Klima
Læsetid: 12 min.

Fransk forsker: Selv et barn kan se, at den globale klimapolitik er dømt til at fejle

Den Parisaftale, der ses som et gennembrud i global klimapolitik, er en skandale. For så snart klimamålene støder sammen med sociale fremskridt og vækst, svigter indsatsen, mener fransk forsker fra Columbia University, der frygter, at klimakrisen kan ende i et demokratisk sammenbrud
Indiens kulforbrug illustrerer ifølge den franske forsker Pierre Noël problemet ved den globale klimapolitik. Så længe klimamålene bygger på frivillighed, svigter indsatsen, når klima støder sammen med sociale fremskridt og økonomisk vækst.

Indiens kulforbrug illustrerer ifølge den franske forsker Pierre Noël problemet ved den globale klimapolitik. Så længe klimamålene bygger på frivillighed, svigter indsatsen, når klima støder sammen med sociale fremskridt og økonomisk vækst.

Ahmad Masood

Udland
20. november 2021

I snart halvanden time har Pierre Noël udfordret præmissen for hele interviewet. Egentlig ringede jeg til ham for at spørge, hvordan man kan styrke den internationale klimapolitik – i en erkendelse af, at den i årevis har svigtet.

I stedet tager jeg nu mig selv i at forsvare den selvsamme politik, mens den franske forsker i energipolitik fra Columbia University argumenterer for, at alt, hvad vi normalt hører om det globale klimadiplomati, er forkert.

At det, i takt med at vi konfronteres med realiteterne, står klart, at verdenssamfundet næppe kan løse problemet. Og at den klimaaftale, der ses som et historisk vendepunkt, lige nu undergraver det, den i 2015 blev sat i verden for at levere: hurtig og ambitiøs klimahandling.

»Parisaftalen, som alle hyldede som en stor bedrift, er et dybt problematisk dokument. Og alt, hvad der er sket, siden Parisaftalen blev underskrevet, illustrerer det. Og COP26 illustrerer det i allerhøjeste grad,« siger Pierre Noël over en telefonlinje fra Paris.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Det er et godt interview. Jeg troede at en af de “logiske” muligheder ville være at de store globale virksomheder sætter ind? (Det er dem der forurener og det er deres produktion, der skal kunne sælges i fremtiden.) Men det ligger måske implicit i det mål hvor banker omstiller økonomien til klimastabiliserende udvikling og allokerer penge til klimamål?
Ihvertfald meget tankevækkende. Mange tak!

Kurt Nielsen, Ejvind Larsen, Inger Pedersen, Niels-Simon Larsen og Arne Thomsen anbefalede denne kommentar

Når perspektiverne er så triste, som det her beskrives, kan jeg ikke lade være at tænke på den strøm vi her i Danmark har i vore stikkontakter og ledninger.
15% af den kommer fra fossil afbrænding, og det burde jo være nul.
Men 3% kommer fra atomkraft, der nok hovedsageligt er produceret på Ringhals ved Gøteborg, som nu har kørt i mere end 40 år.
Selv om der er atomskræk, generer de 3% åbenbart ikke, og hvis man øgede med 15% - op til ialt 18% kunne vi sige farvel til fossil energi til strøm i Danmark.
Hvad om vi spurgte Ringhals, om de kan/vil levere?
https://www.energifyn.dk/privat/el/vaerd-at-vide-om-el/hvor-kommer-strom...
https://group.vattenfall.com/se/var-verksamhet/ringhals

Niels-Simon Larsen

Det kan vist ikke siges klarere.

Selvfølgelig ville mere atom-el fra Ringhals kun være en forløbig løsning, men det ville give os mennesker lidt mere tid til at finde en varig økologisk holdbar eksistens.

Virker nødbremsen, findes der en...måske?
Eller er det sidste del af artiklen der bliver virkeligheden om 20-30

Danny Hedegaard

Kan det være et rimeligt spørgsmål at stille sig selv?

Om man rent egoistisk kan glæde sig over at man er blevet så gammel, at de år man kan have igen, er færre end den tid man til nu har levet.

Eller om de unge kan håbe at de har en tid foran sig, hvor de ikke kigger ind i en katastrofe, men de kan håbe på at være med til at skabe de løsninger, der afværger katastrofen i deres tid?

Som jeg ser det er vi pisket til at acceptere præmissen, at klima ikke må stå i vejen for fremskridt i udviklingslande, og at de udviklede lande ikke kan gå drastisk ned i levestandard for at levere på klimamålene.

Det er selvfølgelig selvmål at fortsætte blindt på et grundlag af gamle energikilder, og kendt teknologi.

