Feature
Læsetid: 9 min.

USA’s krig mod terror gjorde det nemmere for Kina at undertrykke muslimsk mindretal

I dag kritiserer USA skarpt Kinas undertrykkelse af det uighuriske mindretal, men i 00’erne var USA med til at gøre det muligt for Beijing at fremstille uighurerne som en terrortrussel, mener eksperter. En uighurisk tidligere Guantánamo-fange sidder nu fast i Albanien. Han siger, at både kineserne og amerikanerne har ødelagt hans liv
Abu Bakker Qassim har ikke hørt fra sin kone og sine børn, der stadig bor i Kina. Han frygter, de er havnet i en interneringslejr.

Abu Bakker Qassim har ikke hørt fra sin kone og sine børn, der stadig bor i Kina. Han frygter, de er havnet i en interneringslejr.

Martin Gøttske

Udland
2. november 2021

TIRANA, ALBANIEN – Han havde løbet for livet for at undgå amerikanske luftangreb nær Tora Bora-bjergene i Afghanistan og var blevet lænket og med hætte over hovedet fløjet til USA’s berygtede fangelejr på Guantánamo-basen, hvor amerikanerne afhørte ham i månedsvis.

Men Abu Bakker Qassim blev først for alvor bange, da amerikanske soldater førte ham ind i et afhøringslokale, hvor der sad fire kinesiske agenter og ventede på ham.

»Jeg var rædselsslagen. Jeg troede, de ville sende mig tilbage til Kina, hvor jeg var sikker på at blive henrettet,« fortæller Abu Bakker Qassim, der kommer fra det uighuriske mindretal, som Kina anklages for at undertrykke på brutal vis.

Han ville ikke svare på kinesernes spørgsmål, og da han også nægtede at lade dem tage et billede af sig, blev to amerikanske soldater kaldt ind i lokalet. De holdt hans hænder fast bag ryggen og tvang ham med vold til at løfte hovedet, så kineserne kunne få deres billede af hans ansigt.

Som straf for hans manglende samarbejdsvilje over for kineserne smed amerikanerne ham ind i en lille celle uden vinduer, der blev holdt frysende kold af aircondition, fortæller han. Med bare tæer i klipklappere og blot iført tynde klæder sad han og rystede i kulden i fire døgn.

I alt 22 uighurer blev holdt fanget i Guantánamo-lejren, hvor mange af dem blev udsat for forhør af kinesiske agenter. I en senere regeringsrapport lød det, at amerikanske soldater ovenikøbet skulle have frarøvet uighurerne søvn og mad forud for de kinesiske afhøringer, tilsyneladende i et forsøg på at gøre dem mere samarbejdsvillige.

»Det var, som om at amerikanerne adlød kinesernes ordrer,« siger Abu Bakker Qassim.

Han har været på en besynderlig rejse formet af voldsomme geopolitiske kræfter. For 52 år siden blev han født i den nordvestkinesiske ørkenprovins Xinjiang, og efter at have været indespærret fra 2002 til 2006 i den amerikanske fangelejr er han nu endt i Albanien, det eneste land, der har turdet beskytte ham mod et Kina, der fortsat anser ham for at være terrorist.

»Hvorfor hjalp amerikanerne kineserne på den måde? Jeg kunne simpelthen ikke forstå det dengang,« siger Abu Bakker Qassim en sen aften på en café i udkanten af den albanske hovedstad, Tirana.

»Nu forstår jeg, at vi var en brik i USA’s forsøg på at opnå kinesernes støtte. Og så længe amerikanerne fik det, de ønskede, så var de klar til at lade kineserne undertrykke vores folk.«

USA gav Kina et påskud

Inden for de seneste år er Kina blevet skarpt kritiseret for undertrykkelsen af uighurerne. USA og flere andre lande er gået så langt som at anklage Kina for at begå folkemord.

Men Abu Bakker Qassim og de 21 andre uighurers fortælling er ifølge kritikere en stærk påmindelse om, hvordan amerikanernes politik i høj grad gav kineserne et påskud for at optrappe og accelerere den hårde kurs over for det muslimske mindretal.

