COP26
Læsetid: 5 min.

Mens verdens ledere er til klimatopmøde, oplever Sydsudan de værste oversvømmelser i 60 år

700.000 mennesker i Sydsudan er påvirket af de værste oversvømmelser i årtier, og mange er tvunget på flugt og har mistet deres levebrød og adgangen til sundhedshjælp og skolegang. Ifølge FN truer klimaforandringer 118 millioner afrikanere
Landsbyen Majak Awar er bare et af mange steder i Sydsudan, der er hårdt ramt af oversvømmelser. Her har 100 familier mistet deres hjem efter oversvømmelser i både juni og august.

Landsbyen Majak Awar er bare et af mange steder i Sydsudan, der er hårdt ramt af oversvømmelser. Her har 100 familier mistet deres hjem efter oversvømmelser i både juni og august.

Adrienne Surprenant

Udland
2. november 2021

Midt i vandmasserne driver en tømmerflåde afsted. En hvid presenning med UNICEF’s logo er bundet rundt om en bunke træstykker, og oven på sidder en gruppe mennesker. En kvinde har en gryde på skødet, mens få andre ejendele er fordelt omkring dem. En anden forsøger at få dem gennem oversvømmelserne med en skovl, der føres op og ned af vandet.

Gruppen er nogle af de over 700.000 mennesker, der, ifølge FN, er påvirket af de værste oversvømmelser i Sydsudan i 60 år.

De seneste måneder er landsbyer, skoler og sundhedsbygninger i flere regioner i det nordøstafrikanske land blevet oversvømmet efter kraftig regn og floder, der løber over deres bredder. Det har tvunget folk til at forlade deres hjem. Det er tredje år i træk, at landet er hårdt ramt af oversvømmelser, men det har aldrig været så slemt som i år, fortæller Muhammad Idrees Khan, der leder UNICEF’s kontor i staten Upper-Nile, der er mest påvirket af oversvømmelserne.

»Der er flere områder, der oversvømmes, og antallet af mennesker, der er påvirket af det, har aldrig været højere end i år. Folk mister dels deres hjem, men også adgangen til helt basale ydelser. Jeg er virkelig bekymret over situationen,« siger han.

FN og flere eksperter mener, at oversvømmelserne i Sydsudan skyldes klimaforandringerne, og det er ikke det eneste sted på det afrikanske kontinent, der mærker konsekvenserne.

I lande som Somalia, Burkina Faso og Etiopien driver tørke og oversvømmelser flere tusinder på flugt, og Afrikas tre tropiske gletsjere på bjergene Kilimanjaro, Mount Kenya og Rwenzori i henholdsvis Tanzania, Kenya og Uganda vil smelte hurtigere på grund af temperaturstigninger.

Ifølge FN er befolkningen på det afrikanske kontinent de mest udsatte for klimaforandringer. Det fastslår en ny rapport fra FN og Den Afrikanske Union. Her vurderer man, at omkring 118 millioner afrikanere, der i forvejen lever i ekstrem fattigdom, vil være særligt udsat for tørke og oversvømmelser i 2030, hvis der ikke sættes ind.

Flugten fra oversvømmelser

Ud over at mange sydsudanesere må flygte fra deres hjem, kan flere tusinde børn ikke komme i skole, og høsten er mange steder ødelagt, fordi marker står under vand eller er blevet omdannet til store mudderpøle. Det har skabt en akut humanitær krise, fortæller Muhammad Idrees Khan. 

»Det er meget kritisk. Og samtidig med oversvømmelserne er der væbnede konflikter, der i forvejen driver folk på flugt og afskærer dem fra muligheden for at få nok mad og sundhedshjælp. Sydsudan står i en virkelig skrøbelig situation,« siger han og tilføjer, at der er 4,5 millioner børn, der har behov for humanitær hjælp på grund af de forskellige kriser, hvilket svarer til to tredjedele af det samlede antal børn i landet.

En af de sydsudanesere, der har prøvet at blive fanget i oversvømmelserne og måtte forlade sit hjem, er 23-årige Thok James. En morgen sidste år vågnede han ved, at store mængder vand var begyndt at omringe hans families hus i den nordøstlige delstat Jonglei. Han og familien forsøgte i begyndelsen at kontrollere oversvømmelserne ved at lave render, der kunne drive vandet væk, men der var intet at gøre. De kunne ikke blive.

