I weekenden var 100.000 på gaden i Glasgow. Denne uge skal verdens ledere genskabe klimahåbet

Lørdag demonstrerede hundredtusinder verden rundt for at få forhandlerne på COP26 til at tage ansvar. Foreløbig er klimatopmødet præget af frivillige klimainitiativer uden for selve COP-processen. Men mandag overtager ministrene forhandlingerne fra embedsmændene, og så begynder de hårde armlægninger om klodens fremtid
Demonstranter til søndagens klimamarch i Glasgow.

Demonstranter til søndagens klimamarch i Glasgow.

Yves Herman

Udland
8. november 2021

Søndag før uge to plejer at markere stilhed før storm på de tilbagevendende COP-møder i FN’s never ending tour frem mod beskyttelsen mod de »farlige menneskeskabte klimaændringer«, som verdens lande helt tilbage i 1992 lovede hinanden at præstere.

Og søndag var der stort set lukket ned på messecentret Scottish Event Campus ved bredden af River Clyde i Glasgow, med hvile- og tænkepause for de mange tusind forhandlere, embedsmænd og rådgivere, der deltager i COP26. De har arbejdet intenst den første uge og overlader mandag morgen forhandlingerne til deres respektive ministre.

Det er ifølge rutinerne her, de store dramaer mellem i- og u-lande, mellem Kina og USA og langs andre frontlinjer, plejer at eskalere. Men dette klimamøde i Glasgow er anderledes. Det er, som om dramaet i de lukkede rum om substans og sprog i forhandlingsteksterne er mærkbart neddæmpet og fokus i stedet flyttet ud i det åbne, hvor en strøm af frivillige aftaler mellem coalitions of the willing er det, der skaber opmærksomhed. Aftaler mellem villige landegrupper om beskyttelse af skove, reduktion af metanudledninger, stop for kulfinansiering …

»I Glasgow er det en kæmpe pærevælling af initiativer. Det britiske formandskab har fra starten haft fokus på at sikre udspil og aftaler uden om COP-sporet, fordi man ikke venter at nå store forhandlingsresultater her – man må have noget andet at vise frem,« siger en dreven international deltager til Information.

I de lukkede rum beskrives atmosfæren foreløbig som »ret god« og »konstruktiv«. Alle ved dog, at den kommende uge vil byde på konfrontationer – på grund af reelle uenigheder om klimabistand og ambitionsniveau for nationale klimamål – og på grund af diverse regeringers behov for at træde i karakter i forhold til hjemmepublikummet.

Hvad forhandlerne foreløbig ikke har præsteret i form af drama, er til gengæld blevet leveret af klimaaktivister, borgere, forskere og andre i Glasgow og rundt omkring i verden

En dag af protest

I Glasgow var ifølge arrangørerne op mod 100.000 på gaden. De samledes i Kelvingrove Park i den vestlige del af byen, hvor de fordelte sig i blokke – de unge fra Fridays For Future, de ældre fra de skotske fagforeninger, de oprindelige folk, de lokale borgere og alle de andre, som fra parken gik gennem Glasgows gader.

En af dem var 16-årige Charlotte Coekin, rejst til byen med sin far og nu placeret med et skilt midt i folkemængden. ’Sea levels rise – so do we!’ stod der. Og på bagsiden af skiltet: ’Stop med at snakke. Start med at handle’.

»Selv her på COP26 kommer folk med løfter, men vi ved ikke, om de holder dem. De taler om fremtiden, men vi er nødt til at gøre noget nu. Hvad med at komme i gang,« sagde Charlotte Coekin til Informations udsendte.

Blandt aktiviteterne i Glasgow var også en gruppe forskeres blokade af broen over King George V Bridge i byens centrum.

»Som forskere med dyb indsigt i den krise, vi står i, har vi en moralsk forpligtelse til at handle,« sagde biolog Charles Gardner, Durrell Institute of Conservation and Ecology, en af forskerne, der har etableret sig i en egen aktivistgruppe Scientists Rebellion.

»Denne COP har fejlet, sådan som de 25 forudgående COP’er har fejlet, og vi kan ikke længere forlade os på, at vore ledere redder os,« sagde han lørdag til den skotske avis The Herald.

Aktionen sluttede med politiets arrestation af omkring en snes forskere.

Samtidig meldte en forskergruppe fra en forskningsstation i Antarktis sig på Facebook og twitter med budskabet om, at de nu også melder sig i aktivisternes rækker.