For efter terrorangrebene den 11. september 2001 var USA tilsyneladende så opsat på at opnå kinesisk støtte til sin krig mod terror og den senere invasion af Irak, at amerikanerne på trods af manglende beviser var villige til at købe ind på Kinas stærkt kontroversielle fortælling om uighurerne som en international terrortrussel med forbindelse til Osama bin Laden og al-Qaeda.

Ifølge Sean R. Roberts, professor ved George Washington University og forfatter til bogen The War on the Uyghurs: China’s Campaign Against Xinjiang’s Muslims, var det med til at gøre kineserne i stand til at præsentere det muslimske mindretal som en terrorbombe, der risikerede at sprænge når som helst, og at de derfor var en trussel, som skulle desarmeres med brutalitet.

»USA’s krig mod terror har bestemt gjort det nemmere for Kina at præsentere uighurerne som en terrortrussel og dermed til at retfærdiggøre sin uhyrlige behandling af dem,« siger Sean R. Roberts.

»Den globale krig mod terror har været brugt til at ophæve menneskerettighederne for folk, der associeres med terrorisme, og det har givet Kina et skalkeskjul for at ophæve menneskerettighederne for et helt uighurisk folk.«

Den uighuriske amerikaner Rushan Abbas mener ligeledes, at Washingtons anerkendelse af de kinesiske påstande om en uighurisk terrortrussel fik en afgørende effekt.

»Det gav det kinesiske regime muligheden for at gå endnu hårdere til værks i en fast overbevisning om, at overgrebene ville forblive ubemærkede og uden konsekvenser, da USA på grund af andre prioriteter var villig til at kigge den anden vej,« siger Rushan Abbas, der var tolk for de amerikanske myndigheder i Guantánamo-lejren, inden hun begyndte at arbejde for uighurernes forsvarsadvokater og senere oprettede organisationen Campaign for Uyghurs.

»Kinas kommunistparti har udnyttet krigen mod terror til at skildre hele den uighuriske etniske gruppe som potentielle terrorister,« siger hun.

Ifølge menneskerettighedsorganisationer er en konsekvens af det, at de omtrent 12 millioner uighurer holdes i et brutalt, stramt greb. Et stort tal er blevet smidt i interneringslejre, og det kinesiske sikkerhedsapparat slår hårdt ned på uighurernes udfoldelse af deres identitet, sprog og religion.

Fanget af amerikanerne

Abu Bakker Qassim kommer fra byen Ghulja lige ved den kinesiske grænse til Kasakhstan. I slutningen af 1990’erne protesterede uighurere i området mod det kinesiske styre, og han blev fængslet i syv måneder under mistanke for at støtte uighuriske separatister.

Kort efter sin løsladelse forlod han sin kone og tre små børn og tog til Centralasien for at finde arbejde, og i begyndelsen af 2001 besluttede han sig for at søge mod Tyrkiet. I Pakistan søgte han om de nødvendige tilladelser for at krydse igennem Iran til Tyrkiet, og da han skulle vente nogle måneder på, at de blev udstedt, besluttede han sig for i mellemtiden at tage til en landsby i Afghanistan, som han havde hørt var beboet af andre uighurer, og hvor han kunne opholde sig gratis.

»Det virkede som en god idé,« siger han.

Hans ophold her gør, at han senere mistænkes for terrorforbindelser. Amerikanerne ender nemlig med at anklage ham og de andre uighurer for at have modtaget våbentræning i landsbyen. Abu Bakker Qassim indrømmer, at han her lærte at skyde med en AK-47. Men det var ikke terrortræning, insisterer han.

»I Afghanistan befandt vi os i en krigszone, og alle blev sat til at holde vagt i landsbyen. Andet var der ikke i det,« siger han.

Et par måneder efter hans ankomst begyndte amerikanske bomber at falde i de nærliggende Tora Bora-bjerge. Det var december 2001, og amerikanerne troede, at Osama bin Laden, manden bag terrorangrebene nogle måneder tidligere i USA, opholdt sig i området.

