Analyse
Læsetid: 8 min.

Asien-korrespondent: Jeg har aldrig oplevet et så markant skifte i undertrykkelsen af folkevalgte og aktivister som i Hongkong

Ved dagens parlamentsvalg fuldender Kinas Kommunistiske Parti omvæltningen af Hongkongs politiske system. Inden for det sidste år er oppositionens spidskandidater blevet fængslet, og valgsystemet ændret, så den prodemokratiske fløj nu fuldstændig er udelukket fra indflydelse
Borgere i Hongkong plejer hvert år at samles i Causeway Bay-distriktet for at mindes massakren på Den Himmelske Freds Plads i Beijing, som fandt sted i 1989. I år blev politiet sat ind mod deltagerne i mindehøjtideligheden, som var blevet forbudt med coronapandemien som begrundelse.

Borgere i Hongkong plejer hvert år at samles i Causeway Bay-distriktet for at mindes massakren på Den Himmelske Freds Plads i Beijing, som fandt sted i 1989. I år blev politiet sat ind mod deltagerne i mindehøjtideligheden, som var blevet forbudt med coronapandemien som begrundelse.

Isaac Lawrence/Ritzau Scanpix

Udland
17. december 2021

I dagene op til et parlamentsvalg plejer Hongkong at være på den anden ende. Siden overdragelsen fra britisk styre i 1997 har The Legislative Council, eller bare LegCo, været byens primære politiske kampplads. Stedet hvor prodemokratiske parlamentarikere i årtier har forsøgt at skubbe Hongkong mere i retning af et folkestyre og længere væk fra autokratiet.

Forud for søndagens valg er alting anderledes. Hvis man da kan kalde det et valg.

Som korrespondent i en verdensdel, hvor illiberale styrer trives, og adskillige demokratier er under pres, er det bestemt ikke uden fortilfælde, at politiske aktivister eller folkevalgte, jeg tidligere har været i kontakt med, pludselig ikke kan eller ikke ønsker at lade sig interviewe.

Men jeg har aldrig oplevet et så markant skifte som dette. Hongkong, der ellers har haft den mest aktive, højtråbende og tilgængelige politiske græsrodsbevægelse i regionen, har mistet sin politiske stemme.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Peter Beck-Lauritzen

Om det er en politisk linie eller en kapitalistisk linie, går vel ud på et!
Kinas linie kontra den ene%, der ejer mere de end 50%, går vel bare ud på; undertrykkelse og grådighed!
Så, hvad nu?

erik pedersen, Rolf Andersen, Jacob Nielsen, Anders Graae, Jan Fritsbøger, Tommy Clausen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

En vigtig baggrund for urolighederne i 2019 og 2020 omtales sjældent i vestlige medier. Her er man mere optaget af letfattelige emner som skyld/straf, overgreb, politi, demokrati og kommunister end af strukturelle forklaringer. Også i Information. Og også hos Karner.
Ved overdragelsen i 1997 blev det klart, at forretningsforbindelserne mellem Kina og Hongkong kraftigt skulle udbygges. Beijing gjorde det allerede dengang klart, at økonomisk integration var en vigtig del af Kinas legitime ret til suverænitet over Hongkong. En del af Beijings vision var at trække Hong Kong ind i Pearl River Deltas økonomiske udviklingsplan, der også omfatter de gigantiske sydkinesiske byer Shenzhen og Guangzhou lige på den anden side af grænsen.
I 2011 blev Hong Kong for første gang omtalt i Kinas femårsplan for økonomisk udvikling. Den 12. femårsplan, der dækkede årene fra 2011 til 2015, beskrev, hvordan Beijing ønskede at forbinde Hong Kong med Pearl River Deltas stadig mere velstående middelklasseforbrugere.
I stedet for at skabe forståelse har voksende økonomisk integration skabt spændinger. En kilde til gnidninger har især været ejendomsmarkedet, hvor velhavende kinesere på fastlandet har købt ejendom i Hong Kong, og det har presset boligpriserne op, som allerede var uden for rækkevidde for mange af byens indbyggere. Her er en væsentlig del af baggrunden for studenterprotesterne, der blev støttet af de lokale indbyggere. De har simpelthen ikke råd til at bo i en by der gennem mange år – også længe før 1997 – har været præget af stor mangel på boliger og svimlende ejendomspriser.
Så man kan måske sige at oprøret blev kvalt at kinesisk statskapitalisme, der udkonkurrerede de ’almindelige’ vestligt orienterede liberale kapitalister, der ikke kunne konkurrere mod statspenge og store konglomerater af statskapitalistiske firmaer fra fastlandet. Men det vidste englænderne og borgerne i Hongkong allerede inden magtoverdragelsen i 1997.

