Corona
Læsetid: 6 min.

Nye coronarestriktioner skærper polariseringen i Europa

Stigende smittetal og hospitaler, der slår alarm, har fået flere lande i Europa til at indføre nye restriktioner – nogle kun for de uvaccinerede. I Holland og Østrig har det udløst demonstrationer. I Tyskland tegner sundhedsministeren situationen skarpt op: I løbet af de næste måneder vil stort set alle tyskere være enten vaccinerede, smittede eller døde
I Rotterdam besvarede politiet fyrværkeri og stenkast med vandkanoner og varselsskud.

I Rotterdam besvarede politiet fyrværkeri og stenkast med vandkanoner og varselsskud.

Remco Koers

Udland
24. november 2021

»Ved slutningen af denne vinter vil alle i Tyskland enten være vaccinerede, tidligere smittede eller døde.« Meldingen fra sundhedsminister Jens Spahn var direkte, da de tyske myndigheder på et pressemøde mandag endnu en gang appellerede til befolkningen om at lade sig vaccinere.

Udtalelsen kommer oven på, at kansler Angela Merkel i sidste uge annoncerede nye restriktioner for de borgere, der enten ikke er vaccinerede eller ikke har været smittet. En linje, som flere vesteuropæiske lande på det seneste har lagt, og som skubber yderligere til kløften mellem myndighederne og de borgere, som enten ikke ønsker at lade sig vaccinere eller er modstandere af statens massive og gentagne indgriben i deres hverdag. En polarisering som i flere lande har medført store protester i dele af befolkningen.

Mest dramatisk udviklede det sig i den hollandske by Rotterdam, hvor en demonstration med flere hundrede mennesker fredag endte som det, byens borgmester beskrev som »et voldsorgie.« Her affyrede demonstranter fyrværkeri og kastede sten mod politiet, som svarede igen med vandkanoner og varselsskud.

»Vi affyrede varselsskud, fordi situationen var livstruende,« udtalte politiets talsperson Patricia Wessels til Reuters. I de hollandske medier og på sociale medier kunne man se billeder af optøjerne og politibiler i brand. Mindst to demonstranter kom på hospitalet med skudsår, mens 51 blev arresteret.

 

Protesterne, som også fandt sted i andre byer i landet, kommer efter, at den hollandske regering har genindført en række restriktioner for at tackle den stigende coronasmitte i landet.

Protester i flere lande

Også lande som Østrig og Belgien har på det seneste været vidne til store demonstrationer på grund af indførelsen af restriktioner.

I den belgiske hovedstad Bruxelles udviklede en demonstration sig voldeligt, da omkring 35.000 mennesker søndag var på gaden i protest mod landets stramninger af restriktioner. Både pensionister og børnefamilier deltog ifølge internationale medier i demonstrationerne, som marcherede under et banner med teksten »Sammen for frihed.« Politiet meldte om hærværk mod politibiler, indbrud i butikker og kasten med fyrværkeri, som politiet besvarede med vandkanoner og tåregas. 40 personer blev efterfølgende arresteret, mens tre betjente blev såret under hændelserne.

I Østrigs hovedstad Wien, hvor op mod 40.000 mennesker var på gaden lørdag, var demonstranterne ligeledes en meget sammensat gruppe. Her protesterede familier side om side med højreekstremistiske grupper mod den østrigske regerings omfattende stramninger af coronarestriktionerne.

Demonstranterne bar skilte med slogans som »nok er nok« og »ned med det fascistiske styre«, og nogle bar gule stjerner med teksten »uvaccineret« som reference til Nazitysklands forfølgelse af jøder. Der blev affyret fyrværkeri og kastet flasker mod politiet, som var massivt til stede for at håndhæve kravet om brug af mundbind.

Særligt det højrepopulistiske parti Frihedspartiet har bidraget til at bære protesterne frem i Østrig. Men også bredere i den østrigske befolkning er der utilfredshed med regeringens håndtering af coronasituationen. I byen Linz blev tre unge drenge natten til lørdag anholdt for at have planlagt et angreb mod politiet, hvor de ville hælde benzin ud over betjentene og tænde ild til dem.