Abu Bakr Qassim og de andre uighurer havde levet afskåret fra omverdenen, og han påstår, at de på det tidspunkt intet havde hørt om terrorangrebene eller al-Qaeda.

En tidlig morgen blev den uighuriske landsby bombet af amerikanerne.

»Alt blev pulveriseret,« siger han, og sammen med 17 andre uighurer flygtede han over grænsen til Pakistan.

Her blev de imidlertid tilbageholdt af landsbyboere, der håbede, at uighurerne kunne udløse den dusør, som amerikanerne havde udlovet for at få fat på mistænkte Osama bin Laden-tilhængere. De blev overdraget til det amerikanske militær, der transporterede dem til en militærbase i Afghanistan.

Forbindelser til global jihad

Før den 11. september 2001 havde Beijing beskrevet voldelige sammenstød i Xinjiang som lokale uroligheder fremprovokeret af nogle få uighuriske separatister. Men umiddelbart efter terrorangrebene i USA begyndte den kinesiske regering at kæde alt fra uighuriske voldsepisoder, fredelige protester og generel utilfredshed over det kinesiske styre direkte sammen med organiseret international terrorisme.

»Den kinesiske regering begyndte en massiv kampagne for at få det internationale samfund til at anerkende uighurerne som en international terrortrussel med direkte forbindelse til bin Laden og al-Qaeda,« siger Sean R. Roberts.

Blandt andet påstod kineserne, at uighuriske terrorister med forbindelser til global jihad mellem 1990 og 2001 havde stået bag flere end 200 terrorangreb, der havde kostet 162 personer livet, og de fremhævede en hidtil ukendt uighurisk terrorgruppe som den store trussel, nemlig East Turkestan Islamic Movement (ETIM).

Det, som kineserne karakteriserede som terrorangreb, blev dog af vestlige forskere i stedet set som voldelige sammenstød forårsaget af et miks af voksende uighurisk frustration over det kinesiske styre og de kinesiske sikkerhedsstyrkers voldsomme reaktion på selv fredelige protester.

Og påstandene om ETIM er omstridte. Ingen gruppe har kaldt sig ved det navn, og det er sparsomt med uafhængige beviser, der underbygger Kinas påstand om ETIM’s størrelse og virke. Ifølge Sean R. Roberts er der ingen beviser for, at gruppen på noget tidspunkt skulle have stået bag terrorangreb i Kina eller noget andet sted i verden.

USA – og mange andre lande – afviste da også i begyndelsen de kinesiske påstande. I oktober 2001 sagde den daværende amerikanske præsident, George W. Bush, at Kina ikke skulle udnytte krigen mod terror som et »påskud for at forfølge minoriteter«.

Men den 19. august 2002 vendte USA på en tallerken og beskrev pludselig ETIM som en international terrorgruppe.

Åd Kinas udlægning råt

Beslutningen fremstår mistænkelig for Sean R. Roberts.

»Når man tager timingen i betragtning, og hvor dubiøse Kinas påstande om ETIM var, så tyder meget på, at det udelukkende var en politisk beslutning fra USA’s side for at opnå Beijings støtte, ikke mindst til den allerede planlagte invasion af Irak,« siger han.

Et tidligere højtstående medlem af Bush-regeringen har faktisk så sent som i september i år bekræftet den mistanke:

»Det blev gjort for at opnå Kinas støtte til invasionen af Irak,« sagde Richard Boucher, udenrigsministeriets talsmand og senere viceudenrigsminister i 00’erne, til Hongkong-avisen South China Morning Post.

I kongreshøringer tilbage i 2009 kritiserede både demokratiske og republikanske kongresmedlemmer i stærke vendinger, at Bush & Co. havde ædt kinesernes »tvivlsomme bevismateriale« om ETIM som en international terrorgruppe råt »for at formilde den kinesiske regering i et patetisk forsøg på at opnå støtte i begyndelsen af krigen mod Irak«.

