Stormløbet på Kongressen
Læsetid: 10 min.

Et år efter angrebet på Kongressen: Det var kun begyndelsen, for Trump har lært af sine fejl

Siden sidste forår har Trump, der stadig fastholder at have vundet valget i 2020, engageret sig direkte i republikansk partipolitik ved at støtte kandidater og deltage i vælgermøder. Sideløbende har aktivister og partipolitikere arbejdet for at gøre det lettere for Trump at vinde i 2024
Angrebet på Kongressen for præcis ét år siden var kulminationen på et forløb, hvor Donald Trump og hans støtter uden held forsøgte at få omstødt valgnederlaget til Joe Biden. Men de lærte af deres fejl og har siden forsøgt at få loyale folk valgt til positioner med magt til at ændre udfaldet af et eventuelt nyt valgnederlag.

Angrebet på Kongressen for præcis ét år siden var kulminationen på et forløb, hvor Donald Trump og hans støtter uden held forsøgte at få omstødt valgnederlaget til Joe Biden. Men de lærte af deres fejl og har siden forsøgt at få loyale folk valgt til positioner med magt til at ændre udfaldet af et eventuelt nyt valgnederlag.

Victor J. Blue

Udland
6. januar 2022

Havde præsident Donald Trump en udførlig slagplan for, hvordan han kunne fravriste Joe Bidens knebne valgsejre i en håndfuld svingstater og blive siddende i Det Hvide Hus?

Eller var Trumps forsøg på at vende sit valgnederlag den 3. november 2020 til en sejr i virkeligheden en række desperate og improviserede eksperimenter, der endte som en katastrofe den 6. januar 2021 med hans tilhængeres angreb på kongresbygningen?

I månederne efter det mislykkede forsøg på at stoppe Kongressens godkendelse af Joe Biden som USA’s næste præsident på den voldelige januardag i Washington, D.C. var det en altovervejende opfattelse i USA, at Trump formentligt havde improviseret. At han ingen strategisk slagplan havde haft.

Ingen af de trick, han hev op af sin pose, virkede. Hans sidste chance for at blive siddende ved magten var at stoppe Kongressens proceduremæssige anerkendelse af hver delstats valgmænd den 6. januar 2021.

Også det forsøg mislykkedes – og på spektakulær vis med den mest voldelige episode i republikkens valghistorie.

I dag, et år senere, antyder en kongresundersøgelse og rapporter i amerikanske medier, at selv om Trump af og til improviserede, udviklede han også diverse slagplaner i samarbejde med politiske rådgivere i Det Hvide Hus og folk udefra.

 

Målet med denne kampagne var angiveligt at få republikanske guvernører, ministre, statsadvokater, valgtilforordnede og dommere i en håndfuld svingstater til afsløre valgsvindel og ’finde stemmer’, som Trump anmodede delstaten Georgias indenrigsminister Brad Raffensperger om at gøre i en senere berømt telefonsamtale.

Da den strategi ikke bar frugt, bad Trump republikanske guvernører og ledere i delstatsparlamenter om at inddrage deres godkendelse af Bidens valgmænd fra deres stater. Også her blev han afvist.

Alexander Keyssar, professor på Harvard University, er en af de valgforskere, der er kommet til den konklusion, at Trumps kampagne for at blive siddende var mere end blot improvisation.

»Helt op til sidste forår stod det ikke klart, hvorvidt angrebet på kongresbygningen var en del af en strategisk plan, der havde til hensigt at benytte det efterfølgende kaos til at omstøde valgresultatet,« siger Keyssar, der har udgivet en bog om valgmandskollegiet, til Harvard Gazette.

»I dag synes jeg det fremstår klarere, at der var en plan.«

Truslen er ikke et nyt 6. januar

Keyssar henviser til nye oplysninger gravet frem af et undersøgelsesudvalg i Kongressen, der peger på forbindelser mellem arrangørerne af demonstrationen foran Det Hvide Hus den 6. januar sidste år, en forsamling rådgivere og Trump-loyalister på et hotel nær Det Hvide Hus og telefonisk kontakt fra dem til Trump i Det Ovale Kontor.