Hanne Utoft, Morten Voss og John Andersen anbefalede denne kommentar

Glem Hong Kong, det er spild af tid at analysere på noget som er tabt.

Derimod skal vi fokusere meget mere på Taiwan, (gerne med en dansk strategi), og hvad vi, dvs. verdens demokratiske lande kan gøre for at komme Kina i forkøbet, og få standset deres aggressive adfærd i det sydkinesiske hav. Men Taiwan er meget mere end blot en ø. Det er brudpunktet og knald eller fald for den verdensorden som vi har levet med på godt og ondt efter ww2.

Og fremfor alt så er det valget mellem demokrati eller despoter. Falder Taiwan, så falder også NATOs musketer-ed. For hvem vil tro på at USA vil komme Europa til undsætning, hvis behovet engang opstår, hvis de, og vi, ikke vil risikere noget, når Taiwan kæmper for overlevelse?

Og er der noget vi i Danmark har nydt godt af, så er det at kunne leve i tryghed under den amerikanske paraply.

Derfor er Taiwans kamp også vores kamp, og taber de, så taber vi.

Inge Lehmann, Per Christensen, Rolf Andersen, Martin Kristensen, Arne Albatros Olsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@jens christian jacobsen 17. december, 2021 - 08:29

Nej, vi vidste ikke for 25 år siden, at Hongkong's borgere ville miste de friheder i 2021, som Kina garanterede 50 år frem.

Men frygten var selvfølgelig, at Kina ville løbe fra alle løfter ....
og det gjorde de.

erik pedersen, Carsten Wienholtz, Rolf Andersen, Kim Houmøller, Arne Albatros Olsen og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar

Ja det er ikke kun i Danmark vi fængsler politikere, der truer vores Nations retssikkerhed.

jens christian jacobsen

@ Torben Lindegaard
De 'friheder' du taler om. drejer sig formodentlig om friheder i lovkomplekset 'Et land, to systemer.'
Ideen om 'et land, to systemer' opstod i 1979, da Kina tilbød at lade Taiwan beholde sit økonomiske og sociale system, regering og endog militær til gengæld for at anerkende, at det var en del af Folkerepublikken. Taiwan afviste det forslag.
Planens arkitekt, Deng Xiaoping, forsøgte så i 1988 at bruge ideen i Hongkong for at undgå mdstand mod genforeningen fra primært engelske og australske investorer, som Margareth Thatcher havde overbevist ham om ville trække sig, hvis ikke kapitalismen om system blev bevaret. Det ville betyde et sammenbrud i Hongkong og Deng var enig med Thatcher.
Deng mente så, at fastlandet i 2047 ville have udviklet sig til et økonomisk og socialt niveau og at Hongkong derfor gradvist ville acceptere genforeningen, når den var gennemført i 2047. Men planen bestod IKKE i, som vestlige medier ellers plejer at skidre systemet, at Hongkong ville forblive som det altid havde været, men at de to systemer gradvist ville nærme sig hinanden og blive til ét land. Kinesere er dialektikere.
Det er det Kina stadig forsøger. Nu med massive investeringer i Hongkong. En pudsig indflydelse 'den anden vej' er, at den nyrige kinesiske middelklasse langs kysten i vid udstrækning har indoptaget det engelske nanny-system, hvor private barnepiger passer børnene hjemme, mens forældrene er på arbejde.
På det retslig/juridiske områder er Et land, to systemer blevet accelereret efter optøjerne i 2019 og 2020.

Per Dørup, Rolf Andersen, Morten Voss, Hanne Utoft, Torben K L Jensen og John Andersen anbefalede denne kommentar

Ad Peter Beck jo du har ret, med den vigtige undtagelse at du kan skrive det

Hvorfor skulle det være anderledes med Kina? Tænk bare på det gamle øst Europa. Og tak til dem, der med det yderste af neglene, prøver at forsvare de totalitære systemer. Plat.

