Russisk invasion
Læsetid: 5 min.

Eksperter: Russiske tropper i Belarus kan enten være bluff eller optakt til invasion

Ved at sende russiske tropper til Belarus for at deltage i en militærøvelse, optrapper Putin den verserende konflikt med Ukraine. Over 100.000 russiske soldater befinder sig allerede ved Ruslands grænse til Ukraine, og mens USA’s frygt for en invasion stiger, må Belarus finde sig i at blive brugt i Putins spil, pointerer ekspert
»De vil kunne angribe over en bredere front, det vil være vanskeligere for det ukrainske forsvar at stå imod, så det vil give nogle andre og bedre muligheder,« siger Flemming Splidsboel, der er seniorforsker ved DIIS, om Ruslands tilstedeværelse i Belarus. Billedet er af en ukrainsk soldat i Donetsk-regionen.

»De vil kunne angribe over en bredere front, det vil være vanskeligere for det ukrainske forsvar at stå imod, så det vil give nogle andre og bedre muligheder,« siger Flemming Splidsboel, der er seniorforsker ved DIIS, om Ruslands tilstedeværelse i Belarus. Billedet er af en ukrainsk soldat i Donetsk-regionen.

Andriy Dubchak/Reuters/Ritzau Scanpix

Udland
20. januar 2022

Efter den seneste uges intense forhandlinger mellem Rusland og Vesten, er russiske tropper nu ankommet til nabolandet Belarus, hvor de angiveligt skal deltage i en militær øvelse med de belarussiske soldater.

Øvelsen var planlagt allerede i december, men den russiske tilstedeværelse vækker alligevel bekymring i Det Hvide Hus. Tirsdag udtalte pressesekretær i Det Hvide Hus, Jen Psaki, således, at konflikten er kommet dertil, hvor Rusland »på et hvilket som helst tidspunkt kan indlede et angreb på Ukraine«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jacob Nielsen

Jeg deler Samuel Rachlins analyse i Debatten, om at Putins mål med Ukraine, ikke er at invadere, men primært at destabilisere, for dermed at gøre en NATO-tilslutning umulig. Og så er der en signalgivning til alle de tidligere Sovjet-randstater om at vi holder øje med jer, og vi kan gøre der samme med jer.

Putin ønsker ikke et nyt Afghanistan, men vil naturligvis handle i de østlige områder af Ukraine, hvor der lever mange russere, hvis disse bliver behandlet dårligt. Nøjagtig som på Krimhalvøen.

At Rusland så måske opnår det modsatte med deres nærområde i Skandinavien, nemlig at skubbe Sverige og Finland tættere på et NATO-medlemsskab, er en utilsigtet følge af at vi i Vesten kke har haft de nødvendige diplomatiske evner tidligere i konflikten, til at tale russerne ned, og ikke op på risikoskalaen.

Når det så er sagt, så er det rå militær styrke som Putin har respekt for, og der har vi bl.a. i Danmark (og resten af Vesteuropa) sendt det helt forkerte signal ved ikke at leve op til følgende ordsprog: “Hvis du vil undgå krig, skal du være klar til at kæmpe”.

jens christian jacobsen

Det er det samme gamle fantasmer vi genkender fra den kolde krig. Nu 30 år efter Sovjetunionens sammenbrud:
1. Pressen skildrer en kompleks konflikt i sort/hvid terminologi. Russerne er de onde, Ukraine og Vesten er de gode.
2. Når Ukraine beder Vesten om hjælp, er det udtryk for en fri nations ret til selvbestemmelse. Når Belarus beder russerne om hjælp er det en undertrykt nations afhængighed af en aggressiv, fremmed magts ønsker.
3. Eksperter i pressen er aldrig neutrale, men fremstilles altid sådan. Flemming Splidsboel er uddannet v. det danske forsvar og er vestens talsmand i de danske medier.
4. Befolkningens ønsker i Ukraine kommer sjældent nuanceret til udtryk, men fremstilles ensidigt og til støtte for vestens opfattelse af konflikten.
5. Endelig fortier medierne her Information, hvilke interesser USA har i at optrappe en proxy-konflikt langt fra egne grænser.

Charlotte Bæk, Mikael Velschow-Rasmussen, Hans Aagaard, Eva Schwanenflügel, Erik Boye, Klaus Schwab, Mogens Holme, lars pedersen, Ture Nilsson, Per Torbensen, Anders Graae, John Andersen, Karsten Nielsen, Torben Arendal og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

»I Danmark støtter vi Ukraine«, kunne man i går høre i P1 / Orientering, og som det er med medier, der forstår sig som nationale, er alle mand uden smålig skelen ment. Man behøver naturligvis blot at slå op i Information for at se, at det ikke gælder for alle. Og Kasper Støvring heller ikke, selvfølgelig.

