Atomkraft
Læsetid: 9 min.

Tyskerne vil slukke deres egen atomkraft og Frankrigs europæiske atomdrømme. Begge dele kan gå galt

Atomkraft oplever en europæisk renæssance i klimaets navn, men i Tyskland lukker de sidste atomkraftværker snart. Modstanderne ser det som Merkels mest klimaskadelige beslutning, mens fortalerne ser lukningen som et sundt kapløb om at skabe nok vedvarende energi
Køletårnet på Muelheim-Kaerlich kernekræftværk kollapser under en kontrolleret nedrivning i 2019. Værket blev lukket tilbage i 1988.

Køletårnet på Muelheim-Kaerlich kernekræftværk kollapser under en kontrolleret nedrivning i 2019. Værket blev lukket tilbage i 1988.

Thomas Frey / AFP

Udland
24. november 2021

Artiklen her kunne begynde med en historisk atomulykke. Eller med en af de mange tyske aktivister, der kæmper mod lagring af uhyre giftigt atomaffald i deres lokalområde.

En anden oplagt åbning kunne også være et muligt strømnedbrud, fordi de vedvarende energikilder er for svingende – med følger som i den tyske bestsellerroman Blackout, hvor store dele af Europa udvikler sig til et ragnarok.

Eller vi kunne begynde med en saglig beskrivelse af klodens måske mest presserende problem: den globale opvarmning. For netop dét problem sætter spørgsmålstegn ved, om det virkelig er en god idé, hvad tyskerne har gang i: at udfase den CO2-fattige atomkraft netop nu for først derefter at udfase kulkraften frem mod år 2038.

For sådan har Merkels regering og et bredt flertal af tyskerne besluttet det efter ulykken i Fukushima i 2011. Til nytår går halvdelen af de sidste seks tyske atomkraftværker på pension. Præcis et år senere slukkes der for de sidste tre værker.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Det er tankevækkende, at Tysklands grønne brugte Fukushima som argument.

Der er ingen tyske værker der er i fare for at blive ramt af en tsunami. De atomkraftværker der er, har fundet et sikkert sted til deres nødgeneratorer.

At det så har medført øget udledning af CO2, udbygning af kulkraft i Tyskland og stor afhængighed af gas fra Rusland er virkelig trist.

Jesper Lykke Jacobsen, Holger Nielsen, Per Torbensen, Torben Skov, Rolf Andersen og Niels Jakobs anbefalede denne kommentar

I et studie fra energy institute Haas, Berkeley, undersøgte man de økonomiske og miljømæssige konsekvenser af beslutningen om at lukke Tysklands atomkraftværker.

De fandt ud af at:

Forbrug af fossil energi steg med 15%.

Import af strøm fra både VE, fossile brændsler og atomkraft steg med 37%.

Prisen på strøm steg med 4% og kostede de tyske forbrugere 1,6 Mia dollars ekstra pr. år.

Fine partikler, som koster mange menneskeliv og giver dårligere helbred steg med 12%.

CO2 udledningen steg med 36 Mio ton pr år og dette koster Tyskland 1,8 Mia dollars pr år og med højere afgifter på CO2 vil det stige.

Lokal forurening øges så meget, at det koster 1100 mennesker livet hvert år.

https://haas.berkeley.edu/wp-content/uploads/2020/01/WP304.pdf

Jesper Lykke Jacobsen, Holger Nielsen, Torben Skov og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar

VE er også at udbygge et energioplagringssystem, Power 2X, som skal kunne stoppe hullet, når det er småt med vind og sol. Ligeledes er VE et grønt el netværk, for blæser det ikke i Nordsøen, blæser det nok et andet sted i EU, og tilsvarende for solenergi.

VE er også affaldsbiomasse brændsel (halm og beskæringsmasse fra genbrugspladser m.v.,) - dels for at forhindre naturbrande let opstår dels for at have CO2 til at sætte power på - Eller for helt at bortskaffe drivhusgassen ud af vor biosfære og ned i geologien!

Nu kan landene jo købe deres egen infrastruktur tilbage igen, og selv levere energi til samfundene.

For man skal da være helt klar over, at energiselskaberne, som har købt retten til at levere, selv vil ud af a-kraftproduktionen, når anlæggene er udtjent, og der skal investeres store summer i renovering eller ny tektik.

