Interview
Læsetid: 5 min.

Ekspert: Man kan håbe, at omikron-varianten gør folk mindre syge

Alt tyder på, at den nye omikron-variant er mere smitsom end deltavarianten. Måske er den også mere resistent. Det eneste potentielt positive ved den ville være, hvis den ikke gjorde folk lige så syge, siger overlæge i virologi Anders Fomsgaard
Den nye virusvariant omikron har ekstraordinært mange nye mutationer, som gør, at det ser ud til, at den nogle steder i det sydlige Afrika udgør mere end 65 procent af virustyperne.

Den nye virusvariant omikron har ekstraordinært mange nye mutationer, som gør, at det ser ud til, at den nogle steder i det sydlige Afrika udgør mere end 65 procent af virustyperne.

Ritzau Scanpix

Udland
29. november 2021

Med den nye omikron-variant af coronavirussen er udsigten til at blive corona kvit blevet endnu mere fjern. Nogle steder i det sydlige Afrika udgør den 65 procent af smittetilfældene, hvilket tyder på, at den godt kan udkonkurrere deltavarianten.

Men det var forventeligt, at en ny variant ville komme og brede sig, fortæller overlæge i virologi ved Statens Serum Institut Anders Fomsgaard.

»Corona er en virustype, der er god til at mutere, som vi også har set gennem pandemien. En heldig variant med et sæt af mutationer kan overtage de andre. Det er mutationerne, der bestemmer, om den er mere smitsom, mere sygdomsfremkaldende eller mere resistent over for antistoffer, som man får efter en infektion eller gennem en vaccine. Det er de tre forhold, man altid kigger efter, og det er mutationerne, der giver ændringer i de tre egenskaber.«

– Kan det på nogen måde vise sig som en fordel, at der kommer en konkurrencedygtig variant og fortrænger deltavarianten?

»Det er svært at forestille sig. Hvis den er mere smitsom end deltavarianten, stiller det større krav til de vacciner, vi har. Hvis den ovenikøbet har ændret sig så meget med alle de her mutationer i spikeproteinet, at antistofferne ikke rigtig genkender den virus, så er den både mere smitsom og mere resistent.«

»Det eneste, man kunne se en fordel i, er, hvis den skulle vise sig at være mindre sygdomsfremkaldende. Den har usædvanligt mange mutationer, og det må næsten gå ud over virus’ funktion. Og der kan man håbe på, at det går ud over evnen til at give sygdom. Men vi har kun kendt den i tre døgn, så vi mangler meget mere viden, inden vi kan gætte mere kvalificeret.«

– Kan de mange mutationer være ensbetydende med, at den bliver mindre sygdomsfremkaldende?

»Det kunne man få mistanke om, når man kigger på sekvenserne. Med de mange mutationer har den potentialet til dels at være mere smitsom, dels at være mere antistofresistent. Det er ikke sikkert, at det er spikemutationerne, der afgør dens evne til at fremkalde sygdom. Det kunne være andre gener i virussen, som vi også kigger på i øjeblikket. Men der skal vi have mere data på, om der for eksempel er flere indlagte med den variant end med deltavarianten, før vi kan se, om den er mere eller mindre sygdomsfremkaldende.«

»Hvis den både er mere smitsom og mere sygdomsfremkaldende end deltavarianten, er det ikke godt, men hvis den er mindre sygdomsfremkaldende, kunne det måske ligefrem være en god ting. Hvis den gav mindre sygdom i den ældre og svækkede del af befolkningen, så ville den gå rundt og vaccinere folk.«

– Hvor sandsynligt er det?

»Det ved vi ikke. Der er en enkelt læge, der oplyser, at de 25 patienter, han har set, ikke har været mere syge end patienter med deltavarianten. Men det kræver nogle flere observationer, også af ældre mennesker, som typisk er dem, der bliver meget syge. De observationer har vi ikke endnu, men det er noget, vi vil holde øje med, for det kan være afgørende for, hvordan virussen skal håndteres.«

Vi må vente en måned på mere viden

Anders Fomsgaard anslår, at det vil vare en måned til halvanden, før vi for alvor ved mere om omikron-varianten og dens betydning. Dels skal man undersøge dens resistens over for antistoffer hos tidligere smittede og vaccinerende, og det vil nok tage mindst tre uger.

Dels skal man have observeret en vis mængde sygdomsforløb hos folk, der er smittet med omikron-varianten, og sammenlignet dem med sygdomsforløbene for dem, der har været smittet med deltavarianten. På den baggrund kan man så se, om flere eller færre kommer på hospitalet med den nye variant, og om der er gennembrudsinfektioner, hvor vaccinerede eller tidligere smittede får infektionen.

