COP26
Læsetid: 6 min.

USA og EU’s initiativ mod metangas får bred opbakning på COP26-mødet

Et globalt metan-initiativ taget af USA og EU og lanceret på COP26-mødet i Glasgow modtages positivt af både industri, klimaaktivister og forskere. Mindre metan i atmosfæren vil dæmpe temperaturstigningen på kort sigt, men frygtes at blive en distraktion for hovedopgaven: at udfase fossile brændsler
I ræset om at leve op til det globale metan-initiativ stillede USA først op på startlinjen. Tirsdag i Glasgow fremlagde præsident Joe Biden nemlig USA’s plan.

I ræset om at leve op til det globale metan-initiativ stillede USA først op på startlinjen. Tirsdag i Glasgow fremlagde præsident Joe Biden nemlig USA’s plan.

Yves Herman

Udland
4. november 2021

Over 100 nationer planlægger at reducere den globale opvarmning i 2050 ved at gribe hårdt ind mod den massive lækage af drivhusgassen metan fra den globale olie- og gasindustri, lossepladser og landbrug.

Det fremgår af en erklæring, som 105 lande har sluttet op om onsdag på COP26-mødet i Glasgow. Initiativet, kendt som Global Methane Pledge, blev taget af USA og EU i september og har siden vist sig at være lidt af et tilløbsstykke.

Ved at støtte initiativet lover de enkelte lande at reducere deres udledning af metangas med 30 procent i 2030 med 2020 som basisår for beregningen.

Til forskel fra kuldioxid bliver metangas kun hængende i atmosfæren i omtrent 20 år, men dens drivhuseffekt er op til 80 gange større end CO2. Det er grunden til, at et indgreb mod lækage relativt hurtigt kan dæmpe den globale temperaturstigning, dog kun på kort sigt. Vurderinger af, hvor stor en reduktion aftalen kan opnå inden for de næste 30 år, varierer fra 0,1 til 0,3 grad celsius.

Hertil kommer, at de største udledere af metangas – Kina, Indien, Rusland og Australien – ikke har skrevet sig på listen over de 105 lande. Det har kun 15 af de 30 største udlederlande.

Til forskel fra Parisaftalen forpligter landene, der bakker op om metan-initiativet, sig ikke fortløbende til at indmelde reduktionsmål til FN. For nuværende er der heller ikke planlagt en instans, der skal overvåge hvert enkelt lands opfyldelse af reduktionsmålet på 30 procent.

Ikke desto mindre kan de mange landes løfte om at sætte afgørende ind mod den stadig voksende udledning af den farlige drivhusgas blive en af de mest håndgribelige resultater af FN’s opfølgende klimakonference. Ikke mindst, hvis de næste ti dages forhandlinger i Glasgow ikke fører til nogen mærkbare indgreb mod den fortsat voksende udledning af CO2.

I det perspektiv kan det britiske værtskab også fremhæve et andet initiativ – en erklæring om beskyttelse af verdens skove underskrevet af 128 lande – som betydningsfuldt, om end det er blevet kritiseret af klimagrupper for at være tandløst.

Ligeledes kan løfter fra banker og andre finansielle institutioner på COP26 om at investere milliarder af dollar i virksomheder, der planlægger en hurtig omstilling til grøn energi, blive tolket som fremskridt.

Positiv modtagelse

USA og EU’s globale metan-initiativ har fået en positiv modtagelse fra både industri og klimagrupper. Det skyldes blandt andet, at FN’s klimapanel, IPCC, i sin seneste rapport i august konkluderede, at en reduktion af metangasudslip er det eneste politisk realistiske middel til at dæmpe de næste 20 års temperaturstigning. Det antages, at metan er ansvarlig for cirka en fjerdedel af den globale opvarmning.

»Det er i de næste 20 år, at vi skal prøve at hindre den globale opvarmning i at udløse nogle irreversible processer (også kaldet tipping points, red.). Det er derfor, at indgreb mod metangas kan blive så afgørende vigtigt,« siger Sarah Smith, der er programleder i klimagruppen Clean Air Task Force i Boston, i en udtalelse.

Global Witness i London byder metan-initiativet velkomment, men mener, at en reduktion på 30 procent frem til 2030 er for lidt.

»De nationale ledere gør ret i at fokusere på metangasudledning, men deres erklæring lever ikke op til det reduktionsmål på 45 procent, som FN siger, er nødvendigt for at holde temperaturstigningen under 1,5 grader,« siger Murray Worthy, direktør for Global Witness.

Ligesom mange klimaaktivister og klimaforskere peger Worthy på, at så længe den fossile industri fortsætter med vokse og udlede mere CO2, vil lækage af metangas også stige.

»Vi ved, hvor ødelæggende metangas er. Den eneste og mest effektive metode til at sætte en stopper for lækage er at udfase fossile brændsler.«

Selv om klimatologer generelt er positivt indstillet til det globale metan-initiativ, frygter nogle af dem, at det kan aflede opmærksomheden fra den vigtigste opgave: at få sat farten op i omstillingen til vedvarende energikilder.

»Metangas er en distraktion,« siger professor i fysik på Oxford University, Ray Pierrehumbert, i en udtalelse.