Anklager holdt ikke

Da Abu Bakker Qassim omkring årsskiftet mellem 2001 og 2002 blev overdraget til det amerikanske militær, følte han egentlig en naiv lettelse.

»Det var meget bedre end at blive sendt tilbage til Kina. Vi tænkte, at vi kunne søge om asyl i USA,« siger han.

Men i stedet blev han og de andre uighurer sat på et fly til Guantánamo, anklaget for at være ’fjendtlige kombattanter’ og senere for at være medlemmer af ETIM, en gruppe, Abu Bakker Qassim siger, han aldrig havde hørt om.

»Under afhøringerne blev det dog hurtigt tydeligt, at det amerikanske militær slet ikke troede på, at uighurerne var fjendtlige kombattanter. Militæret blev ved med at sige, at uighurerne blot havde været på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt,« siger Rushan Abbas, der som tolk for de amerikanske myndigheder var med til afhøringerne af Abu Bakker Qassim og andre uighurer.

I løbet af de følgende år beordrede amerikanske domstole da også uighurerne løsladt på grund af manglende beviser.

Men de kunne ikke sendes tilbage til Kina, da de der risikerede at blive straffet. USA begyndte derfor at forhandle med tredjelande for at tage imod dem, men dusinvis af lande nægtede efter diplomatisk pres fra Kina.

Albanien sagde dog ja, og pludselig blev Abu Bakker Qassim og fire andre uighurer i maj 2006 fløjet til Balkan-landet. Og de følgende år fortsatte USA med at løslade uighurer, der blev sendt til Bermuda, Palau og Schweiz. De sidste uighurer blev sat fri i 2013 og sendt til Slovakiet.

Løsladelserne skete under højlydte protester fra Kinas udenrigsministerium, der sagde, at uighurerne »uden tvivl er terrorister«. Og i dag holder Kinas regering stadig fast i, at ETIM eksisterer og udgør en international terrortrussel.

Men nu hvor USA og Kina indgår i en stadig mere højspændt rivalisering, har amerikanerne imidlertid trukket deres opbakning til de kinesiske ETIM-påstande.

Den 20. oktober 2020 fjernede USA’s daværende udenrigsminister, Mike Pompeo, således ETIM fra den amerikanske liste over terrorgrupper, da der »ikke har været troværdige bevis for ETIM’s fortsatte eksistens« i mere end et årti, og USA’s udenrigsministerium konstaterede samtidig, at »Kina ofte stempler individer eller grupper som terrorister på basis af deres politiske eller religiøse overbevisning, også selv om de ikke opildner til vold«.

Abu Bakker Qassim har ikke hørt fra sin kone og nu voksne børn hjemme i Xinjiang i snart flere år, han og frygter, at de er røget i en af de mange interneringslejre.

Selv kan han ikke forlade Albanien, da han hidtil er blevet nægtet albansk pas.

»Jeg er bare blevet efterladt her,« siger han. »Mit liv blev ødelagt af både kineserne og amerikanerne.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Børge Jacobsen

Patriot eller terrorist. Helt eller skurk. Succes eller fiasko. Geni eller sindsyg. God eller ond. Gud eller satan. Rund eller flad.

Det er marginaler, betragtninger og stigmatisering som gør den lille forskel.

Hvorfor kan I ikke bare alle sammen være som mig ;-) Så var det hele meget nemmere.

Børge Jacobsen

Magt eller afmagt - Den hører lige med.

Jeg har tidligere kommenteret andre Information artikler med kritik af Kina, med at USA var med til at indfange uighurere i Afghanistan. Og trods at fejlen blev påpeget, var man flere år om at reagere på det og frigive disse. Nu er mit spørgsmål, om Danmark i sin iver på at efterkomme alle amerikanske ønsker, også har udleveret navne og “efterforsket” samme etniske gruppe herhjemme (jeg ved at der findes nogen).

Emil Davidsen, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Om vi tilhører det gode eller det onde er kun noget der kan afgøres historisk, af dem der har ret til at fortælle historien - og det er vinderne. For der er vel ingen på planet Jorden der som udgangspunkt mener at de selv tilhører det onde?