Debatten her i spalterne om den sikkerhedspolitiske krise i Europa minder derimod mere om bekæmpelsen af corona-viruset, hvor det store flertal møder op for at blive vaccineret, mens et mindretal højlydt modsætter sig viruspolitikken. Om sikkerhedspolitikken opretholder et flertal af debattørerne her en larmende tavshed , mens et mindretal gør det klart, at de ikke er en del at subjektet i den første sætning. Hvad de så er en del af, er ikke godt at vide.

Man kunne sikkert få fred, hvis man solgte Ukraine til Rusland , og det er ukrainerne på det rene med. Men så havde man samtidigt givet køb på nogle principper, som de fleste af Ruslands naboer, herunder de nordiske, opretholder, og derfor er det heldigt, at russerne har erklæret, at de ikke har til hensigt at starte en storkrig i Ukraine. - W. Ulbricht havde heller ikke til hensigt at oprette en mur, men kom så til at tænke på, hvilke storslået idé det egentlig var. Hvis man antager, at de diplomatiske bestræbelser bærer frugt, kan vi om nogle uger gå fra slagmarken og nøjes med nogle kollateralskader på den danske venstrefløj.

Jens Thaarup Nyberg

Skal man tro andre kilder, drejer det sig om et mindre kontingent russere, på øvelse i Belarus,

Og en alternativ analyse:

https://www.indianpunchline.com/blinken-delays-us-response-to-russia/

Anders Thornvig Sørensen

Jørgen Mathiasen, 20. januar, 2022 - 10:18

Hvem siger, at vi får fred ved at udlevere Ukraine til Rusland. Det kunne være, at krigen alligevel kom, lidt senere ganske vist, men geografisk tættere på os selv - eksempelvis på Balkan- og med Ukraines våbenindustri i russisk tjeneste.

Der er da ingen der kan udlevere en selvstændig nation til nogen..
Jeg undrer mig over at der ikke er nogen der har set det her komme -
Når de to parter i konflikten USA og Rusland ikke holder møder om de konflikter der opstår hen ad vejen og især ikke overholder aftaler - kan det vel kun ende i konfrontation..
USA og Rusland skal tvinges til at sætte sig til forhandlingsbordet og blive der til de har fundet en løsning.
Der er ingen tvivl om at da der blev ført jævnlige konsultationer og blev indgået aftaler om nedrustning var der fred på vej...
Lige nu fører sprogbruget og fremrykningen af tropper kun til det værre..
Er der mon en voksen til stede..
måske kunne FN spille en rolle...
Det er så håbløst at høre alle de her små håndukker præstere "selvstændige" udtalelser efter møder i NATO som vores egen Kofoed er så dygtig til..
Om selvstændighed og frie valg - mon DK har andre muligheder end at følge USA.. tal om frihed...

Jørgen Mathiasen

@Anders Thornvig Sørensen
Det spørgsmål, der stilles mange steder inklusive ugens udgave af Die Zeit, er: Hvad vil Putin? Det ved man ikke, og derfor kan man lave tolkninger i alle retninger. Et løfte om, at Ukraine ikke bliver medlem af NATO er et muligt svar i denne tydningsproces. (@Rink: Selvom kommentarerne i disse spalter kan give et andet indtryk, så er ikke alle NATO-lande for et medlemsskab for Ukraine. Molotov får nok lov til at blive i sin grav, men det er klogt ikke at have illusioner om magtpolitik.)

Men sådan et løfte, der vil få Ribbentrop til at vende tilbage til de levende, kan ganske rigtigt være for lidt. Hvorfor bliver sanktioner ikke indført allerede i dag, spurgte fx. en tysk analytiker efter Blinken / Baerbocks pressekonference, og hvorfor er SPD først i går holdt op med at kalde Nord Stream 2 et rent forretningsanliggende? Det er der mange interessante grunde til. Men foreløbig har russerne sikkert lyst til at stille nogle flere krav og rokke mere ved den europæiske sikkerhedsstruktur.

jens christian jacobsen

Det bliver interessant at iagttage NATO-landenes vilje til at stille op med mandskab og militær og ikke nøjes med at sende lidt håndører og levere nyere våbentyper som ukrainere ikke er uddannet til at betjene.
USA fører proxy-krig i Europa. Så har de hænderne fri i Asien, hvor de i øjeblikket forsøger at få Japan og Australien til at føre deres proxy-krig med Kina.
Det er ikke det, at amerikanernes hensigt er så åbenlys, men det er beskæmmende, at ellers fornuftige folk i dette spor, medier og andre i Europa ikke gennemskuer spillet og råber vagt i gevær. Gammel kommunist-forskrækkelse?
Vi skal ud af amerikanernes NATO og ud af deres drømme om et nye imperie med europæiske vasalstater. Det kan være det kommer til at koste for Europa. Men vi har de økonomiske midler, masser af militært isenkram og teknologier der kan erstatte den NATO-paraply, som USA alligevel ikke vil levere.