»Vi er en gruppe på 21 forskere i Antarktis, som er stærkt bekymrede over klimaændringerne. Derfor har vi startet vores gruppe, XR Antarctica,« skriver de.

Parallelt med den store demonstration i Glasgow demonstrerede mennesker i en lang række byer i Storbritannien og andre steder i verden, herunder i Danmark med Folkets Klimamarch annonceret i 25 byer. I København gik tusinder fra Islands Brygge til Christiansborg Slotsplads, hvor råbene blandt lød: ’Hvad vil vi ha’? Håb!’

Der var både skilte med »klimaangst« og »vi kan godt« til klimademonstrationen i København lørdag.

Der var både skilte med »klimaangst« og »vi kan godt« til klimademonstrationen i København lørdag.

Ewa Godd

Inde i konferencecentret havde den 21-årige australske klimaaktivist Clover Hogan fredag fortalt, hvordan de unge føler sig lukket uden for indflydelse – helt bogstaveligt også på COP26, hvor adgangen for ngo’er og aktivister er yderst restriktiv. Hendes organisation, Force of Nature, har bidraget til en international undersøgelse af klimaangst blandt 10.000 unge i ti lande.

»56 procent af disse unge erklærede, at de følte, at deres fremtid er dødsdømt,« sagde Clover Hogan.

John Kerry: En stemning af alvor

Ministre og andre forhandlere fra alverdens lande har nu den kommende uge til at træffe beslutninger og sende signaler, der kan genskabe håbet.

Den amerikanske regerings erfarne klimaudsending og forhandler, John Kerry, der har fulgt klimasagen siden slutningen af 1980’erne, gjorde fredag på et pressemøde, hvad kan kunne for at presse på og skabe håb.

»Jeg, som har deltaget i mange COP’er, siger jer, at der her er en stærkere følelse af alvor, et stærkere fokus,« sagde han.

»Jeg har aldrig før i løbet af de første dage af nogen COP, jeg har deltaget i, opregnet så mange initiativer og så mange virkelige penge blive lagt på bordet, selv om der er visse legitime spørgsmål knyttet til nogle af beløbene – det er jeg klar over.«

Han sigtede til enkeltlandes meldinger på COP26 om at yde ekstra milliarder i klimabistand til u-lande.

John Kerry henviste også til over 100 landes frivillige aftale om at stoppe afskovningen inden 2030, den tilsvarende aftale blandt 100 lande om at reducere udledningerne af den kraftige drivhusgas metan fra blandt andet olie- og gasfelter, kulminer og affaldsdepoter med 30 procent i 2030, 40 landes beslutninger om at afvikle deres nationale kulforbrug samt 20 landes meddelelse om ikke længere at ville finansiere andres fossile energiprojekter.

Dertil budskabet fra en alliance af 450 banker, pensionskasser og andre finansvirksomheder om inden 2050 at sikre, at deres enorme investeringsporteføljer lever op til Parismålet om CO2-neutralitet.

Men det hele er frivilligt, og ikke alle vigtige aktører er med. Hverken Kina eller USA er for eksempel blandt landene, der lover at afvikle kul, og kullande som Polen og Indonesien har straks taget forbehold, ligesom Indonesien med store regnskovsarealer ømmer sig over skovaftalen.

»Mange af løfterne lyder på overfladen fine, men de er sparsomme på detaljer med mål, der ligger langt ude i fremtiden, og der er ikke meget om, hvordan de skal holdes ansvarlige,« siger Mary Church, kampagneleder hos Friends of the Earth Skotland.

»Vi har registreret mange fine ord og velpolerede taler fra verdens ledere, men denne uges meldinger og løfter må ikke bortlede opmærksomheden fra de faktisk forhandlinger, der skal levere udledningsreduktioner og støtte til lande og befolkninger i klimakrisens frontline.«

Skelsættende øjeblik

Så trods det britiske COP-formandskab ihærdige indsats gennem måneder og på tværs af lande for at sikre nye initiativer og frivillige aftaler, der peger fremad, er fokus nu på de forestående kontante forhandlinger inden for Parisaftalens rammer.

