COP26
Læsetid: 4 min.

Meget er som det plejer på dette års klimatopmøde. Men forskerne er blevet mere desperate

På førstedagen talte stats- og regeringschefer alle om situationens alvor og behovet for handling. Men blandt forskere vokser uroen over, at den stadig tydeligere dokumentation for katastrofale klimaændringer ikke giver sig udslag i tilstrækkelig handling
Ved mandagens officielle åbning af COP26 talte blandt andet 95-årige David Attenborough, den britiske naturhistoriker, der har forsket i de globale økosystemer og sårbarhed længere end nogen anden.

Ved mandagens officielle åbning af COP26 talte blandt andet 95-årige David Attenborough, den britiske naturhistoriker, der har forsket i de globale økosystemer og sårbarhed længere end nogen anden.

Jeff J Mitchell

Udland
2. november 2021

Én ting virker anderledes i år: Tonen. Sproget. Graden af desperation.

Folk, der følger FN’s årtier lange klimaforhandlingsproces – fra COP1 i 1995 til COP26, der startede i Glasgow søndag – er vant til, at den bekymrede retorik om klimaændringerne skrues op. Den skrues op forud for hvert COP-møde for at sætte beslutningstagerne under pres. Og den er skruet op over tid, i takt med at konsekvenserne af den globale opvarmning bliver tydeligere.

Men i år er det, som om forskere og andre går til sprogets grænser for at vise, hvor foruroligede de er, og hvor meget det haster med mere end bare ord, med handling.

Tag netværket af arktiske klimaforskere, International Cryosphere Climate Initiative, som kort før COP26 har udsendt en status over klimaændringerne i Arktis og Antarktis.

»Ændringerne ved polerne risikerer at udløse et klimasammenbrud, der er ustoppeligt og permanent,« lyder overskriften på netværkets pressemeddelelse.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Tak for oversigten.
“Klimakrisen er blot en del af problemet, et symptom på en dybere krise”.
Rart at høre en forsker som Jason, der tør tale om det økonomiske systems fallit. Gid der var flere, der gjorde det, for det er jo en af problemerne. Dem med den højeste viden, er ikke de mest højtråbende, selvom de også har børn og børnebørn.

Jeg kan konstatere, at politikerne ikke lader sig presse væk fra deres vælgere. De er valgt på vækst og arbejdspladser, og der bliver de. Siger de noget andet, snyder de på vægten, grønvaskning. Det er os i bunden, der skal begynde at skabe et ægte bæredygtigt samfund med nye livsværdier.

Franz Nitschke, Arne Albatros Olsen, Carsten Munk, Inge Lehmann, Børge Jacobsen, Lillian Larsen og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar

Det hele kan koges ned til at vi bruger naturen som gratis losseplads for vores industrielle affald. Hvorfor forurener vi? Fordi det kan betale sig - under de gældende markedsvilkår.

Hvis ikke vi som samfund lægger afgifter på forurening, i første omgang fossilt kulstof, men på længere sigt på forurening generelt, kan vi ikke stoppe forurening og ødelæggelse af naturgrundlaget. Bæredygtige eller grønne teknologier kan ikke konkurrere på sådanne vilkår. Det er ikke fordi vi ikke har eller kan udvikle de grønne teknologier at vi ikke bruger dem, det er fordi de er for dyre på gældende markedsvilkår. Omkostningerne ved forureningen er ikke en del af markedsprisen, den byrde lægges ud på fællesskabet som eksterne omkostninger som ikke registreres på benzintanken men som luftforurening, havforsuring, tab af biodiversitet og klimaændringer. International Monetary Fund (IMF) har opgjort de eksterne omkostninger fra fossile brændsler til mellem 5 og 6.000 milliarder dollars - OM ÅRET! Det er 6% af det globale BNP eller mere end det dobbelte af den typiske årlige globale økonomiske vækst målt på BNP. Denne kæmpe omkostning for fællesskabet ignoreres fuldstændig af politikerne som konsekvent modsætter sig en effektiv beskatning af forurening, en beskatning som er nødvendig hvis vi skal standse forureningen. Hvor er medierne? Hvor er Clement Kjersgaard?

Hvorfor forurener vi? Det spørgsmål skulle Clement Kjærsgaard måske rejse i debatten

Carsten Munk, Anne-Marie Esmann, Torben Skov, Ete Forchhammer og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Søren Forsberg: De gældende markedsvilkår er noget, vi selv har skabt - som nogle få har skabt, kan man tilføje. Lige fra urtiden har nogle få altid kunnet tilrane sig magt over andre, og vi har altid befundet os i magtpyramider.

