Nyhedsbrev
Læsetid: 7 min.

Velkommen til EUROPA. Vi er nødt til at diskutere atomkraft – og corona

Nyhedsbrevet EUROPA er nu i luften: Her spørger vi, om Europa er klar til at gå ind i Macrons strålende fremtid og redde klimaet med atomkraft? Og ser på, hvordan forskellige lande tackler pandemien helt forskelligt. Læs første udgave af nyhedsbrevet her
Demonstranter imod coronarestriktioner og krav om vaccinering var på gaden i Østrig denne weekend.

Demonstranter imod coronarestriktioner og krav om vaccinering var på gaden i Østrig denne weekend.

Joe Klamar

Udland
23. november 2021

Denne tekst er en version af Informations nye, ugentlige nyhedsbrev EUROPA. Vil du være have Informations bedste artikler om Europa og korrespondenternes bud på, hvor det splittede kontinent er på vej hen, så tilmeld dig EUROPA her.

Bienvenu·e, willkommen, witamy, welcome og velkommen Informations første udgave af nyhedsbrevet EUROPA!

Hver uge vil Informations tysk-franske korrespondentmotor Mathias Sonne og Tore Keller dele de bedste artikler fra ugen, der gik. EUROPA er din vej gennem vores kontinents sprækker, krinkelkroge og politiske spændinger.

Og lad os så komme i gang.

I denne uge skal det handle om atomkraft i klimaets navn, om migrationskrisen i Belarus, om balladen om euroen – og om Balkankrigens spøgelser. Coronaens hærgen på vores gamle kontinent kommer vi heller ikke udenom.

Atomkraftens renæssance i Europa?

Vi har i lang tid glædet os til at fyre op under EUROPA. Men hvad er lang tid?

Et par måneder? Eller 30.000 år? Det er som bekendt ganske relativt, men netop nu også ganske konkret. For Europa står midt i en beslutning om atomkraft, som vil få følger tusindvis af år ud i fremtiden: Skal vi i klimaets og i den europæiske suverænitets navn regne atomkraft som en grøn energiform, med alt hvad dertil hører af EU-blåstempling og gunstige kapitalstrømme?

Mens tyskerne i løbet af det kommende år helt dropper atomkraft uden nogen plan B, sadler franskmændene om og vil alligevel ikke trappe ned. Faktisk vil Macron have hele Europa til at droppe bekymringerne og lære europæerne at elske atomkraften. For faktum er, at atomkraft er en CO2-fattig energiform i en tid, hvor klimakrisen formentlig er klodens mest presserende problem, og hvor vores behov for elektricitet stiger og stiger.

Vi har talt med klimaministre, der er imod atomkraft. Vi har mødt klimaaktivister, der kæmper for atomkraft. Og vi har lyttet til internationale energi-, miljø- og klimaeksperter, der er rasende uenige i, om atomkraft kan eller bør redde klimaet. For atomkraften er dyr. Den har med et klassisk underspillet Merkel-udtryk en »bekymrende restrisiko«. Problemet med lagring af atomaffald er der ingen rigtig god løsning på. Og de nye generationer af små superkraftværker findes stadig kun på tegnebrættet.

Den debat kan du i de kommende dage følge i vores serie om atomkraft, som vi skød i gang fra Frankrig mandag.

Læs med her, om atomkraften virkelig skal og kan betegnes som grøn energi.

Ugen i Europa

Endnu en coronavinter

Fjerde bølge ruller over Europa – med påfaldende forskellige reaktioner fra den østrigske lockdown og den tyske halvpanik over nervøse polske skuldertræk til en mindst lige så nervøs laissez-faire-holdning i England.

Benelux. Søndag var stemningen spændt til bristepunktet i Bruxelles, da den franske halvdel af dette nyhedsbrevs skribenttandem bevægede sig gennem den indre by, hvor politiets vogne holdt klar til at tage imod demonstranterne. Belgien har fra denne uge nemlig strammet sine coronarestriktioner og udvidet kravet om hjemmearbejde. Med op mod 35.000 demonstranter endte aftenen i den belgiske hovedstad således i omfattende hærværk og alvorlige kampe mellem politi og demonstranter. Lignende billeder kan man se fra det liberale Holland, hvor der nu tre nætter i streg har været voldelige gadeprotester med tåregas, vandkanoner, afbrænding af biler og dusinvis af anholdelser.