Nu til dags er investorernes penge ganske fleksible og flygtige. Man flytter enorme summer med et museklik, hvis man kan opnå bedre og hurtigere afkast på andre investeringe.

Og de store europæiske energiselskaber kan simpelt hen ikke skaffe den nødvendige kapital til at investere i kostbar produktionsanlæg, så længe at man opmår flere kW pr. krone i anden form for energiproduktion. Og her har vindkraft en stor fordel, som ingen andre kan tilbyde.

Men altså - landene kan jo købe deres infrastruktur tilbage igen til den pris, selskaberne vil forlange. Og så kan landene jo selv producere deres eget energi. Og faktisk er infrastruktur så vigtig for et samfund, at den aldrig burde have været solgt.

@ Gert

Du skal lige være opmærksom på, at de tyske atomkraftværker blev/bliver lukket før tid.

Så der er ikke tale om at lukke et nedslidt værk, der er dyr at renovere.

Der er tale om, at lukke velfungerende værker.

Det har så kostet menneskeliv og på CO2 regnskabet.

De fine partikler som der bliver udledet 12 % flere af, på grund af lukningen, de giver øget risiko for hjerteproblemer, hjerneblødning og død, hvad værre er, så respekterer de ikke landegrænser.

@ Peter Høivang,

Det er jeg faktisk ganske opmærksom på.

Men f.eks. et af de største europæiske energiselskaber, E-On, der er tysk, kunne ikke skaffe kapital til renovering af a-kraftanlæg, som de både forventede og ønskede.

Og nu siger E-On, at de udelukkende investerer i fornybar energi.

www.eon.de
www.eon.se

@ Gert

Uden den store kendskab til hvad Eon har udtalt, så må det alt andet lige være rigtig svært at skaffe investorer til at renovere værker, som ved lov skal lukkes inden udgangen af 2022.

@Peter Høivang

"Der er ingen tyske værker der er i fare for at blive ramt af en tsunami."

No shit, Sherlock! ;)

Pointen med Fukushima er at man ikke havde forudset det som førte til ulykken. Det havde man til dels heller ikke med Chernobyl. Reaktoren som røg i luften if,. Chernobyl var ikke "optimalt" konstrueret, og det vidste man godt, men man var så presset af behov for energi, at man valgte at satse.

Fukushima havde meget mere moderne reaktortyper. Ovenikøbet to forskellige. Alligevel smeltede alle kerner ned da tsunamien kom. Man kendte faktisk risikoen, men vurderede den som alt for lav til at man ville beskytte værket mod en så "lille" risiko. Sådan er det med atomkraft. Prøv f.eks. at finde IAEA's vejledninger om sikkerhed. De handler stort set om at spare penge.

Mere væsentligt er dog, at vi ikke har uran nok. Uden nok uran er det omsonst at diskutere alt det andet, for uden uran leverer et kernekraftværk ikke energi. Hvis vi f.eks. satsede på 50% vindenergi, og fyldte de andre 50% (der hvor det ikke blæser) ud med kernekraft, ville uran reserven holde ca. 10 år. Dét er kernekraftens største problem, og derfor er kernekraft ikke nogen løsning.

Vi skal nok komme til at se flere kernekraftværker i fremtiden, med mindre vi alle ryger i totterne på hinanden inden. Det er dog ikke ukompliceret at bygge kernekraftværker. Det tager lang tid, og det kræver ressourcer. Disse ressourcer bruges bedre på at bygge mere "vedvarende energi". Vedvarende som i at en vindmølles levetid er ca. 20 år. Hvis vi skulle dække vores nuværende energibehov med vindmøller skulle vi bygge hvad der svarede til en 270 meter høj mur a vindmøller, som kunne nå over 10 gange rundt om Ækvator. Måske var det dér vi skulle starte, for alternativet er at løbe tør for olie uden et alternativ.

Den helt åbenlyse løsning på længere sigt er at vi kommer til at skære vores forbrug voldsomt ned. Det er ikke noget vi kommer til at vælge. Vores beslutningsprocesser er alt for træge, men når der ikke er mere at bruge, så er der ikke mere at bruge. Det lyder banalt, så det er "lidt underligt" at så mange ikke vil tænke tanken til ende.

Det ville være typisk for menneskeheden at bygge 15.000 kernekraftværker, blot for at indse at man ikke har noget brændsel tilbage. Det næste man så gør er at prøve at placere et ansvar for fadæsen, men det løser ligesom ikke rigtigt problemet.

