COP26
Læsetid: 3 min.

Dansk topchef er dybt bekymret: Vi når ikke Parisaftalens mål uden energieffektivitet

Topchefen i den danske virksomhed Danfoss Kim Fausing er ikke imponeret over signalerne fra COP26 i Glasgow. Faktisk peger han på, at det vigtigste middel til at nå Parisaftalens mål er fraværende. Ifølge Danfosschefen skal verdens ledere svarer på et enkelt spørgsmål: Vil vi det – eller vil vi det ikke?
»Der er et enormt uindfriet potentiale i energieffektivitet,« siger Danfoss-chef Kim Fausing.

»Der er et enormt uindfriet potentiale i energieffektivitet,« siger Danfoss-chef Kim Fausing.

Asger Ladefoged

Udland
10. november 2021

Kim Fausing havde – ligesom mange andre – store forhåbninger til klimakonferencen COP26 i Glasgow. Han er administrerende direktør i den danske virksomhed Danfoss og håbede, at verdens ledere ville tage skeen i den anden hånd og levere de rammer, som kan sikre, at katastrofale klimaforandringer undgås og begrænse temperaturstigningerne til 1,5 grader i 2100. Men spørgsmålet om energieffektivitet er faretruende fraværende i Glasgow, påpeger Kim Fausing.

»Det handler grundlæggende om, hvorvidt vi vil nå de 1,5 grader, som vi siger, eller ej. Så simpelt er det i dag. Og det fortjener en klar tilbagemelding fra COP26. De skal svare på: Vil vi det – eller vil vi det ikke?« spørger Kim Fausing, som peger på, at teknologien er klar. 

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Energieffektivitet.

Hvad består det i, og hvad kan man gøre for at spare på energien?

Håber på mere uddybende forklaringer.

erik pedersen, Gert Romme, Klaus Lundahl Engelholt og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

Energieffektivitet giver en vis mening hvis energien stammer fra afbrænding af fossiler. Energieffektivitet for biler er 10-15%, men de kører jo næsten tomme rundt, 1.2 passager i snit vist nok og står iøvrigt stille 23 af døgnets 24 timer. De fleste biler kan køre 160-200 km/t, mange 250 og en del mere endnu. Men højeste tilladte hastighed er 130km/t.

Biler er simpelthen den mest idiotisk ineffektive teknologi man overhovedet kan forestille sig - men folk elsker deres dyt og politikerne tør, selv om de ville, ikke røre ved denne lorte teknologi. Så meget for energieffektivitet.

Men energieffektivitet er slet ikke kernen i sagen. Det er forureningen det handler om, men den snakker vi ikke om. Regeringen her og overalt vil på ingen måde gøre det eneste der virker, beskatte forurening. Det vi ikke vil have, beskatter vi sagde Løkke engang. Ja, tak for kaffe, det sker bare ikke. Vi vil stoppe forureningen siger man, men det må ikke koste noget. For nogen. Det er så selvmodsigende at det skriger til himlen.

Vi skal stille spørgsmålet: hvorfor forurener vi? Løsningen ligger i svaret som er at vi forurener fordi DET KAN BETALE SIG AT FORURENE. Hvis vi beskatter forurening så DET KAN BETALE SIG IKKE AT FORURENE, så vil vi hurtigt se de bæredygtige teknologier slå igennem på markedet og vi er på rette vej. De eneste det vil gå ud over er de industrier der henter deres profit ved at forurene. Det er godt nok også mange, men det må vi prøve at leve med. For gør vi ikke, dør vi.

Omkostninger ved forureningen - som ødelægger og udpiner naturgrundlaget, skaber klimaændringer, sygdomme, artsudryddelse, luft, vand og jordforurening osv - overstiger i enorm grad omkostningerne ved at stoppe forureningen. Inkluderer vi naturen i den samlede økonomi oplever vi en kolossal negativ vækst. Men BNP måler ikke på naturens værditab som følge af vores aktiviteter og politikerne og pressen er tavse. Magten ligger hos den økonomiske elite som tjener deres profit på at bruge naturen som gratis losseplads. Den skal man ikke genere. I stedet for at gøre det urentabelt at forurene snakker vi tekniske lappeløsninger og imens vokser forureningen uanfægtet.

