Tysk udenrigspolitik
Læsetid: 6 min.

Europas største land virker rådvildt over for Putins aggressioner

Den grønne udenrigsminister Annalena Baerbock kræver hårdere linje over for Rusland, men Tyskland tør næppe bruge sin økonomiske magt mod Putin. Rådvildheden vækker kritik op til Baerbocks rejse til Moskva, der kan ende som et tegn på tysk splittelse og europæisk afmagt
Tysklands udenrigsminister Annalena Baerbock fra De Grønne har retorisk ønsket en hård kurs mod Putin, men i praksis falmer ambitionerne, fordi tyskerne stadig er afhængige af russerne. 

Tysklands udenrigsminister Annalena Baerbock fra De Grønne har retorisk ønsket en hård kurs mod Putin, men i praksis falmer ambitionerne, fordi tyskerne stadig er afhængige af russerne. 

Ina Fassbender

Udland
18. januar 2022

Siden den tyske valgkamp har De Grønne lagt vægt på, at tiden er moden til et nybrud i tysk udenrigspolitik. Traditionelt har den været stærkt styret af handel og samarbejde, men nu er det altså på høje tid at konfrontere Rusland, Kina og verdens autokratiske ledere og stå fast på de værdier, som er grundlæggende for vores liberale demokrati.

Underforstået: Det er på tide at føre den idealistiske og værdiorienterede udenrigspolitik, som kansler Angela Merkel nedprioriterede i sin hårde pragmatisme.

Allerede på sin igangværende rejse til Ukraine og Rusland må den grønne leder og udenrigsminister Annalena Baerbock dog sande, at det er svært at gennemføre sin værdiorienterede udenrigspolitik uden hard power bag ordene.

»Enhver yderligere russisk aggression vil få en høj pris – økonomisk, politisk og strategisk,« udtalte Baerbock ganske vist ved sit besøg i Kijev mandag, men høstede alligevel overvejende ukrainsk skuffelse.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Claus Oreskov

En af mine venner oplevede, som barn at hendes bedstemor, løb omkring og slog med en stok ud i luften. På forespørgsel fik barnet at vide at bedstemor gav djævelen nogle dygtige prygl med stokken.
Alt det dårlige man selv gjorde og stod for, men ikke kunne indrømme, over for sig selv og andre, blev overført på djævelen – i dag har vi Putin.

Erik Boye, Anders Graae, Flemming Berger, John Andersen, Hans Aagaard, Per Torbensen, jens christian jacobsen, Karsten Nielsen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Jacob Nielsen

Tyskland har ligesom Danmark og de fleste vesteuropæiske lande solgt skindet, i form af nedskæringer i beredskabet, førend bjørnen var skudt. Derfor er de bl.a. dybt afhængig af russisk gas, fordi de har nedlagt en stor del af deres atomkraft. Og derfor har de heller ingen hard power i form af slagkraftig militær, der blev nedlagt under fup-argumentet “fredsdividenden”, der var bygget på idealisme og ikke realisme. Med andre ord, begge ben plantet solidt ud i den blå luft., serveret med vindfrikadeller og skysovs.

Derfor kan Annelena godt tage til Rusland, men jeg vil æde min gamle hat på, at hun får mindre end ingenting ud af det (reelt et minus resultat). Og derfor burde hun droppe sit besøg i Moskva. For russerne har ingen respekt for fladskærme på væggene, to biler i hver indkørsel,, eller diplomatisk snak, der netop ikke er andet.

Eric Mård, Rolf Andersen og Niels Makholm anbefalede denne kommentar

Hvem er det i virkeligheden der er aggressiv - hvis talen skal handle om herom, - er det Rusland og Kina eller er det "nogen helt andre"?

Bliver det til krig(?), og på hvis jorde skal denne krig så ske på(?), det bliver nok - ikke højst sandsynligt på europas jorde, - og det er vel ikke noget vi skal glæde os til, for det er mindre end 100 år siden den sidste krig lagde store dele af europa øde.

