Interview
Læsetid: 8 min.

Anerkendt finanskommentator: Folk, der hader nyliberalisme, burde tænke over, at alternativet er meget værre

Hvis det amerikanske demokrati smuldrer, kan Europa pludselig stå alene i en verden fuld af autokrater. Så selv om neoliberalismens tid skulle være forbi, tegner der sig ikke en mere retfærdig verden på den anden side, siger Financial Times’ økonomiske kommentator Martin Wolf
Martin Wolf undrer sig over, at finanskrisen ikke har ført til større forandringer, og mener i dag stadig, at »vi har bevæget os for langt i det, der bliver kaldt neoliberal retning«.

Martin Wolf undrer sig over, at finanskrisen ikke har ført til større forandringer, og mener i dag stadig, at »vi har bevæget os for langt i det, der bliver kaldt neoliberal retning«.

Ruth Fremson

Udland
4. januar 2022

Venstrefløjens analyse af problemet er på sin vis rigtig nok, mener Martin Wolf: Kapitalen har for meget magt, uligheden er uhyrligt stor, og den sociale kontrakt er brudt. Alt for mange mennesker står med alt for få muligheder. De vestlige samfund har bevæget sig for langt i det, nogle vil kalde en ’neoliberal’ retning.

Men venstrefløjens forestillinger om løsningen er urealistisk. Man kan ikke på samme måde som i efterkrigstiden bygge et mere retfærdigt, velfærdsorienteret samfund med massive offentlige investeringer. Udfordringerne er anderledes, og vores muligheder langt mere begrænsede.

»Tanken om at vende tilbage til 1960 er ikke relevant. Det var en anden tid. Væksten var høj, befolkningen ung, og Vesten havde et industrimonopol. Ingen af de forudsætninger er til stede længere.«

Martin Wolf, der er økonomisk chefkommentator ved Financial Times, er de store linjers mand, og han stiller gerne op til en snak om, hvor verden er på vej hen efter nyliberalismen. Men grundlæggende bryder han sig ikke om ordet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Liberalisme er ikke demokrati, liberalisme er oligarki.

Alvin Jensen, jens christian jacobsen, Brian Nocis Jensen, Bjarne Tingkær, Anna Regine Irgens Bromann, Inge Lehmann, Franz Nitschke, Steen K Petersen, Torben Arendal, Espen Bøgh, Marc Wilkins, Rolf Andersen, John Andersen, Benta Victoria Gunnlögsson, Jan Fritsbøger, Ervin Lazar, Thomas Helbo Hansen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Jens Carstensen

Med futures, forwards, derivatives, options, swaps etc. er der blevet skabt en række finansinstrumenter, hvis objekter ikke er genstande eller ydelser, men prisforventninger. Det er nu blevet muligt at undgå tab som følge af et pludseligt kursfald ved at handle med ting til forventede, fremtidige priser. Man kan også handle med ting, man ikke har den fjerneste interesse i at eje. Så man kan sige, at døren står pivåben for alle former for spekulation. Liberalismen er, i dag (efter 1971), hverken særlig liberal eller forudsigelig og stabil mere.

Alvin Jensen, Inger Pedersen, Anna Regine Irgens Bromann, Inge Lehmann, Torben Arendal, Niels-Simon Larsen, Susanne Kaspersen, Per Torbensen, Espen Bøgh, Søren Kristensen, Rolf Andersen, Jan Fritsbøger, Uffe Madsen, Jan Nielsen, Jacob Johansen, Anne Grethe Olsen, Niels Peter Nielsen, Eva Schwanenflügel og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Nyliberalisme, varm luft, ja nyliberalisterne kan sikkert også gå på vandet!
Altså, jo færre der ejer det hele, des bedre.
"Lær at leve med det", sagt af Mette!

