Er atomkraften grøn?
Læsetid: 6 min.

Atomkraft skal redde Polen fra dyb afhængighed af kul – men måske er det også en afpresningsplan

Som et af de eneste lande i den tidligere østblok har Polen aldrig haft atomkraft. Det vil både regeringen og private investorer nu ændre på for at finde en vej ud af den beskidte og dyre kulkraft. Men prisen er kun én af mange forhindringer
Ved den polske østersøby Zarnowiec har et halvfærdigt atomkraftværk været overladt til forfaldet i årtier. Det var atomkastrofen i Tjernobyl, der satte det endelige punktum for byggeriet.

Ved den polske østersøby Zarnowiec har et halvfærdigt atomkraftværk været overladt til forfaldet i årtier. Det var atomkastrofen i Tjernobyl, der satte det endelige punktum for byggeriet.

Laurens Corijn

Udland
7. december 2021

De står der stadig ved den lille by Zarnowiec tæt på den fagre polske østersøkyst: de halvfærdige byggeruiner af Polens eneste atomkraftværk. Værket er aldrig blevet færdigt og aldrig taget i brug. Men ambitionerne fejlede ikke noget, da Polens regering i 1972 begyndte at bygge værket efter sovjetisk model. Arbejdet skred bare meget langsomt frem – og efter reaktorkatastrofen i Tjernobyl i 1986 blev atomprojektet i Zarnowiec lagt på is.

Polen forblev dermed et af de få lande i den tidligere østblok, som aldrig har haft atomkraft. En omstændighed, som har været med til at gøre Polen til et kulkraftland. Og en omstændighed, som nu har fået stærk politisk aktualitet i landet med 39 millioner indbyggere. For mens vores ene store naboland, Tyskland, lukker sit sidste atomkraftværk, har vores andet store naboland, Polen, mere eller mindre konkrete planer om at stampe en helt ny atomindustri op af jorden.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jesper Lykke Jacobsen

Brugen af kulkraft i Polen er yderst klimaskadelig. Hvis de seks EPR-enheder, der er indgivet tilbud på, bliver opført og taget i brug vil de spare verden for udledningen af 55 millioner tons CO2 per år i de næste 60 år.

Jan Fritsbøger

nej jesper, de skal jo først bygges, så der går da vist 10-20 år inden der spares noget co2, og bygningen vil jo udlede rigtig meget co2, beton er jo en af de helt store co2 kilder, brug af beton er også særdeles klimaskadeligt, så måske var det klogere at spare på energiforbruget.

Allan Stampe Kristiansen, Ole Svendsen, Peter Beck-Lauritzen, Helle Lodberg Christensen, søren ploug, Niels Peter Nielsen, Inge Lehmann, Carsten Munk, David Zennaro, Rune Mariboe og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

At læse Pawel Gajdas floskler og fejlslutninger (det er godt nok længe siden, at denne blev invalideret: “Og selv med en stor portion vedvarende energi vil du stadig have brug for en pålidelig backup.”) om atomkraft og vedvarende energi er som at læse Dan Jørgensen fortælle om håndsoprækninger for klimaafgift.

“Men i Europa ser det ud til, at alle venter på, at andre skal være firstmovers.”?
I hvilken virkelighed eksisterer dette menneske? Vi har first moved. Først til atomkraft, som alle nu first mover væk fra, siden til vedvarende energi, som vi first movede til for tredive år siden og nu har forfinet langt forbi alle andre aktuelle produktionsmetoder.

Det lader til, at Pawel Gajda krampagtigt klamrer sig til en politik, han formulerede i forrige energiepoke, i frygten for at stå irrelevant og afdanket tilbage før sit otium.
Det er trist når ellers nok velbemidlede mennesker forblænder sig så stærkt i deres dogmer, at de ikke formår at flytte sig med udviklingen.

Allan Stampe Kristiansen, Peter Beck-Lauritzen, Inge Lehmann og David Zennaro anbefalede denne kommentar

Man kan undre sit over, at EU ikke kaster uendeligt incitament efter den vedvarende energi i regionen, men det velvilligt diskuterer detaillovgivning om mindstelønninger og maksimalrammer for giftstoffer i vandarmaturer.

