Presseopbuddet foran Konrad Adenauer Haus i Berlin sagde en del: Fredag eftermiddag stod her en håndfuld frysende tyske journalister og ventede på, at Friedrich Merz skulle komme ud fra CDU-centralen og give et sejrsord til pressen. Udenlandsk presse var der ikke. Og Merz kom aldrig ud.
Den 66-årige neoliberale fighter, der omkring årtusindskiftet blev kørt ud på et sidespor i partiet af Angela Merkel, har nu ellers endelig opnået det, han har kæmpet for i årevis: formandsposten i Europas største parti, CDU.
Onde tunger siger, at Merz ikke tæller får, når han skal sove. Han tæller de gange, han har prøvet at blive formand: Da Merkel abdicerede som forkvinde i 2018, tabte han knebent til Merkels darling, Annegret Kramp-Karrenbauer. Og da hun faldt, tabte Merz i begyndelsen af 2021 næsten lige så knebent til Armin Laschet. Efter det elendige valg i september smed også Laschet håndklædet i ringen og banede vejen for, at CDU’s 440.000 medlemmer kunne vælge en ny formand til deres slagne parti.