Peter Beck-Lauritzen, Flemming Berger, Arne Albatros Olsen, Carsten Munk, johnny volke, erik pedersen, jesper jacobsen, Michael Waterstradt, Caroline Lillelund, lars søgaard-jensen, Ruth Sørensen, Klaus Lundahl Engelholt, Lillian Larsen, Steen K Petersen, Palle Bendsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Eva, med risiko for at lyde bedrevidende, så lad mig alligevel prøve at forklare hvad energieffektivitet er. Jeg er civilingeniør, og ved lidt om området, og skal gerne prøve at forklare det begrebet i lægmandstermer.

Energieffektivitet ses f.eks. når en LED-lampe giver den samme mængde lys for kun 10-15 % af den energi, der skal brændes af i en gammeldags glødelampe.

Energieffektivitet ses f.eks. også når man ved hjælp af bedre vinduer, hulmurs isolering, udskiftning af gamle vinduer til termovinduer .. og nåeh ja: bedre radiatortermostater ;)

Med andre ord: Når man kan opnå den samme komfort m.m. ved brug af teknologier, der opnår det samme, men ved brug af mindre energi.

Energieffektivitet er også, når du bruger en Citroën 2CV til at komme frem i bytrafikken i stedet for en stor LandRover .. altså du bruger væsentligt mindre benzin på at opnå det samme: At komme fra A til B i bytrafik.

Peter Beck-Lauritzen, John Damm Sørensen, Mogens Kjær, erik pedersen, Niels Jakobs, lars søgaard-jensen, Leanette Nathalia Chresta Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Tak for den tiltrængte svada, Søren Fosberg.
Især for pointeringen af, at det i virkeligheden drejer sig om forurening af miljøet.
Det virkede mærkeligt nok bedre før i tiden, hvor folk tænkte på freon og dioxider, men det gør de ikke længere, nu hvor det hele hedder KLIMAET.

... og det er altså fløjtende ligegyldigt for begrebet "energieffektivitet" om energien kommer fra kul, vindmøller, varmepumper, benzin, eller ....

Se dét er en helt anden diskussion.

Peter Beck-Lauritzen, Mogens Kjær og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Rolf, tak for din 'bedrevidende' forklaring
:-)

Jeg ved godt alt det du siger, så det jeg faktisk efterlyste var ny teknologisk viden.

OK Eva ... men med risiko for - igen - at lyde bedrevidende, så læs:

https://videnskab.dk/teknologi-innovation/produktion-af-goedning-er-en-k...

Det er et eksempel på ny teknologi, der vil hjælp klimaet. Og nåeh ja, Suzanne er min datter ... ;)

Peter Beck-Lauritzen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Thomas Østergaard

Nu skal man selvfølgelig nok være lidt varsom med at tage ord som "dybt bekymret", "faretruende" og "ikke imponerende" alt for alvorligt når de kommer fra direktører i virksomheder, der sælger de produkter, som der er bekymrende, faretruende og ikke-imponerende manglende fokus på.

Peter Beck-Lauritzen, erik pedersen, Michael Waterstradt, Ruth Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Energieffektivitet er en væsentlig faktor at holde før øje, når vi skal omstille til vedvarende energi. Både at man gør det nye system så energieffektivt som muligt, men også fordi det vil kræve abnorme mængder energi at omstille. Denne energi vil i en periode være kulsort, fordi vi stort set kun har fossil energi til rådighed. Jo mere effektivt vi kan bruge den energi jo bedre

Energieffektivitet har også en væsentlig rolle når man ser på global fødevaresikkerhed. Vi har har tunet biosfæren til at levere så meget fordøjeligt sukker (energi til kroppen) den kan, bla. vha. 1/3 af vores globale energiforbrug og halvdelen af landjorden omlagt til landbrug.

