Vaccineskepsis
Læsetid: 9 min.

Østrigs vaccinepligt skaber giftig stemning: »Enten er du for, eller også er du imod«

Østrig har som første land indført vaccinepligt fra februar. Information har været en tur i Wien og oplevet vaccinevillige, tvivlere og hardcore modstandere i et splittet land, hvor tilliden til den politiske ledelse vakler
Den 41-årige webdesigner Andrija Brajkovic bor i Wien, hvor han ikke føler, at der er plads til nuancer i vaccinedebatten. »Skeptiske stemmer udskammes som konspirationsteoretikere eller højreradikale, og det bekymrer mig måske mest: Den offentlige debat er så polariseret, at den nærmest er gået i stykker.«

Den 41-årige webdesigner Andrija Brajkovic bor i Wien, hvor han ikke føler, at der er plads til nuancer i vaccinedebatten. »Skeptiske stemmer udskammes som konspirationsteoretikere eller højreradikale, og det bekymrer mig måske mest: Den offentlige debat er så polariseret, at den nærmest er gået i stykker.«

Fabian Weiss

Udland
26. november 2021

»Indgang til vaccinecenter gennem kapellet.«

Jeg har ikke været i Wien i mange minutter, før det står klart: Her gør man alt for at få befolkningen vaccineret. I U-banen reklameres konstant for vacciner – og selv i Stephansdom, Wiens fantastiske domkirke, kan man ikke bare bede, men også få et skud COVID-vaccine i armen.

Uden for domkirken hænger julepynten allerede, og butikkerne stråler. Men gaderne er så godt som døde. Siden mandag har Østrig nemlig atter været lukket ned. Mange arbejdspladser og alle museer, restauranter, cafeer og butikker er lukkede. Skolerne er åbne for dem, som partout vil derhen, og det er der indtil videre omkring 70 procent af alle elever, der vil.

Den slags nedlukninger er østrigerne efterhånden vant til. Men denne gang raser også en strid debat om, at den østrigske regering fra februar indfører en almen vaccinepligt, så den tøvende tredjedel af befolkningen ikke udsætter det vaccinerede flertal for unødig risiko.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

@jens christian jacobsen

Jeg kan ikke finde ud af om du er sarkastisk. I den nuværende situation er der kun en tig som giver mening: Sammenhold. Det er ikke det samme som at vi alle skal være enige. Det er heller ikke ensbetydende med at vi bare kan stemme og presse beslutninger ned over mindretal. Derimod betyder det at vi indretter os efter at vi netop ikke er ens, og at vi har forskellige holdninger. Det er dumt ikke at lade sig vaccinere, men det er også dumt at starte dieselhakkeren for at køre på arbejde dagligt, når alle kender problemerne med CO2.

Tiden kalder på pragmatiske løsninger. Dem hvor vi accepterer hinandens forskelligheder, men alligevel finder på løsninger. Dem er der mildest talt brug for lige nu. Vi ligger 4 gange højere end sidste år, år sidste år førte decemberhyggen til at smitten steg yderligere 4 gange.

Det kan godt være at danskerne bredt accepterer vaccinen og maskerne, men i dag ser jeg ingen med masker nogen vegne? Regeringen indfører ikke restriktioner for at genere nogen. Restriktioner og vacciner er til for at prøve at begrænse smitten, så hospitalerne ikke kollapser helt, og dødstallet stiger som i f.eks. Indien.

Der er behov for at den enkelte kommer mere ind i kampen. Du bør gå med maske allerede fra i dag, fordi ethvert øjeblik tæller, når smitten stiger som den gør nu. Du bør overveje om dit antal af kontakter til andre mennesker er "for stort", og du skal huske at vaske hænder og bruge håndsprit. Vi lærte det sidste år, og vi kommer til at indrette vores samfund efter virussen i meget lang tid fremover.

Rolf Andersen, Carsten Munk, Erik Winberg, Claus Nielsen, jens christian jacobsen, Inger Pedersen, Anne-Marie Krogsbøll, Svend-Erik Runberg, Inge Lehmann, Ejvind Larsen, Klaus Ankerstjerne Eriksen og Palle Jensen anbefalede denne kommentar

Problemet er jo ikke vaccineskepsis Morten Balling.
Problemet er, at det ser ud til, at de fleste vaccineskeptikere også er imod alle andre tiltag.

