Topmøde for demokrati
Læsetid: 6 min.

Biden sætter sig i spidsen for global demokratisk fornyelse – og gør sig sårbar for kritik

Torsdag og fredag vil ledere fra 110 lande og organisationer fra civilsamfundet samles til et virtuelt topmøde, arrangeret af Biden-regeringen, og diskutere måder at styrke demokratiet på. Ingen konkrete resultater forventes, men om et år skal hvert land have forbedret mindst én ting ved deres demokrati
Torsdag og fredag holder Joe Biden et virtuelt topmøde for fremme af demokrati, selv om det er gået tilbage for det amerikanske demokrati på det seneste.

Torsdag og fredag holder Joe Biden et virtuelt topmøde for fremme af demokrati, selv om det er gået tilbage for det amerikanske demokrati på det seneste.

Jim LoScalzo/CNP/AdMedia/SIPA

Udland
9. december 2021

Når præsident Joe Biden torsdag samler ledere fra 110 lande til virtuelt topmøde, der har til formål at styrke demokratiske kræfter i en verden, hvor autoritære regimer gradvist har vundet mere fodfæste i det sidste årti, er det på baggrund af et noget ramponeret amerikansk demokrati.

USA har endnu ikke lagt fire år med en autokratisk tilbøjelig præsident og chokket fra angrebet på kongresbygningen den 6. januar bag sig. På ingen måde. Blandt allierede lande hersker der stadig alvorlig bekymring for det amerikanske demokratis fremtid.

Under en årlig afholdt sikkerhedskonference i Halifax, Canada, i november sagde Australiens tidligere premierminister Malcolm Turnbull for eksempel til webmagasinet Politico:

»Når vi ser, at dele af Det Republikanske Parti udfordrer forfatningsinstitutioner, på hvilke et over 200 år gammelt demokrati er opbygget, undergraver det vores tillid til amerikansk demokrati.«

Og en markant tilbagegang for USA’s demokrati er da også blevet registreret af flere tænketanke.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

jens christian jacobsen

USA har siden Clinton-regeringen ført kampe på snart sagt alle fronter for at bevare og helst udbygge sit smuldrende verdensherredømme. I kamp med Kina og Rusland. At Biden så arrangerer en latterlig konference med lande med et mildest talt mudret image kan ikke komme bag på nogen. Det vigtigste er, at deltagerlandene er kritiske over for Kina og Rusland.
Det bliver som på de fleste af tidens konferencer til en masse bla bla og ikke andet. USAs egentlige kamp trækker ikke overskrifter. Den foregår i det skjulte og med helt andre kontante midler.

Kære Martin Burchardt,
Jeg er normalt glad for at læse dine artikler, og som regel ret enig med dig, men jeg synes der er en smutter i artiklen her d. 9.10. Du skriver, at Biden har forholdt sig skeptisk til tidligere præsidenters bestræbelser på at udbrede USA's demokratiske idealer..., herunder Afghanistan og Irak.
Jamen det var jo bare disse præsidenters mundsvejr og slør over de reelle militær- og ressource-strategiske interesser bag invasionerne, som Biden gjorde ret i at være skeptisk overfor mht. deres demokratiserende potentiale!
mvh. Ole Busck, PhD.

Anders Thornvig Sørensen

Reuters Bureau har dokumenteret den store kampagne med voldstrusler og intimideringer, som Trump-tilhængere i nu et år har ført mod menige valgtilforordnede i USA, i et forsøg på at aftvinge dem falske tilståelser om svindel ved præsidentvalget.

Delstaternes politi har ignoreret det, men det føderale politi kunne også have grebet ind. Det er ikke sket. Biden-administrationen er tilsyneladende ligeglad, så længe kampagnen ikke rammer kendte politikere. Så er det åbenbart i orden, at det frivillige arbejde som menig valgtilforordnet skal føre til, at éns børn ikke kan komme i skole på grund af trusler.

Hvis Biden ville gøre noget for demokratiet på verdensplan, kunne han og hans justitsminister jo starte med holde lov og orden i deres eget land.