Niels Christian Sauer

Spørgsmålet om a-kraft er politisk, ikke teknisk. A-kraften ER co2 fri og i stand til at løse de klimaproblemer, vi frygter, derom ingen tvivl. A-kraften er god nok. Det afgørende problem er de menneskelige fejl.

Historien har hinsides enhver tvivl bevist, at mennesker ikke er til at stole på. Vi lyver, svindler og bedrager, vi rager til os, vi sk*der på aftaler og regler, og hvis der er penge at hente, kan vi være stensikre på, at der er nogen, der er villige til at gøre det uanset hvilke følger det måtte få for andre. Med jævne mellemrum smadrer vi hinandens samfund i krige, og endelig begår vi regulære dumheder, fordi vi ikke vidste bedre.

Alt det kan vi leve med, sålænge følgerne ikke er helt uoverskuelige. Men med a-kraft er det anderledes. A-kraft MÅ simpelthen i visse faser af processen ikke gå galt. Der er ikke plads til en ulykke, hvor tonsvis af højradioaktivt affald spredes i atmosfæren. Ikke en eneste. Vi har i dag 250.000 tons af det stående på jordoverfladen, og vi kan ikke finde ud af, hvad vi skal gøre ved det.

Der er ikke noget i vejen med a-kraft. Men der er noget i vejen med menneskene.. Børn må ikke lege med tændstikker, ikke fordi der er noget i vejen med tændstikker, men fordi børn ikke kan bære ansvaret. Menneskeheden er ikke mentalt moden til a-kraften.

@ Morten Balling

Du taler om 15.000 atomkraftværker, som den absolut eneste.

Det er en stråmand at sige, at IPCC og nu JRC ønsker 15.000 atomkraftværker.

Frankrig ønsker at bygge 6 nye værker og du er modstander, da der ikke er uran nok til 15.000 værker.

Tyskland lukker velfungerende værker og det kritiseres, men det skal man ikke fordi vi ikke har uran nok til 15.000 værker.

Biden ønsker at bygge 100 nye værker.

Så det må være en stråmand at påstå at jeg ønsker 15.000 værker.

Så kommer gode gamle Tjernobyl om, hvor er det useriøst. Medmindre du også begynder at argumentere mod brug af hydrokraft!

Som JRC udtaler, atomkraft er lige så sikker som vindkraft.

Det passer måske ikke ind i en dommedags retorik og at tale til folks frygt, men det er fakta!

@Peter Høivang

Et kernekraftværk leverer typisk 1 GW. Det globale energiforbrug er 15.000 gange større. Hvis man bygger seks nye reaktorer så svarer det til 0,4 promille af vores samlede energibehov. Ikke nogen løsning på vores energibehov, og samtidig noget gedigent rod, både i form af affald og ulykker.

Beregningerne af at kernekraft er lige så sikkert som vindmøller er forkerte. De bygger på præmisser som ikke er sande. Bla. et fuldstændigt absurd "officielt" dødstal for Chernobyl. Alle "eksperter" er enige om at det tal er for lavt, og alligevel bruges det til at "bevise" hvor sikker kernekraft er. Så nej, det er ikke fakta! :)

Læs eventuelt også:

"Hvad sker der med atomkraft? (DTU Fysik)

https://www.dtu.dk/nyheder/Nyhed?id=%7BD71BED9B-543B-4981-97D8-D7F669358...

@ Morten

Hvilke tal bygger sikkerheds vurderingerne på og hvorfor er de ikke korrekte?

Hvilke tal skulle de have taget med?
Og hvor kommer de korrekte tal fra?

@ Morten

Du taler meget i absolutter. Se på nuancerne!

Som om atomkraft skal løse klimaforandringerne selv.

6 nye værker i Frankrig, 100 nye i USA. Udbygning af atomkraft i Asien.

Det samler sig til en del værker, som heldigvis har bred støtte blandt forskere der ved noget om det.

De fortæller os at de værker kan gøre en forskel og jeg mener bestemt man bør lytte.

Så flere atomkraftværker, vindmøller, solceller o lign.

Gerne sammen med markant nedsat forbrug og energi effektiviseringer.

