Overblik
Læsetid: 1 min.

Her er hovedpunkterne i klimaaftalen fra COP26 i Glasgow

Et døgn senere end planlagt og efter svære forhandlinger landede COP26 lørdag aften en aftale. Her er en oversigt over de vigtigste punkter i klimaaftalen
Formanden for COP26 Alok Sharma beder om ro under de afsluttende forhandlinger i Glasgow.

Formanden for COP26 Alok Sharma beder om ro under de afsluttende forhandlinger i Glasgow.

Yves Herman

Udland
14. november 2021

Efter lange forhandlinger og et døgn for sent blev verdens FN-lande enige om en aftale ved COP26 i Glasgow.

Til det sidste gjorde blandt andre Indien modstand mod den tekst, der lå på bordet. Og teksten blev ændret til det sidste. Her er hovedpunterne i den aftale, som de til slut blev enige om:

  • Landene skal inden udgangen af 2022 opdatere og styrke deres nationale klimamål, så temperaturstigningerne kan holdes inden for Parisaftalens rammer: 1,5-2 grader celsius.
  • Man erkender, at hvis den globale opvarmning skal begrænses til 1,5 grader, kræver det store reduktioner i udledningen af drivhusgasser.
  • Hvis 1,5-gradersmålet skal sikres, skal udledningen af CO2 mindskes med 45 procent inden 2030 sammenlignet med niveauet i 2010 og nå netto-nul omkring 2050.
  • Lande opfordres til at skrue op for ren energi og skrue ned for kulkraftværker, som ikke indfanger CO2, og for ineffektive subsidier til fossile brændsler.
  • De rige lande lover at fordoble finansieringen til klimatilpasning i forhold til 2019-niveauet inden 2025.
  • Den omstridte artikel 6 fra Parisaftalen om køb og salg af CO2-reduktioner lande imellem er omsider blevet færdiggjort. Aftalen begrænser muligheden for, at reduktioner kan tælles dobbelt.
  • Aftalen understreger, at der er brug for at mobilisere flere penge til klimabistand for at nå målet om 100 milliarder dollar om året til ulandene i årene 2020-2025. Det noteres med ’dyb ærgrelse’, at målet ikke er nået. Aktuelt mangler der omkring 20 milliarder dollar årligt.
  • Landene er ikke enige om en klar plan for finansiering af ’tab og skader’ forårsaget af klimaforandringer i ulande, som ulandene ellers ønskede.

 

Serie

COP26 i Glasgow

I disse uger samles statsledere og embedsmænd fra hele verden til FN’s årlige klimakonference for at forhandle om, hvordan de i fællesskab løser klimaproblemet. Nogle lande skal have hjælp, mens andre skal presses. Fra den 31. oktober til den 12. november følger Information forhandlingerne om de store beslutninger og små detaljer, som skal gøre det muligt at nå målet i Parisaftalen.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Du glemte det vigtigste punkt.
• Ingen er forpligtet til noget som helst.

Niels Clausen, Lars Jørgensen, Holger Skjerning, Bent Nørgaard, Morten Balling, Ole Olesen, John Andersen, Hans Larsen, Anders Graae og Klaus Lundahl Engelholt anbefalede denne kommentar

Det er godt nok en tynd kop te.

"Lande opfordres til at skrue op for ren energi og skrue ned for kulkraftværker, som ikke indfanger CO2, og for ineffektive subsidier til fossile brændsler."

De "ineffektive subsidier til fossile brændsler" er bla. afbrænding af "biomasse" (også kaldet at brænde træer). Det er stadig den væsentligste årsag til at Danmark, på papiret, er så "grønt" et land.

Og moderne atomkrtaft - åh nej - så hellere den så uskyldigt udseende usynlige CO2.
Hvorfor ikke se sandheden i øjnene: Vi kan ikke i tide skaffe nok vedvarende energi til at stoppe fossil energi.

@Arne Thomsen

Ud over at atomkraft ville holde 10 år med den nuværende uran reserve, så var der også muligheden at vi indså, at det var bedre at skære vores forbrug ned, end at fokusere på vækst for vækstens skyld.

Morten B. Hvem skal skære ned? Afrikanerne der for første gang kan se frem til el og et køleskab/elkomfur (x 800.000000). Eller kinerserne/inderne der ser muligheden for at komme op i middelklassen (x 3000000000). Og så er der selvfølgeligt også befolkningen i syd og Mellemamerika. Det har nok lange udsigter med at fortælle dem, at det kun er os i vesten, der har mulighed for det forbrug som vi har i dag.

Lars Jørgensen, René Arestrup, arne tørsleff og Holger Skjerning anbefalede denne kommentar
Holger Skjerning

Morten Balling: Der er uran til mange hundrede års forbrug. Og hvis man øger anvendelsen at atomkraft (f.eks. en femdobling), kan man begynde at udvinde uran fra havvand. Så er der uran til mange tusind år. Se f.eks. REO.dk under FAQ.
Du kan snakke nedskæring - også i hundrede år! - Det kan ikke gennemføres, når 80 % af Jordens befolkning skal have mere energi. Læs Bent Nørgaards indlæg ovenfor!
"For vækstens skyld!" - Rent sludder! - Når du har nedskåret (!) vores forbrug til det, du ønsker, så skal den nødvendige energi komme et sted fra. Og det er her, atomkraften kan levere en større del end nu. - Ikke for vækstens skyld!!!

@Holger Skjerning

Spøjst. I en tidligere tråd gjorde jeg opmærksom på at uran reserven ikke holdt mere end 10 år, hvis vi gik over til 100% kernekraft. Der fik jeg også et link til REO (er jeg ret sikker på), hvor der netop stod lige præcis det jeg skrev. Nu kan jeg ikke finde den artikel på REO længere?

Jeg kan godt prøve at lede i min history, men du kunne også bare smide et link der viser at "Der er uran til mange hundrede års forbrug"?

Du kan også læse denne her:

https://phys.org/news/2011-05-nuclear-power-world-energy.html

"Scaling consumption up to 15 TW, the viable uranium supply will last for less than 5 years"

"Abbott calculates that the volume of seawater that would need to be processed would become economically impractical in much less than 30 years."