Alvin Jensen, Inger Pedersen, Inge Lehmann, Torben Arendal, Susanne Kaspersen, Per Torbensen, Espen Bøgh og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Troels Ken Pedersen

Psykopat-kapitalismen er ikke trumpismens modsætning men dens forudsætning. Så uanset at Wolf har et par sympatiske mellemregninger, er den gal med forudsætningerne.

Alvin Jensen, jens christian jacobsen, Søren Dahl, Inger Pedersen, Anna Regine Irgens Bromann, Inge Lehmann, Steen K Petersen, Bo Stefan Nielsen, Per Torbensen, Espen Bøgh, Knud Chr. Pedersen, Anders Reinholdt, Hanne Utoft, Ervin Lazar, Jan Nielsen, Hans Larsen, Torben K L Jensen, Niels Peter Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er jo klassisk skandinavisk blandingsøkonomi, han beder om - vi skulle aldrig have forladt den.

Alvin Jensen, Inger Pedersen, uffe hellum, Anna Regine Irgens Bromann, Inge Lehmann, Franz Nitschke, Dan Jensen, Jens Thaarup Nyberg, Søren Veje, Søren Kristensen, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt og Henrik Ilskov-Jensen anbefalede denne kommentar
Niels Peter Nielsen

Ca. 3.2 mio. amerikanere tilhører "den rigeste ene procent". Jeg vil formode, at Martin Wolf tilhører denne og derfor også udtrykker det verdensbillede, den står for. Inklusiv den opfattelse, at USA er "verdens mest betydningsfulde liberale demokrati" (Indiens er så i øvrigt det største, men åbenbart ikke ret betydningsfuldt?). Imidlertid fandt akademikere på Princeton University i 2014 frem til, at USA ikke længere opfyldte nødvendige kriterier for et demokrati, men snarere måtte betegnes som et oligarki (med ubegrænsede midler). Derfor er det grimme autokratiske scenarie, Wolf frygter, hvor ikke bare autokrater og teknokrater, men hele korporatokratiet har overtaget styring og magt faktisk tættest på den virkelighed, vi allerede står i i dag. Skønt naturligvis sløret af de 6 oligarkejede hoved-massemedier.
Men hvordan kan Wolf udtale sig om, hvad der kommer efter grådighedens tidsalder?

Alvin Jensen, Søren Dahl, Bjarne Tingkær, Anna Regine Irgens Bromann, Jan Nielsen, Inge Lehmann, Franz Nitschke, Jan Damskier, Torben Arendal, Susanne Kaspersen, Per Torbensen, Karsten Nielsen, Knud Chr. Pedersen, Steen K Petersen, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel, Hanne Utoft, Thomas Petersen og Anne Grethe Olsen anbefalede denne kommentar

"Problemet er, at det ikke er så ligetil, at gå ud ad den første vej. På venstrefløjen forestiller nogen sig, at man kan knipse med fingrene, hæve skatterne, øge velfærden og skrue tiden tilbage til før 1980 med efterkrigstidens mere socialdemokratiske kapitalisme."

Én af de mere drastiske konsekvenser af/bidrag til neoliberalismens og globaliseringens stærkt omkostningsfulde sejrsgang er bl.a. indsnævringen af den ideologiske akse, hvormed alle alternative økonomiske/ideologiske tænkninger til monetarisme og keynesianisme blev ekskluderet. Der er intet alternativ til kapitalisme, lød det ... bortset fra autoritarisme. Og sandelig om ikke Wolff, iklædt til tider forførende ordgevandter, holder faklen højt.

