»Vi var fire dage i skovene mellem Belarus og Polen. Uden mad og uden vand. Vi drak af vandløb. Nu er jeg træt. Men jeg er lykkelig. Jeg er i Tyskland.«
Den 28-årige Maytham G. fra Irak står nyfriseret i morgensolen foran et spritnyt registreringscenter for flygtninge i en lagerhal ved den østtyske by Frankfurt an der Oder. Omkring ham står en flok syriske mænd, alle mellem 25 og 40 år. De ryger, telefonerer og giver i ny og næ hinanden krammere.
Alle er de kommet fra Belarus via Polen. Alle er de havnet her i Tyskland dagen før. Alle er de blevet registreret af det tyske forbundspoliti. Og mens vi snakker, får de en madpakke og en togbillet i hånden. I fællesskab prøver de at tyde de latinske bogstaver på billetten.
Destination: et modtagecenter i Suhl. I Thüringen. Ja, ja, det er stadig Tyskland, no worries, forsikrer Maytham, der modsat de andre taler et passabelt engelsk.
Dette udstiller i hvert fald ganske tydeligt den moral, dobbelt-moral og multi-moral som præger EU i disse år.
I Grækenland og Kroatien er myndighederne taget i at banke løs på flygtninge, der bad om at blive asylanter - en grundlæggende konventionssikret rettighed, inden man efter at have taget sko, mobiltelefoner, penge og ejendele fra dem, med grov vold bankede dem tilbage over den kolde grænseflod.
Dette voldte ganske store problemer for disse lande, og politifolk måtte gå af.
Men her ved grænsen til Belarus, lader andre EU-lande flygtninge dø af mangel på væske, mangel på medicin, mangel på føde og af kulde, medens hjælpeorganisationer med forsyninger samt verdenspressen ser på. Mindst 12 flygtninge er rapporteret døde i dette "ingenmandsland"- heraf mindre børn.
Og her bakker de fleste EU-lande altså op omkring Polen og Ukraines ret til at nægte den konventionssikrede asylret, som alle flygtninge faktisk har.
Ikke nok med det. EU betaler milliarder til lande der forhindrer mennesker i at nå vores grænser, hvilket er en rettighed vi selv har deklareret det er. Og ”Verdenspressen” ser ikke på. Ifølge BBC forhindrer Polen at journalister rapporterer fra grænseområderne. Vi Nobel-priser den ”frie presse” – indtil den gererer os selv. Men som god dansk hykler: OP MED MURE OG PIGTRÅD – menneskerettigheder det er noget man bør ha i lande vi ikke kan li.
"At de er brikker i et beskidt storpolitisk spil, virker til at være rygende ligegyldigt for dem."
Hvor absurd er dét udsagn lige! Var der ikke rigelig med snavs, uden at migranterne skal anklages for den andel, de spiller i en storkonflikt, som ikke mindst handler om svigt af ratificeringer af Flygtningekonventioner og Menneskerettighederne. Er det den nye journalistiske stil?
Kenneth, du kalder dem i tredje linie for migranter. Så er de ikke omfattet af flygtningekonventionerne. Hvis vi nu antager at de er flygtninge, hvordan kan de så være rejst gennem så mange lande? Nok fordi, at der er nogle, der tjener store penge på dem!
Man skulle måske overveje om disse migranter ikke selv bærer bare en del af skylden for deres ulyksalige situation. Der må være en grænse for hvor naiv man må være og samtidig påkalde sig offer rollen. Det er ikke EU der skal kritiseres i denne sag. Men selvfølgelig bør man af humantære grunde på et tidspunkt løse problemet. Vi får nok mange flere problemer med uønsket migration i fremtiden , med årsag i klimaforandringerne. Den seneste COP er nærmest en fiasko, desværre.
Hvis der stadig er nogen eller nogle, der ikke ved, hvordan disse flygtninge er kommet frem til grænsen mellem Belarus og Polen, syntes jeg virkelig det er pinligt for danske medier. For der har faktisk været ganske meget omtale af dette i udenlandske medier, men måske har danske medier beskrevet det på en måde, der er for vanskelig at forstå for læserne.
Men der er fremkommet 2 forskellige måder at komme frem til grænsen på, og Belarus har især foretrukket familier med mindre børn:
Nogle er kommet til Belarus via myndigheder fra Belarus i Tyrkiet har givet dem håb om et kunne komme til Europa via Belarus. Og har fragtet dem til Belarus via det statslige flyselskab. I visse tilfælde oplyses det, at Tyrkiets myndigheder har medvirket.
Andre (dem med lidt penge) er også kommet i kontakt med myndigheder fra Belarus i Tyrkiet. Og er blevet lovet hurtig adgang til Tyskland via Belarus ved at betale 800 $ for en slags visum med flyrejse, og derefter 500 $ for at komme over grænsen fra Belarus til Polen. Også her har tyrkiske myndigheder i et vist omfang medvirket men ikke i alle tilfælde.
Ankommet til Belarus går turen, uden vådt eller tørt, direkte til grænsen, hvor flygtningene med gemen og grov vold tvinges ind i området mellem de 2 landegrænser. Og det er her, de opdager, de er blevet snydt, og bruges i en grænsekonflikt.
Tilstanden ved grænsen er hård med minusgrader, og flygtningene er helt uden vintertøj, telte og mad. Og både landsbybefolkninger samt hjælpeorganisationer er til stedet, og er klar til at yde hjælp med mad, drikke og varmt tøj samt medicin til kronikere. Men bliver holdt på afstand ligesom journalister.
Polen ønsker ikke vidner til situationen, og har erklæret undtagelsestilstand, så man kan holde både hjælpeorganisationer, egne borgere samt journaliset på 3.000 meters afstand. Og mange, - også pressen, der har ret til at være tilstede, er fængslet af polske myndigheder, der beskyldes for at anvender overdreven vold.
Og i ingenmandsland er flere faktisk døde af tørst, kulde, mangel på medicin og formentlig også af sult. Heraf flere børn. Ingen kender det korrekte antal døde, men man ved dog med sikkerhed, at 13 nu er døde.
Gert Romme.
Der er ingen der vil være flygtning i Ukraine.