Op mod 100.000.
Så mange mennesker var ifølge arrangørerne på gaden i Glasgow lørdag, da de hidtil største demonstrationer under dette års klimakonference fandt sted. Samme dag var hundredtusindvis på gaden i byer verden over, fra Sydkorea til Indonesien, Holland til Frankrig, Australien, Belgien, Danmark og en række andre lande.
Information var på gaden i Glasgow for at tale med nogle af dem, som i silende regn gik gennem byen med deres skilte.
»Det er så slemt, at selv revisorer er her«
Paul Richards, 36, Storbritannien
– Hvorfor er du med til demonstrationen?
»Det handler om at sende et signal til politikerne om, at vi er klar til forandringer, både erhvervslivet og alle andre. Men vi har brug for at få politikerne med.«
– Hvad får dig til at sige, at alle er klar til forandringer?
»Se, hvem der er her i dag. Forskellige mennesker med forskellige kulturelle baggrunde, forskellige uddannelsesniveauer og indkomster.«
»Man ser også virksomheder begynde at handle, og selv om noget af det er marketing, som ikke bliver fulgt op af handling, så tror jeg, at de fleste virksomheder faktisk gerne vil omstille sig. Men der er brug for samlet handling fra virksomhederne, så den enkelte virksomhed ikke står alene og skal konkurrere på et marked, hvor de andre virksomheder ikke flytter sig.«
– Du har et skilt. Hvad står der?
»Der står: ’Det er så slemt, at selv revisorer er her’.«
– Er du revisor?
»Ja, og jeg så engang et skilt, hvor der stod: Det er så slemt, at selv introverte personer møder op, og så skrev jeg det lidt om.«
»Der er sket en forandring i den forstand, at man nu ser folk fra alle dele af samfundet, for eksempel folk med høje lønninger eller fra bestemte erhverv, som man ikke så tidligere. Men det er klart, for i mindst ti år har vi haft den samme diskussion. Vi ser endnu ikke de forandringer, som skal til for at undgå katastrofale klimaforandringer, og det vil påvirke hele samfundet. Alle.«
– Tror du, det gør en forskel, at du er her i dag?
»Jeg kan godt lide at tænke på, at det gør en forskel. Måske handler det også om … altså, beslutningstagerne har haft muligheden, men har ikke ført den politik, som har været nødvendig. Forhåbentlig ser de skilte som det her, og så tænker de sig om en ekstra gang.«

Charlotte Coekin, 16, Storbritanien.
»Da jeg var barn, skulle vi altid skrabe is af forruden på bilen om morgenen«
Charlotte Coekin, 16 år, Storbritannien
– Hvad står der på dit skilt?
»Der står: ’Sea levels rise – so do we!’ (Havvandstanden stiger – vi rejser os i protest!, red.). Jeg har lavet en sang i skolen, og det er en linjerne i den. Der står også noget på bagsiden: ’Stop med at snakke. Start med at handle.’ Selv her på COP26 kommer folk med løfter, men vi ved ikke, om de holder dem. De taler om fremtiden, men vi er nødt til at gøre noget nu. Så hvad med at komme i gang?«
– Hvorfor er du her i dag?
»Jeg kom i går lige efter skole og er her for at protestere mod, at politikerne ikke gør nok for at redde klimaet.«
– Hvad skulle de gøre?
»De skulle tage og tænke på andre end dem selv og økonomien. Vi kan allerede se, siden jeg var barn, hvordan vejret har forandret sig. Det har altid været koldt om efteråret her i Skotland, og da jeg var barn, skulle min far altid skrabe is af forruden på bilen om morgenen, når han skulle køre mig i skole. Det skal vi ikke længere.«
»Det er bare et lille eksempel og måske ikke en helt forfærdelig ting, men det er en del af et større billede.«
– Hvad har været det bedste ved demontrationen?
»At der er så mange unge mennesker. Der er mange på min egen alder. Det er uden for enhver tvivl, at vi er dem, der bliver ramt hårdest, og det gør et indtryk på mig, at vi nu er ved at indse, at vi er fremtiden, og vi er nødt til at ændre denne verden.«

Gustavo Ramos, 32 år, Brasilien.
»Det kan godt være, at det virker lidt naivt, at man går her på gaden og råber«
Gustavo Ramos, 32, Brasilien
– Hvorfor er du på gaden i dag?
