Interview
Læsetid: 7 min.

Europa har overtaget USA’s hårdhændede metoder i handelspolitikken

Efter nyliberalismen kommer nyprotektionismen, hvor handelsblokke som EU, Kina og USA beskytter sig med næb og kløer. Mens EU i mange år var bannerfører for liberalisering og globalisering, har de senere års geopolitiske slagsmål skabt et Europa, som tænker langt mere defensivt og strategisk
Efter nyliberalismen kommer nyprotektionismen, hvor handelsblokke som EU, Kina og USA beskytter sig med næb og kløer. Mens EU i mange år var bannerfører for liberalisering og globalisering, har de senere års geopolitiske slagsmål skabt et Europa, som tænker langt mere defensivt og strategisk

Mia Mottelson

Udland
12. januar 2022

Europa var i mange år en driver af den tilgang til international handel, der gik på, at markedsliberalisering og eliminering af regulatoriske barrierer ville skabe en bedre verden. Jo mere åbne markeder og lande var for varer og tjenesteydelser, jo bedre var det. Jo flere frihandelsaftaler, jo bedre.

Men i dag har verden ændret sig, og EU har lagt kursen i en mere defensiv retning. Nyliberalismens globale guldalder er afløst af højspændte handelskrige mellem stormagterne USA og Kina, klimakrisens alvor er blevet endnu mere åbenlys, og EU’s optimistiske tilgang til frihandel og globalisering har forandret sig til en mere beskyttende strategi, hvor man gør op med tidligere tiders selvopfattet ’naivitet’.

De senere års krise i det internationale handelssystem og de multilaterale organisationer har skabt et varsomt Europa, som i dag tænker langt mere strategisk og defensivt, forklarer lektor i statskundskab Jens Ladefoged fra Københavns Universitet.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Tore Keller

Stærk artikel - man bliver helt sikkert klogere af at læse den.

Tore Keller, Nikolai Beier, Inger Pedersen, Kurt Nielsen, Peter Beck-Lauritzen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Man skal nok også se dette forhold ud fra de aktuelle betingelser for samhandel. Og her har flere andre end EU faktisk givet betingelserne.

I øvrigt er EU jo, i relation til samhandel, et frihandelsområde, hvor medlemslandene kan bringe deres standardiserede produkter og ydeler til "torvs", uden at produkter og andre ydelser blive pålangt afgifter og andre restriktioner.

Og det ligger jo i sagens natur, at et frihandelsområde beskytter sine udbydere indenfor området. Og derfor har visse værktøjer til at regulere varer og ydelser udefra.

Jeg kan godt se visse problemer i denne protektonisme. Men jeg syntes i hvert fald heller ikke om alternativet - altså at visse lande kan oversvømme markedet med produkter, der f.eks. er fremstillet af slavearbejdere eller på ulovligt besatte områder.

Derfir tror jeg, at man også fortsat bliver nødt til at indtænke handelspolitikken ind i det store sammenhæng mellem landene.

Jørgen Mathiasen, Klaus Ipsen, Inge Lehmann, Jacob Nielsen, Inger Pedersen, Peter Beck-Lauritzen og Eric Mård anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

En naturlig reaktion, når Kina lader som om, at ville åbne deres hjemmemarked for udenlandsle varer og så ikke gør det. Ligeså Trumps "America First", hvor stål, aluminium, biler etc. blev pålagt importtold! Så kom Brexit, hvor UK ville have adgang til EU, uden at overholde EU standarder, endsige minimumslønninger eller afholde sig fra statssubsidier!
Den slags uligheder skal selvfølgelige afbalanceres, til ugunst for et frit marked.
Internt i EU er der tilsvarende problemer, se bare på de italienske firmaers optræden i DK eller danske gartnerier og landbrugs slavelignende behandling af udenlanske arbejdere.! Der er meget, der skal justeres, før vi kan se på et internationalt samarbejde, med "blå øjne"/naivitet!

"»Det viser, at vi lærer mere og mere af USA, som altid har været benhårde forhandlere, altid har stillet skarpe betingelser og ikke har været bange for at gå enegang. Det synes for mig at være det historiske fortilfælde. De vil stadig have liberalisering, men på deres vilkår. Her begynder EU at ligne USA i forhold til ikke at være bange for at søge konfrontation og stå fast på det, de mener, er det rigtige, og undgå at blive udnyttet af andre.«"

Et konfronterende, liberalismeudbredende og selvisk EU som vogter af demokratiske dyder og fremtidens faktor i en fredelig og mere lige verden. Det lyder virkelig som en holdbar ligning. :)

En begyndende kurs mod protektionisme, er en naturbestemt modreaktion, oven på 40 år med det neoliberale mål med frit vareflow, og idealet om umiddelbart at hæve gevinsten ved at producere billigst mulig.

Naturbestemt modreaktion, skriver jeg, fordi kultur og trends har det med at svinge fra grøft til grøft, og jeg er personlig godt tilfreds med de spæde tendenser til kursskifte vi har set. De har nemlig en sidegevinst.

Vi er alle ved at vågne, efter den liberal døs, hvor fokus ensidigt har været på forbrug og økonomi. Ressourcer, klima og bæredygtighed indgår i stigende grad i ligningen, og resultatet betyder, at den voldsomme transport af produkter rundt om hele kloden, er tankeløs og at den besparelse liberalisterne har beregnet, nu viser sig at være ufattelig kortsigtet og nu koster os dyrt.

Når den samlede regning skal betales, bliver æbler fra Australien, vin fra Californien og chips fra Korea alt for dyrer. Vi kan producere mange tilsvarende produkter inden for landets - eller europas grænser, og det giver mening i den nye ligning, selv om produktionen umiddelbart bliver en anelse dyrere.

Tendensen med at lukke grænser, kan vise sig at komme til at tjene os godt, uanset hvad der har sat den i gang...