Analyse
Læsetid: 6 min.

Den stålsatte Magdalena Andersson skal regere Sverige på et historisk skrøbeligt grundlag

Sverige har fået sin første kvindelige statsminister – for anden gang på få dage. Den erfarne socialdemokrat Magdalena Andersson står parlamentarisk uhyre svagt. Paradoksalt nok har de små liberale midterpartiers principielle modstand mod Sverigedemokraterna nu givet højrepartiet et realpolitisk gennembrud
Magdalena Andersson er på alle tænkelige måder en mere faglig kompetent og vedholdende statsminister, end Stefan Löfven nogensinde er blevet opfattet som, mener Lars Trier Mogensen.

Magdalena Andersson er på alle tænkelige måder en mere faglig kompetent og vedholdende statsminister, end Stefan Löfven nogensinde er blevet opfattet som, mener Lars Trier Mogensen.

Thomas Karlsson

Udland
30. november 2021

Endelig lykkedes det. Efter et politisk cirkus af en anden verden har udspillet sig i Sverige i de seneste døgn, blev 54-årige Magdalena Andersson valgt ved endnu en afstemning mandag eftermiddag som ny socialdemokratisk statsminister og bliver dermed Sveriges første kvindelige af slagsen.

Men hun er i lommen på sine modstandere, og Magdalena Andersson kan meget vel blive nødt til at trække Sverigedemokraterna ind i manegen og dermed tage det forbudte trin, som svenske politikere hidtil har undveget.

Politisk set er hun voldsomt svækket fra begyndelsen, og Magdalena Andersson må besinde sig på, at den nye socialdemokratiske regering på den ene side skal forsøge at forvalte en blå finanslov, som de borgerlige partier stemte igennem i sidste uge, og at hun på den anden side heller ikke længere har solid rygdækning fra de støttepartier, som hidtil har bakket op om forgængeren, den netop afgåede socialdemokratiske statsminister, Stefan Lövfen.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Det havde muligvis også været værd at nævne i faktaboksen, at Island var langt forud for andre lande allerede i 1980.

"Vigdís Finnbogadóttir var Islands præsident fra 1980 til 1996. Hun var Europas første kvindelige præsident og verdens første demokratisk valgte kvindelige statsoverhoved."
(Wikipedia)

Vigdis blev genvalgt som præsident, indtil hun selv besluttede sig for at trække sig tilbage.
Imens hun sad på posten, var der fire mandlige statsministre.

Held og lykke til Magda, som hun kaldes hinsidan.
Det får hun nok brug for.

Franz Nitschke, Niels Peter Nielsen og Gert Romme anbefalede denne kommentar