Det bliver altså dit og mit hjem der skal lægge jord til ødelæggelserne, - og tilbage i 1970 og -80erne var det nøjagtig det samme under den kolde krig.

Dengang var det primært mellem Amerika og Rusland den kolde krig udspillede sig i hårde retorik, med EU og Europa på sidelinjen, og der blev virkelig slået på krigstrommerne dengang for friheds-idealerne, det forstummede dog ikke så lidt, da man fra Russisk mindede om på hvis jorde krigen ville blive ført, og samtidig man forstå, at krigen ikke ville blive begrænset til Europæisk og russisk jord alene, og man ville inddrage Amerika som krigsskueplads.

Det sidste gav sandelig en retorisk pause hvor især Amerika nedtonede krigstrommernes buldren.

Den koldekrigs retorik forsvandt med ruslands sammenbrud i 1989-90 og tilbagetrækning til de gammel kendte grænser før 2. VK, - fjenden var pludselig ikke i nærheden, ja nærmest blevet væk, og var den hårde retorik væk i flere år.

Lige indtil 2004 hvor man fandt "figenbladet" der kunne åbne porten NATO, - først medlemsskab af EU, og et par år senere medlemsskab NATO, nu var disse lande jo blevet demokratiske som medlemmer af EU!

"Aldrig så snart var Polen blevet medlem før der skulle stilles NATO(amerikanske) raketter op på den polske grænse til Rusland, og forklaringen var de skulle nedskyde raketter fra Iran/Irak - "og det var det bedste sted at stille dem op, og de var ingen trussel mod Rusland".

Det var der ikke enighed om fra Russisk side, - men når nu det var så godt at stille beskyttende raketter til nedskydning af Iran/Irak raketter, så stillede Rusland også raketter op på den anden side af grænsen til Polen, - Uha da da da, disse rakketter var en trussel mod NATO-alliancen skrålede man op om i vesten anført af Amerika.

Hvor meget skal vi i EU og Europa med NATO behage disse ultra-reaktionære aggressive kræfter hos vor store ven i vest, uden at sige fra, og lade dem vide "De ikke skal planlægge eller blot tænke på en krig på Europæisk jord, og kunne vi få en hjælpende hånd fra fortiden, der igen lod forstå at det ikke kun blev på Europæisk jord en krig ville foregå", så disse ultrareaktionære aggressive kræfter i vest, besindede sig ligesom sidste det blev sagt klart fra russisk side.

Ved en krig i Europa bliver det dig og mig der skal lede efter ly og mad mellem murbrokkerne, og hvor børnene også skal finde noget at lege med.

Det politiske sprogbrug for tiden er koloniherrens sprogbrug, - og det finder hverken Rusland eller Kina sig i, og når nu vesten "corporate matadorer" har gjort Kina stinkende rige og selvbevidste igennem årtier, uden nogenpolitisk tanke om det kunne give bagslag, - så er man selv skyld i det verdensbillede der har dannet sig.

Det nedladende koloniherre-sprog som man taler i vesten, overfor såvel Rusland som Kina - og ikke kun der er gået af mode, flere mindre lande stater er begyndt at vende det døve øre til, og gøre som de vil, - det ikke hjemmekolonivælde de vil leve under i eget land, nu vil de have og forvalte friheden selv.

EU, Europa og NATO, - "tag nu bukserne på" og find jeres egne ben at stå på og sig fra overfor vor store "ven" i vest, det er ikke kun fredstale der kommer fra den kant.