Østrig. Også i Østrig er det hede dage for den faldne Sebastian Kurz’ efterfølger, Alexander Schallenberg: Først udstedte hans regering en lockdown for ikkevaccinerede. Derefter lød meldingen, at alle skal i lockdown fra denne uge – og at der den 1. februar 2022 indføres generel COVID-vaccinepligt. Det har fået vaccineraten til at eksplodere i Alpelandet. Men vreden ulmer, og den fik måske kun en foreløbig udladning med titusinder af demonstranter i de østrigske gader i weekenden. Mandag var der dog påfaldende stille i Wien: Kulturinstitutioner, cafeer og restauranter er lukkede. Man må gerne dyrke sport og spadsere udendørs, og skolerne er åbne, men skolepligten er ophævet.

Et kæmpe spørgsmål presser sig på: Kan og vil det østrigske politi tjekke de østrigske borgere i det fornødne omfang? Og kan vaccinetvang (gen-)indføres i et liberalt samfund?

Denne principielle og rasende vigtige debat kan du læse i Kristian Villesens leder om lige her.

Vaccinetal. Med Rumænien i spidsen er den i flere østeuropæiske lande desuden atter helt gal med smittetallene – og med vaccinationsraterne. Men i Vesteuropa er det påfaldende, at de tre tysktalende lande har klart flest ikkevaccinerede. Det har skabt debat: Har de modernitetsforskrækkede tyskere simpelthen læst for meget Rudolf Steiner, eller nærer tyskerne en forståelig skepsis over for staten og myndighederne?

Den debat har vi skrevet om fra Berlin lige her.

Sikkert og vist bliver det: Vi har en europæisk coronavinter foran os med benhård debat – og benhårde protester.

Et hybridt angreb har ændret Europa

Belarus. Som om corona ikke var nok! Europas sidste diktator, Aleksandr Lukasjenko, har med belarusiske turistvisa og spritnye flyruter fra Mellemøsten til Minsk bevidst sat gang i en historisk hovedpine for EU. Uden skyggen af transparens har Polen til mange europæiske regeringslederes lettelse indtil videre løst problemet med en hård grænse og ulovlige pushbacks af håbefulde migranter, der prøver at trodse vinterkulden og komme til Tyskland.

Migranterne er mere blevet et politisk våben end flygtninge i gængs forstand – og stemningen i Europa er åbenlyst ved at dreje sig endnu mere i retning af et Fort Europa. Selv i EU-Kommissionen er der nye toner. Men hvor konflikten i Belarus oplever en langsom nedtrapning, har Rusland og Putin opmarcheret en større hær tæt på den ukrainske grænse. Også her tyder tyder det meste på, at det øger EU’s bevægelse hen imod mere »realpolitik«, som oprustningsspiraler gerne kaldes i disse vaklende tider.

Læs mere om Putins foruroligende øvelser og bevægelser lige her.

Og om den seneste udvikling i Belarus her.

Mere inflation, mere gæld, mindre panik

Inflation. Det nære sælger bedre end det fjerne. Og mennesker sælger bedre end historier om systemer. Derfor hopper mange læsere af vognen, når ord som ’Bruxelles’, ’traktat’ og ’retsstat’ dukker op i en tekst (tjek selv efter ved at sige dem højt – eventuelt efterfulgt af sjovere ord som ’dildo’, ’raserianfald’ og ’nabo’).

Ikke desto mindre blev en af ugens mest læste tekster i Information en historie om, hvad pokker Den Europæiske Centralbank skal gøre, nu hvor den amerikanske fætter, Fed, forbereder amerikanerne på, at hjælpepakkerne og nulrenterne snart er fortid. Midt i en tid med intet mindre end seks procents inflation i USA!

Også her er eksperterne – og ofte også syd- og nordeuropæerne – rygende uenige om, hvad Europa bør gøre. Ro på med den der inflation, siger de fleste økonomer.

Men de indrømmer mellem linjerne, at den gamle økonomi er død.