Alle kører i bil og forurener derved luften. Man kan godt sidde i sin bil og forbande luftforureningen, men man kan så at sige ikke bare stige ud. Alle er fanget. I dag, hvor uddannelsesniveauet er højere end nogensinde før, har mange økonomiske fordele af at forurene - lige indtil den dag, hvor forureningskulturen kollapser.

Det er denne låsthed, der er problemet, for mange kan godt se, at den er gal. Lad os sige at et solidt flertal gerne vil et andet politisk/økonomisk system. Det vil så betyde, at alle de fordele, man har ved at forurene skulle forlades. Det er det, Glasgow-forhandlingerne går ud på. Det svære punkt er så, hvem der skal gå foran i en ny ansvarskultur, som mange vil opleve som en nedgangskultur. DK har i hvert fald ikke førertrøjen på her - vi har førertrøjen i munden, kan man sige.

Det er en ny kultur, vi skal danne med helt nye livsidealer, nydefinere begreberne rigdom og fattigdom og danne nye fællesskaber og beskytte hinanden.

Arne Albatros Olsen, Harald Viuff, Carsten Munk, Børge Jacobsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Det er så ufatteligt at det her handler om penge. Sølle 100 milliarder årligt har de rige lande lovet i klimabistand til de fattige lande. Et løfte som vi ikke har holdt, og som forhindrer COP 26 mødet i at skabe enighed. 100 milliarder er jo ingenting. En klatskilling som de fattige lande er i deres gode ret til at kræve, som de ikke selv har og som vi ikke vil af med fordi ... ja fordi hvad ? Jeg kan da godt regne ud at den reelle pris er meget højere og at den stiger dag for dag. og her tænker jeg både økonomisk og menneskeligt og økologisk.
Hvordan kan dette ske? Vi skændes om penge mens vi er i gang med kollektivt selvmord.
Vi- civilsamfundet, må skrue op for retorikken og aktionerne så beslutningstagerne kan mærke vores vrede.

Arne Albatros Olsen, Anne-Marie Esmann og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Penge er et fandens problem. Lad os sige, at DK modtog 100mio kr. De ville da ikke ryge ned i bunden til alle dem, der eksperimenterer med grøn livsform, men til grøn vækst, computere og andet isenkram.
Det samme ville ske i et u-land, foruden at den lokale mafia ville stå parat. Selvfølgelig kvier de rige lande sig for at skovle penge ud i det blå, og i et system de selv er med til at korrumpere og derfor kender alt for godt.
For mig at se er den eneste løsning, at lande som DK går foran med at indrette et ægte bæredygtigt samfund, men kan man få de mageligt anlagte velstandsborgere til at gå med på den?

Anne-Marie Esmann

Vi kan ikke blive med at bruge undskyldninger om de fattige landes korrupte regeringer/politikere/generaler m.fl. Så må der gives penge til NGO'er, oprettes uafhængige fonde m.fl. således at pengene bruges klogt i grønne tiltag. Så forleden en udsendelse på DR om plantning af træer, som kunne vokse så godt som uden vand. Det betyder at disse træer optager CO2 og at der kommer mere regn, hvor der er tørke. Og det hjælper også på voldsomt vejr m.m. Og så må vi sørge for, at den fattige verden selv kan dyrke jorden, istedet for at oversvømme dem med billige landsbrugsvarer fra især Europa. Dette gør faktisk at lokale landmænd ikke kan sælge deres varer, fordi de importerede varer er billigere. Viden fra en debat om emnet hos DEO.

Børge Jacobsen

Indtil videre har verdens store politikere travlt med at rose hinanden for deres egne store bedrigter og fortræffeligheder. Alt er jo så som det skal være hele vejen fra COP01 til COP26.

Det bliver spændende at høre COP100 om føje år med alle de store beklagelser om den endelige ødelagte jord. Og, naturligvis, de rosende ord om hinandens indsats.

@Børge Jacobsen

Man skal holde tungen lige i munden, når man prøver at forudsige fremtiden, men der bliver ikke noget COP 100. De afholdes hvert år (med mindre vi rammes af en pandemi eller lign.), så COP 100 ville være tidligst i 2095. Hvis vi stadig har brug for at tale i stedet for at handle til den tid, så vil der ikke være nogen i live til at tage til mødet.