Restriktioner for de uvaccinerede

I begyndelsen forsøgte statsledere at tale med store bogstaver ved pressemøder for at få bugt med de stigende smittetal og den lave vaccinetilslutning. Men med tiden har de måttet indse, at det ikke har været nok.

I Holland retter protesterne sig mod en delvis lockdown på tre uger. Blandt andet skal supermarkeder, barer og restauranter lukke klokken 20, og der genindføres krav om mundbind.

I Holland retter protesterne sig mod en delvis lockdown på tre uger. Blandt andet skal supermarkeder, barer og restauranter lukke klokken 20, og der genindføres krav om mundbind.

Remco Koers
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, gjorde det obligatorisk for sundhedspersonale at lade sig vaccinere tilbage i juli og kaldte det »en kamp mod tiden.« Det fik kort tid efter over 900.000 borgere i Frankrig til at booke en tid til at blive vaccineret, men det har også ført til store demonstrationer i landet, hvor modstandere af vacciner beskyldte præsidenten for at føre et »sundhedsdiktatur«.

»Nogle få titusinder af mennesker er gået fra forstanden i en sådan grad, at de kan få sig selv til at sige, at vi lever i et diktatur,« sagde Macron i et interview til nyhedsmagasinet Paris Match tilbage i august.

Skal man udpege det europæiske land, der er gået længst i forhold til restriktioner og krav, træder Østrig frem. De seneste tiltag tæller både en lockdown, som trådte i kraft mandag, og et krav om at lade sig vaccinere, som vil gælde fra den 1. februar næste år. Begge tiltag har vakt stor opmærksomhed internationalt og skabt røre i befolkningen, hvoraf to millioner er uvaccinerede. Den nye lockdown skal efter planen vare frem til senest 13. december, hvor den ophæves for den del af befolkningen, der er vaccineret eller tidligere smittet. I den periode må østrigerne kun forlade deres hus for eksempelvis at gå på arbejde og købe ind.

Østrigs kansler, Alexander Schallenberg, har sagt, at det har været en svær beslutning at tage for et frit samfund, men at det er »den eneste måde at bryde den onde cirkel« på.

Også i Tyskland raser debatten om, hvorvidt der skal indføres en lockdown for uvaccinerede eller for alle – og en lige så ophedet debat om, hvorvidt en vaccinepligt være forenelig med den tyske grundlov.

»Det bliver værre end noget som helst, vi har set hidtil,« udtalte Merkel tirsdag om belastningen af sundhedssystemet.

 

Alligevel vil den afgående regering holde sig fra at tage stilling til nye lockdowns og en eventuel vaccinepligt: Den opgave vil blive overladt til Olaf Scholz’ formentlig kommende regering.

Indtil nu er den såkaldte 3G-regel, der dikterer tyskernes adgang til forskellige dele af samfundet, dog blevet bredt ud til også at gælde på arbejdspladser og i kollektiv trafik, hvor alle skal være ’genesen’, ’geimpft’ eller ’getestet’: Altså have været smittet, være vaccineret eller være testet negativ.

Med undtagelse af supermarkeder gælder der mange steder desuden en 2G-regel: Kun adgang for vaccinerede og tidligere smittede.

I både Belgien og Holland, hvor protesterne har været omfattende, har man også strammet restriktionerne betydeligt, dog i mindre grad med fokus på de uvaccinerede. Således skal belgierne udover at være vaccineret, tidligere smittet eller nytestet for eksempelvis at gå på restaurant, arbejde hjemme fire ud af fem dage frem til den 13. december, hvor det sættes ned til tre dage.

I Holland har man indført en delvis lockdown, som skal vare tre uger. Supermarkeder, barer og restauranter skal lukke klokken 20, og der genindføres krav om mundbind. Samtidig planlægger man at give virksomheder mulighed for selv at tilvælge den såkaldte 2G-regel, hvor det således kun vil være vaccinerede og tidligere smittede, der har adgang til eksempelvis restauranter.