Balkankrigens spøgelser

Bosnien. I krisen på grænsen til Belarus er der overraskende enighed blandt EU27 om både Polens linje og sanktionerne over for Lukasjenko. I Bosnien er splittelsen derimod en tragisk realitet, og nu truer etniske spændinger atter med at vække Balkankrigens spøgelser til live. Det er sydeuropakorrespondent Martin Gøttske taget til Bosnien for at undersøge: Første artikel i serien kan læses i tirsdagens Information:

»Hvordan kan vi leve sammen, hvis de vil genoprette den hær, der begik folkemord på os?«

Det læser vi

Som korrespondenter har vi næsen i lidt af hvert. Hver uge vil vi i Nyhedsbrevet Europa derfor dele links og tips ud af nogle af de bedste læseoplevelser, vi er faldet over i den forgangne uge.

I Frankrig handler det om bold. For landet har fået et alvorligt hooliganproblem i den fornemmeste liga, Ligue 1, som har trukket flere overskrifter end Lionel Messis ankomst til Paris. Søndag gik det atter galt, da Olympique Lyon og Olympique Marseille tørnede sammen. Marseilles Dimitri Payet fik en flaske kastet i nakken, og kampen blev fløjtet af før tid. Nu pågår en heftig debat om, hvem der har ansvaret. Den franske sportsminister Roxana Maracineanu siger direkte, at søndagens hændelser er dråben, der får bægeret til at flyde over, og at der nu sættes alvorlige spørgsmålstegn ved fransk fodbolds fremtid. Læs mere hos Le Monde her.

Ægteparret Özlem Türegi og Ugur Sahin er stadig på millioner af tyskeres læber denne vinter – og den vaccine, som de har udviklet med det engang undselige firma BioNTech, prikkes i millioner af skuldre i disse tider. Det har udviklet sig til en vigtig økonomisk faktor i Tyskland. Og det har givet det tysk-tyrkiske ægtepar bag vaccinen noget nær heltestatus. Den ufattelige historie kan man nu læse i en rasende spændende og relativt ukritisk udgave i bogen Projekt Lightspeed af Financial Times’ tysklandskorrespondent Joe Miller. Bogen kan købes her. Men mon ikke, der kommer en artikel om den i Information inden alt for længe?

Men hvad ville europæeren Georg Brandes sige i dag?

Før vi siger à bientôt og auf Wiedersehen, er vi nødt til at juble over, at Informations bogtillæg her i november fejrer 150-året for Georg Brandes’ skandaleombruste forelæsningsrække Hovedstrømninger i det 19nde Aarhundredes Litteratur. Vores egen litteraturredaktør Peter Nielsen har tænkt længe og skrevet præcist om, hvordan Brandes’ frihedskamp kan bruges i samfundsanalyser i dag. Jamen, øh, Brandes var da dansk(!), vil nogen måske sige. Well … om nogen var han først og fremmest: europæer.

Læs artiklerne i serien om Brandes lige her.

På gensyn i Europa

Vi glæder os allerede til næste uge, hvor vi atter kan skrive EUROPA, som fremover vil komme skiftevis fra Berlin og Paris.

Indtil da: Hav en fantastisk uge!

Mathias Sonne, Berlin og Tore Keller, Paris

 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvem er det på Imformerens redaktion, som er gået helt i resonans over atomkraftens lyksageligheder?

Til rette vedkommende: Det kan ikke lade sig gøre at fikse klimaet med kernekraft. Hvorfor ikke? Fordi vi ikke har uran eller thorium nok. Hvis vi gik 100% over til atomkraft ville uran reserven holde under 10 år.

Jamen, hører jeg nogen sige, vi skal ikke satse 100%, kun måske 50%. Ja så holder reserven dobbelt så længe (stadig under 20 år), og så skal vi alligevel finde et alternativ til kernekraft.

Det er en utopi, og det er spild af tid at blive ved med at tro på en illusion.

https://phys.org/news/2011-05-nuclear-power-world-energy.html

Man kan også selv lave beregningen. Det er ikke så svært, og HVER gang man i disse år hører nogen foreslå diverse snuptagsløsninger, bør man starte med at stille sig selv (og andre) spørgsmålet:

Hvad kræver en given løsning af ressourcer? Har vi de ressourcer der kræves i passende mængder? Hvad er passende mængder?

Løsningen på vores fremtidige energiproblem er energi fra Solen. Den er der rigeligt af, men den er besværlig. Både at "høste" og "opbevare". Det bliver ikke nemt, men mere sikkert er det at det ikke bliver kernekraft.

Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Torben Arendal, Kim Houmøller, Kirstine Knudsen, Palle Jensen og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

Ja og i Japan hælder man stadig tonsvis af radioaktivt spildevand ud i havet...
og de planlægger at gøre det i årtier endnu - så nej tak til flere chancer med vores klode og vores overlevelse...

Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Morten Balling, det er ikke korrekt, det du skriver om mængderne af brændsel. Det kan godt være at man siger "kendte reserver" men man stopper jo med at lede når der ikke er efterspørgsel.

Der er masser af uran både i jordskorpen og i havene.

Hvis vi kan gemme solenergi billigt nok, kan det da være at det er tilstrækkeligt, men der er vi pt ikke.

Mvh
Thomas

@Thomas Koch

Læs det link jeg gav tidligere til phys.org. Der folklares alle "udfordringerne". Også det med at udvinde uran af havvand.

Dit perspektiv flugter med økonomernes. Jeg er absolut ikke blind overfor deres argumenter, men de ligger som de har redt, og de har samtidig redt op til alle os andre. Jeg er også helt enig med dem i at vækst har givet os bedre levestandard, både gennemsnit og median.

Det er imidlertid et massivt overforbrug af begrænsede reserver, for at skabe nytteværdi her og nu. I økonomien kalder man ressourcer for råstoffer, men man glemmer at se på de "begrænsede råstoffer". Et eksempel er litium. Det findes der også store mængder af i havvand, men det er dyrt at udvinde. I stedet udvinder man litium fra "miner", der hvor det er koncentreret og hvor udvinding derfor er billigere. Det er også billigere at købe udvunden litium, så der er ikke Profit & Bonus i at genbruge det (endnu).

Pt. har vi en rentabel udvindbar litium reserve på under 3 kg litium pr. verdensborger. Det kan man ikke lave mange el-biler af og litium skal bruges overalt i en elektrificeret verden, som ikke bygger på hypotetisk scifi, ala de flyvende biler de kulørte blade beskrev i 1950'erne. Så blev det år 2000 uden de lovede flyvende biler, og nu skriver vi 2021. Hvor er min jetpack? :(

Litium er blot et af mange grundstoffer vi begynder at mangle. Det mest presserende grundstof er sandsynligvis fosfor, men kobolt, kobber, neodyn og sågar stål/jern (mfl.) kan blive grundstoffer vi kommer til at mangle alvorligt.

Økonomerne overser fysikken. Nærmere bestemt Termodynamikkens 2. Lov. Den siger bla. at hvis man vil udvinde uran eller litium af havvand, så kræver det store mængder energi, den vi prøver at skaffe os mere af. Set med fysikkens briller er det dårligt købmandskab.

Den mest åbenlyst problematiske ressource er olie. Uden den ville stort set alting gå i stå, og vi har ikke nogen gennemregnet plan, eller et mål for, hvordan vi finder et alternativ globalt. Samtidig siger en simpel logistik funktion at udvinding af enhver begrænset ressource peaker, oftest ca. når halvdelen af reserven er brugt (størst hældning på logistik kurven). Vi har nu brugt halvdelen af olien, og tro mig, vi har kigget overalt efter nye forekomster. Alligevel er antallet af nye fund dalet som logistik funktionen beskriver.

Det problem kan man ikke betale sig ud af med penge, lige meget hvor hurtigt man lader seddelpressen køre. Dét er også et problem for os alle, for uden vækst så kollapser det finansielle globale system. Det ville mildest talt "sænke levestandarden". Hverken 1929 eller 2008 var egentlige kollaps. Et kollaps i dag ville udrydde finansverdenen på meget få dage. Så er der bytteøkonomi, til vi får etableret noget bedre. Det kan ikke lade sig gøre med 8 milliarder mennesker.

Det er et Catch-22, og dybest set kan vi alle kun klandre os selv, eller vi kan "lære at leve med det", så længe det varer. Ellers skal der virkelig laves om på systemet, og det er ikke noget man bare gør. Et eksempel på hvor svær omstillingen er, er det manglende tempo den foregår i.

Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Lillian Larsen, Torben Arendal og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

@Morten Balling, fysikeren du refererer til har ikke speciale i kernekraft. Hvorfor spørger du ikke også din lokale købmand?

Han omtaler konventionelle reaktorer og siger så at kendte reserver kun holder 80 år.