Sådan et sygdomsforløb tager et par uger, og der skal nogle stykker til, før man har et tilstrækkeligt datamateriale. Og det er ikke sikkert, at observationerne fra det sydlige Afrika kan overføres til danske forhold, fordi befolkningen der er meget yngre end i Europa.

»De indikationer, vi får fra Sydafrika, kan være biased af, at de har en yngre befolkning, eller der kunne være nogle bestemte smittekæder, vi ved det faktisk ikke. Vi har brug for mere data, og det prøver vi så at samle rundt om i Europa nu.«

I Sydafrika, hvor de fleste registrerede tilfælde af omikron-varianten er registreret, har man et ret godt testsystem, forklarer Anders Fomsgaard. Man sekventerer en del, men har også nogle pcr-systemer, der kan give indikationer på, hvor udbredt den nye variant er. I nabolandene Botswana og Mocambique har man ikke det samme setup.

– Er der grund til at tro, at varianten er opstået i Sydafrika, eller er det mest sandsynligt, at det bare er der, den er blevet opdaget?

»Det kan godt være, omikron-varianten er opstået i den region, men det er ikke sikkert, det er Sydafrika. Den er også fundet i Botswana den 11. november, fire dage inden man så den i Sydafrika den 14. november. Der er indicier på, at den har spredt sig meget i de regioner, og at man genetisk kan se i nogle slægtskabstræer, at der er ret stor afstand ned til de andre vira. Det må betyde, at det har stået på et stykke tid, inden det blev opdaget. Og det mest sandsynlige er, at den er opstået i det område, hvor der er flest tilfælde. Det passer meget godt med den sydlige del af Afrika.«

»Det har også vakt undren, at der kan opstå en variant med så mange mutationer. En af teorierne er, at det er sket i immunsvækkede patienter, der ikke har kunnet komme af med deres infektion, hvilket vil give virus mulighed for at mutere. Og i det område tænker man, at det kan være hiv-positive patienter, der ikke har kunnet nedkæmpe virussen. Men der kan også være tale om spring mellem dyr og mennesker. Der er mange ting, vi gerne vil vide, men vi har kun kendt varianten her i tre døgn.«

– Hvordan har Sydafrika håndteret opdagelsen af omikron-varianten?

»Jeg synes, Sydafrika har været forbilledligt hurtige og grundige til at give information til verdenssamfundet om den nye variant og dens udbredelse. Det er megen meget vigtig viden, de har delt meget hurtigt. Og hastighed er … jeg vil næsten sige alfa og omega, men nu skal vi ikke bruge græske bogstaver. Det bliver for forvirrende.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jep lad os krydse fingre og tæer, og håbe på det.

https://ourworldindata.org/explorers/coronavirus-data-explorer?zoomToSel...

Det er begyndende sommer i Syd Afrika. Der ser ikke ud til at være nogen tvivl om at den er mere smitsom end Delta varianten.

Inge Lehmann, Holger Nielsen, Anne-Marie Esmann, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Hmmm... Hope is not a strategy...

:-)

Lars F. Jensen, Lillian Larsen, Kim Houmøller, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Alt imens pressen fråder over manglende sms'er, mangler den at fokusere på at højrefløjen har bremset op for vaccinationer, test og smitteopsporing til fordel for dele af turistindustrien.

Således har beredskabet været helt nedlukket, når det kommer til at forhindre omvandrende varianter, hvilket en del flypassagerer fik en ubehagelig smagsprøve på i Schipol lufthavn forleden, hvor de måtte vente i timevis uden mad og drikke i omgivelser, der kunne forøge smittespredning.

Der er ingen incitamenter for ikke at flyve, det er billigere end både bus og tog.
Hvorfor er der ikke kommet afgifter på flytrafikken for længst, i forlængelse af løfterne om klimatilpasning?

Så længe regeringerne tillader den billige trafik med fly, vil vi fortsat se smittespredning overalt i verden.

Dertil kommer, at mange lande ophober vacciner til egne borgere, i stedet for at hjælpe med at udbrede vaccinationer i den fattige del af verden.

Carsten Sperling, Jette Steensen, Inge Lehmann, Mogens Holme, Peter Knap, Lillian Larsen, jørgen djørup, Kim Houmøller, uffe hellum, Marianne Jespersen, Poul Genefke-Thye, Carsten Munk, Holger Nielsen, Arne Albatros Olsen, Erik Winberg, Morten Balling, Bo Jensen, Inge ambrosius, Anne-Marie Esmann, Ete Forchhammer , Benta Victoria Gunnlögsson, Vagn Bro, Alvin Jensen og Birgitte Nielsen anbefalede denne kommentar

Hmmm for et par dage siden kunne man læse en lederartikel som udtrykte stor nedladenhed overfor den kinesiske nedlukningsstrategi — gad vide om kineserne forsøger at forhindre mutationer ???