Mikael Velschow-Rasmussen, Hans Aagaard og Karsten Nielsen anbefalede denne kommentar
Anders Thornvig Sørensen

Jørgen Mathiasen 20. januar, 2022 - 17:56

Du brugte ordet "sikkert" i dit indlæg d.d. kl. 10.18. Det kan læses bogstaveligt, med betydningen "med sikkerhed". Men det kan også læses som en spanier ville gøre, hvor det ville betyde henkastet "muligvis". Dit seneste indlæg tyder på, at udtrykket var ment på sidstnævnte måde.

Hvis der kun stod rent principielle, modsat sikkerhedspolitiske, overvejelser i vejen for en sådan eftergivenhed, ville mange mennesker føle sig fristet til at vælge den.

Til Jørgen Rink: Det burde ikke kunne ske. Men Putin har beskæftiget sig meget med historie, herunder konferencerne i München 1938 og Jalta 1944, hvor hhv. tjekkerne og polakkerne fik deres landes grænser dikteret af stormagterne, uden at de selv deltog i forhandlingerne.

@Anders Thornvig - var det ikke en helt anden situation end i dag?.
@Mathiesen jeg er nok ikke i stand til at danne mig et overblik over hvem der er for et medlemskab for Ukraine.. men et er sikkert det vil ikke være godt for freden.

På en eller anden måde virker alle parter fastlåste - og det er en overordentlig uheldig situation.
Det er som om der er nogen der tror man kan føre en krig i Ukraine uden den breder sig til resten af Europa - jeg tænker at der er rigtig mange revisionister i nogle af de lande som historisk er Ruslands fjender og som stadig tænker i hævn nogle af disse lande er under stor indflydelse fra nationalistiske grupper internt som f.eks Polen, derfor frygter jeg en eskalering af konflikten.
Historien må ikke gentage sig. Europa har betalt en høj pris for nationalisme og had tidligere.

Jørgen Mathiasen

@Anders Thornvig Sørensen
I stedet for "sikkert" havde det været bedre at skrive "måske". Jeg benytter lige lejligheden til at nævne, at A. Blinken i dag havde et møde med Olaf Scholz. Skal vi gætte på, at kansleren måtte tale et klart sprog om gas? De Grønne behøvede ikke at tage en strid om det, presset kommer ganske som forventet ude fra.

Anders Thornvig Sørensen

Jørgen Mathiasen 20. januar, 2022 - 20:06

Tak for præciseringen. Ved den slags møder er det vigtigste indhold sommetider de ting, man ikke ikke nævner direkte.

Verden var en anden i 1938, end den er nu, bl.a. havde Hitler ikke muligheden for at stille Europa over for valget mellem enten underkastelse eller atomkrig.

Der mangler definitiv bekræftelse, men efter sigende er russiske køretøjer til fremførelse af uragan-missiler blevet set i Belarus, ca. 50 km fra grænsen til Ukraine. Alt efter type er et uragan-missil omkring 5 meter langt, vejer over et kvart ton og har en rækkevidde på mellem 10 og 35 kilometer.

Peter Beck-Lauritzen

Bluff eller optakt til invasion! Så er man vist godt dækket ind mht. fremtiden!
Men; har Rusland, i opløsningsfasen i 90'erne, fået lovning på, at vesten/NATO IKKE udvidede deres interesse-sfærer, ind i den gamle sovjetiske buffer-zone? Det mener Putin og vesten vil ikke forholde sig, endsige svare på spørgsmålet! Vi kunne spørge Gorbatjov!

Meget sigende overskrift, der tyder på dyb indsigt af eksperterne, kan jeg forstå, siden Information har udvalgt den.

Jeg er ikke ekspert, men kan se, at al snak om gamle aftaler, er ligegyldig i dag. Ingen aftale i porten, kan i evighed tvinge selvstændige lande til at være bundet til et diktatorisk voldsregime.

Hvis Putins Rusland ikke virker attraktiv for de gamle sovjetstater, må det være deres ret, 30 år efter sovjets sammenbrud, frit at vælge andre samarbejdspartnere.

