Et år efter stormen på kongresbygningen: Undersøgelse peger på flere spor til Trump

Var flere tusind demonstranters stormangreb på kongresbygningen i Washington, D.C. den 6. januar 2021 et antidemokratisk kupforsøg organiseret af præsident Donald Trump og højreekstremistiske loyalister?

Eller var demonstranterne dårlige tabere og frustrerede klovne, som naivt troede, de kunne stoppe Kongressens godkendelse af Joe Biden som præsidentvalgets sejrherre ved at lave et spektakel ud af proceduren?

Disse to spørgsmål har et undersøgelsesudvalg i Repræsentanternes Hus været i gang med at besvare siden i sommer. Udvalget består af syv demokrater og to republikanere. De råder over en stab på 40 efterforskere og medarbejdere. Indtil videre har de afhørt 300 vidner og fået adgang til 30.000 sider dokumentation.

Efter planen skal udvalget offentliggøre en rapport inden midtvejsvalget i november 2022, hvor demokraterne risikerer at miste deres flertal. Hvis republikanerne vinder, forventes de at stoppe undersøgelsen.

I betragtning af stormangrebets karakter og muligheden for, at den siddende præsident var direkte involveret i et kupforsøg, er nedsættelsen af et relativt lille udvalg til at undersøge forløbet og drage nogle konklusioner et overraskende beskedent initiativ. 

Men det skyldes, at republikanerne modsatte sig dannelsen af en bred tværpolitisk kommission i Senatet udformet efter samme princip som en senatskommission, der brugte flere år på at undersøge terrorangrebet på USA 11/9 2001. Kongresudvalget til undersøgelse af 6. januar er i teorien tværpolitisk, men kun fordi to Trump-kritiske republikanere medvirker. Næsten alle republikanske medlemmer af Repræsentanternes Hus stemte imod en undersøgelse.

Ud over et politisk svagt undersøgelsesudvalg har præsident Biden og Justitsministeriet gjort for lidt for at tage et opgør med Trump og hans kampfæller, mener den erfarne USA-iagttager Financial Times’ redaktør Edward Luce.

»Demokraterne tror, at de demokratiske institutioner er solide nok til at modstå et nyt 6. januar, men det er en fejltagelse,« skrev han for nylig.

Men Luce advarer: »I andre demokratier er præsidenter, hvis brøde var af langt mindre alvorlig karakter end Trumps, blevet retsforfulgt. Ikke i USA. Det øger chancen for, at Trump vil gøre et forsøg igen. Historien minder os om, at demokratier – der ikke forsvarer sig selv ved at håndhæve lovene – risikerer at uddø.«

Demokraternes lave profil

I Amerikas 224 år lange historie er det aldrig sket før, at en præsident, lovgivere fra hans parti og et flertal af partiets vælgere pure har afvist at anerkende et valgnederlag. End ikke efter republikaneren Abraham Lincoln valgsejr i 1860 såede demokraterne i slavestaterne tvivl om legitimiteten af hans sejr.

Senere tog sydstaterne dog konsekvensen af nederlaget og løsrev sig fra nordstaterne. Det startede den amerikanske borgerkrig.

Ikke alene har Trump og hans loyalister i Det Republikanske Parti indtil nu undgået at stå til regnskab for deres forsøg på at omstøde valgresultatet i 2020. De har nu sat alle kræfter ind på at lære af deres fejltrin, således at de til næste præsidentvalg er bedre forberedte og udrustede til at bestride et muligt nederlag til en demokrat.

Disse potentielt statsundergravende planer er blevet beskrevet i amerikansk presse og vil formentlig blive diskuteret, når etårsdagen for den 6. januar markeres med et symposium i Repræsentanternes Hus, hvor historikere og demokratiske politikere ifølge forkvinde Nancy Pelosi »vil reflektere over deres oplevelser fra den dag«. Om aftenen vil man mindes ofrene i en gudstjeneste.

Politisk set er muligheden for at retsforfølge Trump en udfordring, fordi Senatet frikendte eks-præsidenten i en rigsretssag i februar og marts. Et sådant udfald kan imidlertid ikke udelukkes, idet flere og flere belastende oplysninger om Trumps personlige ansvar skal være blevet afdækket af udvalget, skriver blandt andet The New York Times i en nylig analyse.