Karsten Nielsen, Mikael Velschow-Rasmussen, Per Dørup, Klaus Schwab, Anders Graae, Flemming Berger, Lars Løfgren, Ejnar Søndergaard, John Andersen, Ture Nilsson, Hans Aagaard, Eric Mård, Torben Arendal, Jan Fritsbøger, jens christian jacobsen, Torben Nielsen, Viggo Okholm, Niels Vest-Hansen og Hans Christian Jørgensen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Konfrontationen med Ruslands udenrigsminister bliver en diplomatisk ilddåb for Annalena Baerbock. Ikke fordi De Grønne ikke kan trække grænsen, men fordi SPD og CDU længe har fastholdt, at Nord Stream 2 var et rent forretningsanliggende. Senest har generalsekretær Kevin Kühnert forsøgt sig med den forklaring.

Baerbock kan blive blameret i Moskva, og det ville utvivlsomt glæde tidligere kansler Gerhard Schröder, der længe har arbejdet for GazProm, og som havde nogle ualmindeligt syrlige bemærkninger om Baerbock ved tiltrædelsen. Måske gælder det også for andre i SPD, men det er lovligt tidligt at afgøre, om den nye tyske regering fejler på den første store internationale udfordring. Først må man se, hvad konfrontationen med Lavrov og hans herostratiske berømte pressekonferencer fører til.

Torben Lindegaard, Niels-Simon Larsen, Eva Schwanenflügel og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar

Alle synes at vide at de grønnes repræsentant får af behandling og kolde skulder. Ingen tror åbenbart hun måske har en chance for en dialog. Alles øjne/holdninger synes at anse alt i Rusland som direkte ondt-bortset fra at nogen her trods alt ikke ligger på maven i beundring for stormagten mod vest. ja den magt og ligegyldigheden omkring levende mennesker. hvad F...gør vi almindelige for at overleve og finde den fredelige vej?

Anders Graae, John Andersen, Carsten Munk, Marianne Stockmarr, Jan Fritsbøger og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

- Vestlige analytikere har ikke kunnet finde en plausibel forklaring på, hvorfor Putin har opskaleret konflikten med Ukraine, men en forklaring kan være, at Putin ser en mulighed for at lægge pres på Tyskland og dividere de vestlige lande, da Tyskland, Europas største industrination, i en overgangsperiode mellem et sort og et grønt energisystem, havde planlagt at bruge russisk gas som bro-energi. Det bliver én af Baerbocks opgave at lodde denne teori over for Lavrov, hvor gas vil uundgåeligt blive et emne i samtalen.

kjeld hougaard

Det for mig positive i overskriften: DER ER NOGEN DER TVIVLER! En sjælden vare i Hvide-Vestens syn på os selv og verden omkring os. At tvivle har siden oldgræsk kultur ellers været et adelsmærke, som har ledt til ny indsigt og kundskab, videnskab og visdoms grundforudsætning. Tvivlen som intelektuel kvalitet, den forsvandt med Kristendommen.
Er det rigtigt at med krig og sanktioner og stadig fordømmelse – og med en utrættelig aggressivitet – søge at skabe en verden i vores billede? Er det vigtigt at vi får en verden hvor vi, skaberen, er den naturligt dommer over godt og ondt? Lad os starte med os selv: Grønland, er det rigtigt at en undskyldning til en ødelagt kultur og liv er ”godt nok”? (forsiden af CNN i går) Dansk Røde Kors havde ingen kommentarer. Nu VED enhver dansker hvem der er onde og gode, hvorfra? Vi spørger USA, en dansker behøver aldrig tvivle. Så vi VED. at det er ret at beslutte udarme Cubas, Venezuelas, Ruslands, og om vi lykkes Kinas befolkninger. Vi VED det var ret at destruerer et fungerende Afghanistan – det fungerede nemlig ikke som Hvide Vesten ville. Jeg tror ikke på fortællingen vi i min levetid til stadighed foders med, om ”de gode” – os – og ”de onde” – de andre. Jeg tror som old grækere og asiater på menneskelig biodiversitet, som jeg nyder at opleve. Så jeg vil til enhver tid støtte dem der modsætter sig Hvide-Vestens krav på global konformisme, uanset hvad de i øvrigt står for. De har i alt fald en kvalitet som Danskere savner.