»Trump og hans folk fik øjnene op for sårbare punkter i vores valgsystem. Valglove i nogle delstater er tvetydige. De opdagede også, at bedømmelsen af valgfusk afgøres af apolitiske og neutrale valgtilforordnede, så hvorfor ikke indsætte republikanere på de poster.« siger valgforsker Alexander Keyssar, der er professor på Harvard University.

»Trump og hans folk fik øjnene op for sårbare punkter i vores valgsystem. Valglove i nogle delstater er tvetydige. De opdagede også, at bedømmelsen af valgfusk afgøres af apolitiske og neutrale valgtilforordnede, så hvorfor ikke indsætte republikanere på de poster.« siger valgforsker Alexander Keyssar, der er professor på Harvard University.

Rachel Mummey/Reuters/Ritzau Scanpix

Alligevel er risikoen for, at en lignende episode gentager sig i Kongressen efter præsidentvalget i 2024 og længere frem i tiden, minimal. Bygningen vil fremover blive ekstraordinært godt bevogtet; lovgivere har endvidere planer om at omskrive uklare beføjelser i den lov fra 1887, der fastlægger procedurer for godkendelse af delstaternes valgmænd i Kongressen.

Fremadrettede trusler mod landets valgsystem kommer med andre ord et andet sted fra.

 

I bakspejlet kan Trump og hans medhjælperes ihærdige bestræbelser på at så tvivl om valgresultatets legitimitet og rekruttere republikanske myndighedspersoner i svingstater til at »finde stemmer« nemlig ses som en generalprøve på det næste præsidentvalg, mener professor Keyssar.

»Trump og hans folk lærte af de fejltrin, der blev begået mellem den 3. november 2020 og den 6. januar 2021. De fik øjnene op for sårbare punkter i vores valgsystem. Valglove i nogle delstater er tvetydige. De opdagede også, at bedømmelsen af valgfusk afgøres af apolitiske og neutrale valgtilforordnede, så hvorfor ikke indsætte republikanere på de poster.«

Den tidligere præsident har ifølge Keyssar således arbejdet videre på baggrund af erfaringerne.

»Vi har i 2021 set en kampagne i delstater og amter, anført af Trumps repræsentanter, der forsøger at få loyale folk valgt til stillinger, hvor de er ansvarlige for opsyn og optælling af stemmer. I nogle delstater har republikanere fremlagt lovforslag, der vil give parlamentet myndighed til at underkende det officielle valgresultat.«

I Harvard-professorens øjne ligner det en strategi, der går ud på at vinde præsidentvalget i 2024 uagtet den republikanske præsidentkandidats vælgeropbakning.

43.000 stemmer manglede

For at forstå, hvad der udspillede sig i Det Ovale Kontor og ude i svingstaterne i perioden fra valgdagen den 3. november 2020 og frem til demonstranternes angreb på kongresbygningen, er det imidlertid vigtigt at sætte sig ind i den situation, som Trump befandt sig i ved afslutningen af valgkampen og i ugerne efter sit valgnederlag.

Trump var overbevist om, at den udvidede adgang under pandemien til at stemme – som for eksempel brevstemmer og tidlig afstemning – ville begunstige demokraterne. Men selv om Biden måske ville vinde flere stemmer, satsede Trump på at erobre nogle få svingstater, hvilket kunne blive udslagsgivende. Og han kom meget tæt på.

Godt nok vandt Trump syv millioner færre stemmer end Biden, men det er irrelevant i det amerikanske valgsystem, hvor slaget afgøres i de enkelte delstater. I virkeligheden skulle Trump kun ’finde’ 43.000 stemmer i tre svingstater for at tippe vægten og erklære sig som sejrherre.

 

Det var i Arizona, Georgia og Wisconsin, han havde den bedste chance for at kapre ekstra stemmer gennem omtællinger og sagsanlæg ved domstole med påstande om irregulære valghandlinger. I Arizona var Bidens sejrsmargin 10.500, i Georgia 11.800 og Wisconsin 20.600.