Den ret, kan vi aldrig være forpligtet til at fratage dem, uanset hvad der blev sagt og gjort for 30 år siden, hvor tiden, visionerne og hensigten var en helt anden blandt de dengang involverede parter.

Lad os gå efter en anstændig og moralsk funderet løsning, og glem alt om pseudojura, der bygger på gamle uforpligtende rygter.

Anders Thornvig Sørensen

Peter Beck-Lauritzen, 20. januar, 2022 - 20:44

Det emne har været endevendt, også i nærværende avis' kommentarspalter, hvor man kan finde links til dokumentation, bl.a. Gorbatjovs klare nej til det her stillede spørgsmål.

Men det er klart, at når Nato's løfte til Sovjetunionen i 1990 om at bevare Østtyskland demilitariseret kan blive forvandlet i russisk propaganda til et løfte om ikke at optage tidligere sovjetrepublikker i Alliancen - så skal vestlige politikere og diplomater nok passe på med, hvad de nu udtaler i Ruslands påhør; det kunne, som man ser, blive opfattet på en anden måde end tilsigtet.

Peter Beck-Lauritzen og Jørgen Mathiasen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

»Wer gehört werden will, muss Macht haben« [Lydhørhed forudsætter magt]
Finnernes intellektuelle præsident, Sauli Niinistö, har vakt opsigt, og citatet er overskriften på det interview Die Zeit (No. 4) har lavet med ham. Det kan man anbefale at læse.

Niinistö kender Putin og siger, at man skal gøre det klart over for ham, at hans hårdhed vil blive mødt med et skarpt svar. Det har Niinistö gjort ved at erklære, at Finland kan beslutte sig for et NATO-medlemskab, og han opfordrer EU til at anvende en hårdere tone over for Putin. Det er ikke tilfældigt, at han anbringer den besked i en stor tysk avis.

Thomas Bindesbøll

Hej Jørgen,

Tak for at dine flittige, vidende og afbalancerede kommentarer - i selskab med et par andre Brave skribenter.
Selv har jeg stort set opgivet at diskutere herinde, med så mange die-hards af "Putin-forståere" og "What-about'ism, in absurdum...
Har forlagt aktiviteterne til bl.a. LinkedIn og andre medier

Nuvel - mht Tysklands position har du nok set de 73 fremtrædende forskere og intellektuelle, som i "Die Zeit" har krævet en skarpere tysk profil ift Putins Rusland.
Det er omtalt i seneste udgave af Weekendavisen, men den originale tekst ligger så vidt jeg kan se frit tilgængelig at læse
Så hermed lige over til dig og andre interesserede.

"Sicherheitspolitik: Experten fordern Korrektur deutscher Russlandpolitik | ZEIT ONLINE" https://www.zeit.de/amp/politik/ausland/2022-01/deutsche-russlandpolitik...

God energi herinde. Vi frygter det værste, men håber det bedste!

Mvh Thomas

Thomas Bindesbøll

Forkert link, undskyld. Her er hele teksten fra Die Zeit:

https://www.zeit.de/amp/politik/ausland/2022-01/deutsche-russlandpolitik...

Jørgen Mathiasen

Hej Thomas
Tak også for dine bidrag - og for linken. Jeg har endnu ikke set den artikel, du linker til, men vil læse den med stor interesse. Man behøver ikke ekstraordinære iagttagelsesevner for at se, at Forbundsrepublikkens stilling ikke er helt indiskutabel, til gengæld ser jeg uden at være blevet Putin-Versteher en chance i den. På den ene eller anden måde skal vi have bragt manden i Moskva til fornuft, og det har Tyskland sikkert nogle særlige forudsætninger for.

Da debatten i Information har noget af en slagside, synes jeg, at du skulle bidrage i det mulige omfang. En gang for nu længe siden måtte jeg for mit eget vedkommende konkludere, at vejene var blevet delt, men ikke desto mindre må man, uden at overse hvor lille et land Danmark er, forsøge at rette nogle af de værste "fantasmer".

Jørgen Mathiasen

Thomas ,
Foreløbig har den antagelse, at SPD udefra ville komme under et sådan tryk, at De Grønne ikke behøvede at sige noget om gasledninger, vist sig at holde stik. At SPD'erne ikke selv kunne regne det ud, er ikke nemt at forklare.

Jeg ser, at underskriverne af indlægget også vurderer, at Tyskland har en særlig rolle. Der er samtidigt brug for en politikkorrektur, og den slags er ikke så nemt i Forbundsrepublikken, men læg lige mærke til, at marinechefen i dag måtte gå af, fordi han ikke har forstået situationen rigtigt.