Grønne organisationer placerer Danmark i den globale klimatop. Med et stort forbehold

Danmark bliver af en række grønne organisationer udnævnt som det land i verden, som gør mest, når det kommer til klimaindsatsen. Der er dog stadig en lang række områder, hvor Danmark skal forbedre sig, lyder det i anbefalingerne til Dan Jørgensen
Danmark og klimaminister Dan Jørgensen har fået en global klimatopplacering for landets klimapolitik. Der er dog stadig en stor bekymring i forhold til blandt andet det store brug af biomasse.

Danmark og klimaminister Dan Jørgensen har fået en global klimatopplacering for landets klimapolitik. Der er dog stadig en stor bekymring i forhold til blandt andet det store brug af biomasse.

Ida Marie Odgaard

Udland
9. november 2021

GLASGOW – Dan Jørgensen (S) er en travl mand under sit ophold i Glasgow til klimakonferencen COP26 denne uge. Han er blevet udnævnt som ansvarlig for, at konferencen holder håbet om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader i live denne uge – sammen med Grenadas klimaminister Simon Stiell.

Så da nyheden om, at Danmark af de grønne organisationer GermanWatch, New Climate institute og Climate Action Network er blevet udnævnt som det land, som har den bedste klimapolitik i verden, tikker ind her til morges, giver det ham et ekstra skub til at løse opgaven.

»Det er klart, at det er et velkomment rygstød at blive placeret som det land i verden, som klarer sig bedst her, uagtet at der selvfølgelig også er ting, vi stadig skal gøre bedre. Så det er alt andet lige med til at styrke Danmarks position i forhandlingerne her,« siger Dan Jørgensen til Information ved klimakonferencen i Glasgow.

»Den position, som jeg har fået her på vegne af Danmark, er jo en position, som jeg har fået for noget tid siden, og afspejler nok, at man fra det britiske formandskabs side, også før den her rapport kom, vidste, at vi er et land, der har en høj troværdighed på det her område, og vi er et land, som går forrest,« siger Dan Jørgensen.

Ikke kun ros til Danmark

De grønne organisationer har i rapporten Climate Change Performance index 2022 vægtet spørgsmålet om planer for reduktion af drivhusgasser, hvor meget landene giver i klimabistand, hvad landene gør for at få mere vedvarende energi, og energiforbruget. Herefter har de givet karakter til 60 af verdens lande og EU samlet.

Da ingen lande i verden har en tilstrækkelig politik på nogen som helst områder ifølge de grønne organisationer, må Danmark tage til takke med en fjerdeplads på listen, fordi guld, sølv og bronzepladserne holdes frie for at illustrere den manglende klimahandling. 

»I forhold til, at der ikke er nogen på de første tre pladser, så synes jeg egentlig, det er et meget fint greb. Det viser jo, at selv lande som Danmark, og Norge og Sverige, som følger efter os på listen, har et stort forbedringspotentiale. Det hilser jeg velkommen. Der er ikke noget med at hvile på laurbærerne her eller synes, at vi er nået langt nok. Det er vi bestemt ikke. Men når det er sagt, så kan vi godt tillade os at glæde os over, at i 2018 lå vi nede på en 18. plads, sidste gang lå vi på en andenplads, og nu ligger vi så forrest,« siger Dan Jørgensen.

Andre påpeger, at der også er sortere nuancer i forhold til den danske topplacering. Fra organisationen Care peger klimarådgiver John Nordbo på, at Danmark har fået tildelt titlen, selv om der endnu ikke er fremlagt en detaljeret plan for, hvordan Danmark vil nå sit mål om 70 procents reduktion af CO2 i 2030. Og at en stor del af den klimabistand, som Danmark giver til verdens fattigste lande, ikke er nye penge, men genbrugt u-landsbistand, som blot er blevet flyttet til klimaområdet.

»Det ville klæde Danmark, hvis man vil være et rigtigt foregangsland, at rette op og ændre praksis og betale klimabistand i tillæg til udviklingsbistanden,« lyder det i en skriftlig kommentar fra John Nordbo.

Særligt tre kritikpunkter

Rapporten indeholder også kritik af Danmark. Som Klimarådet påpeger, beror Danmarks klimaindsats ifølge rapporten på en hockeystav-tilgang, hvor uprøvede teknologiske løsninger er tillagt et for stort reduktionspotentiale, og hvor reduktionerne kommer for sent til at sikre en udvikling, der efterlever Parisaftalen.

For det andet, at Danmark ifølge rapporten fortsat har et meget stort forbrug af biomasse.

For det tredje, at den danske klimabistand til verdens fattigste bliver taget fra den nuværende udviklingsbistand – og pengene således ikke er nye og additionelle, som foreskrevet ved COP15 i København. Overstående kritiske forhold er på grund af opbygningen af klimaindexet CCPI ikke vægtet særligt højt i pointgivningen i årets rapport.

Dan Jørgensen er ikke enig i den udlægning af rapportens konklusioner om Danmarks klimabistand.

»Sådan læser jeg egentlig ikke rapportens anbefalinger. Lige nøjagtigt på klimabistanden, der er vi klart et af de lande, der hele tiden fremhæves, også af FN’s generalsekretær til pre-COP’en, som et land som måske kunne inspirere andre,« siger Dan Jørgensen, som anerkender, at rapporten også påpeger de steder, hvor der er rum for forbedring i Danmark.