Du ved coronapasset er et Auschwitz pas eller psykisk vold.

Først var det at Corona er en harmløs snue, den har stadig fortalere, mundbind og coronapas er imod grundloven, vaccinerne er ikke testet, vaccinerne slår 50 % af de vaccinerede ihjel, hovedparten af de vaccinerede fylder på hospitalet osv. Der er ingen ende på, hvordan der kan findes nye undskyldninger så snart den gamle påstand er tilbagevist.

Modstanderne har hele tiden argumenteret for uindskrænkede frihedsrettigheder til sig selv med ret til at trampe på alle andre. Jeg er sikker på, at man også finder tilhængere der, der ikke mener resten af lovgivningen gælder dem.

Hvad gør man med folk, der står uden for pædagogisk rækkevidde og er fuldstændig ligeglade med andre?

Det, at der nu er flere og flere i befolkningerne, der nu går ind for vaccinetvang viser, at resten også kan skubbes ud i det mere ekstreme, når andelen af de kontrære har reelle store omkostninger.

Noget positivt er, at flere havde mundbind på på hospitalet i går, selvom det ikke var påbudt. Jeg var for engangs skyld ikke den eneste.

Rolf Andersen, Palle Jensen, Anne-Marie Krogsbøll og Svend-Erik Runberg anbefalede denne kommentar
Svend-Erik Runberg

@ Morten Balling
Fin kommentar. Det er sådan vi skal kommunikere!

Morten Balling når der i går aftes fra venstre kun var enighed til mundbind i sundhedsvæsenet og tiltagene ikke blev vedtaget enstemmigt i dag, hvordan skal en del mennesker så opfatte alvorligheden af tiltagene især når de kommer fra slettemette?

Der er nogen mennesker, der ikke er de skarpeste knive i skuffen og de vil selvfølgelig mene, at det først er nødvendigt at bære mundbind, når det er påbudt. De bliver jo heller ikke overbevist når store dele af blå blok hele tiden er imod tiltag. Politikerne er desværre også forbilleder.

Og den del af befolkningen, der kan se sammenhængene og går frem som eksempel er ikke så stort, at det gør noget.

Som nævnt i et andet indlæg, så har folk taget mundbind til sig på sygehusene. Jeg var positiv overrasket igår, at jeg ikke var den eneste mere.

Ligeledes var der en caterer, der blev interviewet på TV2, der beklagede sig over, at der var få bestillinger af julefrokoster og bad folk om at følge regeringens anbefalinger og ikke selv indføre restriktioner, fordi det kunne de ikke få kompensation for. Så der er nogen, der forholder sig til situationen og ikke først venter på folketinget.

Vi er bare ikke nok til at holde smitten i skak.

Men når det kommer til tiltagsmodstanderne ved jeg ikke hvordan vi skal håndtere dem. Der er jo allerede prøvet med fakta og dialog.

Rolf Andersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

@jens christian jacobsen og Inge Lehmann

Jeg er absolut ikke antivaxxer. Jeg kender nogen, der er, og jeg har prøvet at tale dem til fornuft med rationelle argumenter. Når det ikke lykkes er jeg nødt til at acceptere at vi nok ikke bliver enige. De er stadig mine venner.

Hvis jeg ser på de argumenter antivaxxere benytter, så er nogle af dem relativt tåbelige. Nej Bill Gates kan ikke styre dine tanker via vaccinen. Dog er der også yderst solide argumenter overfor vaccinerne. Det kunne f.eks. være at vi stadig kun kender de kortvarige bivirkninger af vaccinen. Alle os vaxxere ved dybest set godt, at ingen kender til om vaccinerne potentielt kan have langtids bivirkninger. Det er et reelt argument for ikke at ville lade sig vaccinere. Det er et endnu mere validt argument hvis man skal tage stilling til om man vil lade sit barn vaccinere.

