En kommunist, der giver sin absolutte støtte til frihandel og den liberale økonomiske verdensorden. Ja, som ligefrem hyldes som noget nær globaliseringens frelser. Det var scenariet, da Kinas præsident, Xi Jinping, i 2017-versionen af World Economic Forum gik på scenen foran publikum i den schweiziske alpeby Davos.
Hvis man lukker sine grænser med protektionistiske tiltag, sagde partichefen, »så er det ligesom at låse sig selv inde i et mørkt rum. Man vil måske kunne holde vind og regn ude, men så kommer der heller intet lys eller luft ind«.
Hans ord var som balsam for sjælen for den globale magtelite, der med nervøsitet kunne se en stadigt voksende skepsis i vestlige lande over for globaliseringens dyder.
Især efter finanskrisen i 2008-2009 er nekrologen over globaliseringen forsøgt skrevet flere gange. Økonomisk krise, en sløv verdenshandel, Trumps handelskrig og økonomisk nationalisme havde fået mismodet til at brede sig, og siden har coronapandemien med dens lukkede grænser sendt globaliseringen til tælling.
USA's demokrati synes ikke at være særlig solidt, og Kina's samfundsorden har vi vist ikke rigtig noget klart og upartisk billede af.
Men de klarer sig jo godt, de kinesere - med deres ældgamle kulturbaggrund.
Hvordan er det at leve i Kina, sammenlignet med at leve i Danmark - og i USA?
Jeg ved det ikke, men ville gerne vide det.
Holder Xi ikke netop vind og regn ude (udenlandske virksomheder fra det kinesiske marked) og sidder tilbage i et mørkt rum uden lys og luft (udenlandske virksomheder vil ikke dele deres viden og teknologi med kineserne)?
Xi kan tilbyde billige produktionsfaciliteter og det var vestens virksomheder tiltrukket af, men afsætningsmuligheden på det kinesiske marked udeblev!