Økonomi
Læsetid: 11 min.

Inflationen og nervøsiteten stiger. Men noget har ændret sig, for den gamle økonomi ser ud til at være død

Inflationen er et stigende problem for Biden i USA, hvor centralbanken prøver at bevæge sig mod en mere ’normal’ økonomi. Også tyskerne er blevet nervøse, men Den Europæiske Centralbank fortsætter ’business as usual’, hvilket de fleste økonomer er enige i
Inflationen er et stigende problem for Biden i USA, hvor centralbanken prøver at bevæge sig mod en mere ’normal’ økonomi. Også tyskerne er blevet nervøse, men Den Europæiske Centralbank fortsætter ’business as usual’, hvilket de fleste økonomer er enige i
Udland
17. november 2021

»Inflation Nation!« »Bidenflation!«

Donald Trump er stadig spærret fra Twitter, men det afholder ikke ham og republikanerne fra at sprede slagord, som enhver amerikaner kan forstå: Nationen er plaget af inflation. Alt fra benzin til bøffer bliver dyrere. Og skylden ligger hos præsident Joe Biden og hans gigantiske investeringspakker.

I tørre tal ser inflationen således ud: Sammenlignet med oktober 2020 oplevede de amerikanske forbrugere i oktober i år en prisstigning på 6,2 procent – den hurtigste stigning siden 1990. Hele 70 procent af amerikanerne har et negativt syn på USA’s økonomi, og det er et skidt tegn for Biden op til næste års midtvejsvalg.

Om Bidens gigantiske investeringsprogrammer øger eller dæmper inflationen, er omstridt blandt økonomer. Biden og hans finansminister Janet Yellen understreger igen og igen det modsatte: Inflationen skyldes energipriserne og coronakrisen, den skyldes flaskehalse og brudte produktionskæder – og stigende lønninger, som kommer bunden af samfundet til gode. Hvis vi vil bekæmpe inflationen, skal vi altså få coronakrisen under kontrol.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Uha det lyder indviklet.

Martin Sørensen

Valget er enkelt, enten siger vi ja til høj inflasion og lave renter, eller ja til højre renter og lav inflasion. problemet er at vi kan ende i et senaire med en form for hyber inflasion hvis vi forsætter med at lade den digitale sedelpresse køre.

så det taler for at vi skal sænke indflasionen ved og hæve renten,

her er problemet så at vi udhuler hele den boliggevinst som mange har fået med høje renter og ricikeree at sende økonomien ud i en anden krise. med mange der bliver teknisk indsolvente.

ergo vi er i et senarie med valget mellem pest eller kolera. lave renter med høj indflasion, der i enden også vil underminere huspriserne, da husholdningernes økonomi er presset af høje priser.

elller vi knuser indflasionen med høje renter som der så også presser holdningerne med højere rente udgifter og faldende huspriser.

konklusionen er at det er en bitter pille vi må sluge med højere renter men set i det lange løb er det den mest fornuftige, overgang, set helt nøgternt er det sundt at huspriserne og akisekurserne falder. men det er en smertefuld medicin,

Morten Balling, Arne Albatros Olsen, Thomas Barfod, Jacob Nielsen, Kim Houmøller og Lars Jensen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Lav (kontrolleret) inflation, høje (normale) renter og huspriser der bliver marginalt mere overkommelige (men stadig vildt høje). What´s not to like? Kort sagt, sluk seddelpressen, giv den et eftersyn og se hvad der sker. At tænde for den igen er jo ingen sag.

Rolf Andersen, Morten Balling, Jens Ole Mortensen og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar

Interessant artikel I CNA, oprindeligt NYT: af kobling mellem velstand – og innovation-produktivitet: ingen bliver rig af at arbejde. Ingen bliver rig af at producere varer. Vi bliver rige af at investerer i mursten-mørtel-og land. Sjovt at se hvordan det udvikles

Steffen Gliese, Jacob Nielsen og Jacob Toftkær anbefalede denne kommentar
Jesper Simonsen

Inflationen er ikke bare opstået af ingenting netop nu. Seddelpressen har kørt massivt i snart en del år gennem de kvantitative lempelser fra centralbankerne. Det har helt forudsigeligt ført til inflation på stort set alle finansielle aktiver i det meste af verden, især obligationer, aktier og fast ejendom. Imidlertid har inflationen hidtil ikke berørt almindelige varer og lønninger. Konsekvensen har - igen forudsigeligt - været, at dem, der ejer de finansielle aktiver, i en årrække er stukket betydeligt af fra dem, der lever af deres lønindkomst alene.

Nu rammer inflationen så også lønindkomsterne og de almindelige forbrugsvarer. Det skal blive spændende at se, hvordan det bliver håndteret. Men prøv en gang at gætte, hvem det mon igen vil gå ud over, og hvem der igen vil tjene på det i sidste ende...

Lars Jørgensen, Morten Larsen, Ole Svendsen, Jens Jensen og Kim Cort anbefalede denne kommentar

Siden hvornår er Milton blevet vor børnelærdom?

"Anyone who believes that exponential growth can go on forever in a finite world is either a madman or an economist."

-Kenneth Boulding

Jeg ved godt at i økonomi er råstoffer sådan noget man normalt køber (fra et nærmest uendeligt lager), men i biofysik og økologi ville man kalde det ressourcer (ofte begrænsede). Vækst i et lukket system kan fortsætte til der ikke er ressourcer nok. Lige dér begynder vi at være. Indtil nu har befolkningskurven og mængden af ressourcer vi brugte fulgtes ad, men i disse år begynder kurverne at splitte ud, med flere mennesker og aftagende ressourcer. Det skyldes at vi presser planeten til dens yderste. 2008 som første "advarsel". Siden da har man stort set pumpet QE ud i systemet, så ja inflation, og ja højere rente bremser væksten.

Problemet er at vækstøkonomi (som skaber velfærd/nytteværdi) bygger på at væksten skal være eksponentiel for at der er råd til at betale af på gælden. Det er derfor nogen sammenligner vækstøkonomi med et pyramidespil, og dem har vi jo ikke svært ved at forstå eller hvad? Det der lokker mennesker ind i et pyramidespil er ofte at de godt kender pyramidespillets kommende kollaps, men samtidig tror at de nok skal nå at få deres fortjeneste.

Frem for alt: Penge er ikke værdi. Ressourcer er værdi. Penge er krav på værdi. Jorden har en værdi, og når man bruger begrænsede ressourcer så falder værdien. Vi siger at vi er blevet rigere, men i gennemsnit er mængden af ressourcer faldet, mens antallet af mennesker til at dele ressourcerne iblandt er steget. Samlet er den enkelte i gennemsnit blevet fattigere. Når vi tror vi føler at vi er blevet rige, så er det fordi vi ødsler værdi væk.

Rolf Andersen, Ole Svendsen, Inger Pedersen, Thomas Tanghus, Jacob Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@ Martin Sørensen
Set i det lys vil det være superklogt at konvertere sit boliglån til et fastforrentet lån med afdrag, i hele lånets levetid. Så vil man kunne have sit boliglån med en garanteret lav rente. Hvis man altså ikke allerede har et lån af den type.