Børge Jacobsen

Først den dag, hvor mennesker som Elleman-Jensen, Pape Povlsen og lignende på åben skræm i bedste sendetid træder frem og siger "vi har fejlet" begynder jeg at tro en lille bitte på, at der er en chance for at redde noget som helst.

Men det kommer ikke til at ske blandt sådan en flok tøsedrenge.

Arne Albatros Olsen, Flemming Berger, Niels-Simon Larsen og Morten Balling anbefalede denne kommentar

Sådan Børge! Lad os kalde en skovl for en skovl og tøsedrenge for tøsedrenge :)

Børge Jacobsen

Her er så løsningen på alle klima strabadser. Gul sennep plante. Gul sennep som efterafgrøde kan optage ca. 800 kg CO2 pr. hektar. Det meste sætter sig i små knolde på plantens rødder. Så hvis Danmark udleder 50.000.000.000 kg årligt, så skal der bare plantes 62.500.000 hektar med gul sennep planter hver efterår.

Nu findes der desvære kun 25.787.000 hektar landbrugsjord i Danmark. Men det er da altid noget. Og hvor man så skal gøre af alt det sennep planteværk? Ja, det kan jo hakkes i småstykker og sprøjtes ned i undergrunden i Nordsøen i de tomme olielommer der er opstået gennem årtiers oliesugning.

Børge Jacobsen

Jeff Bezos taler på COP26 lige nu. Wauuu. Nu skal det nok gå godt. Den gode mand vil selv betale milliarder af dollars for at redde skoven - Og vi skal alle ud i rummet.

Ræven vogter høns - Det er alt det, som er galt.

Så lige en uddelsendelse I tv med en indisk forsker. Hun sagde meget klart og tydeligt, at Indien ikke skulle bidrage med så meget som et gram reduceret CO2. Nu havde mange, ca 1/2 mia mennesker muligheden for at komme ud af fattigdom og op i middelklassen. Med egen bolig, køleskab, el, kvalitetsmad og måske en bil. Skulle er omlægges måtte det blive Vesten. Det samme siger de nok i Kina, Afrika, syd og Mellemamerika, forsæt selv. Mindes 90 års fødselsdagen.

@Bent Nørgaard

Indien er Verdens tredje største udleder af CO2. Den gennemsnitlige inder udleder ca. dobbelt så meget CO2 som det der regnes som "bæredygtigt". En gennemsnitlig russer udleder seks gange så meget CO2 som en inder, men samlet set udleder Rusland mindre CO2 end Indien, fordi befolkningen i Indien er så stor.

En (gennemsnits) dansker udleder (officielt) ca. syv gange mere CO2 end hvad der bæredygtigt. Det tal er underestimeret, fordi vi importerer mange varer der er produceret i Verdens største CO2 udleder, værende Kina. Kina er blevet Verdens "fabrik", men de varer de producerer (og som dermed belaster klimaet) bruges af alle mulige andre end kinesere.

Løsningen er "enkel". Vi skal alle ned og udlede CO2 på et niveau som er bæredygtigt. Inderen skal halvere sin udledning, og danskerne, russerne, kineserne, amerikanerne mfl. skal væsentligt længere ned.

Med mindre det endnu engang lykkes at "overbevise" den fattige del af Verden om at "vi rige har ret til mere". Jeg kan godt forstå de ikke længere køber den vise, men hvis ikke Indien og Kina sænker deres udledning drastisk, så er konsekvensen et farvel til den globale civilisation, og formentlig dermed et farvel til Homo sapiens.

Citat fra artikelen:
"hvordan afsmeltningen foregår markant hastigere, end klimamodellerne er i stand til at forudse."
PyHa så er det da på høje tid at DK går solo og laver/betaler den nødvendige pris/handling, hvad skal jeg med bil/ferie/høj levestandard hvis mine børn ikke får et bare nogenlunde liv, det begynder at være tvivlsomt om mine børn får en naturlig død og hvad i alverden er så alt dette her værd?
Fx. kunne vi: Virksomheden MAN har et nøglefærdigt PowerToX anlæg, Namibia i det sydlige afrika har plads/sol/vind/arbejdskraft, Maersk har 100 miliarder og mangler grønt brændstof, vupti så har vi da taget et lille skridt.
Og så husker jeg selv at tage cykelen, lappe mit tøj osv:)

Niels-Simon Larsen

Det er alligevel utroligt, at man kan blive ved med at holde sandheden tilbage, men ‘vi oplyste’ har jo ikke engang en plan for en bæredygtig fremfærd. EL har en 100 dages plan, men har ikke vælgeropbakning, og de andre partier løber med vælgerne.
Jeg kunne ønske, at Inf. satsede mere på alternativerne end på onderne, som vi kender til hudløshed. Vi skal have en bæredygtig revolution, der vipper hele lortet og sætter os ind i et samfund med fremtid i.