Erik Boye, Ejnar Søndergaard, John Andersen, Hans Aagaard, Marianne Stockmarr, Hanne Utoft og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

@Jørgen Mathiasen
'..Vestlige analytikere har ikke kunnet finde en plausibel forklaring på, hvorfor Putin har opskaleret konflikten med Ukraine, men en forklaring kan være, at Putin ser en mulighed for at lægge pres på Tyskland og dividere de vestlige lande, da Tyskland, Europas største industrination, i en overgangsperiode mellem et sort og et grønt energisystem, havde planlagt at bruge russisk gas som bro-energi.'
Jeg skal ikke udelukke at Gazproms interesser spiller en stor rolle. Den mest plausible forklaring fra uafhængige 'vestlige analytikere' er, at russere kigger på verdenskortet og siden 1990erne har kunnet se, hvordan 'forsvarsalliancen' NATO i stadig stigende omfang inddrager lande i alliancen, der grænser op til Rusland. Mit gæt er, at når russerne så hurtigt rykkede ind i Kazakhstan, var det bl.a. for at demonstrere, at USA ikke skal komme amerikanske olieselskaber i landet 'til undsætning', som blev diskuteret i det Hvide Hus for mindre end en uge siden. Iflg. vestlige kilder.
Rusland mener, at de stadig har en interessesfære at friholde for våben. Det mener USA også. Det lyder bare ikke så pænt. Så de kalder det for randstaternes 'selvbestemmelse' og kampen for 'vestlige værdier' i stedet. Især for lande der grænser op til Rusland.
Mon de også gør det i Arktis, på Grønland, og i Mellemøsten?
Men derfor kan Baerbock jo godt snakke om gaspriser- og leverencer med Lavrov.

Per Dørup, Inger Pedersen, Mogens Holme, John Andersen, Hans Aagaard, Marianne Stockmarr, Hanne Utoft og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Anders Thornvig Sørensen

Abhijit Chavda har lagt en interessant video på YT om, hvorfor Djengis Khan ikke angreb Indien. Det er en anden historie - men undervejs får Chavda sagt følgende, som også er relevant her:

Djengis Khan forstod, at grundlaget for politisk magt var militær styrke. Hvis man i forvejen har krigsevne, kan forøgede pengemidler også styrke den politiske magt. Men hvis man ingen stridskræfter har, vil økonomisk velstand ikke kunne omsættes i politisk magt.

Jørgen Mathiasen

@Jens Christian Jacobsen
Debatten om, hvorfor Putin har skruet konflikten op, er ikke længere aktuel. Spørgsmålet er i stedet for, om man kan få ham til at sende sine styrker tilbage til kasernen.

Russerne begik et attentat i Berlin i 2019 og en russer blev dømt for det under kategorien statsterrorisme. Derefter blev russiske diplomater udvist af forbundsrepublikken. Tyskland gør Rusland ansvarlig for hackerangrebet på forbundsdagen i 2015 og for giftatttentatet mod Navalny. Forbundsrepublikken har desuden blokeret for den tyske udgave af støjsenderen RT - Russia Today.
Jeg gad godt vide, hvor krigerisk fru Baerbock er, af den simple grund at hun kan blive nødt til at gøre noget særdeles tydeligt over for den russiske udenrigsminister, selv hvis samtalen skulle begrænse sig til bilaterale temaer.

Den tyske udenrigsminister baserer sit diplomati på principperne: territorial integritet, national suverænitet og folkenes selvbestemmelsesret. Lavrov kender de tyske standpunkter og har ikke den fjerneste lyst til at diskutere dem igen, men han begår naturligvis ikke den fejl at tro, at de dermed er forsvundet. Baerbock skal ikke begå den fejl at tro, at Lavrov aldrig ville benytte en pressekonference til et angreb. Hvis jeg var hende, ville jeg have at skarpt svar parat.