Lav vaccinetilslutning

Den store udfordring for flere europæiske ledere er, at vaccinetilslutningen ikke er høj nok.

Det ser værst ud i østeuropæiske lande som Slovakiet og Rumænien, der ligger helt nede på 35 til 45 procent fuldt vaccinerede. I alt er gennemsnittet i EU 65,5 procent.

Men også europæiske stormagter som Frankrig og Tyskland kæmper med at få flere til at lade sig vaccinere. Ifølge nogle eksperter handler modstanden mod vacciner og coronarestriktioner især om, at der ikke er nok tillid til hverken politikerne eller sundhedsmyndighederne.

 

»Folk stoler ikke på, at staten handler i alles interesse. De stoler ikke på de beskeder, der kommer fra staten eller eksperter. De mener, at det er drevet af egoistiske interesser,« siger Florian Bieber, direktør for Center for Sydøsteuropæiske Studier ved universitetet i Graz i Østrig, til det politiske magasin The New Statesman.

Det er ikke kun statsledere, der er alarmeret over udviklingen. WHO’s regionale direktør for Europa, Hans Kluge, har ligeledes udtrykt bekymring over situationen og opfordret til, at der hurtigt bliver indført flere restriktioner i de værst ramte lande for eksempel øget brug af masker.

Han mener dog, at tiltag, der gør vaccination obligatorisk, skal være »sidste udvej«.

»COVID-19 er igen blevet den største dødsårsag i vores region. Vi ved af erfaring, hvad der skal gøres for at bekæmpe virussen.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det kan undre, at det danske system i disse dage glimrer ved tavshed om, hvad der kan og bør gøres.
Trods indførsel af coronapaskrav i mange sammenhænge er smittespredningen i stadig fremgang. Jeg tror vi trænger til oprustning i de anbefalede forsvarsmekaninsmer: hygiejne, mundbind indendørs på offentlige steder, afstand mv.
Som i øvrigt stærkt anbefalet af WHO. Men det virker som om situationens generalstab vil se mere blod, før man kan tage sig sammen til at foretage sig noget.

Jette Steensen, Christina Petterson, Anne-Marie Krogsbøll, Holger Nielsen, Inge Lehmann og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar

@Finn Jakobsen

Har du overvejet muligheden at den larmende tavshed, mens smitten tydeligvis stiger på 8. uge i træk, kunne være at man ikke aner hvad man skal sige. Covid-19 er med rette blevet kaldt den største krise siden 2. verdenskrig, og den er kommet for at blive. I de lande, hvor man vælger at "leve med corona", viser det sig hurtigt at det kan man ikke, og i de lande som lukker ned, går dele af befolkningen amok i "vi vil leve" voldsorgier (nu de ikke længere kan få hormonerne styret til på tribunerne).

Vi forestiller os nogen gange, at når vi blot går ned og stemmer hvert fjerde år, så bliver alting politikernes ansvar, og så bliver vi usikre når de ikke kan diske op med en løsning. Det er lidt ligesom, hvis børns forældre græder.

Lillian Larsen, erik pedersen, Anne-Marie Krogsbøll, Holger Nielsen, Finn Jakobsen, Rolf Andersen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar

Morten B: ja, det kan du have ret i. Men problemet forsvinder jo ikke, blot man lukker øjnene.
Jeg er med på, at covid er kommet for at blive - men det må ikke forhindre os i at begrænse skadevirkningerne - og her er det først og fremmest vores adfærd, der skal skærpes, og at undgå mere vidtgående adfærdsreguleringer fra myndighedsside, er for mig at se illusorisk - derfor synes jeg den aktuelle tavshed er larmende og alarmerende.

Jette Steensen, Anne-Marie Krogsbøll, Holger Nielsen, Inge Lehmann og Morten Balling anbefalede denne kommentar

Dette er et voldsomt dilemma. Tvang virker notorisk kontraproduktivt - og specielt i åbne demokratiske samfund. På den anden side er det dybt urimeligt - og dødsens farligt - at et mindretal bestående af sølvpapirshatte og rabiate tosser skal have lov til at spille russisk roulette med os alle som deltagere.

