Der var en tid, der kom efter Den Kolde Krig, siger Margrethe Vestager. »Med Fukuyama, historiens afslutning, det hele bliver bare ikke bedre og alt det der.« Nu træder vi så ind i en ny tid. Den, der kommer »efter efter Den Kolde Krig«.
»Ja, jeg ved ikke, hvad vi i eftertiden kommer til at kalde den periode, men du forstår, hvad jeg mener,« siger Margrethe Vestager. Men den kræver også en helt ny, dybere, grønnere og mere socialt retfærdig globalisering end hidtil. Vi skal væk fra den »grådige« globalisering, mener hun.
Inden vi når så langt, er Margrethe Vestager dog en smule forsinket. Der er aftaler »back to back,« når hun er i København, forklarer hendes personlige assistent, og lige nu skal hun gøre sig færdig med »noget podcast« for The Economist.
Verdens mest magtfulde dansker bliver hun kaldt, og i netop de sager, Information har bedt hende diskutere i dag – globaliseringen, den liberale verdensorden, fremtiden for de internationale institutioner – er det svært at pege på andre med hænderne placeret tilsvarende tæt på rattet.
Det må være en Radikal specialitet at springe over historiske lavpunkter efter finanskrisen, hvor partiet spillede en enorm rolle i at fremme tilslutningen til EU's Finanspagt, samt Vækst & Stabiliseringspagten med efterfølgende Budgetlov og kyskhedsbælte, i anglikansk fordøjelse forud uspiselig, i tysk austerity fremmende for industrien.
Det endte med Brexit og Sydeuropæisk umiddelbar bankerot med forcerede lånaftaler i spændetrøje med diverse konkurrerende banker og mystiske investorer, der muligvis kunne være forbryderiske, og sandsynligvis var det.
Efterfølgende er den ene lille promille blevet 99% rigere end halvdelen af hele Jordens befolkning.
Halleluja.
https://www.oxfam.org/en/press-releases/ten-richest-men-double-their-for...
På med vanten, Vestager, ser frem til resultaterne af din "åbenbaring"!
Spørgsmålet er, om man kan være en del af løsningen, når man selv, via sin politik og ufravigelige krav, har været en så stor del af problemet?
Sidder Maggie i sin mørke hule og ser verden brænde?
Hvis omstillingen
bliver
drevet at vækst
der
modarbejder omstillingen …
Vi har først og fremmest brug for at indrette økonomien
så vækst ikke er en indbygget nødvendighed
Jeg tror at dette nødvendiggør
at vi gør livsgrundlaget til en fælles ressource for alle på kloden
Iøvrigt:
Hvordan kan vi tillade os at snakke om overbefolkning
så længe livsgrundlaget bruges som en spekulativ platform for berigelse af et lille mindretal?
Tænk, hvor langt vi ville kunne komme, hvis vi bare skar overproduktionen og den efterfølgende destruktion deraf væk?! På den måde er overbefolkningen jo reelt ingen 'ting', den er blot præget af den øvrige uretfærdige fordeling af ressourcerne.
Men det, jeg egentlig ville skrive, er noget, som ikke mindst radikale under Vestager syndede imod - men andre før hende såmænd også: vi HAVDE jo det samfund, som vi nu skal arbejde hen imod! Indtil indgang af 00erne var vi langt fra det storforbrugende og forkælede folkefærd, som vi er blevet - mange af os husker med kærlighed tilbage på det relativt jævne samfund, vi havde i firserne, og hvor selv et borgerligt flertal måtte føre en politik, der tilgodeså befolkningsflertallet.
Vi havde aldrig behøvet at gå med på Fukuyamas åbenlyst amerikanske overfladiskhed i analysen. Ligesom vi heldigvis havde regeringer i firserne, der forstod, at vi aldrig ville kunne acceptere Reagans og Thatchers politik.
Hvor galt det er gået med liberalistisk hærgen i de seneste 20 år, har vi jo kunnet se med den misforståelse af begrebet frihed, mange har haft her under pandemien. Det er muligt, regeringerne mener, at etniske parallelsamfund er et problem, men de kan aldrig komme til at overgå den privatisering af borgerskabsforpligtelsen i et demokrati, vi har gennemlevet fra de sidste år af Nyrup-regeringerne med især femte kolonne-Karen, efterfulgt af Claus Hjort Frederiksens forbryderiske sabotage af den sociale sikring og velfærd.
Jeppe Bundgaard selvfølgelig kan man være en del af løsningen trods tidligere fejl. At anerkende at man har taget fejl er et skridt på vejen. Hvis flere ville erkende deres fejltagelser og ændre adfærd , kunne vi nå langt
Mvh Hanne Pedersen
Men, når erkendelse først kommer, når den gamle verdens orden, man har lukreret på, er ved at bryde sammen, virker det opportunistisk og ikke troværdigt.
Lidt ligesom store firmaer, der green washer fordi det sælger billetter at være grøn i dag.
I min kronik om WTO i Børsen efteråret 1995 afsluttede jeg således:
"I en WTO rapport om dette spørgsmål, Regionalism and the World Trading System, (omtalt i WTO Focus, nr.1) hedder det da også, at "..nogle regeringer måske vil finde at reformer er nødvendige for at anbringe det gensidigt understøttende forhold mellem multilateralisme og regionalisme på et mere solidt fundament."
Det kan da heller ikke undre, at generaldirektør Ruggiero afslutningsvis fremhæver dette som et afgørende punkt. I den her citerede artikel, "Trade liberalization and the rule of law in an interdependent world", erklærer han da også:
"Så længe det multilaterale system ikke er fuldstændigt - med andre ord før World Trade Organization virkelig er WORLD Trade Organization - før er det globale marked ikke fuldstændigt."
En ny verden, med nye grænser og nye skel mellem folk og mennesker, er under dannelse." citat slut
Hele kronikken kan læses her:
http://www.ibjoergensen.dk/Artikler/Tekster/wto.htm
Nu er det ikke fordi EU komissionen ikke blev advaret. Handelsaftalerne affødte store og langvarige protester som advarede i årevis.
Problemet med politikere er at produktionens stemme fylder alt for meget i forhold til græsrødderne(som også har ideer til produktion).
Græsrødder er dem som i virkeligheden driver de gode forandringer i verden. Kvindebevægelsen, økologi, retfærdighed for ulande, fredsbevægelser, lighed og antiracisme, naturbeskyttelse mv.
Intet af dette udspringer fra politikere som blot reagerer på Press.
EU burde være græsrøddernes spilleplads hånd i hånd med politikerne. Det er hos politikerne kulturen skal ændres.
De almindeligheder her, udtalt af EUs Konkurrencekommisær Margrethe Vestager virker helt ærlig middelmådige, hun skulle hellere holde sig til det hun er god til og som hun KENDER.
Hvad er vi som læsere blevet beriget med i denne jævne, såkaldte "analyse" ? hendes mangel på genialitet i militære betragtning, får hendes ellers så roste "pondus" til at blegne, når hun her siger : ".... vores europæiske union er jo ikke en militærunion. Heller ikke selv om vi styrker forsvarsdimensionen og kommer til at spille en anden rolle inden for NATO. Derfor kan vi ikke svare med andet end økonomiske midler." og så videre......
Hvad vil hun egentlig fortælle os om konkurrence og det militære forsvar ?
Nuancen mangler.
"Whats` up" ?