Lavrov ved, at Nord Stream 2 blev skrottet i morgen, hvis Baerbock alene kunne bestemme. Det skyldes udelukkende SPD, at det ikke sker. Det prekære tyske diplomati kan altså fejle på missionen til Moskva på mange måder, og derfor vil der blive fulgt opmærksomt med fra mange forskellige steder.

Jens Thaarup Nyberg og Thomas Bindesbøll anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

@Jørgen Mathiasen
Du postulerer, at 'vestlige iagttagere' ikke har kunnet finde en forklaring på, hvorfor Putin angriber Ukraine. Det forsøger jeg så at give en 'vestlig' forklaring på. Så meddeler du, at det ikke længere et aktuelt spørgsmål.
Jeg er ikke helt med, men lad os bare droppe emnet....
....

Hans Aagaard, Per Dørup, John Andersen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Anders Thornvig Sørensen

Den polske instruktør Jerzy Hoffman lavede i 2008 dokumentaren Ukraine The Birth Of A Nation. I den del, der handler om Ukraines historie indtil år 1800, omtaler Jerzy kosakkernes rolle, og han konkluderer: 1700-tallets erfaringslære, som alle herskere i Rusland derefter erindrede sig, var, at vejen til at blive stormagt gik over Ukraine.

Karsten Nielsen

Jeg skal love for, at krigstrommerne buldrer i de borgerlige medier – anført af Berlingske og DR, men Information kan også være med. Hvis medierne fortsætter på denne måde, kan jeg trøste med, at den krig såmænd nok skal komme. Det kan så undre, at man i redaktionerne ikke skænker det en tanke, at man måske selv blæser væk i en atomsky.
Tilsyneladende ejer Informations redaktion ikke tvivlens nådegave. Her er det tydeligt, at Putin står for ”aggressioner” – mens Vesten, herunder NATO, er rene som sne. Tag denne artikel og nærlæs den – jeg skal skåne for detaljer! Blot vil jeg sige, at der er brug for besindighed og omtanke, og appellere til Information at forsøge sig i dén retning. Kunne det tænkes, at NATO har en selvstændig interesse i at optage nationer vendt mod Rusland? At fx hysteriet i Sverige til dels er skabt af lobbyvirksomhed fra NATO. Prøv gerne at undersøge det! Se fx sikkerhedsforskeren fra Atlantic Council i Berlingske i dag. Man kan også gøre et tankeeksperiment nu, hvor Rusland leger med tanken om militær repræsentation i Cuba og Venezuela: vil USA's forventede reaktion være en ”aggression” i Informations øjne. Næppe. Tag Jer nu sammen derinde på redaktionen!

t. helleskov, Per Torbensen, kjeld hougaard, Mikael Velschow-Rasmussen, Hans Aagaard, Per Dørup, Erik Boye, Klaus Schwab, Viggo Okholm, Flemming Berger, Torben Arendal, Mogens Holme, Hanne Utoft, jens christian jacobsen, Ejnar Søndergaard, Lars Løfgren og John Andersen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Det var temmelig interessant at iagttage Eva Flyvholms positionering i en undtagelsesudgave af Debatten på DR, nemlig et program hvor man kunne høre, hvad de deltagende begrunder deres standpunkt med.

Debatten her har til gengæld en påfaldende slagside, men af interesse for alle tror jeg det er, at Tyskland insisterer på at fortsætte samtalen med Rusland. Det er fremgået af dagens pressekonferencer, Baerbock-Lavrovs mindre hjertelige i Moskva, og Stoltenberg-Scholtz mere hjertelige i Berlin. Måske kan Normandiet-runden føre til noget.

Baerbock slap godt fra sin hidtil største diplomatiske udfordring, men er på det rene med, at der venter flere, og til hendes lettelse har Olaf Scholtz nu helt opgivet at kalde gasledningen i Østersøen for en ren forretning: Tyskland koordinerer sin politik på dette felt med USA. Det gælder til gengæld ikke for våbenleverancer til Ukraine, og det vil russerne sikkert sætte pris på.