I den forstand har regeringen her til lands fundet en udmærket mellemvej ved at genindføre krav om Corona-pas. Dermed kan anti-vaccerne ikke påstå, at de bliver tvunget til noget som helst, om end deres valg vil gøre livet uendelig mere besværligt for dem selv.

Palle Jensen, Inge Lehmann, Bent Nørgaard, Anne-Marie Krogsbøll, Holger Nielsen og Svend-Erik Runberg anbefalede denne kommentar

Problemet er komplekst.
Skal tæt på 100% af den voksne befolkning vaccineres i nærmeste fremtid?
Den nuværende vaccine er kun delvis virksom, hvorfor?
Bliver effekten bedre jo flere gange man er vaccineret?
Hvad med en kontrolgruppe af uvaccinerede, når følgevirkningerne af den nuværende vaccinen skal studeres?
Der udvikles måske snart (evt hvornår?) en bedre vaccine , som nogle venter på?
Jeg mangler ikke skrækscenarier men grundig oplysning og er vaccineret to gange.
mvh

jens christian jacobsen

Jeg er også mest til push and pull overfor de endnu-ikke vaccinerede. Men vaccinerne er kommet alt hurtigt på markedet kun baseret på medicinalindustriens egne anbefalinger samt preprints fra velmenende (og velbetalte) kolleger. Vaccinedækningen og især varigheden af denne er der stor uenighed om, og bivirkningsprofilerne utilstrækkeligt beskrevet. Helt enkelt er det altså ikke.

@Ulla Willumsen

Den nuværende vaccine er "kun delvis virksom", fordi vi nu slås imod Delta varianten, som højere grad kan snyde det immunforsvar vaccinen aktiverer, og samtidig falder menneskers resistans overfor en given virus typisk over tid, fordi det kræver energi at holde immunforsvarets parrader oppe.

Vi ved ikke endnu om det tredje stik vil gøre effekten af vaccinen mere "permanent". Det sker med nogle sygdomme, mens andre sygdomme, såsom influenza kræver jævnlig vaccinering. Vaccinerne udvikles løbende, men hvis f.eks. man vil tilpasse vaccinen til at være mere effektiv overfor Delta varianten, så kræver det at alle vaccineres en gang mere.

Pandemien er skræmmende, og at vi bruger vacciner, som ikke har været langttidstestet er absolut ikke uproblematisk. Det er bare stort set den bedste mulighed vi har. Overordnet kan man sige at når man tester en ny vaccine, så leder man først og fremmest efter mere eller mindre akutte bivirkninger først. Vi er efterhånden oppe på at halvdelen af Jordens befolkning er vaccineret mindst en gang. Vi har kendskab til meget sjældne bivirkninger, men vaccinerne ser i høj grad ud til at være sikre.

Lillian Larsen, Inge Lehmann, Anne-Marie Krogsbøll og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar

Coronavaccinerne er nogle af de bedst testede medikamenter, der nogensinde er kommet på markedet. Den er blevet "testet" på mange milliarder mennesker, så der faktisk har været turbu på, at finde selv sjældne bivirkninger. Ved andre medikamenter tager det årtier, at finde de sjældne bivirkninger, især fordi mængden af patienter er mindre og det er svært at se sammenhæng over årtier og lande imellem.

Dvs ved andre medikamenter tager man en meget større risko selv 10 år efter, når man tager det, da det stadigt ikke er brugt af lige så mange personer.

Coronas korttidsbivirkninger er værre og langtidsvirkningerne er lige så ukendte som for vaccinerne.

Man har ved andre vacciner her små 100 år senere ikke opdaget, at folk får horn i panden eller lignende. Så det ville også være højst usandsynligt ved coronavaccinerne.

Når det kommer til mRNA vaccinerne kommer der en meget mindre mængde genom ind med kendte signaler til cellen end ved virus, hvor hele genomet oversvømmer cellen. I høns har man fundet første punktmutation, forårsaget af virus, der gav kræft. Tænk f.eks. også livmoderhalskræft.