Michael Larsen, Martin Rønnow Klarlund, Alvin Jensen, Torben Kjeldsen, Søren Dahl, Inger Pedersen, Troels Ken Pedersen, Anna Regine Irgens Bromann, Karsten Nielsen, Inge Lehmann, Kurt Svennevig Christensen, Susanne Kaspersen, Per Torbensen, Espen Bøgh, Marc Wilkins, Knud Chr. Pedersen, Steen K Petersen, John Andersen, Rolf Andersen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
kjeld hougaard

@Niels Peter Nielsen: "verdens mest betydningsfulde liberale demokrati" (Indiens er så i øvrigt det største, men åbenbart ikke ret betydningsfuldt?). Jo, det Indiske demokrati er betydningsfuldt for Indere, der medvirker til at beslutte om landets udvikling. Punkt. Slut”. Det Amerikanske – som de Hvide-Vestlige demokratier er betydningsfulde fordi de vil styrer andre landes udvikling. De danske vælgerkorps har besluttet diverse boykotter, krige, og nu militær indsats med Russiske lejesoldater i Afrika, vi danskere vil bestemme over andre folkeslags livsvilkår.

Søren Kristensen

Man kan altså godt hæve skatterne, især for de rigeste og øge velfærden og det er vel også hvad man så småt har erkendt er nødvendigt. Men man kan selvfølgelig ikke skrue tiden tilbage til før 1980 - og hvorfor skulle man også det, måske lige bortset fra det med guldreserven, som gav ens spilleregler for alle (der havde noget at spille med.) Men igen, mennesket har altid fundet noget at handle med, så mon ikke vi finder ud det? Lige nu er vores data fx i høj kurs og sådan kommer der hele tiden noget nyt og overraskende man kan spekulere i - og over, hvis man er filosofisk anlagt.

"Det er en farlig misforståelse, at det er en nem opgave at skabe en mere retfærdig kapitalisme."

Farligt for hvem? Verdens gigantiske underklasse, de fordømte her på jorden, for hvem hver dag er en kamp om overlevelse, eller for Wolf selv og hans forretningsvenner?

Alvin Jensen, Søren Dahl, Inger Pedersen, Karsten Nielsen, Inge Lehmann og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Hvad taler man om, og hvorfor siger handet ikke rent ud, - forblændelsens floskler om modsatsen til "nyliberalismen" er et rædselsscenario, minder om religionerne fortælling om "himmerige og helvede" som de 2 modsætninger mennesker skulle vælge imellem, og som reelt handlede om underdaninghed og forsagelse af goder, - goder som andre tog sig så rigeligt af selv.

Vi kender det også fra daglidagen når der skal være fest; "den der betaler festen bestemmer også hvad der skal spilles", - det er netop essensen af nyliberalismen - ud med politikerne og lad os med pengene bestemme over folket.

Alvin Jensen, Inger Pedersen, Inge Lehmann, Rolf Andersen, Steen K Petersen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Susanne Kaspersen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Steffen Gliese

"Det er jo klassisk skandinavisk blandingsøkonomi, han beder om - vi skulle aldrig have forladt den."

Har vi da det?

Michael Ellermann

´´»Et skifte fra neoliberalisme mod en mere velfærdsorienteret økonomi afhænger af statens mulighed for at bruge flere penge. Det er vigtigt at forstå. Og her er forskellen på 1950’erne og i dag, at vi i Vesten har en dramatisk aldrende befolkning og i øvrigt allerede betaler høje skatter set i et historisk perspektiv,« siger han.´´

- Jeg forstår ikke hvordan vi i dag ´´ betaler høje skatter i historisk perspektiv´´ I en artikel her på Information fra 1. oktober, blev der pointeret at vi, i 1980érne havde en marginalskat på 73% (og det var endda under en borgerlig regering).
Nogen der kan forklare mig hvordan vi i dag står med et højere skattetryk?

Alvin Jensen, Søren Dahl, Inger Pedersen, uffe hellum, lars pedersen, Anna Regine Irgens Bromann, Inge Lehmann, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Ak, ja, det er så hvad markedspladsen kan tilbyde af varer, når det gælder fremtiden. Det er for ringe. Det må vi kunne gøre bedre især i Danmark, så det burde Mathias S. fokusere på.
Artikelserien, Efter nyliberalismen, burde selvfølgelig hedde, Hvad bør vi have efter nyliberalismen, for så havde vi haft mere at diskutere om. Vi skal have et helt nyt syn på arbejde og løn, og det skal vi have vores politikere til at byde ind på. I dettte tilfælde vil det betyde meget, hvad Danmark finder på.