»CO2 akkumuleres i atmosfæren og bliver der i tusinder af år og vil derfor fastholde os i en højere temperatur, mens metangas forsvinder efter en kort levetid. Så gevinsten ved at stoppe lækage af metan overskygges af den voksende mængde af CO2 i atmosfæren, medmindre vi når til CO2-neutralitet i 2050.«

Det globale metan-initiativ fokuserer på tre store kilder til udledning: den fossile industri, landbrug og lossepladser.

Men initiativet ignorerer den metangas, der er begyndt at boble op fra smeltet permafrost i Sibirien og i arktiske områder i forbindelse med de højere temperaturer. Kun en drastisk reduktion af verdens CO2-udledning kan standse den proces.

USA går i spidsen

I ræset om at leve op til det globale metan-initiativ stiller USA først op på startlinjen. Tirsdag i Glasgow fremlagde præsident Joe Biden nemlig USA’s plan.

Det skete ved, at direktøren for USA’s miljøagentur (EPA), Michael Regan, offentliggjorde et regulativ, der konkretiserer, hvad olie- og naturgasindustrien og bestyrere af kommunale og private lossepladser skal efterleve.

Sigtet er at nedbringe USA’s udslip af metangas med 75 procent i forhold til 2005. Det skulle betyde, at USA lever op til et reduktionsmål på 30 procent i 2030 med 2020 som basisår.

Parallelt hermed foreslår præsident Biden i sin klimapakke, der endnu ikke er vedtaget af Kongressen, at pålægge »syndere« et strafgebyr.

Oprindeligt var gebyret sat til 1.300 dollar per ton udledt metangas, men det er blevet nedsat til 800 dollar i de første tre år efter lovens ikrafttrædelse efter kritik fra den moderate demokrat senator Joe Manchin. Mandag sagde Manchin, at selv 800 dollar kan blive en for stor en finansiel byrde for mindre olie- og naturgasproducenter.

Men EPA’s regulativ er blevet vel modtaget fra den fossile industri såvel som klimabevægelsen. Kun republikanske politikere i Kongressen lægger afstand.

Evan Weber, der er medgrundlægger af Sunrise Movement, skriver på Twitter:

»Dette regulativ fra præsident Biden er virkelig en stor ting og går langt videre end Obama. Det dækker udslip af metangas fra boring og produktion og hele vejen til forbrugeren. Hvis det bliver ført ud i livet hurtigt og effektivt, og uden at industrien lægger hindringer i vejen, rykker det virkelig.«

Støtte fra olieindustri

Ledere af nogle af de store olieselskaber stemmer i.

»BP priser EPA for at have fremlagt et regulativ, der vil nedbringe udledning af metangas. Det er et vigtigt skridt, som vil hjælpe USA med at nå frem til CO2-neutralitet i 2050,« siger bestyrelsesformand og ordførende direktør i British Petroleums amerikanske datterselskab.

Der er også opbakning fra olieselskabet ConocoPhillips i Houston og brancheforeninger som American Petroleum Institute. Selv foreningen, der repræsenterer små producenter af olie og naturgas, synes at være ombord.

Industrien og andre interessenter får nu 60 dage til at indsende kommentarer.

EPA planlægger at indføre et omfattende overvågningssystem, blandt andet ved hjælp af droner, der skal måle udslip fra olie- og naturgasbrønde såvel som fra tanke, gasrørledninger og lossepladser.

Gamle og utætte rørledninger i amerikanske storbyer bidrager også til omfattende læk. I et nyligt studie foretaget af National Academy of Sciences og omtalt i The Washington Post hedder det, at læk fra rørledninger og husholdninger i amerikanske storbyer bliver groft undervurderet af myndigheder og selskaber.

Alene i Boston – den værste synder – slipper seks gange mere metangas ud i atmosfæren end officielt rapporteret. Det reelle tal skal ifølge studiet være 47.000 ton om året. USA menes samlet at udlede omtrent 13 millioner ton om året.

Landbruget, der ikke er omfattet af EPA-regulativet, står for en tredjedel af udledningen. Landbrugsministeriet er i gang med at udarbejde en plan, der vil give landmænd økonomiske incitamenter, hvis de bruger økologiske alternativer til konventionel gødning, omstiller til grønne energikilder som sol- og vindkraft og investerer i måling af metanudslip fra kvæg.

Serie

COP26 i Glasgow

I disse uger samles statsledere og embedsmænd fra hele verden til FN’s årlige klimakonference for at forhandle om, hvordan de i fællesskab løser klimaproblemet. Nogle lande skal have hjælp, mens andre skal presses. Fra den 31. oktober til den 12. november følger Information forhandlingerne om de store beslutninger og små detaljer, som skal gøre det muligt at nå målet i Parisaftalen.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Pis i mismen er intakt, tak!

Forbrænding af methan er altså 80 gange bedre end at lade den udslippe!

(Jeg tror dog Martin B. har ombytte 20 og 80 kvotienterne, så det er 80 års halvveringstid og 20 gange stærkere drivhuseffekt.)

Med påfølgende
Bioenergy with carbon capture and storage:
https://en.wikipedia.org/wiki/Bioenergy_with_carbon_capture_and_storage?...

Kan megen dårlig klimapåvirkning muligvis undgås, hvis man vil opfange udslippene fra tundraen fra isbelagte søer ved luftballon metodologi.