridorer i Scottish Event Center opruller Information de sidste timer, der blandt andet førte til en historisk FN-beslutning
Kul skal udfases og heldigvis har EU, USA og dele af Asien en plan.
Denne plan tager udgangspunkt i viden.
Viden om, at vi har brug for strøm når viden ikke blæser og når solen ikke skinner.
Ursula von der Leyen, EU's joint research Center, IPCC og nu også John Kerry har allerede tilkendegivet, at det trækker mod den mest sikre og en af de mest CO2 neutrale energikilder vi har.
Atomkraft!
Det betyder blandt andet, at atomkraft får del i de 7500 Mia. Som EU minimum vil bruge på at gøre os CO2 neutrale.
Godt at vide, at fornuft og videnskab kan vinde over frygt og løgne!
Det er ikke de rige lande, som er problemet. Det er de rige i de rige lande, og fattige for den sags skyld, som udgør det virkelige problem med klimaforandring og ressource overforbrug. Hvis ikke de rigeste af de rige verden over får beskåret deres formuer, og dermed adgang til forbrug, er der sådan set ingen grund til at fortsætte en kamp mod klimaforandring - For så er løbet tabt på forhånd.
Den eksklusive skare af mennesker sidder på 85% af alle menneskeskabte værdier og har et uhørt og hæmningsløst forbrug. Blandt andet betjener de sig af langt største parten af alle ca. 4.400.000.000 flyrejser, som bliver udført årligt.
Det er den hæmningsløse kapitalisme, som ødelægger Jorden og livet på Jorden, hvor de få groft har adgang til at udnytte de få.
Når den sandhed først går op for danskerne, så er der INGEN som længere rynker af Mette Frederiksen og dette her luftkastel af en SMS sag. Og der vil ikke være mange tilbage, som synes Søren Pape-Povlsen er en ordentlig og pæn mand - Og Jacob Elleman-Jensen? Ham kan vi så sende til Brussel ned til de andre afdankede venstre folk.
Uden et midtsøgende samarbejde i dansk politik kan vi lige så godt sige godnat og slukke lyset.