Alvin Jensen, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Bo Stefan Nielsen

Wolf har ret i, at tiden var en anden, og at vi står med andre forudsætninger i dag. Men det handler mest af alt om, at en endeløs vækstøkonomi ikke længere er mulig. Det var den vel at mærke aldrig, men det troede såvel liberale som venstreorienterede økonomer som bekendt i deres enfoldighed.

Nu står vi med en kapitalisme i vedvarende krise, som kun vil blive forværret så langt, det er muligt at skue ud i fremtiden. De klimatiske og biologiske konsekvenser af det kapitalistiske vækstparadigme rammer som en nedrivningskugle de kommende årtier. Måske allerede i dette årti, hvis en række tipping points indtræffer. Ikke kun klimakrisen, men også zoonosekriser udgør en tikkende bombe under den globale økonomi og alt, vi kender som velfærd, ja muligvis menneskelig civilisation, som vi kender den.

Neoliberalismen har intet at byde ind med i den henseende. Epoken var en lukket fest for økonomiske psykopater og lykkeriddere, og den ender nu. Den aktuelle post-neoliberale kapitalisme har heller intet at byde ind med. Heller ikke selvom den forsøges grønvasket under løfter om tech-fixes og vedvarende energikilder, så udplyndringen af planeten og udnyttelsen af mennesker, dyr og biotoper kan fortsætte med at vokse. En bæredygtig økonomi kan ikke længere rummes indenfor kapitalismens rammer. Dét er den svidende sandhed, kun meget få økonomer endnu tør sige højt.

Så når Wolf erklærer, at alternativet til neoliberalismen vil blive autokratier, kan han desværre let få ret - med mindre, vi går den stikmodsatte vej, væk fra både neoliberalisme og nationalisme. Det efterlader to muligheder:

1. En slags ultraautoritær, ikke-demokratisk 'øko'-fascisme. Det er så absolut ikke tiltrækkende for nogen, men kan hurtigt blive der, kapitalismen søger hen i katastrofe- og undtagelsestilstand for at undgå regulær opløsning. Med allerede militariserede statsapperater og overvågningsteknologier vil det blive en smal sag for magthaverne at holde folkelig modstand nede.

2. En international økosocialistisk forandringsbølge, der bryder med kapitalismen og radikalet omstiller produktion og forbrug i en demokratisk planlagt økonomi ud fra doughnut-princippet. Dét er muligheden for at inddæmme klimakrisen og den sjette massedød, og tilmed demokratisk.

Jeg kan anbefale denne artikel af to økosocialistiske økonomer om behovet for en planlagt modvækstøkonomi: https://solidaritet.dk/modvaekst-socialisme-uden-vaekst/

Og den svenske professor i humanøkologi Andreas Malms bog 'Corona, Climate, Chronic Emergency'.
om zoonoser, klimakrise og et økosocialistisk alternativ.

Alvin Jensen, Hanne Utoft, Henning Haugaard, Flemming Berger, Inger Pedersen, uffe hellum, Steen K Petersen, Inge Lehmann og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Spørgsmålet er hvad der kommer efter den neoliberale æra, som med outsourcing af vestlige virksomheder som har skabt superstaten Kina, og en situation, hvor 1% ejer 99% af verdensøkonomien. I Danmark lukkede de neoliberale kræfter i 0-erne den grønne omstilling helt ned i 2001, mindre skat, større arbejdsudbud og gradvis udhuling af velfærdsstaten med blandt andet 2% omprioriteringsbidrag, som man kaldte det at skære i sundhedsvæsenet.
Vesten har en chance for at komme godt ud af den nye situation med lav rente og centralbankernes pengestrømme ud i samfundet, hvis der satses 100% på den vedvarende grønne omstilling, men her skal tænkes på ejerskabet i denne omstilling. Medejerskab er kodeordet. Alene importerer EU for ca. 300 mia. Euro sort energi om året, som er sparet, når energien bliver grøn. social afbalanceret grøn omstilling kræver decentral energi med vindmøller på land, solceller på kommunens bygninger og biogas fra lokale landmænd, skræl og kloaker, samt et kraftigere elnet der kan bære al den strøm som produceres, når vinden og solen skinner. Et land som viser vejen med et sammenhængende energi og landbrugssystem er nok til at rykke hele verden. "Afløseren efter den griske neoliberale æra". MVH. Kim Vestergaard Davidsen