Som den erfarne politiske kommentator Greg Sargent skrev i The Washington Post to uger inden præsidentvalget, var det tilsyneladende Trumps plan at komme så tæt på Bidens resultat i de udslagsgivende nøglestater, at han kunne tilskrive sit nederlag, at der var blevet snydt. Senere kaldte Trump resultatet for The Big Steal.

I flere måneder inden valgdagen havde Trump på vælgermøder forberedt sine vælgere på, at Biden-demokraterne ville snyde sig til en valgsejr. Da Biden sikrede sig en papirtynd sejr i de tre svingstater, kunne Trump fortsætte den historie.

Ifølge præsident Joe Biden havde Donald Trump eneansvaret for kaosset d. 6 januar. hvor skræmte kongresmedlemmer forsøgte at gemme sig for Trumps angribende tilhængere.

Ifølge præsident Joe Biden havde Donald Trump eneansvaret for kaosset d. 6 januar. hvor skræmte kongresmedlemmer forsøgte at gemme sig for Trumps angribende tilhængere.

Tom Williams
Og det er på den baggrund, man skal forstå Trumps bestræbelser i november 2020 på at få kendt så mange Biden-stemmer som muligt ugyldige af valgmyndigheder og domstole. Da det mislykkedes, prøvede han at få republikanske ledere i svingstater til at ændre udfaldet af afstemningen i valgmandskollegiet i begyndelsen af december. Det blev heller ikke til noget.

Til sidst var det kun Kongressens samling den 6. januar, der kunne redde Trump fra at blive sendt i politisk eksil i vintervillaen Mar-a-Lago i Florida.

Men ekspræsidenten har angiveligt været overbevist om, at han for alt i verden ikke må ses som en taber. Indtil den dag i dag hævder han, at Biden blev valgt ved hjælp af illegitime metoder og valgfusk.

Langt de fleste republikanske lovgivere i USA’s kongres afstår fra at modsige dette synspunkt, hvilket siger noget om den magt, Trump stadig har over partiet den dag i dag. Dog har Trump valgt at aflyse en pressekonference, han havde planlagt at holde den 6. januar 2022 i Florida, hvori han blandt andet ville gentage sin påstand om valgfusk i 2020.

Revanche i 2022 og 2024 

Trumps plan om at tage revanche for nederlaget blev tydelig i foråret, hvor han efter nogle måneders tavshed lancerede en kampagne, mens aktivister og ledende partipolitikere i delstaterne kørte sideløbende og tilsyneladende ukoordinerede fremstød.

Trumps og partiets kampagner består af flere forskellige komponenter, som ikke alle kan føres direkte tilbage til hans politiske aktiviteter i Mar-a-Lago eller i sommerresidensen i Bedminster, New Jersey.

Trumps første træk var imidlertid at leje Mar-a-Lago ud til fundraisermøder for republikanske politikere og kandidater og ofte dukke op under middage, hvor donorer betaler mange tusind dollar for at deltage.

Ifølge The Washington Post har han siden foråret 2021 været med til 30 fundraisermøder og givet sin formelle støtte til et hundrede republikanske kandidater, som stiller op til politisk embede i 2022. Det gælder både til Repræsentanternes Hus og Senatet såvel som guvernørposter, ministre og statsadvokater i delstater og stillinger som valgtilforordnede i strategisk vigtige amtskommuner.

Det er tilsyneladende en uomgængelig betingelse for at vinde formel støtte fra Trump til politisk embede, at kandidaten støtter hans påstand om at have vundet præsidentvalget i 2020. En af dem, der har gjort det, er tidligere senator David Perdue, som for nylig stillede op til guvernørposten i Georgia.

 

I det republikanske primærvalg vil Perdue møde siddende guvernør Brian Kemp, der afviste at kende det officielle resultat af præsidentvalget i Georgia for ugyldigt – og derved pådrog sig Trumps vrede.

Sideløbende hermed har aktivister fra det yderste højre som Steve Bannon (leder af Trumps valgkampagne i 2016 og politisk chefrådgiver i Det Hvide Hus) og eksgeneral Michael Flynn (tidligere sikkerhedsrådgiver for præsidenten) ført en anden kampagne.