Men hvis grøn energi skal have en gang på jord, kan vi ikke plastre hver en ledig mark til med solceller eller vindmøller på land.
Det må flyttes ud på havet, og atomkraft må ind i varmen igen, som det mindste af 2 onder.
Og udviklingen af teknologiske løsninger som ikke findes endnu, må have højeste prioritet.

At tro at markedet sørger for det af sig selv, og uden statslig indblanding er utopi.

Og hvis ikke man kompenserer underklassen og de gule veste, så får får vi en storm på bastillen, fordi eliten fører os mod den sociale massegrav.

Vi bør måske have en global klima krigsøkonomi, hvor staterne politisk allokerer private ressourcer mod politiske mål?

Mere end New deal, var det krigsøkonomien der førte USA ud af depressionen, og gjorde landet til den verdensmagt, som indre spændinger er i færd med afmontere i en lige deroute mod afgrunden.

Tænk hvis USA og Kina i stedet for at rivalisere, fandt sammen i kampen for klima, som USA og Sovjet gjorde det i kampen mod Nazismen.
Så ville verden kunne rykke, i stedet for at ressourcerne igen går til oprustning i kampen for at bevare eller at opnå førertrøjen.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Niels-Simon Larsen

At kapitalismen bryder sammen er forudsagt af mange.
Demokratierne bliver nødt til at stramme op, og vi ser det med coronaen. Man kan blive nødt til at indføre diktaturlignende tilstande med restriktioner af mange slags fx rationeringer og forbud. Partiet Momentum havde rationering på programmet, så det ligger ikke så langt ude i fremtiden. Nogle af os kan huske rationeringsmærkerne.
Jeg tror, det kommer i ryk. Forsyningskrisen er et eksempel på det. Lige pludselig så, hovsa, hvad er nu det for noget, kan vi ikke få det, vi plejer at få, det var ikke så godt, hvad skal vi så gøre?

På et enkelt år, 2020, er 13 235 kvadratkilometer af Amazonas regnskove i Brasilien fældet for al tid. Ifølge rumfartsmyndigheden, INPE´s nyeste kortlægning.

Under klimatopmødet i Glasgow lovede den brasilianske regeringen at stoppe den illegale skovfældning i hvert fald frem til 2028. Men samtidigt har fældningen øget med mere end 22% iflg. INPE´s rapport.

Lige nu kan vi se, at skovfældningen er øget med mere end 75%, siger Christiane Mazzetti, der er talsmand for Greenpeace i Brasilien, til Reuters Bureau.

Men nu "fastslår" residenten Jair Bolsonaro, at det ikke er Brasiliens skyld, for de har ret til fældningerne. Skylden ligger hos de lande, der aftager produkterne fra de fældede regnskove.

Dette rummer en vis sandhed, for uden at kunne sælge afgrøderne, vil ingen ofre penge på fældningen. Og da Dansk Landbrug er nogle af de absolut største aftagere af disse billige foderstoffer fra disse fældede områder, kan man jo passende spørge den danske regering, landbrugsministeren og klimaministeren, hvad de vil gøre ved det. For landbruget er der ingen grund til at spørge.

Nicolaj Knudsen, Anne Bruun, Mogens Kjær, Ejvind Larsen, Niels-Simon Larsen, Niels Jakobs, Lars Jørgensen, Harald Viuff, ingemaje lange, erik pedersen, Arne Albatros Olsen, Asiya Andersen, John Andersen og Vibeke Olsen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Tænk hvis alle virksomheder var forpligtet til at tage deres forbrugte produkter/emballage tilbage og sørge for enten genbrug eller forsvarlig deponering/afskaffelse - af fx. biler, hvidevarer, elektronik, legetøj, møbler, cykler, tøj og byggematerialer. Så kunne det være vi fik mere hensigtsmæssige produkter og dermed reduceret forureningen af bl.a. havmiljøet, med særlig hensyn til plastik og kemikalier - og hvem ved, måske også en tiltrængt reduktion i udledning af drivhusgasser og forurening i det hele taget. Men en så omfattende ordning vil selvfølgelig kræve rigtig meget af både af virksomhederne og de politikere og institutioner der skal kontrollere at reglerne faktisk bliver overholdt - og hvem siger i øvrigt det kan svare sig økonomisk for enhver virksomhed, at sætte klimadagsordenen først, når der samtidig er en bundlinje at tage hensyn til? Så det kommer nok ikke til at ske. Men du må indrømme, at tanken er forjættende, ikke sandt?

Danny Hedegaard

Hvis det i mange udviklingslande politisk, konstant udgør en nødvendig kortsigtet prioritet at sikre borgerne det daglige brød, så består der overordnet intet langsigtet politisk råderum.

