Fåmælt kan man ikke just kalde Sebastian Kurz. Tværtimod deler han gerne hurtige kommentarer, hjertelige håndtryk og store smil ud. Torsdag var det dog en afdæmpet og bitter Kurz, der afgav et kort statement i Wien. Konklusion: Jeg er færdig med politik.
Dermed er der lukket for et vildt kapitel i europæisk politik, som den 35-årige Kurz har leveret i løbet af sølle seks år.
I mindst et årti har det stået klart, at »vidunderbarnet fra Wien« var et lysende politisk talent. Men Kurz’ opstigning begyndte for alvor, da han som østrigsk udenrigsminister positionerede sig som konservativ kritiker af Merkels linje i flygtningekrisen.
Op til det østrigske valg i 2017 iscenesatte han sig gerne med Alpevandringer med det hengivne valgfolk omkring sig, og i kraft af sin store popularitet fik han nærmest frie hænder til at skære sit parti, det konservative folkeparti ÖVP, til efter sin egen figur. Formelle netværk i partiet blev erstattet med Kurz’ personlige netværk af loyale støtter.
Med en let udlændingefjendsk grundtone og med løftet om nye og friske vinde gik kabalen op: Kurz vandt valget, trak ÖVP ud af krisen og havde nærmest frie hænder til at vælge og vrage ministre og regeringspartnere. I Wien var man herefter med Kurz. Eller imod ham.
Rundt om i Europa var der mere beundring end kritik af hans smarte ledelsesstil og topstyrede ombygning af ÖVP. Også Danmarks socialdemokratiske regering har været en af de lejlighedsvise partnere – fra indvandringsskeptiske positioner i EU over modstanden mod den europæiske Genopretningsfond til den sælsomme vaccinealliance i 2020.
Det smukke liv
Med Ibiza-skandalen fra 2019 begyndte opløsningstendenserne i »House of Kurz«. Den handlede i udgangspunktet godt nok kun om det højrenationale FPÖ, men også ÖVP og Kurz selv blev viklet længere og længere ind i balladen med angivelige løgne over for undersøgelsesudvalget og med hamper kritik af Østrigs justitsapparat.
Faldet kom dog først her i efteråret 2021, hvor det kom frem, at Kurz’ vej mod toppen i Østrig har været brolagt med skruppelløs nepotisme og direkte korruption – blandt andet er der brugt millioner af skattekroner på at købe annoncer i tabloidaviser til gengæld for positiv omtale af Kurz.
Kurz måtte aftræde, men hans plan var, at der skulle indsættes en midlertidig ÖVP-kansler, mens han blev renset: Som parti- og gruppeleder i ÖVP kunne han således blive ved at trække i trådene – for atter at gå tilbage til posten som kansler.
Den drøm er nu død.
Anklagerne, som Kurz ser som »helt igennem falske« har tæret på hans kræfter, meddelte han ved pressemødet torsdag: Meningsløse personlige kampe overskygger meningsfulde politiske kampe.
Desuden blev Sebastian Kurz far for få dage siden. Den oplevelse har vist ham, »hvor meget smukt og dejligt, der findes uden for politik«.
Dermed slutter en kometkarriere i østrigsk og europæisk politik i en sump af korruptionsanklager, nepotisme og intriger – og med en 35-årig Kurz, der måske har fundet en lykkeligere vej for sit liv.
Hans efterfølger som kansler bliver nu den 49-årige indenrigsminister Karl Nehammer. Hvem der bliver ny ÖVP-leder er stadig åbent. Må de tjene Østrig mere end deres egen magt.
Og ditto Natanyahu! Mette, det er koldt og ensomt på toppen og nu også uden mink-pels & SMS-historik!