Man leder ikke efter uran med mindre der er efterspørgsel. Det er så fundamentalt. Derudover udnytter konventionelle reaktorer kun 3% af brændslet, dvs der er plads til forbedring.

Mvh
Thomas

@Thomas Koch

Ja, du kan vælge at fokusere på titler. Jeg er heller ikke atomfysiker. Du kan også vælge at forholde dig til emnet. Det gør du ikke rigtigt, når du blot fejer det til side med: "Man leder ikke efter uran med mindre der er efterspørgsel. Det er så fundamentalt.".

Helt fundamentalt er at en stor del af de ressourcer vi bruger er begrænsede. Når man bruger dem, så er der mindre tilbage. Det er der nogen som vælger at ignorere. De argumenterer ofte, at hvis blot prisen stiger, så finder vi noget mere. Den logistik kurve jeg nævner ovenfor, forklarer nøjagtigt det fænomen, men det ændrer ikke på at reserven har en given begrænset størrelse. Det medfører blot et såkaldt Seneca skift af kurven, så peaket indtræffer en anelse senere. Konsekvensen er blot at når først peaket nåes, går det hurtigere nedad på den anden side.

https://en.wikipedia.org/wiki/Seneca_effect

https://www.researchgate.net/publication/321502158_The_Seneca_Effect_Why...

Jeg har efterhånden beskæftiget mig en del med Peak Teori. Den kaldes ofte "kontroversiel", på samme måde som man påstod at "menneskeskabt global ophedning" var kontroversiel. Det er en såkaldt afledningsmanøvre. Der er intet kontroversielt ved peak teori, med mindre man tror på mirakler, og dem findes der ingen af i den virkelighed vi er en del af.

Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar

@Morten Balling, nu var det dig der bragte kilden på banen. Jeg har blot påpeget hvad jeg mener er oplagte fejl i argumentationen.

Det er trivielt at vi bor på en planet med endelige ressourcer og intet dermed varer evigt.

Uran og kernekraft skal heller ikke vare evigt. Nogle hundrede år er rigeligt.

Mvh
Thomas

@Thomas Koch

Ja men det var ikke mig, der gik efter manden i stedet for bolden.

Hvad med en kilde på at uran kan vare "Nogle hundrede år"?

@Morten Balling, puha så skal man til at Google igen.

https://world-nuclear.org/information-library/nuclear-fuel-cycle/uranium...

Den her er udmærket. Den forklarer bla at efterspørgslen på en vare styrer udbudet. Der står lidt nede, at ved 260$/kg uran, der anslås der at være 8 mio tons uran til rådighed for udvinding.

Derudover kan jeg anbefale appendix 2. Her gennemhulles det her "limits to growth" ævl mv.

Mvh
Thomas

Kim Folke Knudsen

@COVID19 DK

Danmark er nu nation nr. 34 hvad angår tilvæksten i det daglige antal smittede sammenholdt med indbyggerantallet.

Det er helt tydeligt, at der bag CORONA APPS og alverdens test diskussioner i nul restriktionslandet DK nu satses bevidst på at opnå " Naturlig Immunitet " ved de åbne døres politik og ved at store dele af befolkningen nu har været smittet er smittet eller bliver smittet med COVID19. Omkring 7% af indbyggerantallet har nu været smittet 1 eller flere gange med COVID19. Formodningen må være, at der opnås en gradvist tiltagende immunitet som består af naturlig immunitet efter sygdom og vaccinations programmets tilførte immunitet.

DK ligger helt i spidsen i daglig smittestigning i de nordiske lande og har for længst overhalet Sverige men nu med det bedre udgangspunkt, at vi har en stor mængde vaccineret sammenlignet med scenarium for 1 år siden.

Det ville klæde politikerne at tale lidt mere ærligt om det der skinner igennem strategien med at opnå naturlig immunitet ved smittespredning til den del af befolkningen som ikke forventes at blive alvorligt syge af COVID19.

Indtil videre er strategien ikke løbet af sporet for hver uge ses, at dødeligheden målt som antal døde akkumuleret som følge af COVID19 sat i forhold til indbygger antallet at den falder støt og sikkert. Det er nu samlet set ( hele pandemi forløbet ) omkring cirka 6 ud af 1.000 smittede som afgår ved døden med COVID19 diagnose. Det bemærkes hertil at der ud af tallene ikke kan aflæses, hvor mange af disse dødsfald som er udløst af flere sygdomsdiagnoser, som den pågældende person har haft.