Børge Jacobsen

Ja. Alle fokusere på den kendte varme grød, frem for at begynde, at se på alternative til kapitalise og forbrug. Det er som om alt andet end kapitalismen er en dødssynd og ren kommunisme - Der er ikke noget galt med ismer. Men moden de ender med at bruges på gennem magt grådighed. Hver gang noget er godt, er der nogen som skal slå mønt på det og køre det ud i overdrevet. Nok demokratiets største fejl og ulykke.

@Niels-Simon Larsen

Prøv en dag at spørge en fra liste Ø, hvad der reelt er planen, hvis de en dag ved et jordskredsvalg fik 51% af stemmerne, fordi den tidligere regering var stukket af efter noget med nogle konti på Bahamas. Jeg kender ikke deres 100 dages plan, og jeg er overbevist om at den indeholder gode idéer, men det kommer til at tage væsentligt længere end 100 dage. Grunden til at vi hører mere om onderne end om alternativerne er sandsynligvis at der ikke rigtigt er nogen løsninger.

Jeg kan huske den gang man med himmelvendte øjne sagde: "Ja, og så tænk hvis Inderne og Kineserne skal op på samme levestandard som os. Hvordan ville det dog så ikke gå med de begrænsede ressourcer og klimaet?".

Det er et stykke tid siden jeg har hørt den her i Vesten, men den lever i bedste velgående i f.eks. Indien, og hånden på hjertet, så er det svært ikke at have sympati for inderne når de siger: "Skal vi spare siger i? Ok, det gør i bare". Det nytter dog ikke noget, når Indien er det tredjestørste land i Verden, når det kommer til CO2 udledning, og de pr. inder stadig udleder dobbelt så meget som de kan tillade sig i "længden".

Jeg tror ikke på noget oprør. Jeg tror på at tage beslutninger og på at handle. Hvis du vil se blod, så er det bare at vente, men det er der ingen af os som vil.

Niels-Simon Larsen, Flemming Berger og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar
Børge Jacobsen

Hvad end man bliver enige om på COP26 på regeringsniveau, så vil der fortsat være en illegal aktivitet på alle områder, hvor det økonomisk kan betale sig verden over. I dag ser vi således ulovlig fældning af værdifulde teaktræer, ulovlig rydning af skovområder for at skaffe plads til palmeolieplantager, soja dyrkning og kvægdrift. I Amazonas ødelægges store områder for illegalt at drive minedrift efter f.eks. guld. Aktiviteterne sker af nødvendighed for at overleve og ernære sin familie eller af vulgær grådighed. Dem der udfører det hårde arbejde tjener kun lige til dagen og vejen gennem deres aktivitet, mens bagmænd og opkøber tjener kassen på det internationale marked. Et marked, som vi er en del af. Et marked, som vil være der så længe der er en efterspørgsel. Legal eller illegalt er efterspørgselen og markedskræfterne ligeglade med og samvittigheden blandt slut forbrugerne kan dulmes med et "Det-går-nok" mærkat om økologisk bæredygtighed.

Arne Albatros Olsen

Her en af den klareste og mest velartikulerede stemmer i klimakampen.
Jeg giver ordet til George Monbiot :

https://www.youtube.com/watch?v=gm78X0RZNho

Niels-Simon Larsen

Vi skal lige holde to tendenser ud fra hinanden. Økonomiske systemer og klimaforandringer kan jeg personligt ikke ændre, men jeg kan godt have noget imod dem og foretage små modbevægelser. Når jeg fx siger, at vi skal begynde at lave verden om, så er det for at samle en lille befrielseshær sammen med mine venner og slægtninge. Det er det privilegium, vi har som borgere i et demokratisk samfund. Man skal lige passe på, at det ikke stiger en til hovedet, og man tror, at man er en ny Fidel Castro el. lign.