@Rolf Andersen

En varmepumpe er smart. Den er langt mere effektiv end f.eks. en el-radiator. En el-motor er også langt mere effektiv, hvis den får strøm fra en vindmølle, end en bil med forbrændingsmotor er. Der er oceaner af steder at spare. Det betyder meget, hvis vi kan "bare" halvere vores bruttoenergiforbrug, når man ser på hvor mange møller der skal bygges, specielt globalt.

Desuden holder møllerne 20 år, så man bør i høj grad også se på energieffektivitet ift. at genbruge så meget af møllerne som muligt med brug af så lidt energi som muligt. Hvis vindmøller bliver løsningen som kan "sikre vores levestandard" nogenlunde, så kommer vi stort set til at bygge vindmøller konstant, og starte forfra når vi er "færdige".

Hvis du er civilingeniør, så er det relativt nemt at finde data på f.eks. OurWorldInData mm. man kan klapre ind i et Excel ark, og beregne hvor mange vindmøller vi reelt skal bruge for at dække vores nuværende forbrug. Stil dem op med en meters mellemrum, og beregn hvor mange gange de kan nå rundt om ækvator. Så kan du bagefter prøve at finde en løsning de dage, hvor vinden ikke blæser nok. Der er ikke ret mange som forstår omfanget af det vi står overfor.

Peter Beck-Lauritzen, Niels Jakobs, lars søgaard-jensen, Peter Høivang, Leanette Nathalia Chresta Jensen, Eva Schwanenflügel og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

@ Eva

Følgende formel er god at følge - både for virksomheder, det offentlige og private husholdninger:

1) Reelle besparelser - Energi: skrue ned for varmen, slukke lys, der ikke bruges. Transport: rejsen der bliver i fantasien. Forbrugsgoder, der bliver i fantasien. Byggeri: færre kvadratmeter eller slet ingen. Landbrug: kunstgødning og gift, der ikke spredes.

2) Effektivisering (Energi: f.eks. med bedre design af maskiner, køleanlæg, bygninger, køretøjer, skibe mv. isolering af bygninger, termostater (hilsen til Danfoss!). Bedre pumper og design af rørsystemer. Transport: mere end 1,1 i hver bil.

3) Modvirke rebound-effekten (så besparelser, der kommer af punkt 1) og 2) ikke omsættes i andet forbrug) Hvordan? Fx ved at dirigere den økonomiske besparelse til sociale formål her eller i udlandet; ELLER til bedre kvalitet i al mulig slags forbrug (f.eks. økologi frem for discount; godt design og håndværk frem for ) ELLER til at finansiere yderligere effektiviseringstiltag ELLER ved at nedsætte arbejdstiden (fortsæt selv)

4) Den efterspørgsel, der står tilbage efter 1, 2) og 3) kan så imødekommes med reel vedvarende energi for energiens vedkommende, med mere og forbedret kollektiv transport i den sektor. I landbruget handler det ikke om effektivisering men omstilling fra det høj-effektive, men ubæredygtige landbrug til forskellige former for regenerativt jordbrug.

Denne formel er mere vidtgående end Danfoss' og Dan J's grønne vækst-fantasier, men er mere velegnet til at komme os gennem kriserne.

Peter Beck-Lauritzen, Flemming Berger, Søren Fosberg, erik pedersen, lars søgaard-jensen, Lillian Larsen, Leanette Nathalia Chresta Jensen, Eva Schwanenflügel og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

@ Morten Balling.

Nu er der vel heller ingen, der har foreslået at AL vores energi i fremtiden skal komme fra vindmøller?

Der findes adskillige andre klima- og miljøvenlige energikilder, der ikke er afhængige af, at 'vinden blæser'.