Det er selvfølgelig den lige vej til globalt selvmord, og en ignorant som Bolsanaro er så uden for pædagogisk rækkevidde.
Men det er de ikke politisk, hverken i Kina, Polen eller Sydafrika.
Putin og MBC er simple kleptokrater der bare vil blive ved med at rage til sig, og skide på fremtiden for verden og deres folk.

Min pointe er at det ikke er ond vilje der står i vejen for den grønne omstilling, men simpelthen et geopolitisk behov for at sikre den sociale orden.
Selv USA går for at være et godt land for 40 % af befolkningen, og et mindre godt land for 60 % af befolkningen.

Man taler meget om borgerløn til de på perronen efterladte.
Jeg tror at det i I landene vil være en god ide med borgerløn for op til måske 20 % af en befolkningen?
Til dem der ikke magter livslang læring, og som uværgerligt vil blive kørt over af en grøn omstilling, som de ikke evner at omstille sig til, som selvforsørgende ved egen indsats.

Jeg er beklageligvis selv en der ikke var dygtig nok i skolen, og som ikke magter livslang læring:-(
Men jeg er lykkedes med at klare mig selv til nu, uden at ligge andre til last.
Og tiden har være med mig med ejerbolig og arbejdsmarkedspension.

Men som ung i dag med de krav det stiller til kunnen, viden og evne til konstant omstilling, der ville jeg ende som en taber.
Der ville jeg gå til grunde i en neuliberal økonomi, eller ville skulle leve for andres penge i en social blandingsøkonomi.

Social kompensation er nødt til at gå hånd i hånd med den grønne omstilling.
Der skal politisk være ro på bagsmækken, for hvis ikke der er det, så går vi til grunde i et oprør fra neden.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Ejvind Larsen, Niels-Simon Larsen og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar

“All truth passes through three stages. First, it is ridiculed. Second, it is violently opposed. Third, it is accepted as being self-evident.”

- Arthur Schopenhauer

Ejvind Larsen, Jacob Nielsen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar

@Martin Bahn

Efter et timelangt interview, når du selv frem til konklusionen at Noël ikke har fremsat "et eneste håbefuldt budskab... Sådan må interviewet nødigt ende".

Hvorfor må det ikke det? Fordi det skal ende med et konstruktivt løsningsforlag? Det ville da være dejligt, hvis du lige kunne ringe til Noël og så kunne i på en time nå frem til en eller anden form for løsning.

Hvad nu, hvis der ikke findes nogen løsning? Hvad nu hvis man vitterlig ikke kan bevæge sig hurtigere end lysets hastighed, selv hvis man bliver ved med at snakke om, hvordan det kunne lade sig gøre?

Hvad nu, hvis vi ikke vil se virkeligheden i øjnene? Hvad nu hvis vi ikke har nogen mulig løsning? Hvad nu hvis Noël har ret? Vil du så stædigt holde fast i at dit interview skal ende i dur og ikke i mol? Vil du være pianisten på dækket af Titanic?

Bag ved klimaet lurer noget langt værre, som du strejfer med det i kalder "biodiversitet". Jeg har skrevet det før, men her er nogle rå tal:

Menneskeheden "bruger" ca. 6e+20 J om året (TPES), ved at omsætte energi fra en energiform til en anden. Det svarer til ca. 1/10 af den energi biosfæren binder via fotosyntese (NPP). Det lyder måske ikke af meget, men den eneste grund til at vi kan bruge så meget energi er at vi havde et kæmpe lager af fossil energi.

Vi får stort set den energi vi bruger fra olie, kul og gas. Over 80%. Vi får til sammenligning under 2% fra Sol og vind (IEA 2019).

Vi bruger 1/3 af al den energi vi bruger globalt i fødevaresektoren (FAO). Energien bruges til alt fra gødningsproduktion, landbrug, logistik til køleskabe. Jeg kunne retorisk spørge, hvad der ville ske, hvis man pillede fossil energi ud af systemet? Svaret er at så ville de vindmøller vi indtil nu har bygget række som en skrædder i helvede. Mangel på mad fører til social uro, til kollaps af demokratier og selv diktaturer.

Løsningen er principielt, at alle lægger hvad de har i hænderne og begynder at bygge systemet om. Flere møller, flere solceller og sikkert også flere kernekraftværker. Ville det kunne lade sig gøre på den måde, rent tidsmæssigt? Måske, men omstillingen vi "skal igennem" er absurd enorm, og INGEN har forstået omfanget.

Vi kan ikke løse problemet med vindmøller, men:

De største (mest effektive) vindmøller vi pt. har er på 15 MW. De har en rotordiameter på 220 meter. Iflg. producenten producerer en sådan mølle ca. 75 GWh om året (hvis den stilles op off-shore). 75 GWh er 7,5e+7 KWh (AEP).