Anders Thornvig Sørensen

Efter at den tyske udenrigsminister havde besøgt USA, skiftede Demokraterne i det amerikanske senat holdning og forhindrede sanktioner mod N2 Republikanernes forslag herom fik støtte fra nogle demokrater og opnåede flertal i senatet, men flertallet var ikke stort nok til vedtagelse. Til gengæld kom Demokraterne med et forslag til vedtagelse i senatet om sanktioner mod N2 i tilfælde af aggression mod Ukraine.

Demokraternes argument mod Republikanernes forslag var, at det ville skabe splid mellem USA og europæiske allierede.

Og det ér et reelt argument, eftersom EU-lov, hvis jeg er korrekt orienteret, faktisk forbyder virksomheder at give efter for pression af den art, som amerikanske N2-sanktioner ville påføre dem. Dvs. EU kunne blive tvunget til at reagere mod USA, fordi hensynet til EU's egen integritet nødvendigvis må komme i første række.

Situationen kan blive en anden, hvis angrebet mod Ukraine kommer. Men det vil sandsynligvis kræve en EU-beslutning, som igen afhænger af Tysklands stillingtagen. Hvis derimod amerikanerne maser på med N2-sanktioner uden at konsultere EU, kan det virke kontraproduktivt.

Jørgen Mathiasen

Man kan høre Olaf Scholz svar på spørgsmål om gasledningerne her:
https://www.youtube.com/watch?v=ZMpZNCqdAuk

Kim Folke Knudsen

@Deutschland

Det er noget nær utænkeligt at DE vil havne i en militær konflikt med Rusland. Erindringen om 1939-1945 er levende og vil vare i generationer. Efterkrigstidens tyskere ønsker under ingen omstændigheder ,at tyske tropper nogensinde igen skal befinde sig på russisk jord. Min tyske Morfar faldt den 3. April 1944 ved Østfronten.
Nie Wieder Krieg: Længere er den ikke uanset hvor mange hundreder alliancer det moderne demokratiske DE nu er tilknyttet. Der er i DE en klar og tydelig bevidsthed om alle de grusomheder og overgreb, der er begået af det tyske folk mod det russiske folk under det tyske overfald fra 1941-1945. Ingen vil nogensinde se noget, der kunne bare ligne antydningen af en gentagelse med mindre du er en højreekstremistisk person med hang til at lyve krigens grusomheder væk. Oven i skal det ikke undervurderes at en del af DE har haft tætte relationer til russerne i den periode, hvor DDR var en selvstændig stat integreret i den russiske interessesfære og i Østblokken.

Der er DE en ikke ringe tilbøjelighed til at søge en økonomisk forståelse med Rusland uanset hvilken leder, der sidder ved magten i Kreml. DE og Rusland har tidligere haft et meget tæt økonomisk samarbejde. Partier som AFD har åbenlyst erklæret at en tilnærmelse til Rusland under Vladimir Putin er et politisk mål for partiet. CDU og SPD er dybt syltet ind i etableringen af North Stream gasledningen som leverer gas fra Rusland udenom diverse besværlige transitlande direkte til DE.

Uanset politiske forhold så har DE en geopolitisk placering som gør et fornuftigt og pragmatisk samarbejde med Rusland til en nødvendighed.

I 1920´erne fik Weimar Republikken opbygget et betydeligt militært samarbejde med Sovjetunionen om udvikling af kampvogne. Det var ikke noget tilfælde at de to lande havde udviklet virkelig gode Kampvogne under den 2. Verdenskrig. T34, Stalin Kampvognen serien JS, Panzerkampwagen 5 Panther, Panzerkampwagen 6 Tiger er eksempler på den for datiden fremragende teknologi som Sovjetunionen og DE frembragte i udviklingen af kampvogne. De to lande samarbejdede også i mellemkrigstiden om udviklingen af luftvåbnet.

