Afghanistan
Læsetid: 10 min.

Efter et kaotisk exit er USA og allierede tæt på igen at svigte Afghanistan i nødens stund

Efter 20 års krig er freden endelig kommet til Afghanistan. Talebans magtovertagelse i august har dog udløst sanktioner og stoppet al udviklingsbistand og finansiel støtte, og afghanerne går nu en vinter i møde med underernæring og hungersnød. Dilemmaet er, om humanitær og økonomisk bistand vil styrke Taleban
På kort tid er hospitalsafdelinger som her i Kandahar blevet fyldt med underernærede og udmagrede børn. Ofte kan lægerne ikke stille så meget op, fordi de ikke længere får udenlandsk bistand til at købe eksempelvis medicin.

På kort tid er hospitalsafdelinger som her i Kandahar blevet fyldt med underernærede og udmagrede børn. Ofte kan lægerne ikke stille så meget op, fordi de ikke længere får udenlandsk bistand til at købe eksempelvis medicin.

Jim Huylebroek

Udland
16. december 2021

Tidligere BBC-journalist Shelley Thakral har svært ved at glemme den enke, hun mødte i begyndelsen af november ved et af FN’s Fødevareprograms (WFP) udbetalingscentre i Kabul.

»Hun var mor til seks og fortalte, at hun havde ikke indtaget føde i to dage. Hendes eneste indkomst kom fra at vaske tøj for andre. Hun viste mig sine håndflader. De var slidte til ned under hudfladen,« fortæller Thakral, der nu er informationschef for WFP i Afghanistan.

Den afghanske kvinde var ude i en følelsesmæssig rutsjetur, husker Thakral.

»Hun sagde: ’Jeg ved ikke, hvordan jeg skal klare at brødføde mine børn. Nogle gange tænker jeg, det er bedre at dø.’«

Enken deler skæbne med millioner af afghanere, der er blevet skubbet ud i dyb fattigdom og nød, efter talebanbevægelsen overtog magten i landet i august, og efter USA og dets NATO-allierede trak militær, diplomater og teknikere ud under kaotiske omstændigheder.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

"Under den tidligere korrupte afghanske regering svigtede vi afghanerne. Nu gør vi det igen."

Snart kan man på visse punkter sammenligne afghanerne med kurderne; de bliver brugt som mediedarlings i politiske spil - og derpå ofres de i erstattende/nye politiske scenarier. Som bønder i skakspil.

Estermarie Mandelquist, Flemming Berger, Gitte Loeyche, Torben Bruhn Andersen, Torben Skov, Holger Nielsen, John Andersen og Daniel Joelsen anbefalede denne kommentar

Sikke en forvrøvlet overskrift.

Freden er ikke kommet til Afghanistan. Den militære krig er blot blevet erstattet af en økonomisk krig. I begge går det ud over de civile. I den første blev den ført af mænd i uniformer, i den nuværende er det velformulerede embedsmænd med “rigtige” argumenter.

Hanne Utoft, Jan Fritsbøger, Espen Bøgh, Holger Nielsen og John Andersen anbefalede denne kommentar

Daniel Joelsen, 16. december, 2021 - 09:45

Forslag til forbedring: "I den første blev den ført af mænd i fine uniformer med store stjerner på skuldrene, sildeslat på bryster og med "rigtige" argumenter,, i den nuværende er det velformulerede embedsmænd med “rigtige” argumenter.

Vi Hvide-i-Vesten er lige glade med de muslimske kulturer og samfund vi destruerer. Det kinesiske Uyghur samfund ned kinesernes ”uddannelse” er et politisk våben, GENOSIDE. Synd for de mennesker at vi heller ikke bryder os om dem, eller de børn der vokser op i Iran og Danmark..

jens peter hansen

Vi Hvide-i-Vesten er lige glade med de muslimske kulturer og samfund vi destruerer. Det kinesiske Uyghur samfund ned kinesernes ”uddannelse” er et politisk våben, GENOSIDE. Synd for de mennesker at vi heller ikke bryder os om dem, eller de børn der vokser op i Iran og Danmark..

Ja det er slemt, men desværre kan Afghanistans nuværende ledere heller ikke lide befolkningen.