»Jeg er her for at repræsentere Brasilien, hvor vi står over for store problemer med afskovning af regnskoven i Amazonas, og hvor vores regering gør meget lidt for at forhindre det.«
»Jeg er biolog og har lavet feltarbejdet i regnskoven. Til mit speciale har jeg samlet mange forskellige slags planter i området omkring Macao, særligt bælgplanter, men de steder eksisterer ikke længere. Skoven og planterne er væk. Selv nogle samfund er fordrevet. Det store problem er, at skoven bliver ryddet for lave marker, hvor man kan have kvæg gående. Det sker over hele amazonas.«
– Tror du, det gør en forskel at gå på gaden?
»Ja, det tror jeg.«
– Hvad får dig til at tro det?
»Det er jo den måde, vi kan fremføre vores synspunkter på, og det kan godt være, at det virker lidt naivt, at man går her og råber, men det gør indtryk. Især hvis medierne hjælper med at vise det.«
– Og hvad får dig til at sige, at det gør indtryk på politikerne?
»Det er min erfaring. Jeg har været med i andre demonstrationer hjemme i Brasilien, som ikke har handlet om klima, og der har været en reaktion fra den lokale regering, uanset om det har handlet om skatter eller minoritetsrettigheder. Så hvorfor ikke, når det handler om klima?«
»Hvis de ikke lytter, hvad skal man så gøre? Man har ikke noget at miste«
Andy Carg, 62, Storbritannien
– Hvorfor er du til demonstrationen?
»Fordi jeg tror, det er sidste chance. Sidste kast med terningerne.«
– Hvorfor skulle det være sidste chance?
»De siger, at vi kun har ti år til at bremse udledningerne, og vi har set, hvad den britiske regering ikke gør. De kommer med en masse bullshit. Igen og igen. Jeg tror ikke, at det vil ændre sig, mange vil forsøge, men i demokratier er politikerne bange for ikke at blive genvalgt.«
– Så du er pessimistisk omkring at løse klimaproblemet?
»I den grad.«
– Så hvis det ikke vil ændre noget … hvorfor er du så kommet?
»Fordi jeg er vred. Jeg ville have været til nogle demonstrationer i London sidste år, men jeg har lige fået to nye hofter, så jeg har ikke været i stand til at gå. Det er først nu. Så da jeg læste om denne demonstration, tænkte jeg: Jeg er nødt til at tage af sted. Selv om det er forgæves, så er jeg nødt til det. Men jeg ved ikke, hvor det ender. Hvad skal vi gøre? Ud over at rulle sine ærmer op og begynde et voldeligt oprør.«
– Et voldeligt oprør?
»Ja, hvis de ikke lytter. Hvad skal man så gøre? Man har ikke noget at miste. De tager folks håb fra dem.«
– Kunne du overveje at ty til vold?
»Ja, klart«
– Hvordan?
»Det ved jeg ikke. Jeg venter og ser, hvad der sker.«
– Hvad står der på dit skilt?
»Der står: Vores børnebørn vil være dem, der lider under fortidens synder. I midten er der en tegning, som mit barnebarn på fire år har tegnet. Jeg tænker på, hvilken verden hun kommer til at overtage, når hun er 30. Det bliver en destabiliseret verden, og det kommer kun til at gå en vej, det bliver mere destabiliseret.«

Jill coleman, 69 år, Storbritanien.
»Folk spørger hele tiden: Gør det overhovedet en forskel, men det tror jeg, det gør«
Jill Coleman, 69, Storbritannien
– Hvorfor er du her?
»Fordi jeg er rædselslagen over at se det, der sker med vores klima og natur. Jeg er her for at vise politikerne i hele verden, at de er nødt til at handle, og at de er nødt til at handle nu. De løfter, lederne er kommet med på COP’en indtil nu, er ikke nok, så jeg er på gaden sammen med alle de andre for at sige, at der skal mere til.«
– Hvad gør dig rædselsslagen?
»Jeg er bange for, at lov og orden i samfundet bryder sammen. Der kommer til at blive mangel på fødevarer, verdenshave stiger, krige om fødevarer, krige om drikkevand, og der vil være millioner af mennesker, som bliver nødt til at flytte. Bangladesh bliver oversvømmet. Hvor skal de mennesker tage hen?«
»Tæt på, hvor jeg bor, har en hel del af landet, et lavtliggende område, været ramt af oversvømmelse. Huse var oversvømmet og byer afskåret fra resten af landet. Det var en katastrofe. Her i Storbritannien.«
– Hvad står der på dit skilt?
»Det er talebobler. Vi har malet pinden grå, så man ikke skal kunne se den, og på den måde ligner det, at taleboblen hænger over hovedet på folk. Det er meget sjovt. Det ligner, at folk siger noget forskelligt, og det er jo det, det handler om: Vi vil høre folkets stemmer.«
– Tror du, det hjælper at være her?