6e+20 J (TPES) er det samme som 1,7e+14 KWh. Hvis vi dividerer vores forbrug, med output fra en mølle kan vi udregne hvor mange 15 MW møller vi skulle bruge for at dække vores nuværende (voksende) TPES:

1,7e+14 KWh / 7,5e+7 KWh/mølle = 2,3 millioner møller.

Dette regnestykke er på alle måder "optimistisk". En gennemsnitlig amerikansk vindmølle i dag er på 1,7 MW og ikke 15 MW, men hvis vi skal til at bygge flere bør vi gøre det så effektivt så muligt. Derudover er AEP baseret på off-shore, men vi kommer til at bygge mange møller på land, hvor AEP falder drastisk.

2,3 millioner møller lyder ikke af meget i en Verden med 8 milliarder mennesker. Der er næsten 4000 mennesker til at bygge hver mølle. På den anden side: Hvis vi stillede de 2,3 millioner møller op ved siden af hinanden, uden mellemrum, så ville muren af møller strække sig:

2,3 millioner * 220 meter / 1000 km/meter ~ 500.000 km (!!!)

Det svarer til at muren kunne nå ca. 12 gange rundt om Ækvator!

Når vi havde fået bygget den mur kunne vi starte forfra, for møllerne holder kun 20 år. Derudover er der ALT det andet som skal omstilles: 1 milliard biller, og tæt på en halv milliard lastbiler og busser. Varmepumper, energilagring, termovinduer, isolering, omlægning af landbrug, recirkulering af fosfor (mm.), carbon capture, plast i havet, plus meget andet og mere, og selvfølgelig skal der foregå under hensyntagen til en pandemi som nu overgår til at være endemic.

Jeg er med på at det er deprimerende, men problemerne forsvinder ikke af at man prøver at dække dem med parfumeret cellofan.

Såe... What if we stopped pretending???

https://www.newyorker.com/culture/cultural-comment/what-if-we-stopped-pr...

Asbjørn Kabel, Ejvind Larsen, Nils Lauritzen, erik pedersen, Lars Jørgensen, Jacob Nielsen og Danny Hedegaard anbefalede denne kommentar

Nødbremsen lyder ikke sjov, jeg får med det samme associationer med fiktive skrækscenarier som f.eks. Snowpiercer filmen

@Balling; Godt indlæg som understreger alvoren og umuliggør den naive tro på, at vi kan undgå temperaturstigninger under mindst 2.7 grader, som er seneste vurdering. Politikere som tyske Merkel har fejlet , ved at etablere naturgas fra Rusland og afvise kernekraft. Finland, Frankrig og endda Kina er modsat godt i gang med kernekraft . I Danmark behøver vi det nok ej, medmindre folk fortsætter med at prioritere deres udsigt til vand og skov og mark, frem for vindmøller. Der er dog stadig et forsigtigt håb endnu. Fusions reaktorer kan måske blive en realitet, men er kun på test stadiet. Det er nok ikke realistisk, som væsentligt alternativ før år 2100. Derfor haster omstillingen . Vi må nok også til at bekoste anlæg, der ligefrem suger CO2 ud af atmosfæren. Billigt slipper vi ikke.

@Balling , du regner ikke helt skævt, så en OK nødbremse af den anstændige slags kan blive virkelig en dag, asap:

https://fortesmedia.com/

- omCO2 capture, storage and reuse - og lignende.

"Interviewet er gået en time over tid, og Pierre Noël har ikke fremsat et eneste håbefuldt budskab endsige en konstruktiv løsning for den globale klimapolitik. Sådan må interviewet nødigt ende, fortæller jeg ham."

De sætninger er nemlig interessante. Stort set alle former for nyhedsformidling er skåret efter nøjagtigt samme læst, hvor der altid afsluttes på en "high note". Uanset hvor grumt indholdet af det man er blevet præsenteret for de forudgående minutter ellers har været, ender de fleste TV-aviser med indslag om nyfødte dyreunger i ZOO eller børn der samler skrald i naturen.

Når journalisten på den måde aktivt efterspørger en happy ending til sit interview, er det vel udtryk for, at det er et fænomen der almindeligvis tilstræbes i journalistisk sammenhæng. Det leder vel igen til spørgsmålet om hvorvidt mediernes rolle er at genspejle virkeligheden, eller formidle feel-good indhold, der ikke efterlader deres publikum i deprimeret tilstand. Jeg har en mistanke om det sidste, da de færreste vel aktivt opsøger emner der gør dem nedtrykt.