Den går ud på at få republikanske græsrødder indsat eller valgt til ubetalte og frivillige positioner som for eksempel tilsynsførende ved valgsteder eller medlemmer af kommissioner på amtskommuneniveau, der har til opgave at træffe afgørelser om overholdelse af valgreglerne.

Eksempelvis skal agitatorer fra kampagner stå i en vis afstand fra valgstedet. Vælgerne skal i nogle stater præsentere kørekort eller et andet id-kort. Maskiner, der registrerer stemmer, skal tjekkes for sikkerhed, og så videre.

Ifølge en rapport fra det undersøgende nyhedssite ProPublica i september sidste år er det lykkedes for Bannon og Flynn med finansiel støtte fra velhavende donorer at rekruttere forbavsende mange Trump-tilhængere rundt omkring i USA til at engagere sig direkte i at føre tilsyn med valg.

Der er intet ulovligt ved denne kampagne. Ikke desto mindre frygter man i Det Demokratiske Parti, at en politisering af frivillige funktioner – der traditionelt har været besat af politisk neutrale personer – kan tjene Trumps formål i et præsidentvalg, hvor resultatet er omstridt.

Ny lovgivning i svingstater

Parallelt hermed har guvernører og parlamenter i svingstater og solide republikanske stater gennem lovgivning søgt at rulle brevafstemning og en udvidet periode til tidlig afstemning tilbage. Initiativer, som demokrater opfatter som en bestræbelse på at begrænse deres vælgeres deltagelse i kongresvalget i 2022 og præsidentvalget i 2024.

Tænketanken Brennan Center for Justice i New York nævner i en rapport fra oktober 33 sådanne love vedtaget i 19 delstater.

Mest foruroligende for demokraterne og for det demokratiske valgsystems integritet har republikanske politikere i 15 delstater i 2021 fremlagt lovforslag, der skal overføre guvernørers og tjenestemænds myndighed over præsidentvalg til parlamentet.

Rent hypotetisk vil et flertal i parlamentet således kunne modsætte sig at udnævne valgmænd, hvis rolle er at repræsentere vinderen af et præsidentvalg i delstaten, med den begrundelse, at der skulle foreligge beviser på valgsvindel eller blot irregulære forseelser.

 

Hvis et parlament i en udslagsgivende svingstat vedtog en sådan lov og brugte den til at omstøde det officielle valgresultat under præsidentvalget i 2024 kunne det skabe en kritisk forfatningskrise.

Ifølge The Atlantic Monthly planlægger Trumps juridiske rådgivere at fremføre over for højesteret i Washington, at delstatsparlamenter har myndighed til at erklære et valgresultat for ugyldigt, hvis der har været konstateret irregulære forseelser under selve valghandlingen. At det med andre ord ikke ville være forfatningsstridigt at omstøde et officielt valgresultat.

Indtil videre forbliver disse lovforslag på papiret. I svingstaterne Michigan, Pennsylvania og Wisconsin vil demokratiske guvernører for eksempel nedlægge veto, hvis de republikanskstyrede parlamenter vedtager sådanne love. Men alle tre guvernører er på genvalg i 2022 og risikerer at tabe i et valgår, der lige nu tegner dårligt for demokraterne.

Billedet, der tegner sig af Donald Trumps bestræbelser siden den 6. januar 2021 på at bevare sit greb om Det Republikanske Parti og muligvis score et comeback i 2024, virker således mudret.

Allierede på den yderste højrefløj kører en selvstændig kampagne – og er i intern splid – mens nogle republikanske politikere i delstaterne søger at vedtage love, der kan hjælpe ham med at vinde, hvorimod andre republikanere – især i Senatet – har valgt at indtage en passiv holdning eller lægge en form for afstand til den tidligere præsident.

Midtvejsvalget til Kongressen i november kan blive en milepæl for Trumps indflydelse i partiet og på nationalt niveau. Hvis kandidaterne, som han støtter, vinder republikanske primærvalg og vælges til magtfulde poster i delstaterne og i Washington, vil det skabe en åbning for ham i præsidentvalget to år senere.