I to dage flygtede de til fods fra oversvømmelserne gennem mudder og vandmasser. I nogle områder var de nødt til at svømme, indtil de til sidst kom med en båd, der sejlede dem til hovedstaden i delstaten Jonglei ved navn Bok.

»Hele landsbyen var ramt. Alle blev tvunget væk fra alt det, de har bygget op. Men vi havde ikke noget valg. Det var virkelig trist,« siger han over en telefonforbindelse.

Han endte med at hjælpe sin familie videre til Uganda, fordi han mente, at de ville være i større sikkerhed der. Nu bor de i en flygtningelejr i nabolandet sammen med flere tusinde andre sydsudanesere, der siden uafhængigheden for ti år siden er flygtet dertil. Ikke kun på grund af oversvømmelser og tørke, men også de mange konflikter og væbnede kampe, der er mellem forskellige grupperinger.

Selv bor Thok James i Sydsudans hovedstad Juba, hvor han læser landbrugsstudier på universitetet.

»Jeg vil gerne blive klogere på landbruget, så jeg kan være med til at gøre noget ved fødevaremanglen i mit land. Vi har store udfordringer, og det er også derfor, vi har brug for støtte fra andre lande til at forbedre forholdene. Det er ikke retfærdigt, at vi skal stå med problemerne med klimaforandringerne alene, når det er de rige lande, der er skyld i det,« siger han.

Striden om hjælp

Debatten om, hvor meget økonomisk hjælp de rige lande skal give til de fattige for at kunne håndtere klimakrisen, har længe fyldt. Senest i forbindelse med det igangværende klimatopmøde i Glasgow, hvor det er et af de helt store stridspunkter.

Flere afrikanske ledere har ytret utilfredshed med, at de rige lande ikke tager mere ansvar og hjælper de fattige lande med finansiering til at håndtere problemerne. Blandt andet med henvisning til at målet om at give 100 milliarder dollar om året i klimafinansiering til udviklingslande inden 2020 ikke er blevet nået. Aftalen blev lavet i 2009 på klimatopmødet i København, og nu vil de rige lande ifølge planen først leve op til den i 2023.

Muhammad Idrees Khan fra UNICEF mener, at det er uholdbart, at fattige lande som Sydsudan skal vente på at få mere hjælp.

»Det haster virkelig, og det bør ikke udskydes yderligere. Vi ser allerede klimaforandringerne hærge, og det kan blive en endnu større katastrofe. Det er ikke sydsudaneserne, der har skabt klimaforandringerne, men det er dem, der betaler den højeste pris,« siger han.

Ifølge ham har oversvømmelserne de seneste år ændret så meget karakter, at der er behov for langt flere ressourcer til at analysere tendenserne og opbygge lokalsamfundenes modstandskraft til at håndtere katastroferne bedre. Oversvømmelserne plejede at være mere forudsigelige, men nu er det meget sværere at vide hvornår og i hvilket omfang, det sker, fortæller Muhammad Idrees Khan.

»Det er ikke blot uheldige episoder, der sker engang imellem. Før i tiden forberedte vi os på, at der var en sandsynlighed for oversvømmelser, men i dag er det ikke noget, der potentielt sker. Det sker hele tiden og i en langt voldsommere skala,« siger han.

Udviklingen har gjort nødhjælpsorganisationernes arbejde sværere, fordi de ikke kan forberede sig på, hvor og hvornår de skal sætte ind med hjælp.

»Det er blevet en realitet i vores arbejde, at vi har langt sværere ved at nå frem til de mennesker, der er i nød. Vores biler er blevet erstattet af både, som vi bruger på daglig basis, og vores indsatser ændrer sig hele tiden. Vi hjælper mange, men det er under nogle vanskelige vilkår,« siger han.

Serie

COP26 i Glasgow

I disse uger samles statsledere og embedsmænd fra hele verden til FN’s årlige klimakonference for at forhandle om, hvordan de i fællesskab løser klimaproblemet. Nogle lande skal have hjælp, mens andre skal presses. Fra den 31. oktober til den 12. november følger Information forhandlingerne om de store beslutninger og små detaljer, som skal gøre det muligt at nå målet i Parisaftalen.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her