Når jeg tænker tilbage på de første sol-celler jeg så i '80erne er der da sket temmelig meget inden for pris/ydeevne, og andre teknologier udvikles også hele tiden.

MEN, jeg er også stærk modstander af 'hockey-stav' modellen, hvor regeringen mener at vi bare skal vente på, at teknologien udvikler sig selv.

Og som Danfoss-direktøren siger: "energieffektivitet" er altså én af de teknologier, som kan hjælpe kloden på vej i den rigtige retning.

Selvfølgelig er der danske virksomheder, der er økonomisk interesseret i at sælge deres produkter på verdensmarkedet .. og hvorfor ikke ?

"All hands on deck", må vel være strategien for at redde kloden ?

Peter Beck-Lauritzen, erik pedersen, Peter Høivang, Leanette Nathalia Chresta Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

For mig at se er det helt centrale dette citat:

"Ifølge Danfosschefen skal verdens ledere svarer på et enkelt spørgsmål: Vil vi det – eller vil vi det ikke?"

Peter Beck-Lauritzen, Flemming Berger, erik pedersen, Mette Uldall Juhl, Rolf Andersen, Niels Jakobs, lars søgaard-jensen, Klaus Lundahl Engelholt, Leanette Nathalia Chresta Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Rolf

Fantastisk, din datter er med til at revolutionere gødningsproduktionen, heureka, du må være en stolt fatter :-D

Peter Beck-Lauritzen, Rolf Andersen og Leanette Nathalia Chresta Jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Jeg havde læst artiklen

Eva Schwanenflügel

@ Palle Bendsen

Tak for energispareråd samt det mere overordnede.

Men energieffektivitet må være massivt for at lykkes, og det kræver teknologiske opfindelser, og især, øgede skatteindtægter fra milliardærerne, der i øjeblikket sejler rundt i kæmpe lystyachter og flyver privat, for slet ikke at tale om at skattesystemet er hullet som en si.

Al den hvidvask bankerne har faciliteret, har medvirket til krige og konflikter, flygtninge og terror verden over.

Peter Beck-Lauritzen, erik pedersen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar

"Ifølge Danfosschefen skal verdens ledere svarer på et enkelt spørgsmål: Vil vi det – eller vil vi det ikke?"
svaret er et klart, entydigt og rungende NEJ!
Kim Fausing havde – ligesom mange andre – store forhåbninger til klimakonferencen COP26 i Glasgow." UTÆNKELIGT – det er er show for folket. ’ Den mand er ikke komplet idiot!
INGEN leder vil forringe tilværelsen for nulevende, for at sikre dem der vokser op om 80 år – Måske! får et bedre liv. Nu skal vi jo først nedkæmpe Kina, siden ændre Polens lovgivning, for ikke at tale om den nye regering i Belarus vi arbejder for – frigiver fanger i Rusland, sikre sygeplejersker til 36! nær-institutioner (og finde ud af om vi vil betale for dem), bygge de motorveje ve behøver, lynetteholmen og broren over Kattegat. Som det siges i Tyskland: ”Viel Geschrei und wenig Wolle”. Og i Texas: ”big hat – no cattle”.
Mennesket – Homo Sapiens – løser de problemer vi har NU: ”umiddelbar tilfredsstillelse”! Tænk ikke mere på det: tag en kold øl fra køleskabet – nyd livet!

@ Eva Schwanenflügel,

Heller ikke jeg ved, hvad energieffektivitet betyder i dette sammenhæng.

Men jeg kan nok svare på dit spørgsmål om, hvad man kan gøre for at spare på energien.