Omvendt kan nederlag til Trump-fløjen i partiet i 2022 reducere ham til en rolle som en typisk ekspræsident i amerikansk politik, der stort set ignoreres af medierne og forsvinder fra vælgernes horisont.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Og således står det til hos vores såkaldt vigtigste allierede

John Liebach, Anders Graae, Erik Tvedt, søren ploug, Ib Christensen, Bjarne Tingkær, Flemming Sørensen, Rolf Andersen, Henning Andersen, Ole Olesen, John Scheibelein, Holger Nielsen, Søren Dahl, Peter Beck-Lauritzen, Svend Erik Sokkelund, Poul Søren Kjærsgaard, Jan Fritsbøger, Torben Arendal, Martin Rønnow Klarlund, Per Selmer, Søren Fosberg, Hans Larsen, Olaf Tehrani, Alvin Jensen, Inger Pedersen, Eva Schwanenflügel, erik pedersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Det her betyder borgerkrig.

John Liebach, Jacob Johansen, Holger Nielsen og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar
Søren Fosberg

Trump's kernevælgere ser det som deres historiske ret at landet er deres. De forskellige mindretal fra Afrika, Latinamerika, Kina osv bør i deres øjne ikke have politiske rettigheder men underkastes den hvide mands herredømme. Det er derfor i deres øjne legitimt at forsøge at forhindre dem i at stemme eller - hvis det ikke giver lykkes - at gribe magten med vold.

John Liebach, Vibeke Olsen, søren ploug, Olaf Tehrani, Rolf Andersen, Mads Berg, Ole Olesen, Holger Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Inger Pedersen, uffe hellum, Eva Schwanenflügel, Jan Fritsbøger, erik pedersen og Per Selmer anbefalede denne kommentar

"Som den erfarne politiske kommentator Greg Sargent skrev i The Washington Post to uger inden præsidentvalget, var det tilsyneladende Trumps plan at komme så tæt på Bidens resultat i de udslagsgivende nøglestater, at han kunne tilskrive sit nederlag, at der var blevet snydt."

Jeg har godt nok ikke samme ballast som Sargent, men tror I ikke bare, at Trumps plan (ligesom alle andre kandidater) var at vinde, mao. få så mange stemmer som muligt ? :)

Jan Fritsbøger

nej Marc, jeg er ikke et sekund i tvivl om at Trump havde en parallel strategi om at stjæle valgresultatet "med alle midler"
faktisk vidste jeg dette fra det øjeblik han begynde at "forudsige" at demokraterne havde planer om at gøre netop det, også hans sikre overbevisning (påstand) om at han kun kunne tabe hvis der blev svindlet taler sit tydelige sprog,
og jeg synes da det blev bevist efterfølgende med alle de tricks han havde i ærmet efter nederlaget,
og nu er jeg lige så sikker på at han vil gøre et nyt forsøg ved valgene i 22 og 24, det uhyggelige er så at det alt sammen tyder på at han har skumle planer om at bruge den præsidentielle magt til noget STORT,
manden er magtsyg i ekstrem grad og som alle med den slags behov en særdeles farlig mand, måske ligefrem den farligste nogensinde, netop fordi han vil indskrives i historien som en meget "stor" mand ( han har sikkert et behov for at kompensere sin indre viden om hvor "lille" han faktisk er,
Søren jeg håber det er sådan det ender for Trump, men hvis ikke bliver det desværre et stort brag , faktisk finder jeg at det "fromme" ønske Niels fremfører vil være den ideelle løsning

Rolf Andersen, søren ploug, Mads Berg, Holger Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Inger Pedersen, uffe hellum og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

Oops, der mangler et ) efter er

Mads Kjærgård

Jeg tror ikke at borgerkrig er en option i U.S.A., det ville kræve, at militær og politi var splittet og ikke kunne samarbejde. Jeg tror mere på, at der kunne ske en udvikling i retning af et mere fascistisk samfund, hvor politi sammen med de andre værn styrede med politikerne som galionsfigurer! (Og er det nyt egentligt?) Der er mange kræfter i U.S.A. der gerne vil magten, men spørgsmålet er, om de kan forenes. Og Trumph? Han er kun et lille komma i den beretning, jeg forstår ikke, hvorfor man bruger så megen tid på ham. Men jeg tænker, at meget af dette, artiklen altså! Er referater af salon diskussioner fortaget på parnasset i Washington! Men hvad sker der ude omkring?