Anne-Marie Esmann

Tak Eva for dit indlæg.

Jeg hørte en professor fra Københavns Universitet i weekenden udtale, at vi bliver nødsaget til at vågne op (vore politikere) og indse at vi må have vaccinerne ud i den 3. verden. Det nytter ikke noget at skytte os selv og hamstre vacciner, når så mange mennesker i verden er uvaccineret. Hørte lige at præsident Biden i USA har frigivet deres patent på Covid 19 vacciner, således at den produceres i andre lande. Vores politikere i EU må se at komme op i gear. Der er jo stor variation i alder på befolkning uden for vesten og os i vesten hvor vi har en ældre befolkning.

De har faktisk lave dødsrater på det afrikanske kontinent. Men mange har været syge. Så mutationerne går gennem denne unge befolkning og spredes videre ud i verden. Dette kunne forhindres hvis de kunne blive vaccineret i samme tempo som os andre. Der er stadig under 50% af verdens befolkning der er færdigvaccineret. Så vi kan kun håbe at den er mindre sygdomsfremkaldende???

Gert Romme, ingemaje lange, Marianne Jespersen, Jan August, Poul Genefke-Thye, Holger Nielsen, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Eva Kjeldsen og Bo Jensen anbefalede denne kommentar
Peter Rasmussen

Endelig stilles det spørgsmål, som trumfer spørgsmålet om smittevne og restistens: Er den farlig? Det må da være altafgørende? Og så må jeg hellere skynde mig at sige, at jeg går ind for vaccination og i øvrigt mener, at vi blev nødt til at gøre noget i sin tid, da covid-19 dukkede op. Men igen: Det, vi først og fremmest bør bekymre os om for så vidt angår den nye variant, er vel dens evne til at fremkalde alvorlig sygdom?

Eva Schwanenflügel

Det er værd at tage med, at medierne selv kolporterer misinformationen, når de publicerer studier med en halv vind.

"Lancet-redaktør: »En løgn kan nå verden rundt på få timer«

Offentliggørelse af foreløbige resultater kan resultere i vigtige korrigeringer. Men når omfanget eksploderer, og ufærdig forskning spredes på tværs af alle kanaler, er troværdigheden truet."

https://videnskab.dk/kultur-samfund/lancet-redaktoer-en-loegn-kan-naa-ve...

Inge Lehmann, Ete Forchhammer og Morten Balling anbefalede denne kommentar

@Eva Jeg er som regel tilhænger af storstilede støtteordninger til bus og tog.

Men lige netop med smitte risiko, er fly jo faktisk langt, langt bedre: Der er kortere tid i transport-beholderen, bedre kontrol med adfærden (pga de idiotiske terror-tiltag som jeg hader men adlyder), og mere personale til at mandsopdække forstyrrede individer, og mulighed for steril og effektiv ventilation.

Lige netop på turen fra Danmark, var der en anti-maske-tosse, som gerne ville have næsen fri, så han kunne snakke endnu højere og mere. Jeg var virkelig fristet, til at bede de høflige og fornuftige stewardesser om enten at tape has maske på med masser af gaffa tape, eller sende ham med faldskærm tilbage til Polen.

Danmarks helt umotiverede og helt uforstandige genåbning kommer givetvist til at koste, i form af omkostninger, og i form af ekstra hård nedlukning. Det var en dyr fejl, at genåbne hurtigere end alle andre.

Den fornuftigste (og billigste) strategi er givetvist at lukke meget hurtigt og lidt for hårdt, og at åbne lidt langsommere end alle andre.

Lars F. Jensen, Peter Knap og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Uffe Hellum

Der er stærkt delte meninger om risikoen for at blive smittet med Covid på fly.
Ikke overraskende fremhæver rejse- og flybrancherne selv, at der er minimal risiko, men ser man på fakta er der anderledes beviser:

"4. april lettede flyet UK6395 fra New Delhi med 146 passagerer og syv små børn, der havde negative coronatest. Flyet var 85 procent fuldt.

Det landede i Hongkong, og passagererne blev indlogeret på karantænehoteller, da Hongkong har strenge regler for indrejsende. Stort set alle, der ankommer til byen, skal gå i karantæne i 21 dage på et af byens hoteller ved ankomst.

Efter landing blev 25 mennesker testet positive. På dag 12 var yderligere 22 positive.

Efter tyve dage er i alt 52 mennesker blevet testet positive. Det svarer til over en tredjedel af passagererne.

