Afghanistan
Læsetid: 5 min.

Desperat mor solgte først to døtre og så en nyre i et forsøg på at sikre familiens overlevelse

Vinteren strammer til i Herats slumkvarterer, hvor internt fordrevne afghanere lever under kummerlige forhold. Daglig sult og forarmelse presser mange ud i desperate valg
I Afghanistan er det ikke ualmindeligt at aftale salg af en datter til fremtidigt ægteskab og opdrage hende hjemme, indtil det er tid for hende at tage afsted. Landets økonomiske krise presser familierne til at sende børnene endnu tidligere hjemmefra.

I Afghanistan er det ikke ualmindeligt at aftale salg af en datter til fremtidigt ægteskab og opdrage hende hjemme, indtil det er tid for hende at tage afsted. Landets økonomiske krise presser familierne til at sende børnene endnu tidligere hjemmefra.

AA/ABACA

Udland
31. januar 2022

HERAT – Temperaturen kryber under frysepunktet i det vestlige Afghanistan, og imens må Delaram Rahmati ud på den daglige jagt for at skaffe mad til sine otte børn.

Siden de for fire år siden måtte forlade deres hjemstavn i den nordvestlige Badghis-provins, har familien Rahmati boet i en lerklinet hytte med plastpresenning som tag i en af Herats slumkvarterer. Tørke gjorde deres hjemlandsby ubeboelig og jorden gold. Som de 3,5 millioner afghanere, der skønnes at være blevet tvunget til at forlade deres hjem, bor Rahmati-familien nu i et særligt kvarter for internt fordrevne.

I nabolaget er der ingen job at få. Og 50-årige Delaram har hospitalsregninger, hun skal betale for to af sine sønner – den ene er lammet; den anden har en sindslidelse. Hun skal derudover bekoste medicin til sin mand.

»Jeg blev tvunget til at sælge to af mine døtre på otte og seks år,« siger hun. Rahmati fortæller, at hun for et par måneder siden solgte døtrene til familier, hun ikke kender for 100.000 afghani (cirka 6.000 kroner) for hver. Døtrene skal blive hos hende, indtil de når puberteten, hvorefter de skal overdrages til de fremmede familier.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

John Andersen

Vi er så stolte af vore danske værdier. Er det en af værdierne, at vi har været med til at gøre Afghanistan til ”a failed state” og ikke vil hjælpe befolkningen på fode igen?

erik pedersen, Naja Abelsen, Birgitte Nielsen, Gitte Loeyche og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar