Interview
Læsetid: 8 min.

Stjernesociolog: Apokalyptisk tænkning er ikke bare banalt, men også intellektuelt dovent

Efter et hjerteinfarkt har den tyske transformationsforsker Harald Welzer skrevet en nekrolog over sig selv i en verden domineret af evig vækst. I samtaler om klima og kloden skal vi altid tænke fra den bedst mulige fremtid og tilbage til nutiden, siger han
Harald Welzer er socialpsykolog, og har udgivet adskillige bøger.

Harald Welzer er socialpsykolog, og har udgivet adskillige bøger.

Robert Rieger

Udland
17. november 2021

»Tænk, hvor mange fantastiske muligheder fremtiden byder os.«

Wie, bitte?

Vi sidder midt i en samtale om menneskets selvdestruktive rovdrift på klodens biomasse og atmosfære – og så kommer Harald Welzer pludselig med den slags optimistiske udmeldinger, hvor begreber som »fantastiske muligheder« forbindes med den fremtid, som vi ellers plejer at koble med metaforer som »afgrund« og »undergang«.

»Jamen, den gode historie skal altid fortælles, uanset hvor meget modstand den møder,« lyder hans indledende svar.

»Den gode historie åbner horisonten. Den viser os, hvordan vi kan bryde den apokalyptiske angstfortælling, som åbenlyst ikke får os til at handle, men snarere lammer os.«

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Tankevæggende artikel. Tak for det.

Morten Larsen, Poul Anker Juul, Ejvind Larsen og Olaf Tehrani anbefalede denne kommentar

problemet med "muligheder" - som Søren Kierkegaard gjorde opmærksom på - det er,, at de er kun det. Virkeligheden er den mulighed vi vælger. Da filosofi ligger langt over mit intelligensniveau et ex: vi har muligheden at betale for sygeplejersker og ældre pleje – og muligheden at betale soldater for at skyde andre mennesker i fjerne lande. Vi danskere valgte at gøre den senere mulighed til virkelighed.

Morten Larsen, Hanne Utoft, Steen Obel og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Søren Henrik Jepsen

Hvad nu hvis den gode fremtid bedst kan tænkes på tysk (“Futur 2”)?

Ps. Informations ’stjerne-filosoffer” giver jeg ikke meget for. Steven Pinker præsenterede en ven for sin mor: ”han er Dr. i filosofi”. Hans mor: ”filosofi? Hvilken sygdom er det?

Niels Peter Nielsen

Det vil jeg gerne have oplevet: I en ret nær fremtid (senest 2035) må vi forvente den uafvendelige begivenhed kaldet "Teknologisk Singularitet". Dvs. når den brede AI-kapacitet overgår den menneskelige intelligens og handler autonomt. En total uforudseelig situation mange frygter, fordi de fremskriver de militære og kapitalistiske "spilleregler", som mennesker dominerer AI-udviklingen med. Men hvis nu denne ret hurtigt går i retning af i stedet at ville eliminere de værste trusler, vi er udsat for - hvad ville logisk set være mere hensigtsmæssigt? - vil det sandsynligvis snarere forårsage en global opvågnen i takt med at dette lykkes. En rigtig god visualiseringøvelse.

Lego spielen mit Harald Welzer
https://www.youtube.com/watch?v=Cvh8Nro9_2M

Tommy Rasmussen

Harald Welzer advarer mod den apokalyptiske angstfortælling som vil lamme os og anbefaler istedet at vi siger:" Hey, prøv lige at oveveje, hvordan vi kan få det sjovt, hvordan vi kan skabe fede storbyer, hvordan vi kan få bedre måder, at indrette verden på, hvordan vi kan få bedre måder at arbejde og indrette verden på, hvordan vi kan indføre en kredsløbsøkonomi, som gør os godt".
Altsammen helst i løbet af de 8 år, som vi ifølge FN-rapporten om klimaet har tilbage til at halvere udledningen af drivhusgas, hvis vi skal have en chance for at begrænse den klobale opvarmning. Noget vi stadig har mulighed for at undgå, hvis vi skal tro Harald Welzer og mange andre klima"optimister".
Da jeg i 2009 fik smækket beskeden om at jeg havde fået en kræftdiagnose i ansigtet, og blev sendt hjem med en stak beroligende foldere i hånden, var lægens sidste bemærkning, at jeg først og fremmest skulle fortsætte med at leve og gøre de samme ting, som jeg hidtil havde gjort. Et i sandhed godt råd - og faktisk det samme, som vi nu får af utallige meningsdannere: "gå ud og fortsæt jeres kamp for at redde klimaet, og se bort fra de trusler, som viser sig i større og større grad rundt omkring jer"!
De trusler, der betyder at vi har så uendelig lidt tid til at rette op den klimamisére som den vestlige kapitalisme har skabt - så lidt, at det virker utopisk, at vi kan skabe fede storbyer, og få bedre muligheder for at arbejde og indrette verden på. "Men mindre kan da også gøre det" vil "optimisterne" tilføje - " Kæmp på samme måde, som I hele tiden har gjort, så I ikke ender i en gevaldig angstdiagnose". Det var det jeg valgte at gøre, og som hjalp mig over den værste angst - Men hvad med ungdommen, vil de også tro på disse støttende og optimistiske ord, mens verden brænder og er ved at drukne?