Langsomme samtaler
Læsetid: 8 min.

Hvis du vil bekæmpe racisme, skal du ikke se andre mennesker som racister

Hvis man vil bekæmpe racisme i samfundet, må man starte med at kritisere sig selv, forklarer den indflydelsesrige amerikanske forsker og aktivist, Ibram X. Kendi, der også fortæller, hvorfor det ikke giver mening at kalde andre mennesker for racister

Jesse Jacob

Udland
8. januar 2022

Racisme er overalt i USA. Det er højrefløjen og venstrefløjen i et land, som efterhånden befinder sig i hver deres forestillingsverden, på en måde helt enige om. Og de er begge vrede over det.

Højrefløjen mener bare, at det er venstrefløjens skyld, fordi deres aktivister og demonstranter bliver ved med at anklage alt og alle i historien og nutiden for racisme. Og de konservative vil ikke skamme sig over, at de er hvide og er stolte af deres land.

En del af venstrefløjen derimod er blevet optaget af den form for racisme, som så at sige sidder i de dominerende ideer, systemer og institutioner. Deres kamp imod racisme har udviklet sig til et opgør med samfundets symbolske, økonomiske og politiske infrastruktur:

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kenneth Krabat

Det modsatte af had er ikke kærlighed.

Kærligheds modsætning er ligegyldighed, mangel på følelser. Hader man stærkt, føler man stærkt.

Det modsatte af had er forsonlighed. Had er en uforsonlig følelse.

Inger Pedersen, Emil Davidsen, Fam. Tejsner, Michael Christensen, Mogens Holme, Hanne Utoft og Marianne Jespersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Glimrende at få sat en række ting på plads - bl.a. at lighed kun kan være lighed, ikke blot på papiret lige muligheder. Lighed er enshedens absolutte modpol.

"– Det er i menneskerettighedernes EU blevet praksis, at vi betaler milliarder til autokrater for at holde flygtning ude fra lande, som vi historisk har udbyttet. Og det med stor demokratisk opbakning i Europa. Hvordan udvikler man efter din opfattelse en effektiv kritik af den brutalitet?

»Det er et ekstremt komplekst spørgsmål. Men man må starte med at spørge sig selv, hvorfor folk fra Mellemøsten og det globale syd vælger at migrere. Det spørgsmål tvinger os til at undersøge, hvilke magtforhold i verden, vi selv bidrager til at opretholde, som får folk til at forlade deres hjem. De fleste bliver presset til at rejse på grund af nogle konkrete vilkår, og vi må spørge os selv, hvordan vi er med til at skabe disse vilkår, og hvad vi kan gøre for at forandre dem. Det kan være, at vi i stedet for at bidrage til, at folk rejser, kan bidrage til at berige deres samfund. Og så samtidig åbne os vores lande for dem, som alligevel ender med at rejse,« siger Kendi og trækker vejret en gang."

Ét blandt flere fornuftige og opbyggelige perspektiver i et ganske udmærket interview. Tak for dét.

Anne-Marie Esmann, Mads Berg, Niels Makholm, Steffen Gliese, Per Selmer, Inger Pedersen, Fam. Tejsner, Dorte Andersen, Kurt Nielsen og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Niels Makholm

For ca. 40 år siden, har jeg læst mig til: "at vi i vores verdensdel, i fremtiden, vil komme til at dele ""vores brød"" med mange, som kommer til os, udefra." Den spådom, må siges, ikke at være helt forkert. Det er samtidig, en kendsgerning: " at nogle af os, ikke synes om det, hvorimod resten, tager godt imod, de nye medborgere i vores samfund."
Vi må se, om vi ikke kan få det bedste ud af det. Bekymringer, er der nok af. Bare den ting: " kunstgødning er steget helt vild i pris," - med deraf følgende, betydelig mindre landbrugsproduktion af fødevarer. Så kom i gang med, at dyrke dine egne grønsager...

Jørn-Erik Rasmussen

Ærindet er godt og der er givet fine pointer. Men det virker samtidigt lidt vanskeligt at følge. F.eks. indledningsvis lyder det sådan her:

”Racisme er ifølge Kendi ikke et moralsk anliggende, og det er ikke noget, man skal anklage enkeltpersoner for. For det er ikke sådan, at verden er inddelt i gode antiracister og onde racister, og den ene part skal uddanne, overbevise og omvende den anden.”

Hvis racisme ikke er et moralsk anliggende. Altså at det ikke er på spil, hvad vi bør gøre og hvad vi ikke bør gøre bl.a. over for hinanden som mennesker. Hvad ligger så i stedet til grund for, at vi har diskussionen?
Noget rent instrumentelt, at vi bliver ueffektive, at det er omkostningstungt osv.?

»Hvis fremmedhadets bevægelser er drevet af had, og det er alment anerkendt, må man spørge, hvad det modsatte er? Det er selvfølgelig kærlighed. Så bevægelser, som vil skabe lighed og retfærdighed, må være drevet af kærlighed. Det betyder, at jeg må elske mig selv så meget, at jeg er villig til at kritisere mig selv. Og blive klar over, hvornår jeg udtrykker racistiske ideer, som er skadelige for mig selv og menneskene omkring mig.«

Hvis vi lader moralen lægge til grund, så kan vi lade os inspirere af en af oplysningens store filosoffer, Kant.
Hans kategoriske imperativ ”Handl således, at grundlaget for din beslutning altid tillige kan gælde som princip for en almengyldig lovgivning”
Her handler det ikke om ”at elske mig selv”, hade eller have magtbegær; men at man qua sin ”menneskelige fornuft” ræsonnerer sig til hvad vi bør gøre.

Det er da enkelt og holdbar tilgang, som selvfølgelig kræver lidt af os mennesker at gennemsætte.

Tak Hanne Utoft, ofte skriver du lange gode indlæg, som udtrykker det, jeg selv ville have sagt , hvis jeg selv havde haft evnen til det.
K.H. Per

kjeld hougaard

Det er forståeligt at Information ser ”racisme” fra USA perspektiv. Men trist. Det cementerer begrebet ”racist” til et menneske/fænomen hvor en gruppe tvinger en anden gruppe til at underordne sig dets værdier, livsvilkår mm, ev gennem lovgivning. @Steffen Gliese ”Lighed er enshedens absolutte modpol” – ja ikke i Danmark. Lighed, som jeg tror du anvender ordet, skulle indebære at en japaner viser sin respekt gennem at bukke dybt, en dansker med at trykke hånden lighed er at de begge viser respekt på deres måde - uens. Loven siger, blandt mange andre love, at lighed netop er enshed = alla skal assimileres til at være danske = ens. Den dag racisme udtrykker en dyb indsigt i at ”de anderledes andre” har samme ret til at leve anderledes, som jeg har til at leve som jeg finder er ret, for mig. Den dag kan vi i gensidig respekt finde samexistens former.