Torben Larsen, Rolf Andersen og Morten Balling anbefalede denne kommentar

@Peter Høivang

Her er et eksempel på en beregning, som viser hvor "sikker" kernekraft er:

https://ourworldindata.org/safest-sources-of-energy

OWID bruger WHO's data for dødstallet efter Chernobyl (4.000). Alligevel når de frem til at dødsfald for kernekraft er 0,07 pr TWh, og kun halvt så meget for vindenergi (0,04). Ergo er vindmøller allerede her mindre farlige end kernekraft.

WHO's dødstal er dog kun et blandt mange estimater. Det "officielle" tal er 31. FN's medlemslande kan enes om 50. WHO som nævnt 4.000. Det reelle dødstal er dog formentlig i størrelsesordenen hundrede tusinder.

https://www.bbc.com/future/article/20190725-will-we-ever-know-chernobyls...

I så fald er kernekraft flere hundrede gange farligere end vindmøller, og nærmere lige så farligt som f.eks. olie og kul.

Misforstå mig ret: Vi SKAL finde en anden måde at skaffe energi end fossile kilder. Udover klimaet er de også yderst begrænsede. Løsningen hedder bare ikke kernekraft. Heller ikke fusion, fordi vi skal handle her og nu. Det ser også temmelig urealistisk ud med vind og solpaneler. Vi bruger afsindigt meget energi globalt, og det vil kræve absurd mange vindmøller, batterier, biofuel anlæg (til traktorer mm.), solpaneler og kernekraftværker, at erstatte fossil energi.

Der er kun én åbenlys løsning. Den alle skyer som ilden, og ingen vil forholde sig til. Hvis ikke vi finder på noget smart i en fart (nu), så kan vi ikke trylle den energi frem vi kommer til at mangle. Ergo må vi, hvor surt det end er midt i corona mm., skrue vores forbrug af alting drastisk ned. Det er den eneste løsning, som fysisk kan lade sig gøre, men det bliver næppe sjovt. Vi kan ikke starte i dag, men vi bør begynde at lægge en realistisk plan i morgen. Hvis ikke vi gør det, er resultatet dikteret af fysikken og biologien.

@Peter Høivang

I den mere følelsesladede ende af skalaen:

Da jeg var barn, boede der på min legekammerats vej en sur gammel mand med to bidske rottweilere. Børnene på vejen havde en leg, som hed "Ringo-leg". En af børnene ringede på hos den sure gamle mand, og så løb man alle mod det højeste man kunne finde, mens de to glubske hunde blev sluppet ud af døren. En dag spurgte jeg min kammerat om vi skulle lege Ringo-leg? Hans svar ændrede min, indrømmet naive, måde at se på Verden. Han sagde (selvfølgelig): "Ja klart! Du ringer og jeg løber."

At rydde op efter et uheld på et kernekratværk minder lidt om Ringo-leg. Det er ufedt at være den som skal lave det farlige, men det er meget sjovere for alle de andre. Kunne du sende en arbejder i døden, pga. en beslutning du havde taget, eller ville det være mere fair at du selv tog tjansen (ala Chernobyl)? Jeg har arbejdet rigeligt med isotoper og røntgen, så jeg ville sende arbejderen uden at blinke. Jeg ville dog hellere undgå situationen helt.

Jeg er med på at dette ikke er noget rationelt argument, kontra at vi allesammen mangler energi. Det vil medføre meget mere "Ringo-leg" på den mindre sjove måde.

Jeg har det med kernekraft, som jeg har det med el-biler. Vi har ikke litium nok til at udskifte alle fossilt drevne køretøjer til el. Brint måske, men lige nu er det nye sort el-biler. Bogstavelig talt. Vi kan ikke få nok, og alle lader til at tro at el-biler er løsningen på vores transport problem. Både el-biler og kernekraft vil være nødvendigt for at holde så mange som muligt i live, men begge distraherer fra at finde en reel løsning. Vi elsker smarte teknologiske løsninger, men de bygger også på fysik. Den er der ingen vej udenom. Desværre.

Vi kan selvfølgelig også bare vælge at se tingene i øjnene og gå banjo i en yderligere forbrugsfest et par årtier endnu. Personligt synes jeg det vil være tarveligt overfor de børn vi har sat i Verden.

"Så FN, WHO, JRC og anerkendte fysikere lyver?"