Vaccinerne er godkendt i mange lande med mangeartede styresystemer og interesser.

Det er meget usandsynligt, at så forskellige interesser skulle kunne være med i en konspiration.

Vaccinerne blev lavet til den oprindelige Variant ikke deltavarianten. Tænk på influenzavaccinen, den er også forskellig fra år til år.
Derfor er vi faktisk meget heldige, at vaccinen virker så godt mod deltavarianten, som den gør.

I Bayern er 80% af intensivpatienterne uvaccinerede smittede med corona.
Det er ikke der vi er, selv med meget høj smitte.

Når man ser smittetalsfordelingen på et kort over Tyskland, følger den vaccinationsfraden.

Så selv de få procent flere vaccinerede vi har, ser ud til at gøre en forskel.

Selv som vaccineret indlagt er coronas bivirkninger mildere og man er indlagt i kortere tid ifølge dansk sundhedspersonale.

Ps så har interviews med sundhedspersonale på intensivstationer vist, at selv på dødslejet eller invaliderende svære forløb forbliver folk nægtere.

Hvad gør man med folk udenfor pædagogisk rækkevidde, der med vilje splitter og skader samfundet?

Lillian Larsen, Jørgen Larsen, Morten Balling, Jesper Frimann Ljungberg og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Ps Ulla Willumsen et eksempel på envaccineserie.
I mit gamle vaccinepas kan jeg se, at jeg fik 5 stik mod stivkrampe i forskelligt interval, i de 2,5 første leveår før 10 årsintervallet startede.

Husk nu at opfriske jeres stivkrampevsccination. Infektion med bakterien kan give så stærke muskelkramper, at knoglerne brækker.

Lillian Larsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Der kan analyseres op og ned ad stolper. Men det ændre ikke på den kendsgerning, at enten er man for at beskytte samfundet, eller ens personlige frihed går foran alt andet. Sværre er det ikke. Vacine eller ej. Det er dit valg.

Jesper Frimann Ljungberg

@Bent Nørgaard

Det mener jeg er en forkert måde at fremstille de på. Man kan sagtens begge dele.

Et af de største problemer vi har ift. bekæmpelsen af epidemien er, at der er gået politik det. Som anklageren i Rigsretssagen mod Inger Støjberg fremførte:

"- Hvis tidligere minister Inger Støjberg ikke dømmes i denne sag, så er realiteten, at ingen ministre længere er forvaltningschefer. Så er de alene politikere og kan gøre, hvad de vil, uden at være ansvarlige, siger Jon Lauritzen."

Og det er lidt samme problematik vi kredser om her.

// Jesper

jens christian jacobsen

@Inge Lehman
Nej, Coronavacciner kan næppe kaldes sikre: De 'godkendte' vacciner har afkortet sædvanlig vaccineudvikling fra 5-8 år - til et år med alt hvad det indebærer af forhastede godkendelser, retssager, udelukkelse af konkurrenter på et ekstremt lukrativt marked, manglende fagfællebedømmelser osv osv.
Men selvfølgelig skal alle vaccineres. På trods...

Normal vaccineudvikling tager længere tid fordi, der normalt ikke følger så mange penge, egnede forsøgspersoner og aktiv smitte med.
Samt som du selv nævner, øgede ressourcer fra godkendelsesmyndighederne.

Selv med det har der ikke været en garanti for, at coronavaccinerne ville virke.
Curevac og Sanofi blev f.eks. ikke til noget.

Christina Petterson

Hvis man nu tilboed folk selv at kunne vaelge om de ville vaccineres med cubanske, kinesiske, russiske, indiske, amerikanske, eller svensk/britisk kunne det vaere man kunne indfange en del af de uvaccinerede i Europa. Maaske ikke hippierne, de religioese, eller de yderligtgaaende konspirationsteoretikere, men en god portion af dem der ikke stoler paa myndighederne eller den vestlige medicinalindustri.