Holger Nielsen, Ole Kresten Finnemann Juhl og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

Oprørende og stærkt foruroligende læsning: Republikanere i USA er parat til at tilsidesætte helt fundamentale og centrale demokratiske spilleregler for at bevare eller genvinde magten!

Jacob Johansen, Inger Pedersen, Torben Bruhn Andersen, Jan Fritsbøger og Ole Olesen anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

Mads Kjærgaard

"Jeg tror ikke at borgerkrig er en option i U.S.A., det ville kræve, at militær og politi var splittet og ikke kunne samarbejde"

Hmmmm...

Jeg hørte ved coronaens begyndelse en udsendelse på P1 , hvor en kvinde berettede om hverdagen i - så vidt jeg husker - Californien.

Hun berettede om masive private våbenkøb, etablering af bunker af madreserver i kældre til lang tids overlevelse, at de rige etablede "privathospitaler" i villaer, etc.
OG at fremtidssynet for hende var intet mindre end våbenkrig.

Jeg må indrømme, at jeg rystede på hovedet og tænkte: Skøre kælling!!!

Meen...
Havde hun måske ret?

Anders Graae, søren ploug, Peter Beck-Lauritzen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

Hvis tilstrækkeligt mange private borgere etablerer både privat forsvar og en privat hær, der er tilstrækkeligt stærk, er en borgerkrig vel absolut tænkelig?

Læs: Hvis "det private" og markedsøkonomiens styrke overstiger statens...

Carsten Troelsgaard

Er hans forretningsmodel ikke at sælge sit brand-name til nye bygninger rundt om i verden? Hvis, så burde enhver med lille kendskab til kommers kunne forstå at han ikke er uvildig og uafhængig fra personlige interesser i et politisk embede. Simpel click-bait der virker bedst med provokationer. Når en mindre forbrydelse (og efterfølgende ammens) kan give pr til en virksomhed større og hurtigere end nogen reklame-kampagne så vil han ikke være den første til at prøve modellen.

Jeg kan ikke gennemskue om resten bare er at konsolidere modellen med en skare af købte medløbere og en overordenelig dårlig tabermentalitet. Har han overset, at modellen inderholder en efterfølgende ammens/undskyldning og accept of wrong-doing, og at enhvert positivt forretningsmæssigt udfald ligger hinsides noget han selv kan få glæde af i sin generation. Når familie-navnet ude i fremtiden måske profiterer ligger alt andet tilbage som dødt affald.

Den uhæderlighed der springer af modellen fatter man ikke, at republikanerne er med på.

Jan Fritsbøger

hmm Gert og hvad synes du så nu ? ;o)
jeg synes ethvert land bør samarbejde med de lande som har de bedste ( mest humane ) værdigrundlag, og jeg synes man løbende skal vurdere sine egne og alle sine samarbejdspartneres, og ikke bare en gang om året,
og så bør man udelukkende indgå i positive samarbejder,
hvilket efter min mening udelukker enhver form for militært samarbejde, selvfølgelig inclusive militær produktion,
for krig, krigstrusler, og produktion og salg af militære våben er alt sammen grove forbrydelser imod menneskeheden, og kan ikke ( som i aldrig ) retfærdiggøres uanset hvilke "gode" begrundelser man kan opfinde,
og nej samarbejder som går ud på at skabe fjendebilleder er ikke positive.

Klaus Ankerstjerne Eriksen

Fem døde ifm. stormen på US Capitol i januar 2021. Det er oplagt at stille et kontrafaktisk spørgsmål, hvad nu hvis Donald Trump havde været muslim, havde han så siddet i Guantanamolejren i dag? Det er bare kontrafaktisk et spørgsmål ;-)