For snart en snes år siden købte vi et mindre, såkaldt, lavenergihus i den nordøstlige del af Småland. Og det er egentlig blot et velisoleret hus med 4 lag isoleringsglas i vinduer, 50 cm isolering på loftet og 40 cm isolering i væggene. Dertil kommer, at det er næsten 100% lufttæt og derfor har tvangscirkulation af luftbytte i alle rum. Yderligere har det 2 ikke særligt avancerede men supplerende varmesystemer, Og endelig tager huset varmen ud af både luftbyttet og spildevandet.
- Altså noget som enhver egentlig kan supplere sit eget hus med.

Så har vi også et andet hus, der ligger på Balkan. Det er et traditionelt Balkan-hus, der blev påbegyndt i 1990, men afbrudt af krigen, og blev færdiggjort i 1996-97.
Dette hus har vi arbejdet på at gøre energieffektiv i de sidste 2-3 år, og bliver helt færdige i april 2022.

Det får udvendig isolering af en special form for celleplast, der anvendes til nutidens 0-energihuse. Videre er loftet isoleret med samme type materiale, der har samme isoleringsevne som cirka 46 cm mineraluld. Alle vinduer og døre er skiftet til pvc-overtrukne alu-vinduer med 3 lag isoleringsglas. og også her tapper vi varmen af luft og spildevand. Huset har nu 3 supplerende varmesystemer, hvoraf solceller på taget anvendes til at opvarme og opbevare i isolerede akkumulatortanke, og denne varme bruges efter behov til opvarmning af huset.

Vi har selv "designet" og finansieret det hele - altså ingen tilskud fra staten. Men det viser ganske tydeligt, at enhver forholdsvis let kan forvandle et alm. hus til noget nær 0-energiforbrug. Derfor syntes jeg, at staten skat droppe alle disse tilskud til nye køkner og badeværelser, og i stedet give tilskud til noget, der virkelig batter på energiforbruget.

Noget helt andet er, at efter staten har givet tilskud til skift fra olie og gas-opvarmning af danske huse til luft-til-vand-varmepumper, er disse varmepumper steget så meget i pris, at alle burde købe den i Tyskland, Sverige eller et andet land. Dette er simpelthen så meget spekulation, at prisen for et komplet anlæg nu er dyrere for husejeren med tilskud, end før der blev givet tilskud.

Et lille interaktivt on-line værktøj hvor man ved at flytte på sliders kan se hvilke tiltag der har størst effekt og hvad temperaturen vil være i år 2100.

"En-ROADS er en gennemsigtig, frit tilgængelig politiksimuleringsmodel, der giver alle mulighed for at udforme deres egne scenarier for at begrænse den fremtidige globale opvarmning. Du kan afprøve dine egne eksperimenter og antagelser og få øjeblikkelig feedback om de sandsynlige virkninger. Simulationen, der er udviklet af Climate Interactive, Ventana Systems og MIT Sloan, kører på en almindelig bærbar computer på en brøkdel af et sekund, er tilgængelig online, har en intuitiv grænseflade, er omhyggeligt baseret på den bedste tilgængelige videnskab og er blevet kalibreret i forhold til en lang række eksisterende integrerede vurderings-, klima- og energimodeller." (https://www.climateinteractive.org/tools/en-roads/)

Prøv den her:

https://en-roads.climateinteractive.org/scenario.html?v=21.11.0&p1=-1&p1...

En noget deprimerende oplevelse hvis den holder stik.

Martin Sørensen

Energi effektivitet er også, at vi stopper med at producere vores vare den halve klode væk. jeg tror ikke vi i danmark kan komme kvantespring længere med energi effektivitet ja der er naturligvis stadig hustande der kan forbedre deres energi effektivitet. men den gennerelle boligmasse i danmark er velisoleret. og med relativt nye vinduer mm, led er efterhånden standard, og de fleste har skiftet storforbrudgenne ting ud med noget der er mere effektivt.

Derfor skal vi til og se energi effektiviteten i et andet perspektiv. vi fragter alt fra herodes til pilatus og tilbage til herodes igen.... og retur. det er den logik der gør at alt nu er blevet så dyrt, ja nærringen til vores høje inflasion da globaliseringen er sket uden man overhoved tænkte på at energi koster penge og co2.

