Da Agata Adamczuk i 2018 tog til læge med mavesmerter og træthed, var det blot et rutinemæssigt tjek for hendes hormonelle sygdom PCOS. Men lægen havde en anden mistanke, og da Agata Adamczuk kort efter gik derfra, havde hun fået forklaringen på sine symptomer: Hun var gravid i sjette uge.
»Jeg var så bange, for det er jo sådan en situation, man ved, man kan komme i som kvinde. Men når det så sker, hvad gør man så?«
Manden, som Agata Adamczuk var blevet gravid med, havde hun set en måneds tid. Kort efter hun fik beskeden, valgte hun at afslutte forholdet uden at inddrage ham i graviditeten. Beslutningen var taget.
»Fra første sekund var jeg sikker på, at jeg ville have en abort.«
Det blev starten på to uger, som Agata Adamczuk beskriver som »rædselsfulde«.
Nærmest umuligt
Polen har nemlig en af de mest restriktive abortlovgivninger i Europa. Siden 1993 har det ifølge polsk lov kun været tilladt for læger at udføre en abort i tre tilfælde: Hvis kvinden er gravid som følge af voldtægt, hvis hendes liv er i fare, eller hvis fosteret har alvorlige skader.
Det er simpelthen grotesk. Tidligere rejste danske kvinder til Polen for at få en abort. Nu er det lige omvendt. Suk
Det er godt at holde fast i at ville leve og forandre forholdene, der hvor man er fra. Det tager jeg hatten af for, og jeg har selv prøvet det som åben lesbisk i Nordjylland i 80'erne og 90'erne. Men man skal også være klar over, at det koster psykisk at skulle kæmpe hele tiden. Men hatten af for det, for der kommer ingen forandring uden.