De når jo tydeligvis ikke frem til bare nogenlunde samme tal. FN og WHO er uenige med en faktor 100x, så jeg gad godt se deres konfidensintervaller. Grunden er sandsynligvis at de opgør tallene meget forskelligt, og så skal man ikke glemme at WHO og FN er medlemsorganisationer, hvor alle skal være enige om officielle udmeldinger.

@ Morten

Tak for svar, det var godt du ikke blev provokeret af mit spørgsmål omkring frygt.
Jeg var blevet provokeret før jeg erkendte, at frygt er en del af det at være menneske.

En fin anekdote omkring det med at skulle rydde op efter uheld og risici. Men igen tager den udgangspunkt i en snart 50 år gammel ulykke?

Det var nok heller ikke rart at rydde op efter Banqiao ulykken, hvor mellem 26.000 og 240.000 omkom. Sikke mange kollapsede bygninger og lig.

At blive sat til at rydde op under et sovjetisk styre og så i Japan i 2011 kan vi forhåbentlig godt blive enige i er som at sammenligne en Lada med en Tesla.

Der er 0 - 1 dødsfald som følge af nedsmeltningen på Fukushima og ikke nogen forventede efter oprydningen.

De fleste arbejdere på blandt andet byggepladser, i miner og lign. vil prise sig lykkelige for den sikkerhed der er omkring oprydningen ved Fukushima.

Så igen skal vi tilbage til et hensynsløs, gammelt diktatur for at komme med argumenter mod moderne atomkraft.

Det er ikke hvad jeg vil kalde en oplysende debat.

Niels Christian Sauer

En meget enkelt spørgsmål, med forlov: Hvordan kan man opgøre antallet af ofre for Tjernobyl her og nu, ca. tre årtier efter ulykken begyndte? Mig bekendt koger det stadigvæk under betonen, og det vil det blive ved med i 100.000 år. Ulykken er først lige begyndt. Facit har vi først, når det er brændt ud. Vi kan nå et par istider inden da. Forhåbentlig ikke i Ukraine.

@ Niels Christian

Det er vist ikke et reelt spørgsmål du stiller, da du prøver på at besvare det selv.
Hvis du nu lader være med at skaffe dig adgang til sarkofagen og bor der i et par dage, så er du sikker.

Ligesom du helst ikke skal campere på højradioaktive kul slagger ved et kulkraftværk.

Vidste du at Tjernobyl stadigvæk var et fungerende kraftværk indtil år 2000?

Det var fuldstændig sikkert at arbejde der.

@Peter Høivang

Det globale energiproblem er, globalt. Der er en del lande, som ikke er lige så high tech tjekkede som japanerne. Alligevel skete ulykken i Fukushima. Det gjorde den fordi man ikke kan forudse alle risici. Der var fire reaktorer som det gik galt med i Fukushima, og "kun" en i Sovjet.

Det er korrekt at de andre reaktorer kørte videre Chernobyl kørte videre i mange år. Det viser bla. hvor presset systemet var/er. Derudover er det ikke sådan at problemet er løst med den nye sarkofag. Langt fra. Fukushima er mildest talt også noget rod, uden udsigt til en løsning.

Men igen. Det er et mindre problem. Problemet er mangel på uran og andre grundstoffer.

Niels Christian Sauer

Peter H, jeg spørger, HVORDAN man kan opgøre facit nu - sådan som jeg ser, at man gør. Og jeg synes ikke, at du tager spørgsmålet alvorligt.

Det undrer mig, når nu vi skal forsøge at være seriøse her. Tidshorisonten er et par hundredetusinde år. Indrømmet, det er svært at tage alvorligt. Hvilket i sig selv er udtryk for, at vi ikke rigtig ved, hvad det er, vi har gang i her.

@ Niels Christian

Min pointe var sådan set bare, at det ikke er mere farligt end så mange andre steder på jorden hvor der er forurening. Nogle stoffer har slet ingen halveringstid = farligt for evigt.

Så længe man bor udenfor den lukkede zone og kun arbejder den angivne tid inden for zonen, så kommer man ikke til at dø af radioaktivitet.

At der er forskel på hvor mange døde der er og kommer til at være efter ulykken har Morten så fint beskrevet.
Det handler om tillid. Jeg har stor tillid til de fysikere, biologer og andre forskere der har arbejdet med det her i mange mange år og som har opgjort tallet til 4000 (WHO).

Igen så mener jeg ikke det giver mening at frygte en nedsmeltning som den på Tjernobyl.