Ja - det er jo altid trist, når ytrings- og pressefrihed undertrykkes. Især er det trist, når det sker ved at avisers integritet prostitueres.
Det fine billede fra opløsning af en demonstration i Hongkong tyder på, at politistyrken dér må være amatører sammenlignet med de veludrustede kampklædte politirobotter, der fremvises ved opløsning af ulovlige demonstrationer i “Vesten”.

Kære Morten. Hvor vil du helst sige styret imod?

Vi kan ikke sende nogen som helst politiske ledere eller medlemmer af kongehuset til de olympiske lege i Kina.

"Diplomatisk boycott" med andre ord.

Inge Lehmann, erik pedersen, Kim Houmøller og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Poul Anders Thomsen

Det eneste, Hong Kong kineserne burde gøre, er at væbne sig til kamp og erklære selvstændighed. Ellers er al deres frihed tabt. Der er næsten ikke noget værre end at leve i en slave stat, hvor tankepolitiet kontrollerer din holdninger og sine naboer stikker dig, når du handler på egen hånd, det skulle da lige være at have levet som frie mennesker, for derpå at blive tvunget ind i et dikatur.

Danny Hedegaard

@Poul Anders Thomsen

Din tese om hvad Hongkong burde gøre, er jo fuldstændig ude af trit med de real politiska fakta.

Danmark holdt sig ude af stormagts opgøret under den første verdenskrig, i kraft af vores væbnede neutralitet, og det kunne vi fordi at vi var en selvstændig stat.

Og fordi alle stormagterne var så fuldt optaget af deres krig mod hinanden, at Danmark var mere nyttig som stor eksportør af landbrugs varer, end at de havde en interesse i at besætte Danmark.

Hvis Tyskland den gang ikke allerede var i krig, som Kina i dag ikke er det med noget land, så kunne de når som helst have invaderet og have besat Danmark.
Uanset hvor væbnet til tænderne Danmark var som en væbnet neutral nation.

Samme kan Kina gøre det i dag med Hong Kong, og på sin vis kan man sige at de allerede har gjort det.

Sverige bryster sig af deres væbnede neutralitet under anden verdenskrig, men den blev kun respekteret af Tyskland fordi at Sverige lod tyske tropper transporter rejse gennem Sverige til Finland og Norge.

Du kan den dag i dag spørge enhver nordmand om deres syn på Sverige i den forbindelse, og det er typisk ikke respekt, der i den forbindelse står om Sverige som et nordisk broderland der svigtede Norge i nødens stund.

Danmark ser Norge på med lidt mildere øjne.
Til trods for at lidt mere modstand den 9 april måske kunne have forsinket den tyske besættelse af Ålborg lufthavn tilstrækkelig længe.
Til at de britiske og de franske styrker som var undervejs til undsætning, var nået frem før tyskerne.

Den danske fødevarehjælp til Norge under anden verdenskrig er ikke glemt i Norge.

I 1944 hvor Sverige endelig turde sige fra overfor Tyskland, overvejede Hitler en invasion af Sverige, som Tyskland imidlertid på daværende tidspunkt ikke var i stand til at gennemføre.

Det mest heroiske eksempel på væbnet neutralitet viste Finland i Vinterkrigen mod Sovjetunionen i 1939 - 40.
Men selvfølgelig tabte Finland uanset, da landet kæmpede alene uden nogen stormagt til at kæmpe sammen med Finland mod Sovjet.

At forestille sig at hverken Hongkong eller Taiwan, på nogen måde på egen hånd vil kunne væbne sig i et omfang.
Der vil kunne afskrække Kina fra at invadere dem, uden stormagts garantier om at komme dem til undsætning,.
Det er udtryk for en mangel på realpolitisk erkendelse, som ville blive dumpet af både Machiavelli og Bismarck.

Hvis ikke det var for deres medlemskab af Nato, så ville Putin nok allerede have invaderet både Estland, Letland og Litauen.
Og hvis Ukraine var medlem af Nato så turde Putin ikke invadere i dag.

Faktum er at vesten i dag er så svækket, og Kina og Rusland så styrket, at vi de facto ikke er i stand til at garantere hverken Ukraine eller Hongkong, at vi kommer dem militært til undsætning i tilfælde af krig.

Men det betyder ikke, at det ikke er vigtigt at mindre militært underlegne lande, de også væbner sig til krig i fredstid, for at afskrække militært overlegne lande fra at angribe.
For det giver bestemt mening at de gør det, forudsat at de samtidig har tilstrækkeligt troværdige sikkerheds garantier fra allierede stormagter.