I perioden 1939-1941 efter indgåelsen af den tysk sovjetiske pagt i August 1939 blev dette samarbejde intensiveret og Østeuropa delt i en tysk og sovjetisk interessesfære, som førte til Tjekkoslovakiets planlagte udslettelse og til forsøget på udslettelsen af den polske stat. Begge stater var set af Adolf Hitler som stater, der var konstrueret af Vestmagterne specielt Frankrig til at undertrykke DE og forhindre tysk indflydelse i Østeuropa. Et betydeligt indslag af racistisk had vendt mod slaverne understregede denne politik fra NSDAP´s side. Politiken fik navnet Lebensraum og understregede en middelalderlig og grusom kolonisering af hele Østeuropa. I Sovjetunionen var der heller ikke specielt varme følelser for den polske stats overlevelse. De to lande Polen og Sovjetunionen havde ligget i krig efter, at Polen blev genfødt som en selvstændig nation den 11 November 1918.

Det kunne være interessant at se hvor betydningsfuld de sovjetiske leverancer af olie mineraler halvfabrikata stål med videre til Hitler og Tyskland hvor betydelig for krigens gang disse leverancer var ?. Kunne NSDAP overhovedet opretholde en krigsførelse på længere sigt eller ville Tyskland gå til på grund af manglende adgang til mineraler energi og de materialer, som holdt krigsmaskinen i gang. I hvor høj grad medvirkede de ikke ubetydelige leverancer fra Sovjetunionen til de store militære sejre for den tyske hær fra 1939-1941 ? Den anden Verdenskrigs udbrud med de franske og engelske krigserklæringer 3 September 1939 var en fejlkakulation set fra NSDAP regimet, der regnede med at GB og Frankrig kun ville erklære DE krig i en kortere periode, at støtten til Polen ville være symbolsk og kortvarig og kunne forhandles væk ved et forhandlingsbord, hvor tyskerne med militære sejre i ryggen sad i den stærke position. Der i tog Adolf Hitler og regimet helt fejl. Krigen trak ud og Hitler gik til angreb på den ene nation efter den anden for at opnå et storgermansk overherredømme i hele Europa.

Vi får ikke dette spørgsmål besvaret definitivt for de to diktaturer Sovjetunionen og DE røg i totterne på hinanden med det tyske overfald på Sovjetunionen den 22. Juni 1941. Den mest grusomme og grufulde krigsførelse på russisk grund begyndte med tyske krigsforbrydelser i en uendelig række mod det russiske folk.

Min forventning om at DE aldrig igen vil gå i krig mod Rusland uanset næsten hvad sætter Danmarks Nato medlemsskab i et interessant perspektiv. For hvordan forsvare DK i en krigssituation, hvis der på den ene side er et neutralt Sverige, som ikke er medlem af NATO og hvor Danmark mod syd ikke kan forvente militær assistance fra DE. Det er ikke en helt enkel sag, at overføre amerikanske tropper til Danmark med Danmarks relativt korte afstand til Rusland. Med diverse kernevåben behøver russerne kun at rasle med nøglerne til affyringsramperne ved Königsberg nu Kaliningrad, så vil Danmark være tvunget til at finde en løsning som passer 100% ind i russiske interesser læs kapitulere omgående.

Den mest sandsynlige udgang vil være en Finlandisering af Danmark og i den grumme version indsættelsen af en russisk venlig lydregering, afskaffelse af demokratiet og Folkestyret. En mildere variant kunne være en løsning med bevarelse af dansk selvstyre og at der i dansk lovgivning var skrevet en løsning om alliancefrihed ind altså, at Danmark ikke måtte tiltræde et NATO Medlemsskab eller andre alliancer, som russerne opfatter som vendt mod deres nationale interesser. Der findes i dag lignende aftaler omkring Østrig og Finland. Begge lande er demokratier og en del af den frie Verden. Færøerne vil komme under engelsk indflydelse og USA vil sætte sig på Grønland. Grønland er en vital del af USA´s militære forsvar.

