GLASGOW – I en sidste højlydt aktion forsøgte klimaaktivister fredag eftermiddag at få gulvet til at ryste under de forhandlere, der i Glasgow har taget hul på de sidste og afgørende forhandlinger under årets FN-klimatopmøde, COP26.
Med et langt rødt reb i hænderne udvandrede afrikanske diplomater, unge i hættetrøjer og gråhårede aktivister fra Scottish Event Campus, mens de råbte på »klimaretfærdighed NU!« i et leje, som hverken EU’s chefforhandler Frans Timmermans eller USA’s klimaudsending John Kerry har kunnet undgå at høre. Det røde reb repræsenterede klimaets røde linjer, som ifølge aktivisterne allerede er blevet overskredet på topmødet.
Frustrationerne handler især om det langsommelige, diplomatiske slagsmål om kommaer, kolonner, og imperativer. Hele COP26 handler nu om ord. Bittesmå ord, som i den diplomatiske sluttekst kan betyde en verden til forskel for den internationale klimapolitik. Skal man »opfordre« landene til at øge deres klimamål før udgangen af 2022 eller bruge det stærkere »kræve«?
Tja. Verden er styret af kapitalister, der handler som de gør. Men hvad skal de ellers gøre? De nødvendige indsatser betyder enden for dem, deres verden og de frie markedskræfters ødelæggelser og hærgen.
Og husk. Tidligere var de villige til at udslette os alle, fremfor at skulle opgive markedskapitalismen. Og de tror jo på at deres penge nok skal redde dem.
https://flitipoo.files.wordpress.com/2011/10/los-c3baltimos-ac3b1os-de-l...
Man kan appellere og demonstrere og komme med moralske formaninger meget længe uden at der er nogen overbevisende effekt.
Sammenlign man dette med et forløb hvor der lægges et pres af økonomisk art på en part. Som nu hvor flyselskaber stopper flyvninger til Hviderusland. Fordi de forstår at ellers kan de få store problemer i EU. Dette efter et kort forløb. Pression virker måske alligevel.