Kronvidnet er Mark Meadows, der inden sin udnævnelse til Trumps stabschef i 2020 var leder af Freedom Caucus, en højrepopulistisk republikansk gruppering i Repræsentanternes Hus. Den tidligere stabschef er efter alt at dømme den eneste person, der er fuldt orienteret om Trumps mulige forbindelser til arrangørerne af demonstrationen foran Det Hvide Hus 6. januar.

Og endnu vigtigere er Mark Meadows blandt dem, der menes at vide, hvad præsidenten foretog sig, mens hans tilhængere jagtede vicepræsident Mike Pence og andre politikere i kongresbygningen. Indtil for nylig udviste eksstabschefen samarbejdsvilje over for kongresudvalget, men senest har han afvist at aflægge vidnesbyrd, også selv om han blev stævnet.

Som følge heraf er Meadows beskyldt for at udvise foragt for Kongressen, en strafferetlig forseelse. Udvalget har anmodet Justitsministeriet om at retsforfølge ham. Men inden da havde han ifølge The Guardians kilder til Trumps store fortrydelse udleveret 10.000 sider dokumenter, herunder et stort antal sms’er fra 6. januar.

Blandt afsenderne var Trumps søn, Donald, Jr., som i en opsigtsvækkende sms midt på eftermiddagen 6. januar opfordrede Meadows til at få hans far til at »fordømme alt det pis så hurtigt som muligt«. Hertil svarede Meadows i en sms: »Jeg er enig og prøver at presse ham.«

Stabschefens telefon indeholder dusinvis af sms’er fra højtstående republikanske politikere, tv-værter fra Fox News og andre, der alle trygler ham om at få præsidenten til at gribe ind og få demonstranterne fjernet fra kongresbygningen.

Trumps retlige ansvar

Så vidt vides fulgte Trump slagets gang på fjernsynet i tre timer uden at gøre en meningsfuld indsats for at stoppe sine tilhængere, hvoraf nogle tyede til vold mod politistyrkerne.

Et centralt spørgsmål er, hvorvidt ekspræsidenten – der ikke nyder immunitet mod retsforfølgelse – herved overtrådte en forbundslov, der forbyder personer at lægge hindringer i vejen for Kongressens officielle procedurer, i dette tilfælde optælling og godkendelse i Kongressen af 538 valgmænd fra de 50 delstater.

Ifølge republikaneren Liz Cheney, viceformand for kongresudvalget, er overtrædelsen af denne lov en af de ting, man undersøger.

»Vi ved, at der gik timer, uden at præsidenten greb ind for at forsvare Kongressen mod et angreb, mens vi optalte valgmænd. Var det Donald Trumps hensigt – enten gennem handling eller passivitet – på korrupt vis at obstruere Kongressens officielle procedure,« spurgte Cheney, en konservativ republikaner, under en nylig høring.

Cheney, en kendt kritiker af Trump, har desuden antydet, at udvalget måske vil stævne Trump og afhøre ham under ed for at få klarlagt, hvad han gjorde eller ikke gjorde 6. januar.

»Hvis han fortsætter med at lyve og gør det under éd, vil han blive stillet til regnskab under denne storslåede nations love og risikere at blive straffet for hvert falske udsagn, han ytrer,« advarede hun.

Meadows er den eneste rådgiver i Trumps Hvide Hus, der har afvist at vidne. Vicepræsident Pences stabschef, Marc Short, og sikkerhedsrådgiver Keith Kellogg, som tilbragte det meste af 6. januar med Trump, er blevet afhørt. Hvad de har sagt, vides ikke, idet udvalget ikke offentliggør udskrifter. Steve Bannon, tidligere chefstrateg for Trump, har nægtet at vidne.

Kommandokvarteret  

Kongresudvalgets opmærksomhed har især kredset omkring et såkaldt kommandokvarter, som Trump-støtter oprettede de første dage i januar på Willard Hotel direkte over for Det Hvide Hus. Herfra skal de have styret slagets gang.