Jeg håber jeg tager fejl af min bedømmelse af DE´s placering i NATO alliancen for det har vidtgående real betydning for Danmarks strategiske og militære placering og for de reelle muligheder for at forsvare Danmark mod en russisk aggression. læs forsvare vores frihed og demokrati og ret til selvbestemmelse.

Men først og fremmest bør vi undgå udbruddet af en 3 Verdenskrig hvor Kernevåben meget hurtigt kan komme i spil.

Må de her spekulationer aldrig til virkelighed og et fredeligt og demokratisk Europa bestå.

VH
KFK

Jørgen Mathiasen

@Kim Folke Knudsen
Du vil få visse vanskeligheder med dit indlæg, ikke mindst fordi det står i konflikt med ét synspunkt, som Rusland og Ruslandsapologeter baserer hele deres argumentation på: »NATO nærer et ønske om at angribe Rusland«, men det er ganske rigtigt ikke en målsætning, Tyskland giver sin tilslutning til.

Hvis man vil begribe tyskernes indstilling, - det har danskerne ikke villet i to generationer, skal man lige have med, at tyskerne nærer en endnu større ulyst til nogen sinde at komme i konflikt med Frankrig igen. Hvis Tyskland bliver tvunget til at vælge, for eksempel fordi Putin forsøger at gennemtvinge en ny sikkerhedsstruktur med reminiscenser af den gamle stalinistiske, så bliver vestbindingen udslagsgivende.

Hvis den var omstridt i Adenauers tid, så er den nu ubestridt, og der bliver ikke nogen forbundsregering i Tyskland med deltagelse af både SPD og Die Linke, før sidstnævnte erklærer, at vestbindingen er statsræson i Forbundsrepublikken.

Anders Thornvig Sørensen

Kim Folke Knudsen, 18. januar, 2022 - 21:30

Alt sammen rigtigt, hvis man til Tyskland tilføjer "alene". Men lige siden Vesttyskland blev genoprustet i 1950'erne, har landet indgået i en multinational vestlig forsvarsstruktur.

Det neutralistiske synspunkt du beskriver, var SPD's i 1950'erne. Da Stalin foreslog et genforenet, neutralt Tyskland, kunne de vesttyske socialdemokrater ikke få sig selv til at afvise ham. Men det gjorde de kristelige demokrater, som havde kanslerposten uafbrudt gennem en menneskealder.

De vesttyske vælgere støttede ikke neutralismen. Det viste de på den måde, at SPD klarede sig fint ved valg i kommuner og delstater, men derimod ikke på nationalt/forbundsstatsligt plan. Udenrigspolitikken og forsvarspolitikken er de to vigtigste områder, hvor den tyske nationalstat har suveræniteten over delstaterne. Her ønskede vælgernes flertal ikke, at SPD fik indflydelse under den kolde krig, indtil SPD selv tilpassede sin politik til vestbindingen i 1960'erne.

Ukraine har meget milliitær trediemest i europa iflg wiki, er største land i europa efter rusland,

Rusland og usa, ikke tyskland fordi deres historie, og borgere nabolande vil gerne se ukraine med vis governance, og en form for beskyttelse så millitær kan nedfases, fordi de har været besat flere gange. Der er tvivl på om de, i deres nuværende system kan få denne governance. Usa har store indenrigsmæssige udfordringer, men alligevel kan de store lande rusland, sammen give Ukraine afsæt til en fornuftig vis governance uden elitær milliardærer, det kan være en overgangs der kan blive permanent, når befolkning ser det stabile og mere viise governance. En sådan governance kan være sammensat af en gruppe af samfundvidenskabelige faktulteter fra begge lande. Her vil der bliver taget hensyn til en ligelig og herefter mest trængende fordeling af ukraines eksport, og alle hensyn vil blive tilgodeset for ukraine og for andre lande.