Ja det er naivt og tro at vi kan faktor 1:1 plus vækst. erstatte bunker olie til containerskibe med power to x produceret metanol. brint mm, flyve som vi gør nu, og forvente at dette her kan forsætte, i det omfang vi gør nu, køre mad 3000 km fra jord til bord, og bruge enorme mægter energi på at producere kunstgødning. og sprøjemidler. ja dette er den nye form for energi effektvitet at jorden der producerde maden kommer tættere på bordet hvor den spises. at vi cirkulært tænker på at resursene vi køber skal genbruges og derfor kan de ikke produceres den halve klode væk. så produktion og forbrug også kommer tættere på hinanden i en genlokalisering af økonomien,

David ricardows komparative fordele, ville aldrig, ha tænkt, at man fløj rengorme fra canada til eurpopa for at ende livet på en fiskekrog. dette er ganske enkelt vandvid på steioider. og kun skabt som doktrin fordi energien var så billig. vi kan derimod skabe et fantastisk liv i en tilværese hvor vi fragter mindre til lands til vands og i luften
ja uden tvivl skal vi ha slukket de sidste olie og gasfyr, vi skal ha en konstruktiv debat om den cirkulære økonomi, så vi genbruger resurserne ved og beskatte brugen af resurser. gør vi alt det samtidigt, med at vi spare på energien. en elbil forbruger eksembelvis en brøkdel af den kw energi som en ICE motor gør. hvor vi smider 80% af energien væk i varmetab. vi kommer i mål ved og gøre det hele på en gang, men det kræver en ny økonomi, der også er kapitalistisk og global men bare på en mere logisk måde global så lokal og global ikke hæmmer hinanden, men funger i en logisk harmoni,

@Rolf Andersen

"Nu er der vel heller ingen, der har foreslået at AL vores energi i fremtiden skal komme fra vindmøller?"

Nej. Mit forslag til en simpel og hurtig overslagsberegning er blot at man får en idé om, hvor meget energi vi reelt bruger globalt. Det globale brutto energiforbrug (kaldet TPES) er ca 6e+20 joule om året. Over 80% af den energi kommer fra fossile kilder, og dem skal vi finde et alternativ til. Jeg har ingen intuitiv fornemmelse af hvor meget 10 i tyvende er, bortset fra en masse nuller.

Hvis man derfor som tankeeksperiment forsimpler tingene for at få et overblik, så kan man udregne hvor mange møller vi skulle bruge. Det bliver også bare et tal med mange cifre, og så er det jeg foreslår at man sætter møllerne op side om side, og ser hvor lang muren af vindmøller så ville være.

Her betyder energieffektivitet meget, fordi TPES er brutto energi forbruget. En stor den af denne energi går tabt (typisk som varme) før den reelt udfører arbejde. Jeg kan ikke finde min egen beregning lige nu, men så vidt jeg husker ville "muren" af 270 meter høje vindmøller kunne nå adskillige gange rundt om Jorden. Dét kan jeg personligt bedre forholde mig til end 6e+20.

Når du kommer så langt, så kan man som civilingeniør ikke lade være med at begynde at regne på "projektet" (jeg kan i hvert fald ikke). Er det realistisk? Hvor mange ressourcer/råstoffer skal vi bruge, og har vi dem? Hvor mange mennesker ville det give arbejde til? Hvad vil det koste i penge? Er der bedre muligheder? Og, frem for alt: Hvis det ikke kan lade sig gøre, hvad muligheder har vi så?

Peter Beck-Lauritzen

Interessante indslag. Der er mange kilder til energi. Vandtemperaturen stiger, så der kunne vi hjælpe lidt, ved at trække energi ud. Vi kunne gøre som islændingene og trække energi ud af dybdeboringer. Osv.
Men menneskeheden er vist allerede forsent ude!