Det er det som Estland, Letland og Litauen gør med Nato i ryggen.

Hong Kong er prisgivet sin skæbne, Hongkong kan vi intet gøre for.

Taiwan har måske, måske ikke USA i ryggen, vi får håbe at Kina tror på at Taiwan har USA i ryggen.

Men Rusland kan vi afskrække uden at bruge rå militærmagt!
Hvis vi bar trækker stikket til Ruslands adgang til det globale finansielle system, så vil landet kunne kollapse, som hvis vi afbrød strøm og vandforsyning under en klassisk militær belejring af en borg eller en by.

Rusland har så atomvåben, og vil nok satse på at vi tror at de kan finde på at bruge dem, hvis vi lukker slukker for deres økonomiske infrastruktur.
Men Rusland er et Kleptokrati, og Putin er en kleptokrat der behøver sine loyale kleptokraters støtte.

Rusland er ikke så stærk som landet puster sig op til, og kan håndteres.

Ganske anderledes er det med Kina!

Kina har styrken, evnen og viljen til at kunne ændre den eksisterende verdensorden.

Endnu er vesten ikke så svage, at vi ikke kan udgøre et modspil til Kina.

Men tiden er knap, tiden er på Kinas side.

Glem Hong Kong, Hong Kong er tabt.

Nøglen til en bevarelse af vestlig relevans består i vores evne til sammen med USA, at kunne afskrække Kina fra at invadere Taiwan.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Inge Lehmann, Rolf Andersen, Tom Pedersen, Per Christensen og Torben Larsen anbefalede denne kommentar

Jeg har oplevet 'den kolde krig' med Sovjetunionen' og tiden med Maos Kina .
Sovjets rigide gamle mænd blev afsat og Maos fejlslagne enmandsvælde ophørte.
Diktaturer i Portugal og Spanien blev væltet.
Det demokratiske Europa blev udvidet med Øst blokken ved murens fald.
Alt så så godt ud. Fortællingen blev at øget samhandel med Sovjet og Kina ville cementere demokratiets udbredelse i disse lande.
Det var desværre en fatal fejlslutning.
Demokrati er ikke en præmis for hverken kapitalisme eller noget andet system.
Demokrati er en meget skrøbelig størrelse der kræver lang indfasning.
Der var et oprigtigt forsøg i Rusland, men desværre har en magtelite nu udvandet det til en parodi på et demokrati. Kina valgte sin egen vej. Man skal huske at det er et mægtigt rige med 20% af Verdens befolkning, så en langsom overgang til rigtigt demokrati virkede fornuftig. Desværre er Kina på en anden kurs.
Selv i USA har vi set, at egocentriske magtmennesker, som scorer højt på psykopat skalaen, prøver at omstyrte en berømte forfatning , som vi i DK også kan lære noget af, i stedet for vores mærkværdige grundlov, der ikke er et demokrati værdig.
Kan vi i DK egentlig belære andre nationer om demokrati, når vi i teorien er styret af en privilegeret familie ?
Jeg kan kun se, at Europa og de øvrige demokratiske nationer skal benytte voldsomme økonomiske sanktioner både imod Kina og Rusland.
Måske medfører dette en negativ vækst i de kommende år, men om ikke andet så er det godt for Klimaet.
Kina bør acceptere, at grænser ikke er konstante i tiden. Rusland bør acceptere sin position blandt andre, i stedet for at dominere andre nationer.
Dette kan man også minde USA om. . Forklaring på ønsket om dominans er ikke
primært sikring af en styreform, men nok i højere grad sikring af andre værdier.

Poul Anders Thomsen

@ Danny Hedegaard Der bor 7 mio mennesker i Hong Kong. Det er klart at de militært ikke kan stille meget op over for den Kinesiske Hær. Men de er på vej til at miste deres selvbestemmelse, deres kultur, identit og levevis, til gengæld for at blive indrullet i Slave Staten Kina. Ingen kommer dem til hjælp og nært et det for sent. Hvis de vil leve frit, er det eneste de har tilbage at bevæbne sig og erklære sig selvstændige. Der vil komme en konflikt, men hvis befolkningen er bevæbnede og ville til at forsvare sig, så har de en chance. Hvis skal Kina gøre da... udslette Hong Kong? Eller give op fordi de ville blive uregerlige.
Israelerne gjorde det engang og hvis Hong Kong kineserne vil have deres egen frihed, så er snart ikke anden mulighed .