Trump skal flere gange have været i telefonisk forbindelse med dem, men samtalernes indhold er foreløbig ukendt. Kongresudvalget vil gerne vide, om de personer, der opholdt sig på Willard Hotel – folk som Bannon, Trumps ven Roger Stone, tidligere sikkerhedsrådgiver Michael Flynn og tidligere borgmester i New York Rudy Giuliani med flere – var i kontakt med arrangørerne af demonstrationen.

Havde de en forudgående anelse om, at demonstranterne ville gå til angreb på kongresbygningen?

Udvalgets undersøgere forsøger at etablere en direkte forbindelse fra demonstrationens initiativtagere, især radikale militsgrupper, til folkene på Willard Hotel og videre til Det Ovale Kontor. Hvis det lykkes, ligner de voldelige begivenheder ikke længere et spontant angreb på kongresbygningen, men mere en organiseret sammensværgelse.

Men ingen af de tilstedeværende i kommandokvarteret på Willard Hotel har villet udtale sig til udvalget. Flere af dem, der er mødt op til afhøring, har nægtet at besvare spørgsmål med henvisning til deres ret under forfatningen til ikke at belaste sig selv.

Af særlig interesse er et halvt dusin republikanske kongresmedlemmer, alle medlemmer af Freedom Caucus, der var til stede på Hotel Willard. Ifølge en arrangørs nu slettede tweet deltog mindst en af de tilstedeværende i planlægningen af demonstrationen »Stop the Steal« foran Det Hvide Hus. To af disse republikanske kongresmedlemmer er blevet stævnet til at vidne i kongresudvalget.

Alle involverede i demonstrationen og angrebet 6. januar – lige fra de 700 tilbageholdte demonstranter til Trump-støtterne på Willard Hotel og republikanerne fra Freedom Caucus – tror ifølge udtalelser til pressen fuldt og fast på Trumps falske påstand, at havde det ikke været for udbredt valgsvindel, ville han stadig være USA’s præsident.

The Big Lie, som Trump-kritikere kalder den, bliver stadig fremført af Trump og hans team og støtter, herunder tv-værterne Tucker Carlson, Sean Hannity og Laura Ingraham på Fox News. De seneste meningsmålinger viser, at 66 procent af republikanske vælgere deler denne opfattelse.

Så hvis Trump stiller op til præsidentvalget i 2024 og taber, vil hans tilhængere næppe være i tvivl om, at det amerikanske demokrati er blevet korrumperet af valgfusk og ikke længere fungerer, skriver   journalisten Barton Gellman i et essay i den seneste udgave af magasinet The Atlantic Monthly.

Hermed er ifølge Gellman vejen åbnet for, at republikanske flertal i svingstaters delstatsparlamenter vil underkende en demokratisk præsidentkandidats valgsejr og i stedet udpege Trump-loyale valgmænd.

»Det er, hvad Trump planlægger i fuld offentlighed i 2024,« skriver Gellman i sit lange og grundigt researchede essay.

En sag mod Trump

Og det rejser ifølge Gellman spørgsmålet, hvorfor Justitsministeriet og FBI kun går efter de små fisk – de af Trump tilkaldte demonstranter.

»Justitsministeriet burde efterforske og rejse sigtelser mod bagmændene, som sendte de menige soldater i kamp,« mener han.

I det amerikanske system tager justitsministeren stilling til, hvorvidt FBI skal efterforske, og en statsadvokat skal rejse sigtelse mod en person mistænkt for lovbrud. Men det er i praksis muligt for et kongresudvalg at overlevere belastende materiale til Justitsministeriet, som på den baggrund kan vælge at åbne en sag. FBI har lang erfaring med at optrævle sammensværgelser ved at stille små fisk strafnedsættelse i udsigt til gengæld for at vidne mod dem højere oppe i hierarkiet.

Ifølge tidligere og nuværende rådgivere for Trump, som den britiske avis The Guardian har talt med, skulle ekspræsidenten være »dybt foruroliget« over kongresudvalgets succes med at få vidner indkaldt og adgang til fyldig dokumentation.

Det værst mulige scenario for Trump er, hvis kongresudvalget får adgang til hans personlige papirer, der er deponeret i National Archives. Det har han kæmpet bitter imod og allerede tabt ved to føderale domstole. Højesteret skal tage stilling efter nytår.