Ved en ulykke og den rette vindretning, så kan Danmarks dage været talte på den konto!

A-kraft er kun "klimavenlig" indtil den dag der sker en ulykke, og ulykker de sker, det er der klar evidens for.

Allan Stampe Kristiansen, Ole Svendsen, Peter Beck-Lauritzen og søren ploug anbefalede denne kommentar

Affaldet og resterne af de udslidte atomkraftværker snakker vi ikke om.
Det klarer de næste generationer.

Allan Stampe Kristiansen, Peter Beck-Lauritzen og Peter Hansen anbefalede denne kommentar
Jesper Lykke Jacobsen

@Jan Fritsbøger:

Anlægsfasen er medregnet i den CO2-besparelse, som jeg angiver. Kilde: "Carbon intensity outlook of the power sector in Poland from 2020 to 2040" hos statistica.com.

Det er vel klart for enhver, som har set et atomkraftværk, at det er på størrelse med en mellemstor beboelsesejendom og derfor kan antages at have en tilsvarende CO2-belastning i anlægsfasen. Delt ud over værkets levetid er det en meget lille belastning.

Til sammenligning bruges der i gennemsnit 550 kubikmeter beton til en vindmølles fundament. Der skal rundt regnet et tusind store vindmøller til at give same strøm som én enhed (reaktor) i et atomkraftværk. Så al den beton svarer til en terning på 82 x 82 x 82 meter, hvilket nok er "lidt" mere end størrelsen på en reaktor.

Der er jo en del dommedagsprofeter her i kommentatorsporet, så det er nok omsonst at gentage (for jeg ved ikke hvilken gang) at moderne europæiske A-kraftværker aldrig har været udsat for ulykker af et omfang, der kan berettige den angst, som her kommer til udtryk.

Jan Fritsbøger

nej jesper du tager fuldstændig fejl, ( lyver ? )
der bruges slet ikke beton til en vindmølles fundament, man funderer ved at hamre et langt stålrør ned i jorden og montere møllen på det, dette gælder også havvindmøller, (men måske brugte man tidligere beton), så enten digter du, eller du har fundet et opdigtet tal som en anden Akraft tilhænger/agitator har digtet,
jeg har i øvrigt slet ikke givet udtryk for angst for ulykker, men der er jo et potentiale for katastrofale begivenheder ved Akraft,
og så har jeg flere gange nævnt adskillige argumenter som medfører at Akraft slet ikke er så god en ide som tilhængerne gerne vil tro,
og problemet med væksten og overforbruget er jo slet ikke bare co2 udledning, og derfor er den stort set eneste ædruelige løsning at stoppe væksten helt, og erstatte den med en langt bedre fordeling af en langt mindre "kage" end i dag.

Til orientering støbes der et vindmøllefundament på 5000m3 beton på det nye testcenter i Nordjylland. Så kan nan diskutere i årevis om beton, netto, udleder CO2. Under processen med at fremstille beton optager kalken CO2. Når den færdige beton hærder, afgiver den CO2.

Jesper Lykke Jacobsen

@Jan Fritsbøger:

Her er en kort reportage fra TV Midtvest som viser støbningen af det 5000 kubikmeter vindmøllefundament, som Bent Nørgaard nævner:

https://www.tvmidtvest.dk/thisted/bjarne-har-stoebt-beton-siden-1983-men...

Hvis der er tale om en løgn eller en fejltagelse, som De så venligt foregiver, ser det i hvert fald særdeles realistisk ud. Jeg har også svært ved at tro at et nedhamret stålrør skulle kunne holde en havvindmølle på 280 meters højde (Vestas model V236) fast på havbunden.