»Der hvor vi har et potentiale, er, at vi i udledninger pr. indbygger rangerer ganske højt, og det hænger sammen med, at vi er et rigt land. Derfor er der nogle af de ting, hvor man kan sige, at sådan er det at være et rigt land, men der er nok også noget, vi kan gøre ved det. Vi udleder meget pr. indbygger, fordi vi forbruger meget, importerer meget teknologi, vi spiser meget kød, og vi transporterer os meget. Vi er et rigt land, og det er noget af det, vi skal være bedre til at se på,« siger Dan Jørgensen.

Sådan er klimapolitik

Troels Dam Christensen fra 92-gruppen ønsker klima- og energiministeren tillykke med udnævnelsen fra de internationale grønne ngo’er, som i hans øjne viser, at Danmark gør et godt arbejde med det internationale klimadiplomati. Han peger dog på, at der på en række områder er rum for forbedring i Danmarks nationale klimapolitik, så man reelt kan indtage en af de første tre placeringer på rapportens liste. 

»Det er selvfølgelig positivt, at Danmark ligger højt sammen med de andre nordiske lande. Man skal være opmærksom på, at det kun er en fjerdeplads, fordi det vurderes, at ingen lever op til de første tre pladser. Grunden til, at Danmark scorer højt er vores klimalov, og den internationale indsats. Og så har vi så den anden sektion, som er, at udfordringerne derhjemme stadig er hockeystaven fra regeringen, det, at man satser på umodne teknologier, og at der ikke er tale om ny og additionel klimabistand,« siger Troels Dam Christensen. 

Dan Jørgensen tager positivt imod beskeden fra de danske ngo’er om, at der fortsat er plads til forbedring.

»Det, at der er ngo’er, som er ude og være kritiske her, afspejler meget godt, hvordan det er at lave klimapolitik. Uanset om man bliver udnævnt til at være det land i verden, som klarer sig bedst, så er der stadig nogen, som bider én i haserne. Og det synes jeg egentlig er ret positivt og noget, vi skal glæde os over, at dynamikken er sådan,« siger Dan Jørgensen.

 

COP26 i Glasgow

I disse uger samles statsledere og embedsmænd fra hele verden til FN’s årlige klimakonference for at forhandle om, hvordan de i fællesskab løser klimaproblemet. Nogle lande skal have hjælp, mens andre skal presses. Fra den 31. oktober til den 12. november følger Information forhandlingerne om de store beslutninger og små detaljer, som skal gøre det muligt at nå målet i Parisaftalen.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Der hvor vi har et potentiale, er, at vi i udledninger pr. indbygger rangerer ganske højt, og det hænger sammen med, at vi er et rigt land."

Danmark er et "rigt land" fordi vi har mange penge. Det sætter den gennemsnitlige dansker i stand til at bruge mange ressourcer. Ser man på på Danmark geografisk, så har vi relativt meget landbrugsjord, som allerede er en af de ressourcer vi globalt mangler, og vi har relativt meget vand at fiske i, men derudover er Danmark ikke i besiddelse af særligt mange ressourcer.

Iflg. den danske Wikipedia:

"Bruttonationalproduktet (BNP) er et mål for et lands værditilvækst, dvs. værdien af et lands samlede produktion af varer og tjenester minus værdien af de anvendte råstoffer i et bestemt tidsrum, typisk et år."

Det økonomer kalder råstoffer kalder naturvidenskaben ressourcer. Uden råstoffer/ressourcer ingen produktion. Det vi producerer er ikke værdi. Det er "nytteværdi", som holder indtil det man producerer er slidt op (eller blevet "håbløst umoderne"). Den reelle værdi er ressourcerne man bruger, og en stor del af dem kommer ikke igen.

Sagt på en anden måde er BNP ikke et udtryk for rigdom, men derimod et udtryk for, hvor hurtigt man bruger værdi, og dermed hvor hurtigt man bliver fattig. Hvis man vil undgå at blive fattigere, skal man genbruge så mange ressourcer som muligt, og bruge så få ressourcer man kan. Så har man noget på "kontoen" til kommende "stramme" tider.

Selv en økonom ved at, hvis udbuddet falder og efterspørgslen stiger, så stiger prisen, og i den sammenhæng er pris tættere på at være værdi end penge er nu. Hvis du personligt har penge, du ikke ved, hvad du skal bruge til (?), så invester dem i f.eks. en fosfor mine. Du får ikke afkast i morgen, men giv det 10-20 år, så vil du betragte Gates, Musk og Bezos som nogle "fattigrøve", forudsat at du kan beskytte dit ejerskab (sikkert med krudt og kugler). Fosfor er en vital begrænset ressource vi er ved at løbe tør for. Der er stort set ingen fosfor ressourcer i Europa, bortset fra mindre forekomster i Finland.

Eva Schwanenflügel

Hm.. I Danmark sker klimaændringerne hurtigere end i andre lande :

"Klimaforandringerne tager til: 
I Danmark stiger temperaturen hurtigere end i andre lande

I Danmark er temperaturen steget med 2,3 grader. Det globale gennemsnit lyder på 1,3 grader ifølge nye tal."

https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/klimaforandringerne-tager-til-i-da...

Flemming Jensen

Vi lever jo på en stor grøn løgn. Vi forbruger masser og primært sort strøm. Nogenlunde på højde med flere af østlandene, Ukraine fx. Vi ynder stadigvæk at kalde os et landbrugssamfund og så har vi verdens største Shipping/container rederi. Det er varm luft og der er rigtig lang vej.......