Alvin Jensen, Rolf Andersen, Steffen Gliese, uffe hellum, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Jens Carstensen, 03. januar, 2022 - 22:02

"Med futures, forwards, derivatives, options, swaps etc. er der blevet skabt en række finansinstrumenter".

- Årh.., det sidste er vel så meget sagt, når der alen er tale om at hægte sig på andre varer, ydelser, tjenester, som man ellers intet har med at gøre, og heller ikke er interesseret i.

- Det er i stedet lidt som loppen på hunden, - "en snylter" på hunden.

Således er disse såkaldte finansielle instrumenter blot snyltere på den eksisterende produktion og varefrembringelse til markederne.

De har intet med f.eks. de titusiner af nye stor fladskærme som Samsung sender til Europa med skib at gøre, - de hægter sig på som snyltere ved at spille på om skibet når før frem end planlagt, eller til tiden, eller senere en planlagt

Det er som de gamle tipskuponer hvor man kunne spille på 1, X eller 2, for henholdsvis 1 - vundet hjemmekamp, X uafgjort og 2 vundet udekamp, for de hold der mødtes på fodboldbanen.

Der er altså 33 % chance for at vinde og 66 % chance for at tabe, men alt i alt er vinderchancerne da ganske gode i forhold til så mange andre vinderchancer i spil.

Det er rendyrket ludomani, for gevinst, - spillerne har overhovedet ingen som helst interesse i hvilket produkt der fragtes fra A til B eller hvad det skal bruges til, - det er dem komplet ligegyldigt, kun muligheden for gevinst har deres interesse.

Alvin Jensen, Rolf Andersen, Steffen Gliese, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Torben Arendal og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Malte Nielsen

Er man ikke udpræget fantasiløs, hvis man kun kan se ét alternativ?

Derudover er det lidt svært ikke at ryste på hovedet over Wolfs udsagn:
Det ene alternativ, Wolf fabler om, er måske nok værre for en neoliberalist, men er man ikke neoliberalist, behøver man jo ikke at være enig.

@bo stefan nielsen
Et marked med hovedsaglig private aktører får en gratis gave: Alle virksomheder går ned på et tidspunkt - og det er en god ting!

Hvad enten ejer-gruppen bliver gamle, eller ressourcerne bliver dyrere, eller markedet forsvinder, så slutter alle firmaer, både store og små. Hvis markedet og ressourcerne stadig er gunstige, kommer der et nyt firma i stedet. Men helt sikker er det, at priser bliver genforhandlet og alt overflødigt bliver skrællet af.

Og så kan vi alle sammen beundre de overlevende virksomheder, for de har allesammen haft masser af vækst. De mere besindige af os ved naturligvis, at der på langt sigt er NUL forskel på de overlevende virksomheder, og alle de andre, det er bare et spørgsmål om tilfældig forårsrengøring.

En socialistisk økonomi, hvor staten forpligter sig på en garanteret service, mangler denne sikkerhedsventil, denne automatiske genfødsel.

Og et oligarkisk land, som forsøger at "redde" private banker og landbrug, for at korrupte politikere kan tækkes nogle rige sponsorer, mister også alle de gode og sunde effekter af en masse konkurser.