Det handler om:

  • hvordan processen mod mere ambitiøse nationale klimamål, der faktisk lever op til aftalens temperaturmål, kan accelereres.
  • hvor stor en klimabistand i-landene kan forpligtes til at yde u-landene de kommende år.
  • hvordan u-landene skal sikres erstatning for de faktisk klimaskader, de nu oplever, og som er påført dem af i-landenes historiske forbrug af fossil energi.
  • hvordan man skal sikre et globalt system for handel med CO2-udledninger, der er sikret mod dobbelttælling, svindel og udnyttelse af u-lande.

På sit pressemøde gjorde John Kerry en pointe ud af at forventningsafstemme før uge to af COP26, blandt andt hvad angår de nationale klimamål, i jargonen kaldet NDC’er.

»NDC’erne er ikke hele historien, folkens,« påpegede han og understregede betydningen af alle de frivillige initiativer og aftaler.

For selv om der under Glasgow-mødet er indløbet flere nye klimamål fra enkeltlande, er faktum stadig, at det er for lidt til at »holde 1,5 graders målet i live«, den erklærede britiske ambition på mødet.

Det Internationale Energiagentur, IEA, sagde torsdag, at hvis alle lande til fulde og til tiden realiserer samtlige de klimamål, der nu er annonceret, så er det faktisk muligt at holde temperaturstigningen i år 2100 på 1,8 grader, det vil sige omkring det øvre mål i Parisaftalen, der siger »et godt stykke under to grader«.

»Dette er et skelsættende øjeblik,« sagde IEA’s direktør, Fatih Birol.

Overdreven optimisme

Andre har imidlertid prompte advaret mod overdreven optimisme.

»Fatih, jeg har hørt dine tal, men baseret på de NDC’er, der er indleveret (officielt til FN, red.), er verden på kurs mod 2,7 grader, en katastrofal kurs. Derfor er vi langt fra at holde Parisaftalens 1,5 graders mål i live,« sagde FN’s vicegeneralsekretær for klima, Selwin Hart, kort efter IEA’s melding på klimamødet.

Nye data fra The Global Carbon Project, offentliggjort i Glasgow, fortæller, at de globale CO2-udledninger i år ventes at stige med hele 4,9 procent efter et etårigt fald under pandemien sidste år. Meldingen bekræfter det historiske billede gennem mere end 50 år: Udledningerne er udelukkende faldet kortvarigt under kriser, hvor væksten i verdensøkonomien er gået i stå.

I den kommende uge får Danmarks klimaminister, Dan Jørgensen, og hans ministerkollega fra Grenada, Simon Stiell, en nøglerolle som dem, der er udpeget af FN til at bane vej for ambitiøse meldinger om NDC’erne fra COP26.

Det er formelt først i 2025, at der ifølge Parisaftalen skal træffes fælles beslutning om skærpelse af målene, men mange u-lande samt lande som Frankrig, Tyskland og Danmark presser på for at få strammet tidsplanen. Dan Jørgensens udfordring er at bane vej for formuleringer i Glasgow-mødets sluttekst, der peger den vej. Det kunne være en sætning om at ’genbesøge’ NDC’erne ved hvert af de kommende COP-møder, men det skal være på en måde, der ikke har karakter af at åbne Parisaftalen, for så bryder det helt store slagsmål ud.

Af betydning for Dan Jørgensens muligheder er blandt andet, om EU træder i karakter – foreløbig siges EU at glimre ved en meget lavere profil i forhandlingerne end tidligere i den lange COP-proces.

Hvor er Kina – og EU?

Også Kina har forholdt sig foruroligende passiv under klimamødets første forhandlingsuge med præsident Xi Jinping, der udeblev fra åbningen, og med en kinesiske forhandlingsdelegation, der er mærkbart mindre end normalt. Så der råder blandt forhandlere mærkbar usikkerhed om, hvad Kina egentlig vil eller ikke vil i Glasgow.

Den delikate balance er, at Kina kun – hvis overhovedet – vil gå med til skærpede formuleringer om NDC’erne, hvis USA og de rige lande rykker sig markant, når det gælder klimabistand til u-landene – og vice versa.

Kravet fra u-landene, når det gælder klimabistanden, er blandt andet klare forpligtelser fra i-landene til fra 2025 at levere markant mere end de 100 milliarder dollar årligt, som skulle være leveret fra 2020, men endnu ikke er nået. Samt et krav om, at i hvert fald halvdelen af bistanden går målrettet til klimatilpasning og -beskyttelse i u-landene, såkaldt ’adaptation’. Den forhandlingstekst, der ved ugens start ligger på bordet, har nærmest karakter af en lang ønskeliste, forlyder det.

