Forstå, hvad energikrisen betyder for den grønne omstilling og afhængigheden af russisk gas

Når energipriserne de seneste måneder er steget med flere hundrede procent, handler det om, at udbud og efterspørgsel er blevet påvirket af en lang række uheldige faktorer. Men det handler også om infrastruktur og politik – både her og nu, men især når det gælder Europas fremtidige forsyningssikkerhed.

Det forklarer Lars Aagaard, administrerende direktør i Dansk Energi:

»Vi havde sidste år en kold vinter i Europa, som blev efterfulgt af en varm sommer globalt med behov for nedkøling. I sensommeren kom verden ud af den værste corona og fik sat gang i den økonomiske aktivitet, så der er i løbet af kort tid skete en del på efterspørgselssiden.«

»Samtidig har udbudssiden været ramt af, at det blæste usædvanligt lidt sidste sommer i Europa, og vi har derfor produceret mindre grøn strøm, end vi plejer. I Norge, der normalt forsyner os med energi fra vandkraft, har de oplevet mindre nedbør end normalt, og haft mindre vand i magasinerne,« siger Lars Aagaard, der mener, at stigningen i energipriser også føles særlig voldsom, fordi vi kommer fra »en periode med historisk lave energipriser«.

På toppen af det, siger Lars Aagaard, har man af hensyn til sikkerhed valgt at tage fungerende atomkraftværker i Europa ud af drift, hvilket også presser energimarkedet.

»Derfor ender det med, at det bliver kul og sort naturgas, der skal levere den sidste energi, vi har brug for.«

»Det betyder, at prisen på CO₂-kvoter også stiger, og det trækker også elpriserne op.«

Europæisk afhængighed af gas

Derudover står Europa med endnu et problem på udbudssiden, der i øjeblikket også påvirker energiprisen, siger Lars Aagaard:

»Det er, at mulighederne for at få gas ind i Europa er begrænset af den eksisterende infrastruktur.«

Europa forsynes især af russisk gas fra rørledninger, der går igennem Ukraine, men som snart delvist afløses af den ny og kontroversielle Nord Stream 2-gasledning, der blandt andet går igennem dansk farvand, og som især skal forsyne det tyske gasmarked. Der sejles også flydende gas til Europa, men det er både en dyr og langsom forsyning.

»Derfor har der også været den her diskussion med russerne, om de leverer det lovede – eller om de kan levere mere end det. Men de påstår, at de også selv er udfordret af lave gaslagre.«

Man skal bare huske på, siger Lars Aagaard: »Russerne har naturligvis en interesse i høje gaspriser.«

Derfor er det også en stor udfordring for den europæiske forsyningssikkerhed, at Tyskland politisk har besluttet både at lukke for deres atomkraft og udfase kul.

»Beslutningen om at lukke kul og atomkraft betyder, at vi i øjeblikket opbygger en større afhængighed af gas,« siger Lars Aagaard, der kan frygte et lock-in på gas. Altså, at vi skaber et afhængighedsforhold, som vi ikke kan komme ud af igen.

»Hvis vi har atomkraftværker, der fortsat er sikre og virker, så synes jeg ikke, det er smart at lukke dem ned. Vi skal passe på – og især i Tyskland – at vi ikke ender i en gasfælde.«

»Sol og vind giver os muligheder på den lange bane. Men vi skal have en strategi for, hvordan vi bliver uafhængige af gas i Europa.«

Grøn energi er ikke problemet

I debatten om de høje energipriser har det lydt, at den enorme afhængighed af vedvarende energi i Europa bærer en del af skylden, men det er Lars Aagaard ikke enig i.