Den mest ærlige af politikerne i denne her debat er, hvad jeg har hørt Liselott Blixt DF, der i September måned sagde vi skal lære at leve med COVID19. Vi kan ikke isoleret gennem restriktioner og vaccinationer få pandemien til at forsvinde på kort sigt.

Den store Gamechanger i denne åbne dør strategi i Danmark er, kommer antallet af indlæggelser til at vælte strategien ved at sygehusene bliver overbelastet.

Her ser det ud som om # Rammestyringen# af den nationale pandemi skal ske ved anvendelse af CORONA PAS og ved opskaleret brug af test såvel lyntest som PCR test. # Rammestyringen # kan således få toppene af smitteudbruddene og stigningen til at flade ud, hvis ønsket og belastningen af sygehusene herved styres.

eller Gamechanger nr. 2 Virus udvikler en variant som er mere farlig end den nuværende delta variant. Denne Gamechanger nr. 2 anser jeg for langt mindre sandsynlig.

De hidtidige varianter har udviklet sig efter evnen til at formere sig fra menneske til menneske men isoleret set er de ikke mere farlige end den oprindelige SARS2/COVID19.

Men indtil videre set i det store forløb- det kører efter planen vaccinationer og dernæst tilskud af " Naturlig immunitet " ved forøget smittespredning blandt en del af befolkningen der ikke antages at blive alvorligt syge af COVID19

Vaccinationens betydning kan ikke understreges tydeligt nok. En vaccineret der smittes har meget ringere sandsynlighed for at udvikle et alvorligt COVID19 forløb. I de tilfælde jeg har hørt om, har der nærmest været tale om noget som kunne minde om en blanding af en forkølelse og en let influenza. Ja jeg hælder faktisk til den teori at vi er betydeligt flere som i mere eller mindre grad har været syge uden at vi nærmest ikke har bemærket det.

En vaccineret person overfører heller ikke så meget smitte til andre personer og bliver dermed en mindre risiko end for andre mennesker end den tilsvarende ikke vaccineret person.

Det bliver spændende at se, hvornår smittekurverne bøjer af og immunitetsniveauerne bliver så høje at pandemien langsomt og støt klinger af.

VH
KFK

@Thomas Koch

Fra dit link:

Verdens uran reserve er 6.1 MT. De 400 GW kernekraft leverer på verdensplan kræver små 70.000 ton om året. Selv World Nuclear Association kan regne sig frem til at med det nuværende forbrug divideret op i reserven, så vil der på den måde være uran til 90 år:

"The world's present measured resources of uranium (6.1 Mt) in the cost category less than three times present spot prices and used only in conventional reactors, are enough to last for about 90 years."

Det er baseret på at de eksisterende værker leverer 400 GW eller ca. 2% af det globale energibehov. Hvis man ville bygge bare 10 gange så mange værker som i dag, så ville det stadig kun svare til 20% af det nuværende globale energiforbrug, og så ville reserven holde 9 år iflg. WNA.

WNA: "World Nuclear Association is the international organization that promotes nuclear power and supports the companies that comprise the global nuclear industry."

Kan du huske noget med at olieindustrien i mange år dækkede lidt over det med den globale ophedning? Hvorfor gjorde de mon det, når de vidste bedre?

Limits to Growth er ikke noget "hippie pjat" sådan som du bilder dig selv ind. For nylig lagde bla. KPMG navn til en undersøgelse som viste, at siden 1970'erne har det scenarie Rom Klubben kaldte BAU (business as usual) vist sig at passe skræmmende godt med de sidste 50 års data. Bau scenariet er det hvor en stor del af Verdens befolkning dør af sult om 10-30 år.

https://advisory.kpmg.us/articles/2021/limits-to-growth.html

Enten taler du mod bedre vidende, eller også trænger du til at vågne alvorligt op. Du kan også vælge at være ligeglad. Det er en valid holdning, men tidshorisonten taget i betragtning er det en dum holdning.

OK, Læs lige: "Hvad sker der med atomkraft?

https://www.fysik.dtu.dk/om-dtu-fysik/nyheder/Nyhed?id=%7BCF61A658-0994-...

Nu er vi ude i en erfaren, dansk forsker der giver et afbalanceret bud på atom-kraften her og nu.