Rent faktisk så vil jeg mene, at hvis man skal se på fremtidige værker, som er utrolig sikre og med passive systemer. Så bør man slet ikke regne ofrene fra Tjernobyl med, da det er helt andre værker man bygger i dag.

Jeg kan heller ikke forstå den form for nedgørelse af de millioner af døde fra kul, olie og gas kraftværker, som atomkraft modstandere udøver.

Deres liv og de tusinder der i fremtiden dør på grund af lukning af atomkraftværker betyder åbenbart intet.

Det mener jeg er koldt og kynisk. Tag hen og besøg en overlevende efter en hjerneblødning og se hvad det gør ved ens liv.

@Peter Høivang

Prøv at se filmen her (13 min). Den forklarer enkelt, men også relativt detaljeret, hvad der gik galt på Fukushima. Det var en kædereaktion af begivenheder, som virkelig var svær at forudsige.

https://youtu.be/YBNFvZ6Vr2U

For noget tid siden blev der offentliggjort en rapport over, hvor mange dødsfald forurening i byerne forårsagede. Det er stort set lige så farligt at bo i en forurenet storby, som det er at ryge en pakke smøger om dagen. Ejendomsmæglere i storbyer "burde tvinges" til at have sådan nogle billeder som på cigaretpakkerne, ledsaget af tekster som: "Er klar over at din baby ryger en pakke om dagen?". Det ville nok få boligpriserne i byerne til at falde lidt, så det sker næppe ;)

Fra billedteksten: "Muelheim-Kaerlich kernekræftværk"

Jeg ved godt, at radioaktiv stråling kan medføre kræft, men ligefrem at snakke om et kræftværk.....
Og når jeg nu er i gang med sproglig korrektur, så hedder det Mülheim-Kärlich. Det var oprindeligt bønder fra Kärlich, der solgte jord til kraftværket, da det blev bygget. Kraftværket har længe været en torn i øjet på mange beboere i den "morfologiske gryde", som det lå i, så derfor var der ikke ret mange i området, der begrædte, da det blev nedlagt. I øvrigt nåede det ikke at være i brug i mere end et par år.

Begræd Erik

@ Morten

Ja, jeg har set og læst meget om Fukushima.

Det er fuldstændig tosset hvor mange advarsler de fik og bare det faktum at man ved der er tsunami risiko, men man vælger at placere batterier i kælderen og grave ud så værket bliver placeret 25 mtr. lavere end oprindeligt planlagt.

Frygt er en sjov størrelse. Jeg besøgte engang en der boede tæt på Ringhals atomkraftværk.
Det var før jeg interesserede mig for atomkraft. Så da hun spurgte om vi ville se kraftværket vidste jeg ikke engang det var et atomkraftværk. Det var nu ikke helt så storslået som de der har store køletårne.

Da vi kom tilbage spurgte jeg om hun ikke var bange og hun svarede at det var langt farligere at køre ud og se værket end at bo tæt på det.

Jeg var nu stadigvæk ret bekymret. Det var før jeg vidste ret meget om atomkraft.

@Peter

Jeg arbejdede engang sammen med en fysiker, og i vores arbejde brugte vi radioaktive isotoper. Dem fik vi i en lille bly container. Første gang vi skulle have låget af containeren, viste fysikeren mig, hvordan man gjorde. Han stillede sig meget foroverbøjet foran den lukkede bly container, smilede indforstået, og sagde. "Du er jo ung og skal sikkert have børn, så du bør stå sådan her, så du har størst mulig afstand mellem isotopen og bollerne". Her pegede han selvfølgelig på mine nosser. Så løftede han låget af og rakte mig det lille rør. "Hold det ud fra kroppen!".

Jeg kender alt til frygt for stråling, men den er jeg kommet over. Jeg er ikke bange for radioaktivitet. Jeg er stort set ikke længere bange for noget. Livets små absurditeter hærder en. Jeg ved ikke om det er godt, men det er sådan det er. Nogle dør af at få et flygel i hovedet, andre af corona og nogen dør af stråling. Dem kendte jeg nogle af, men døden skræmmer mig som sagt ikke.

Det eneste jeg virkelig kan være reelt bange for, er det ragnarok vi er ved at skabe for os selv, fordi vi bruger ressourcer som vi gør. Selv den tanke kan ikke længere holde mig vågen.