De store tendenser kan man se på fra sin lænestol. ‘Hvor glider vi hen?’ hedder det folkelige udtryk, og der er det, at jeg siger, at hvis der ikke sker en ændring på verdensplan for at afværge de store katastrofer, så vil de unge eksplodere, for når de indser, at deres fremtid er ødelagt, kan de ikke holde vreden tilbage. Nogle kan godt, men de bliver deprimerede og opgivende og kommer på piller, enten systemets eller gadens.

Kina, Indien og Brasilien vil op på vores niveau, men den går ikke, for de store katastrofer rammer også dem. De kan godt komme lidt højere op end nu, men det er verden som helhed, der rammer loftet. Vesten vil og kan ikke holde sig tilbage, vil ikke donere penge i større målestok og ikke gå ned i forbrug. Dermed er situationen låst.

Nej, vi kan ikke gå ned, for bare den mindste økonomiske rystelse, vil få huspriserne til at skride, og så følger resten efter. Staten har ikke uendeligt dybe lommer, og der er en grænse for, hvor megen gæld, man kan stifte på verdensplan. I øjeblikket lever alle af at låne penge af hinanden, men den går inte, Granberg, i længden.

Hvad gør vi så her nede i bunden? Det er det, jeg synes, der er værd at diskutere.

Niels-Simon Larsen

Det er ikke, fordi jeg ikke vil svare den, der skriver personligt til mig, men jeg synes, at vi alle skriver til hinanden her i tråden, og det gør den spændende.
Bare en oplysning.

@Niels-Simon Larsen

Som sagt tror jeg ikke på nogen "hær", men hvis jeg skulle komme med et ligeså utopisk forslag, og det har vi i hvert fald lov til, så kunne det være:

Nulstil vores "økonomi". Definer en ny global valuta som har værdien 1,0 pr. dags dato, repræsenterende Jordens samlede reserver af begrænsede ressourcer. Opdager man nye ressourcer kan man hæve "Jordens værdi" og forøge pengemængden. Bruger vi derimod begrænsede ressourcer, så skal pengemængden reduceres tilsvarende.

På den måde ville man skabe en langt mere bæredygtig økonomi. Planetens problemer var ikke løst med dette "kunstgreb", men det ville blive tydeligt for enhver, også de rige og økonomerne, om vi bevægede os den rigtige vej eller ej.

Pt. ville Jordens værdi styrtdykke, og det ville gøre at folk globalt fik færre penge til at købe noget (bruge ressourcer og udlede CO2). Når vi en dag havde bygget Verden om til en som vitterlig var bæredygtig, så kunne man begynde at se på hvor man kunne forbedre (vækste om man vil) systemet, men indtil da lever vi i en illusion om at penge er det samme som værdi.

Niels-Simon Larsen

Jeg er enig i det verdenssyn, som Morten Balling her giver udtryk for, og jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været uenig med MB.
Problemet er det samme som musenes: Hvem tør hænge bjælden på kattens hale?
Hvem skal gå foran og vise vejen til det bæredygtige samfund? Hvem skal ‘definere en ny global valuta?’ Vi har jo ikke den verdensregering, vi skulle have, og derfor bliver alle vores forslag uvirkelige.
Så er det store spørgsmål, om DK kunne gå foran og vise den rigtige vej til det bæredygtige samfund. Ja, selvfølgelig kunne vi det - hvis bevidstheden og viljen var til stede, men hvis vi tager et par midter-politikere som Mette og Dan, er den det langtfra.
Så er vi henvist til fortvivlelsens selvhjælp. Vi samles i små grupper og kører frem med hver vores verdensplan. Nogle vil hjælpe kvinderne i Afrika, andre kæmpe for regnskovens træer og atter andre for de truede bier. Alt sammen ædle formål, men hvis man spillede fodboldkamp på den måde, vandt man aldrig - og det er så det, vi ikke gør. Vi taber ustandselig, og isen fortsætter med at smelte. Kan vi dog aldrig blive enige? Nej, det kan vi ikke, for vi har ikke et fælles mål. Er der så nogen, der arbejder på at finde det? Hm. Hvis der er, så giv mig venligst navn, adresse og postnummer…
I mellemtiden vil flere og flere gå til lægen eller ud på Christiania, mens andre går på nettet efter opskrifter på noget med knald i. Det ligger ligesom i kortene.