Jan Fritsbøger

tror i øvrigt ikke der findes ejendomme som er så massive som en reaktorbygning, så co2 belastningen fra beton til et Akraftværk, skal da vist nærmere sammenlignes med adskillige boligkomplekser, og i hvert fald ikke en mellemstor ejendom,
og så glemmer du da vist at netop fordi man skal fordele co2 belastningen ud over hele værkets levetid før den kan kaldes lav,
så er der et meget stort problem for klimaet ved udbygning af Akraft, for de første 10-20 år er der kun belastning, og det kan få læsset til at vælte helt, og der går så nærmest hele et værks levetid før klimavenligheden indtræder, og så er det på tide at fjerne værket med en ny omgang klimabelastning som følge, ( og måske bygge et nyt)
og ja også ved vind er der en indledende klimabelastning under bygningen på et par måneder, og en ny belastning når møllen skal nedrives, som da bør tages i betragtning,
og netop derfor er vi nødt til at se på reduktion af forbruget som det absolut vigtigste tiltag,
for uanset hvad vi vælger af teknologi vil der være en belastning som øges hvis forbruget øges,
og enhver reduktion vil mindske alle negative konsekvenser af forbrug, og det betyder faktisk ikke et dårligere liv, snarere tværtimod,
for overforbrug skader faktisk din trivsel selv om mange føler de har glæde af at eje og købe ting,
det er lidt ligesom al anden afhængighed, mange tror også de har glæde ud af at ryge, men den eneste "glæde" er at en cigaret midlertidigt dulmer den stress som afhængigheden skaber,
samme mekanisme virker når du køber noget, du får dulmet trangen til at købe midlertidigt, men også vedligeholdt og faktisk øget behovet for at købe ting, man bliver grådig af overflod ikke tilfredsstillet.

Jan Fritsbøger

jesper at man laver et betonfundament til eksperimentelle vindmøller betyder faktisk ikke at betonfundamenter er det almindeligt brugte, og det er jo ganske logisk at der her er tale om et med vilje massivt overdimensioneret fundament da man forestiller sig at man kan blive ved med at lave endnu større møller, og det ville jo være træls hvis fundamentet lige pludselig var for lille, jeg kan desværre ikke finde artiklen som beskrev metoden til fundering af havmøller, men det fremgik af artiklen at metoden var suveræn på alle områder, især på tiden som der bruges men faktisk også på styrken, som jo kan øges nærmest ubegrænset ved at bruge længere og kraftigere stålrør, med større diameter helt afhængig af den belastning der er brug for

Jan Fritsbøger

desuden ved vi jo fra broer hvor besværligt betonstøbning på havbunden er, så stålrørsløsningen er da helt oplagt,

Jan Fritsbøger

copy/paste fra en side om havvind, horns rev, (billedtekst) https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Vindenergi/hr_3_-_vvm_final_samlet.pdf
" Mølletårnene kan placeres på gravitationsfundament af beton (tv.) eller på monopæle (th-) af stål eller
en stålramme (jacket). "
selve artiklen kommer ikke nærmere ind på funderingsformerne og deres fordele ulemper, desværre, den nævner kun de potentielle muligheder som citeret,
og den fundering jeg omtalte er selvfølgelig monopælene.

De fleste fundamenter er lavet af jernbeton. Dvs et skelet af kraftig jerntråd, ca 14mm. Derefter beton i tonsvis. Så er der myden om CO2 og beton. I hærdefasen afgiver beton CO2, men man glemmer behændigt, at I fremstillingsfasen optager råmaterialerne til beton, ligeså meget CO2, som de afgiver i hærdefasen.

Jan Fritsbøger

bent nej, det er vist almindelig kendt viden at ålborg portland er danmarks suverænt største enkeltstående co2 udleder,
det er jo ikke uden grund at portland er nævnt som et oplagt sted at afprøve co2 capture teknologier,
så hvis du har fundet nogle alternative mellemregninger omkring betons klimaskade så tror jeg de stammer fra kilder som vil legitimere investeringer i mere byggeri og mere vækst,
og få folk ( som dig) til at tro at det er en myte at beton er et klimaproblem,
og når du skriver de fleste fundamenter så tror jeg der er medregnet fundamenter til alt muligt, ikke bare vindmøller,
og det er jo faktisk muligt at bygge vindmøller helt uden betonfundament så det kunne vi jo vælge, hvis vi faktisk ønsker at gavne klimaet,
og ikke ser på rentabilitet som noget der bør tages i betragtning.

@@
CO2 optages/forbruges ved betons hærdning!

Men CO2 frigøres ved ( beton komponenten:) cementens fremstilling under højtemperaturs behandling af CaCO3 (kalksten), en varme som normalt fremskaffes ved forbrænding, mere CO2 udslip.