»Vi ville have stået et meget værre sted, hvis ikke vi havde udbygget så kraftigt med vedvarende energi. Så jeg vil hellere spørge, hvordan markedet mon ville se ud, hvis ikke vi havde opsat al den vind og sol. Så ville vi for alvor være på spanden.«

»Så svaret er først og fremmest, at vi skal udbygge med meget mere vedvarende energi, og vi skal gøre det meget hurtigt.«

Men, understreger Lars Aagaard, så længe vi ikke effektivt kan lagre den grønne energi, vil vi afhænge af andre energikilder:

»Om vi kan lide det eller ej, så kan sol og vind ikke stå alene endnu. Vi er fortsat nødt til at bruge olie, kul, gas og atomkraft. Vi skal bare sørge for, at andelen af sort energi hele tiden falder.«

– Mange peger på, at elnettet slet ikke kan følge med. Er det rigtigt?

»Med den aktuelle infrastruktur er der begrænsninger på, hvor man kan udbygge den grønne energi.«

»Alle ved, hvor svært det er bare at skulle få sat en højspændingsmast op. Så der er bestemt en udfordring med infrastruktur, som vi skal arbejde med.«

Lars Aagaard peger på, at det også er nødvendigt at tænke nyt i forhold til produktion og forbrug af energi. At vi skal flytte meget af forbruget derhen, hvor den grønne energi laves.

Det er også det, der sker, når eksempelvis de globale techgiganter som Google og Facebook vælger at placere deres datacentre i nærheden af grønne energikilder, som tilfældet har været i Danmark og Island. Eller når den tyske bilproducent VW netop har valgt at investere i opsætning af 100 gigawatt sol- og vindenergi i Sverige for at sikre lokalt produceret grøn energi.

»Det er også hele tankegangen med en energiø. At vi også flytter produktionen og forbruget hen, hvor den grønne energi laves og skal lagres.«

Falder energiprisen igen?

Mandag skal det danske folketing beslutte, om det skal støtte danskere og danske virksomheder, der er ramt af de aktuelt høje energipriser. Og det kan også give god mening, mener Lars Aagaard. Ikke mindst, når det handler om de 400.000 husstande i Danmark, der fortsat fyrer med naturgas.

»Vi er inden for kort tid gået fra meget lave priser til meget høje priser på energi, og der er mange, der er blevet overrumplet. Og jeg forstår derfor godt, at der er politisk vilje til at hjælpe de svageste, der rammes af prisstigningerne. Det er forståeligt at gøre på den korte bane.«

»Men det kan ikke blive ved, for så svarer det til, at vi giver statsstøtte til naturgas.«

Derfor handler det på den lange bane om at »gå amok med den grønne omstilling«, siger Lars Aagaard:

»Og så skal vores politikere sende et klart signal til forbrugerne om, at det ikke er gas, de skal bruge i fremtiden.«

Om energiprisen fremadrettet spår Lars Aagaard, at den igen vil falde, når den europæiske fyringssæson slutter.

»Forventningen er, at prisen igen vil falde, men ikke til samme historisk lave niveau. Men det er altid med en enorm usikkerhed at forudsige energiprisen, fordi den i sidste ende afhænger af så mange faktorer.«

»Bliver det pivkoldt i Rusland i næste uge, så stiger energiprisen.«

»Og det modsatte sker, hvis vinden pludselig begynder at blæse mere end det forventede.«

»Men gennemsnitligt skal vi til at vænne os til lidt højere energipriser. En pris, der bedre afspejler det reelle udgiftsniveau,« mener Lars Aagaard.

Energimarkedet er fortsat robust

På trods af aktuelt høje priser, mener Lars Aagaard, at energimarkedet viser, at det fungerer. For der er jo netop ikke tale om en forsyningskrise, men om en økonomisk presset situation forårsaget af stigende priser, og det er noget helt andet, mener han:

»Energien kommer jo ud til forbrugerne, og maskinerne er ikke gået i stå. Markedet fungerer, også selv om man ikke nødvendigvis er glad for resultatet i form af højere energipriser.«

»Men jeg mener, at den aktuelle udvikling viser, at energimarkedet virker. At der er en balance mellem udbud og efterspørgsel, og det giver så en aktuel pris,« siger Lars Aagaard, administrerende direktør i interesseorganisationen Dansk Energi.