I en økonomi, hvor nogle aktører (private og offentlige) ikke i tilstrækkelig grad brager ned og erstattes, der SKAL demokratiet hele tiden gennemtvinge en masse reformer, så de værste dinosaurer kan blive skrabet af. Reformer har som regel ikke til formål at forbedre eller tilføje noget, men at slagte de overflødige. Ligesom når private firmaer skifter IT-system eller andre systemer, for at skille sig af med forældede medarbejdere og afdelinger.

@Anne Richter
Decentralisering af energi behøver kun ikke være kommunal.

Forsyningsnettet er meget, meget dyrt, så jo mere lagerplads og jo flere solceller, der kan være på private hustage og private biler, desto bedre. Rent egoistisk ser mange amerikanere og danskere i top 10-20% det som en prestige at have sit eget solcelle-anlæg, og sine egne batterier.

I Danmark er der mere sol om sommeren, men heldigvis findes der en fair og gennemskuelig model: Forsyningsselskabet modregner overskudsstrøm i forbruget om vinteren, til fuld pris, op til regningen er i nul! Det er kortsigtet set et tab, for langt det meste af omkostningerne er jo skatter og transport, ikke produktionen af el. Men den langsigtede gevinst, for samfundet, er decentralisering, hurtigt og langsigtet, med belønninger til de samarbejds-villige (og ressource-stærke).

Diversitet er godt. Jo flere store forsyningskilder vi har (sol, vind, hydro, affalds-biomasse) desto bedre er chancerne for at udligne lokalt, så mindre energi skal transporteres fra Sverige og Tyskland.

Når fossil-biler bliver afskaffet over de næste få år, bliver der brug for mere privat produktion af billig strøm. Når brændeovne og træ-pille-fyr bliver forbudt, og vi får flere varmepumper, bliver der brug for flere private vindmøller.

Når de rigeste 10% har tilstrækkelig privat grøn energi til at betale NUL i elregning, så følger de næste 30-50% sikkert gerne efter. Og så får energiselskaber mere en balancerings-opgave og distributions-opgave end deres nuværende adfærd, hvor de brænder en masse kul af og fantaserer om a-kraft.

Steffen Gliese

Det allerførste, der skal gøres, er at bekæmpe overproduktion og produktion af for ringe produkter, så er vi allerede langt i forbedringen af bæredygtighed.

Alvin Jensen, Inger Pedersen, Niels Jakobs og johnny volke anbefalede denne kommentar

Wolf taler for ØD:

"Hvad skal vi så gøre?

»Vi er nødt til at kigge på selve kapitalismens struktur. Der er brug for et væld af ting. Der er brug for langt strengere konkurrencepolitik for at hive private pengebidrag ud af politik og udvikle en helt ny måde at strukturere virksomheder på. Ideen om at overlade hele kontrollen af virksomhederne til aktionærerne er fejlagtig,« siger han."

- Især den sidste tale, er i min optik ret nær revolutionær holdning, og kan måske kaldes Økonomisk Demokrati?

- Det drejer sig om , forstår jeg, at få virksomhedernes ledelse væk fra umiddelbar profitmaksimering og over i bæredygtighed, i økologisk og klimatisk forstand.
Almennyttigheds tanken må indføres af almenhedens repræsentanter; men er det så regeringskommisærer, medarbejdere, fagforeningsfolk, eller vil alle disse tænke hurtig profit også? Dansen om guldkalven er gammel og " still going strong".

Mon ikke der må kunne opstille parametre for god ledelse, såsom aftagende klimagas forurening pr. produktenhed.
Og kan denne parameter accepteres af de enkelte ansatte fremfor stigende løn?
Tja, bum, tja tja....

- Præmiere visse typer virksomheder for at hæve holdbarhed og recirkulerbarhed, evt præmiere nedsættelse af produktionstal, hvis det giver mening for visse fabrikater?

Niels: kundeejet virksomheder set p.t. ud til at fungere godt.