Flere medier, blandt andre Wall Street Journal, har beskrevet forløbet."

https://nyheder.tv2.dk/udland/2021-04-29-en-flyrejse-resulterede-i-52-sm...

Der er flere forklaringer på, hvordan det kan gå så galt.
Blandt andet, at luften i fly bliver delvist recirkuleret, at viruspartikler kan sætte sig på selve udluftningskanalen, at én superspreder er nok til at smitte mange, at det er svært at forlade et fly i luften (!) som det fx sker i bus og tog, hvor dørene åbnes ofte undervejs, etcetera.

"På en 18 timer lang flyvetur fra Dubai til New Zealand i september med kun 86 passagerer om bord, men med plads til næsten 400, blev 7 passagerer testet positive for corona under deres karantæne efter ankomsten. Mindst 4 blev smittet på selve flyveturen og det, selv om de sad på hver sin række.

Det fremgår af en ny rapport udarbejdet af medarbejdere ved New Zealands sundhedsministerium og beskrevet i avisen The New York Times. Rapporten konkluderer, at en enkelt passager med corona smittede i hvert fald fire andre på flyet."

https://politiken.dk/rejser/art8086021/Sv%C3%A6rt-at-undg%C3%A5-smitte-o...

Men nu handlede min anke især om flyrejsers negative indvirkning på CO2, som målbart er steget efter diverse genåbninger, hvor folk åbenbart hungrer efter at bryde ud af isolationen ved at forlade hjemstavnen.

Ja, du har helt ret, genåbningen skete alt for drastisk herhjemme, og det tog alt for lang tid at få beredskabet op i omdrejninger igen.

Det har heller ikke hjulpet en bønne, at der ikke blev lyttet til sygeplejerskerne, som nu truer med masseopsigelser, alt imens vi pt står overfor både influenza og Omikron.

Patienter bliver hjemsendte allerede as we speak, fordi der er nedlukkede sengepladser over hele landet, der mangler sygeplejersker i forvejen, og der er både ferie og alenlange ventelister på undersøgelser og operationer.

Henriette Bøhne, Inge Lehmann og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

Og imens vi fortsat taler om at der skal flere vacciner til 3. lande anbefaler myndighederne endnu hyppigere brug af booster vaccine.
Fremover bliver booster vaccinen anbefalet hver 3. måned i Storbritanien (hvorfor coronapas tilpasses disse krav).

Eva Schwanenflügel

Jeffrey D. Sachs, direktør for Center for Sustainable Development på Columbia University og i spidsen for The Lancet Covid-19 commission, skrev et debatindlæg i Information om de rige landes vaccinehamstring i september:

"I april 2020 skabte FN COVID-19 Vaccine Global Access (COVAX) for at sikre vacciner til lavindkomstlande. Disse lande regnede med, at COVAX kunne skaffe forsyninger i tide. Men COVAX har været ude af stand til at opkøbe en tilstrækkelig mængde doser, primært fordi højindkomstlandene konstant springer over i køen.

Dertil kommer, at de vaccineproducerende landes regeringer har indført eksportkvoter, så COVAX jævnligt end ikke kan skaffe den mængde vacciner, de har kontrakter på. Virksomhedernes aktionærer er selvfølgelig glade for denne ordning, fordi de rige lande betaler mere, end COVAX ville gøre. Men udbudskrisen kommer ikke til at løse sig selv.

Tværtimod, højindkomstlandene er gået i gang med at tilbyde en tredje dosis, før de mest sårbare grupper i de fattigste lande har fået deres første.

De globale muligheder for gradvist at øge vaccineproduktionen bliver også hæmmet af nogle regeringers insisteren på at håndhæve patenter.

WHO har sat en række minimumsmålsætninger for vaccinedækningen i hvert enkelt land – ti procent i slutningen af september 2021, 40 procent ved udgangen af 2021 og 70 procent i slutningen af juni 2022. Disse kommer det nuværende vaccinationssystem ikke til at kunne levere på."

https://www.information.dk/debat/2021/09/vaccinen-udrulles-globalt-kraev...

Han oplister fem forslag, de rige lande burde efterleve for at mindske spredningen af Covid verden over, der kan læses i overstående artikel.

Der er besynderligt nok ikke et eneste medie, der i disse spekulationstider spekulerer over hvilke Corona mutationer verdens største og mest koncentrerede minkproduktion kunne have bidraget med, hvis den ikke var blevet lukket ned. Mon ikke vi er heldige med, at det ikke er os, udviklede nye farlige mutationer.
I øvrigt mener jeg at det offentlige og privatansatte privatanslavtlønsgrupper bør lave en storstrejke for bedre løn og lavere pensionsalder.

Jette Steensen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Mogens Holme og Marianne Jespersen anbefalede denne kommentar