»Vi var fire dage i skovene mellem Belarus og Polen. Uden mad og uden vand. Vi drak af vandløb. Nu er jeg træt. Men jeg er lykkelig. Jeg er i Tyskland.«
Den 28-årige Maytham G. fra Irak står nyfriseret i morgensolen foran et spritnyt registreringscenter for flygtninge i en lagerhal ved den østtyske by Frankfurt an der Oder. Omkring ham står en flok syriske mænd, alle mellem 25 og 40 år. De ryger, telefonerer og giver i ny og næ hinanden krammere.
Alle er de kommet fra Belarus via Polen. Alle er de havnet her i Tyskland dagen før. Alle er de blevet registreret af det tyske forbundspoliti. Og mens vi snakker, får de en madpakke og en togbillet i hånden. I fællesskab prøver de at tyde de latinske bogstaver på billetten.
Destination: et modtagecenter i Suhl. I Thüringen. Ja, ja, det er stadig Tyskland, no worries, forsikrer Maytham, der modsat de andre taler et passabelt engelsk.
Ikke nok med det. EU betaler milliarder til lande der forhindrer mennesker i at nå vores grænser, hvilket er en rettighed vi selv har deklareret det er. Og ”Verdenspressen” ser ikke på. Ifølge BBC forhindrer Polen at journalister rapporterer fra grænseområderne. Vi Nobel-priser den ”frie presse” – indtil den gererer os selv. Men som god dansk hykler: OP MED MURE OG PIGTRÅD – menneskerettigheder det er noget man bør ha i lande vi ikke kan li.
"At de er brikker i et beskidt storpolitisk spil, virker til at være rygende ligegyldigt for dem."
Hvor absurd er dét udsagn lige! Var der ikke rigelig med snavs, uden at migranterne skal anklages for den andel, de spiller i en storkonflikt, som ikke mindst handler om svigt af ratificeringer af Flygtningekonventioner og Menneskerettighederne. Er det den nye journalistiske stil?
Kenneth, du kalder dem i tredje linie for migranter. Så er de ikke omfattet af flygtningekonventionerne. Hvis vi nu antager at de er flygtninge, hvordan kan de så være rejst gennem så mange lande? Nok fordi, at der er nogle, der tjener store penge på dem!
Man skulle måske overveje om disse migranter ikke selv bærer bare en del af skylden for deres ulyksalige situation. Der må være en grænse for hvor naiv man må være og samtidig påkalde sig offer rollen. Det er ikke EU der skal kritiseres i denne sag. Men selvfølgelig bør man af humantære grunde på et tidspunkt løse problemet. Vi får nok mange flere problemer med uønsket migration i fremtiden , med årsag i klimaforandringerne. Den seneste COP er nærmest en fiasko, desværre.
Gert Romme.
Der er ingen der vil være flygtning i Ukraine.