- Ak ja, det er forfærdeligt i Afghanistan, men det er det også mange andre steder, så hvor skal vi tage fat, - hvis det altså er vores opgave / forpligtelse(?), og vi kan vel ikke være alle steder på een gang.

Vi gik ind i Afghanistan, - af alle de forkerte vidtløftige grunde, så fulgte alle de forkerte beslutninger om udbredelse af vort hellige budskab, - "de hvide elefanters" historie gentog sig som så ofte før!

Samarbejdet med korrupte ledere, hvis berigelsesmål var langt større en den politiske fortælling de elskede at omgive sig med i offentligheden og overfor vestens politikere.

"En fin skole blev opført" ude i ingentings ørken og ingen til at forsvare den, og elendige lærebøger blev trykt, til et manglende antal elever og næsten ingen lærere.

Var det ikke den ene "hvide elefant" - så var det en anden "hvis elefant" et andet sted, men "en hvid elefant" var det, og der var så mange, at de gik i vejen for udsynet til virkeligheden.

Mangelen på generel folkevilje til at skabe en fremtid var ikke til stede på noget tidspunkt, - selv kæmpe for fremtiden, var ikke nærværende i tilstrækkeligt omfang.

Fik man det derimod forærende og andre lagde liv til, - så kunne det da gå.

Uviljen - elle rettere usikkerheden hos befolkningen var medbestemmende for deres stillingtagen til krigen om fremtiden, - som det blev sagt engang; "har man to sønner, så skal den ene være i militæret, og den anden skal være i taleban, - så er man sikker på altid at "en aktie" på det vindende hold".

Misforholdet mellem "land og by" befolkningen og deres størrelse - dermed også deres indsigt, vilje og forståelse af en frihedskamp og dens krav om ofre, stod i skærende kontrast til virkeligheden, og det gjorde den også hos vestens politikere og militæret.

Det bringer minder frem om General Westmoreland ønske om 100.000 soldater mere i Vietnamkrigen, så ville man vinde krigen endeligt, - som bekendt gik det ikke sådan da han fik 100.000 soldater mere.

Lige så fjollet var det i Afghanistan og det gik jo heller ikke meet bedre - tværtimod!

Folk i byerne ville have de fremmede til at kæmpe deres frihedskamp for landet, og landbobefolkningen så ingen levevis gevinst ved en tilslutning til såvel deres egne korrupte politikere eller de fremmede politikeres løfter, - hvem og hvad skulle man så stole på og især give sit liv til?

Ligegyldigheden og udsigtsløsheden var nærværende faktorer for henholdsvis bybefolkningen og landbobefolkningen, - men hvis de fremmede ville gøre det, så ville man vente og se hvad det medførte.

Det er trist som udviklingen er derovre, og ikke mindst tilbageslaget som Taleban har indført med sharia lov osv., osv., - men at vi overlæsser os selv med selvbebrejdelser i massevis er forkert.

Kritikken er den klare; "Vi skulle aldrig have ladet os narre af vort selvbedrag om vi kunne gøre nogen forskel i Afghanistan - det har historien vist os gang på gang"!

Vi har igen været ikke alene vidne til, men medskyldig i, den forfærdeligt barske afghanske realitet vedr. det administrative kulturs ofre. Den ikke vestlige, men afghanske virkelighed, med konflikterne mellem parterne og de frygteligt forudsigelige konsekvenser for civilbefolkningen i by og på landet. Ens syn derpå burde være ligetil, når man har set det så mange gange udspille sig. Volden, overgrebene, flugten, senere tilbagevenden, nye ofre og overgange, de sammen magtpolitiske konflikter mellem magter, som politikere, og trustees, krisgsherrer, arabere, frisindede Kabul og etnicitet, samt igen-igen udlandets afgørende indflydelse på den samme karrusel, som de er bundet af i konventioner i kultur og i deres hoveder og umådelige fattigdom, som når der er en vis (økonomisk båret balance) lige holder katastroferne væk, men når det tynde lag fernis forsvinder - igen-igen, når en udenlandsk magt skrider - vælter landet fuldstændigt. Myten om disse nedture for landet, men i en anden og dybere kontekst end det militære syn, ser vi nu, atter en gang.

Nu har først russerne og siden USA & Co. været i årtier lange krige i A:stan.
Nu er det vel Kinas tur ... eller?