Når det gælder erstatning til u-lande for de skader, de allerede har lidt på grund af blandt andet ekstreme vejrfænomener, er u-landenes krav, at der ydes økonomisk støtte ud over det, der indgår i forhandlingerne om klimabistanden. Det synes der foreløbig ikke at være accept af fra i-landenes side.

Når det gælder den besværlige Artikel 6 om handel med CO2-udledninger, der har hjemsøgt COP-processen siden Paris, er meldingen til gengæld, at der er gjort mærkbare fremskridt, om end tekstudkast på bordet stadig rummer flere hundrede ’kantede parenteser’, det vil sige uenigheder om formuleringer.

Hvordan det hele lander på fredag – eller lørdag, hvis mødet som sædvanlig går over tid – afhænger nok af presset udefra, men især af villigheden hos de store aktører til at nå resultater. Joe Bidens folk i Glasgow er nu noget bedre stillet med demokraternes godkendelse af præsidentens social- og klimapakke – til gengæld vides meget lidt om kinesernes tanker og ambitioner. Og EU er, siger iagttagere, handlingslammet af de indre spændinger om klimapolitikken med blandt andet Polen som bremseklods.

Til gengæld er meldingen fra mange sider, at det britiske formandskab med COP-mødevært Alok Sharma i spidsen har formået at opretholde en konstruktiv dialog mellem parterne – et vigtigt resultat, før armlægningerne for alvor begynder.

Mest modstand har Sharma og den britiske regering mødt fra aktivisterne, som både føler sig svigtet på substansen og holdt ude af rummene, hvor deres fremtid bestemmes.

»Jeg forstår og anerkender fuldstændig frustrationen og vreden, som jeg bestemt har set og hørt fra de unge. Jeg synes, det er rigtigt, når de siger, at de ser lande og politiske ledere afgive løfter, men det, de vil have, er leverede resultater. Dette er COP’en, hvor vi må se resultater blive leveret,« sagde Alok Sharma ved et pressemøde lørdag.

COP26 i Glasgow

I disse uger samles statsledere og embedsmænd fra hele verden til FN’s årlige klimakonference for at forhandle om, hvordan de i fællesskab løser klimaproblemet. Nogle lande skal have hjælp, mens andre skal presses. Fra den 31. oktober til den 12. november følger Information forhandlingerne om de store beslutninger og små detaljer, som skal gøre det muligt at nå målet i Parisaftalen.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Fy Gert Romme!!!

Du skader "klimahåbet".

@Gert Romme

Jeg er helt enig. Siden Cop-15 i 2009 er den globale udledning af CO2 gået én vej og det er op, hvis man ser bort fra 2020 hvor Verden var ramt af pandemien. "Action speak louder than words", som man siger i udlandet.

Jeg læste bare at Chefredaktøren på Information "får sin hyre for at finde opturen selv de sorteste steder", og så er det jo ret problematisk med sådan nogen som dig og mig, der opfordrer til at være realistiske.

https://www.information.dk/kultur/2021/11/podcast-rune-lykkeberg-optur-c...

Med os, ikke mod os.

Børge Jacobsen

Den menneskeskabte CO2 udledning er kun en del af problemmet. Måske endog kun den mindste. For igennem de sidste 100 år er over 2/3 af verdens skove og naturområder blevet kultiveret af mennesket til landbrugsjord, plantager, infrastuktur og bebyggelse. Enorme skov og naturområder, som løbende har genetableret og vedligeholdt balancen i atmosfæren, som overhovedet gør liv på Jorden mulig. Over 2/3 af den motor er for længst væk.

Måske den største skade af dem alle mennesket har påført Jorden.

Om vi så spare nok så meget på drivhusgasudledningen vil det hjælpe nul, hvis ikke naturens skove bliver genetableret. Men det kan ikke lade sig gøre, da områderne skal bruges til at brødfører en stadig stigende befolkning på snart 8.000.000.000 i 2021. I 1980 var der kun 4.000.000.000. i 2050 vil vi være 11.000.000.000.

Thjaaa. Men vi er da nød til at forsøge.

Børge Jacobsen

Vil du gøre noget for klimaet? Så lad være med at få børn. Det bidrager betydeligt mere end at blive vegetar.

2030, 2040, 2050 er for sent. Det ved de unge, det ved de fleste.