Interview
Læsetid: 11 min.

Lars Koch: 90’ernes globaliseringsmodstand missede behovet for stærkere internationalt samarbejde

Der har været flere globaliseringskritiske bølger som den, vi står midt i nu, men ingen har hidtil ændret udviklingen, mener Lars Koch fra Mellemfolkeligt Samvirke, kritiker af den markedsfundamentalistiske globalisering i mere end to årtier. Forandringen skal komme fra klimabevægelsen, fordi klimakrisen viser, at markedet ikke kan løse problemet, siger han
FN og dets institutioner er også globalisering, bare på politisk niveau.  ’Antiglobalisering’ signalerer, at man er imod samarbejde og samkvem – det tror jeg ikke på, siger Lars Koch.

FN og dets institutioner er også globalisering, bare på politisk niveau.  ’Antiglobalisering’ signalerer, at man er imod samarbejde og samkvem – det tror jeg ikke på, siger Lars Koch.

Magnus Hove Johansson

Udland
5. januar 2022

Da 40.000 aktivister i december 1999 løb storm på Verdenshandelsorganisationen WTO’s møde i Seattle, USA, og dermed indledte flere års voldsomme antiglobaliseringsprotester i den vestlige verden, sad Lars Koch på udviklingsorganisationen IBIS’ kontor på Nørrebrogade i København og forsøgte at skrive på et positionspapir om globaliseringen.

»Det var en slags reaktion på alt det, der skete, men hvad skulle vi egentlig mene om det? Reelt havde vi nok ikke særligt gode svar, så det var ikke specielt succesfuldt,« fortæller Lars Koch, der i dag er politisk chef hos Mellemfolkeligt Samvirke.

I dag er globaliseringen igen til debat og på ny i modvind, og ligesom dengang er Lars Koch optaget af, hvad man skal stille op med en kapitalistisk, konkurrencestyret, vækstfokuseret og dereguleret verdensøkonomi, der trækker et langt spor af social ulighed og miljømæssig ødelæggelse efter sig. Faktisk har han tumlet med den udfordring gennem hele sin karriere, lige siden han blev færdig på statskundskab på Københavns Universitet sidst i 1990’erne.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

God artikel med tankevækkende synspunkter og et lille optimistisk glimt midt i at det sorte. Kan anbefales.

Steen K Petersen, Mette Johansson, Ole Meyer, Thomas Tanghus, Per Rønne-Nielsen, Inger Pedersen, Christian Mondrup og Ib Gram-Jensen anbefalede denne kommentar

"»Bevægelsen har haft ret i, at globaliseringen ikke fungerede, men ’antiglobalisering’ er for mig meningsløst. Man kan være imod en ureguleret markedsøkonomi, men løsningen på de problemer, man så dengang, og som vi ser i dag, er et stærkere globalt samarbejde.«"

Hvis et stærkere globalt samarbejde handler om klima/bæredygtighed, fred og demokratiudvikling, og ikke varernes, tjenesteydelsernes og kapitalens frie flugt mellem bekvemme markeder og profitprojekteringer, men tværtom, så lyder det ret fornuftigt.

Steen K Petersen, Estermarie Mandelquist, lars pedersen, Mette Johansson, Torben K L Jensen, Thomas Tanghus, Dorte Sørensen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Søren Dahl 04. januar, 2022 - 22:35

Ja, det er et spændende interview; men Lars Koch smider det hele på gulvet, når han til sidst tildeler Svend Auken "globalt udsyn og forståelse for det globale samarbejdes vigtige rolle"

Det holder ikke en meter -
Auken propaganderede imod EF i 1972 og imod Det indre Marked i 1986.

Han blev klogere til sidst; men alt, alt for sent til, at man kan beære ham med at have globalt udsyn !!!

EU er ikke globalt samarbejde - tværtimod er det en kapitalistisk og udemokratisk blok, som mere og mere står imod omverdenen med dumping af varer på markeder i det globale og regionale syd og mure og pigtråd imod flygtninge.

94 % af verdens befolkning bor uden for EU.

Torben Lindegaard

@Jean Thierry 06. januar, 2022 - 00:03

EU er ikke et globalt samarbejde, som du korrekt skriver.

Så vidt så godt
Jeg ikke enig i din videre karakteristik af EU; men det lader vi ligge.

Jeg reagerede på Jørgen Steen Nielsens interview med Lars Koch,
fordi interview'et udvikler sig til endnu en rundtur i den socialdemokratiske
rose-klub, hvor medlemmerne holder taler for hinanden.

Jeg fik de skrækkeligste associationer til Georg Metz' fredagsklummer.

Lars Koch fremhæver, at Norden har haft personer med globalt udsyn -
Olof Palme, Gro Harlem Brundtland og Svend Auken -
som pudsigt nok alle 3 er socialdemokrater.

Gider du lige ....

Og der er 4 socialdemokratiske regeringer i Norden -
Danmark, Sverige, Norge & Finland -
"og man kunne godt forestille sig, at Norden igen kunne komme
til at spille en rolle, for eksempel med henblik på at skabe nogle
globale økonomiske instrumenter –
en skat på finanstransaktioner og på klimabelastning"
citat fra artikel

Det er rent socialdemokratisk pølsesnak, som de sagtens kan fremføre
i alle mulige taler for hinanden; men jeg vil ikke betale abonnement
for at læse det - og Jørgen Steen Nielsen lader ham bare fremføre al det ævl.

Selvfølgelig ved Jørgen Steen Nielsen, at de 4 lande aldrig i livet
kunne blive enige om noget så vidtgående -
og selv om de kunne blive enige ville de aldrig have vægt nok
i et hvilket som helst forum, til at kunne få forslagene gennemført
med bindende virkning for denne klodes nationer.

.... og hvilket forum skulle vi lige vælge at fremføre forslagene i ????

Hanne Utoft: Hvorfor er det nu lige at varer, tjenesteydelser og kapital ikke må være en del af det internationale samarbejde?

Jean Thierry: mure og pigtråd imod flygtninge lyder heller ikke godt i mine ører. Har du et mere spiseligt alternativ, eller skal vores grænser være åbne?
Det gør ikke EU til en udemokratisk blok, at 94% af verden befolkning lever udenfor EU.
99,9% af vendens befolkning lever udenfor Danmark, men det betyder ikke at Danmark er udemokratisk.