»Folk spørger hele tiden: Nå, men gør det overhovedet en forskel, men det tror jeg, det gør. Hvis vi ikke var her, kunne politikerne tænke, at der ikke er nogen, som bekymrer sig. Men det gør vi.«
»Det er vigtigt at høre dem, der oplever klimaforandringerne allerede«
Filicia Bacleno, 20 år, Uruguay
– Hvorfor er du til demonstration?
»Jeg er fra Uruguay og er her for Fridays For Future. Jeg kommer fra Montevideo, som er hovedstaden i Uruguay og et af de mest udsatte områder i Sydamerika. Vi oplever allerede klimaforandringerne.«
– Hvad synes du om demonstrationen?
»Den er fantastisk. Jeg har hørt, at her er 120.000, og det er fantastisk. Jeg har venner, som skulle have været her, men det er svært for folk fra udviklingslandene, hvis de ikke er fuldt vaccinerede eller ikke har fået visum. Derudover er priserne meget høje på både mad og overnatning. Så vi er mange, men vi har brug for at være flere.«
– Hvorfor?
»Jeg mener, at mindst halvdelen af deltagerne på COP’en burde være fra de lande, som bliver ramt hårdest. Det er vigtigt at høre dem. De oplever allerede klimaforandringer i deres hverdag.«
– Tror du, det vil gøre en forskel at gå på gaden i dag?
»Det håber jeg. Jeg ved, at hvis vi ikke går på gaden, så forandrer vi ikke noget. Hvis vi gør, så måske.«
COP26 i Glasgow
I disse uger samles statsledere og embedsmænd fra hele verden til FN’s årlige klimakonference for at forhandle om, hvordan de i fællesskab løser klimaproblemet. Nogle lande skal have hjælp, mens andre skal presses. Fra den 31. oktober til den 12. november følger Information forhandlingerne om de store beslutninger og små detaljer, som skal gøre det muligt at nå målet i Parisaftalen.
Seneste artikler
Vi fulgte Dan Jørgensen på COP26: »Hvis jeg ikke troede på det, kunne jeg jo bare sige, at det var tabt«
20. november 2021På klimatopmødet i Glasgow lykkedes det at indføre nye mekanismer, der kan fastholde landene på Parisaftalens spor. Men adskillige gange undervejs kunne det hele være faldet på gulvet. Vi fulgte den danske klimaminister og hans embedsfolk i den sidste uge, hvor de sammen med det britiske formandskab skulle skrive teksten, der skal holde målet fra Paris »i live«Rune Lykkeberg: COP26 løser problemet så langsomt, at det bliver større og større
15. november 2021Efter COP26 i Glasgow er det nærliggende at erklære COP-systemet fallit og kræve institutionen nedlagt. Men de store gennembrud sker ikke på konferencerne, de sker mellem konferencer, og vi har brug for COP’erne til at stille magthaverne til regnskab og skabe en verdensscene for klimakampens forpligtelser og skuffelserDrama, beskidte tricks og rivalisering mellem stormagter: Sådan blev Glasgowaftalen født
15. november 2021Verdens klimapolitiske fremtid lå pludselig hos en ung tolk, da verdens stormagter i et dramatisk forløb lørdag skulle enes om en ny klimaaftale på COP26. Fra de lange korridorer i Scottish Event Center opruller Information de sidste timer, der blandt andet førte til en historisk FN-beslutning
Ubehageligt, ja – men bestemt ikke umuligt at reducere forbrænding af forsile brændsel til nul. Jeg har en ”søster” = i den kulturs sprogbrug anvendt for en meget nær ven. Hun bor i et hus uden elektricitet. hun koger maden over pindebraende. Der er ca tre kilometer til den nærmeste ”butik” hvor hun kan handle det nødvendige – NEJ, ingen røde bøffer. Hun cykler. Hendes mand bliver hentet og stuvet op på en lastbil og kørt til og fra fabrikken. (OK lidt diesel/transporteret arbejder). Så klima aktivister: sluk for strømmen mm. Se hvad i først vælger at IKKE ville afstå fra. Va’ mæ’ køleskabet? En lunken øl? Eller I sætter ikke pris på jeres frihed? I vil ”Mette” – ”politikerne – skal diktere hvordan I skal leve? Som hun har gjort siden I blev født, i vuggestuen, børnehaven mm. I aner ikke hvad frihed er? Eller har danskere skabt et samfund af ufrie? Frihed existerer egentlig ikke?