Når det så er sagt, er jeg alligevel glad for at amerikanerne befriede Europa fra nazisterne.

jens christian jacobsen

@ Jacob Nielsen
Uden assistance fra Sovjetunionen var de allieredes landgang aldrig lykkedes. Det er historikere enige om. Selv Eisenhower indrømmede det ved flere lejligheder.
Indsatsen østfra glemmes ofte. Og de 30 mill. døde russere det kostede at binde 28 tyske divisioner, som kunne være sat ind på vestfronten.
Amerikanernes 'sympati' for muslimske uyghurer er anti-kommunisme i ny 'human' forklædning.

Jan Fritsbøger, Torben K L Jensen og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne kommentar

Min kynisme vokser og vokser. Svært at forhindre min sjæl i ikke at gror af det den bider i sig.
Jeg er snart der hvor jeg egentlig for alvor er ligeglad. Har for længst forstået og resigneret over at "vi" er en amerikansk lydstat i al form for udenrigspolitisk sammenhæng og den propaganda vi er blevet spist af med består af halve og kvarte sandheder. Værst af det hele er at det er gået op for mig at medmindre EU får lov at vokse og få sin egen hær m.m. så er mit "valg" låst til at være imellem Kina og USA
og det er desværre stadig USA jeg grædende følger fordi det trods alt desværre stadig er det mindst ringe...

Jan Fritsbøger

jamen lille Jakob det gjorde de jo ikke, ja de deltog i slutfasen af krigen imod nazisterne men det samme gjorde Rusland, og England tillige med alle modsatndsfolk i de besatte lande,
og ja rusland havde en aftale med nazityskland i begyndelsen,
men også USA leverede jo nogen opbakning til nazityskland i form af kontrakter imellem tysk og amerikansk industri som fortsatte efter krigens udbrud,
og både USA og Rusland deltog senere i nedkæmpelsen af det 3 rige,
at vi idag taler om at USA befriede europa, er ganske enkelt USAs version af historien,
lige som det meste af den verdens-historie der er blevet den officielle efterfølgende i vesten netop fordi USA er den dominerende magt
og her i Danmark er historien om Befrielsen måske nem at godtage fordi Danmark var "tvungen" medløber til nazityskland, og fordi det var amerikanerne som kom til Danmark som "befriere".

Jan Fritsbøger

Emil du kunne da også helt fravælge militarismen, og tage afstand til både USA og måske Kina og Rusland, jeg har mere end svært ved at se noget positivt i USAs verdensdominans og deres overaktive udenrigspolitik, når det gælder fred i verden er USA da det mest ringe, og dette gælder også deres forsøg på økonomisk dominans og deres kamp for at indføre markedskapitalisme i hele verden, som jeg ser det kommer der nærmest intet godt fra USA,
jeg håber virkelig ikke at EU får en hær og bliver aktiv deltager i militarismen, og jeg håber at Danmark holder op med at være villig deltager i USAs krige, og i stedet arbejder på fredens sag.

Jan Fritsbøger

Der er altså en sandhed om godt og ondt,
og nej den sandhed defineres ikke af vinderen,
den historie som vinderne fortæller er en forfalskning, en fordrejning af sandheden, som er at krig pr definiton er ondt,
og derfor bor ondskaben i alle de lande som er i stand til og villige til at gå i krig, og den er værst i de lande som planlægger og indleder krigene,
de gode er dem som arbejder for fred med fredelige midler, og de findes heldigvis i alle lande men det er sjældent de har magten,
og de onde er alle dem som accepterer og taler til fordel for militarismens logik, dem som aktivt bakker op om og spreder fjendebilleder, og ser fjender overalt,
dermed være ikke sagt at de er onde med vilje, militarismens propaganda er jo massiv og kan godt gøre ondskab tilsyneladende god,
en anden valid definition er at egoisme er ondt og empati godt, men her vil de onde sikkert protestere.