Det som "lidt" mangler i debatten, er det klassiske problem med spin. Man nudger befolkningen i bedste mening, men folk er ikke så dumme som man bilder sig ind. Der er ingen som endnu har turdet kalde en skovl for en skovl. Ingen tør sige højt at pandemien er kommet for at blive. At der vil komme nye varianter hele tiden. At disse varianter er et udtryk for en "krig mellem to arter", med evolutionen overfor menneskets evne til at tænke konstruktivt (sammen). Ingen tør sige at vi kommer til at lukke ned igen, eller at vaccinernes effekt aftager hurtigere end forventet. Ingen tør forholde sig til at det ikke er bedst for almenvældet at få medicinalproducenter sidder på rettighederne til at producere, og dem som tror at vi bare kan "ekspropriere lortet" tør ikke sige højt at de godt ved det ville være slutningen på udvikling af nye vacciner midt i en meget alvorlig pandemi (det skulle man have tænkt over inden).

Faktum er at smitten går amok i EU, på trods af vaccinerne. Hvis vaccinerne ikke er nok, kan vi vælge at "slippe af med ældrebyrden" (jeg er 57), eller man kan vælge at indføre restriktioner igen (og formentlig igen og igen). Ingen af delene er gratis på den menneskelige konto.

Jeg ville ønske at alle ville lade sig vaccinere for egen og andres skyld. Jeg accepterer at det ikke er sådan virkeligheden fungerer. Frem for alt er jeg træt af at man ikke tør sige tingene højt. Man bilder sig ind at man er gode til "crowd control", men indtil videre er resultatet kun splittelse. Hvis menneskeheden fik klar besked, tror jeg (tror) at debatten ville blive mere realistisk. Den tro er sikkert også naiv. Generelt skal man være skeptisk overfor "tro". Også ens egen.

Når det kommer til etik, er der som regel kun en ting folk vil holdes op på, Den Gyldne Regel, og kaldet Kant's Imperativ: Det er kun ok at du gør som du gør, hvis du også synes det er ok at alle andre gør det samme. Kant sagde også at man skulle bruge mennesker som mål og ikke middel. Den kan man gruble lidt over, selvom den kommer hurtigt til kort, når vi med tale, dialog og debat skal forsøge at slås mod naturen (i dette tilfælde evolutionen af en virus). Det bliver ikke nemmere, hvis man ikke vil tale med dem man er uenige med, ikke kan "tilgive" at de ikke kan se "fornuften", eller hvis man ikke tør sige sandheden højt, uden at der er en kommunikationsuddannet fra RUC, som har designet retoriken først.

Lene Basballe, Erik Winberg, Inge Lehmann, Claus Nielsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Nu har jeg ikke noget imod, at man ikke lader sig vaccinere.

Frygt er en voldsom reaktion og behøver ikke være rationel. Der findes også folk, der er allergiske. Det skal man have lov til. Selv om jeg selv ikke kan forstå det.

Men det jeg ikke kan snuppe, er de hysteriske afvisninger af coronapas, mundbind, hygiejne og afstand.

Tag et valg og stå ved det og accepter de konsekvenser, der følger med. Man har ikke et krav på, at man kan leve normalt uden konsekvenser i en pandemi.

Til gengæld er jeg mere optimistisk angående vaccinerne. mRNA teknologien gør det muligt hurtigere, at reagere på en ny variant. Kombination mellem forskellige vacciner kunne også se ud til, at give bredere immunitet. Der er stadig flere vacciner undervejs.

Der er nogen, der undersøgte personer, der var immune mod covid. Det viste sig, at de havde antistoffer mod et replikationsenzym, der er fælles for conavirusser. Dette ville være et godt angrebspunkt for en ny mRNA vaccine.

Men ja, det er en ny sygdom og der er stadig meget at lære.

I særdeleshed bør danskerne ligesom asiaterne bære mundbind når de har symptomer i den kolde tid, pandemi eller ej.

Claus Bødtcher-Hansen

26/nov/2021

Kære Venner, således forstår jeg situationen:

1 En vaccine beskytter ikke en mod at blive smittet.
2 En vaccine styrker ens immun-forsvar således, at
immun-forsvaret bedre kan modvirke virussen ...
3 En vaccine forhindre ikke en i at give smitten videre.

Med venlig hilsen
Claus

Nej Claus,

Og hvis du tager et kørekort, mener du så, at det giver en 100% sikkerhed for ikke at blive ramt af et færdselsuheld ??