@Niels-Simon Larsen

Før jeg på nogen måde var begyndt at være opmærksom på menneskehedens og planetens tilstand, legede jeg ofte et tankeeksperiment med mine venner. Legen hed "Hvad ville du gøre først, hvis du var enevældig kejser for planeten?".

I starten var det "for sjov", og tanken er "sjov". Du kan gøre lige hvad du vil, og hvem synes ikke det er superfedt? Legen havde dog også en anden konsekvens. Den var det man på engelsk kalder en "sobering thought". Det viste sig nemlig at det ikke ville være så nemt at redde Verden, selv hvis man var enevældig kejser, og kunne få tingene lige som man ville have dem.

Det er en utroligt nedslående erkendelse lige i starten, men så indser man at der stadig var mange ting man både kunne og ville gøre, som man ville mene ville gøre Verden til et bedre sted at være for os allesammen. Det næste der sker er at man opdager at man absolut ikke er enig (selv med vennerne) om hvad der egentlig skulle til. Det er den næste "sobering thought".

Politik kommer man ikke udenom, hvis man forholder sig til Verden, og slet ikke hvis man var kejser. Personligt er jeg (forsøgt ;) opdraget til at være socialt tænkende, men det er det langt fra alle der er, og da jeg begyndte at læse i filosofibøgerne, kan jeg huske at jeg blev dybt overrasket over at "Egoisme" er en etisk retning indenfor filosofien. Hvis man brugte de redskaber man har i filosofien var det ovenikøbet sværere at argumentere mod egoisme and man sådan lige umiddelbart skulle tro. Heldigvis er det også relativt nemt at argumentere for altruisme.

Jeg tror ikke længere på nogen politisk ideologi. De to store, kapitalismen og socialismen, har begge vist sig ikke at fungere særligt godt i praksis, og den sjove tanke om en kejser, er formentlig den styreform som har fejlet mest, hvis man ser bort fra kejseren selv. Jeg tror på demokratiet som den "mindst dårlige styreform", men det er f.eks. pænt åbenlyst at demokratiet har svært ved at nå frem til de løsninger vi pt. har brug for.

Jeg mener ikke vi skal give op, og jeg ville være en varm fortaler for økologisk økonomi, hvis jeg ikke allerede var det, men det er lidt som at lægge alle æggene i én kurv, når vi ikke har nogen plan B for, hvad vi skal gøre, hvis alt den tomme snak og alle de tomme hensigter ikke viser sig at bære frugt.

Tidligere i dag læste jeg en beretning fra en af de få overlevende fra Srebrenica. Den er i den grad en sobering thought, før man overvejer at finde høtyvene og faklerne frem. Det er absolut ikke nogen "rar" historie, og det er blot en af mange.

https://nyheder.tv2.dk/udland/2020-07-11-25-aarig-mand-snoed-doeden-i-ni...

Niels-Simon Larsen

MB: Først tak for linket, som jeg så i al sin grusomhed.
Dernæst det med kejseren, som kan bruges som leg, men også har en anden side nemlig den, at i et demokrati er alle principielt politikere, bestemmende i kraft af en stemme og dermed en slags lille kejser. Når vi tilmed har afskaffet guderne, er vi selv blevet guder, og ser man på, hvad vi mennesker kan udrette (fx designerbabyer), så er det på tide at indse, at vi har ansvar. Det er det, der mangler.
Nu behøver vi ikke at være ankommet til 2021 for at indse det, for det har nogle nogle mennesker altid kunnet. Det svære er, at få flertallet med, og der er det lettere at indgå i en eller anden forklaringsmodel og undslå sig ansvaret. Det er også ansvaret, der er den store udfordring i dag, og hvad gør vi med det? Her er det beskæmmende at se, dem der bliver valgt til at løfte det største ansvar.

Man skal ikke lægge alle æggene i én kurv, skriver du. For mig er der kun én at lægge mit æg i, og det er i kurven for børnenes fremtid. Det hævder regeringen også at den gør, men jeg demonstrerer imod den, selvom det ikke hidtil har nyttet med alle de motorveje og broer, den vil lave.

Jeg er ikke til vold, men den kommer, hvis vi ikke ændrer kurs bort fra overforbruget. Gør vi det, bliver der nok også ballade, for folk vil ikke afgive deres privilegier, men det er den vej, vi må gå, og det er det Inf. skal i gang med at fortælle. Så vil du måske sige, at læserne løber. Hvad vil du så anbefale?