Interview
Læsetid: 10 min.

Tysk-fransk politolog: Venstrefløjen omfavner ukritisk staten i coronakrisen – og lader bunden af samfundet betale prisen

Vaccinepligt og coronapas puster til ilden i de splittede europæiske demokratier, mener den tysk-franske politolog Ulrike Guérot. Hun er dybt skuffet over, at venstrefløjen er så forelsket i de statslige tiltag, at den skuldertrækkende indvilger i at undergrave frihedsrettigheder og lade bunden af samfundet betale prisen
»Det er på tide, at vi skiller den hypnotiserende virkning af den abstrakte fare ved corona fra den konkrete fare for os som individer. For de fleste mennesker er den reelle fare ved en infektion overskuelig, nemlig en uge i sengen med feber og smerter,« siger den tysk-franske politolog Ulrike Guérot.

»Det er på tide, at vi skiller den hypnotiserende virkning af den abstrakte fare ved corona fra den konkrete fare for os som individer. For de fleste mennesker er den reelle fare ved en infektion overskuelig, nemlig en uge i sengen med feber og smerter,« siger den tysk-franske politolog Ulrike Guérot.

Hannes Jung

Udland
10. januar 2022

»Jeg er sikker: Vores samfund er ikke splittet.«

Sådan lød budskabet, da den tyske kansler, Olaf Scholz, tonede frem på skærmen til sin første nytårstale. Det er i Tyskland siden da blevet diskuteret indædt, om Scholz forvekslede sit billede af virkeligheden med sit ønske om virkeligheden.

For efter den østrigske beslutning om vaccinepligt fra februar – som nu formentlig udsættes mindst til april – befinder Tyskland sig i samme rasende debat: Kan staten tvinge den ikkevaccinerede fjerdedel af befolkningen til at lade sig stikke? Og er nye lockdowns og restriktioner forholdsmæssige?

En debat, der i weekenden fik titusindvis af tyskere til at gå på gaden i både demonstrationer og moddemonstrationer – til dels men langtfra kun med højreradikale som bannerførere mod vaccinepligten. Og en debat, hvor det liberale regeringsparti FDP i lyset af den formentlig mildere omikronvariant nu er ved at bakke ud af Olaf Scholz’ mål om vaccinepligt.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

"I Ulrike Guérots øjne har venstrefløjen også blindt bifaldet, at staten og centralbankerne har brugt milliardsummer på at holde hånden under industrien – med en betragtelig inflation som følge. Det rammer heller ikke husejerne og de velhavende – tværtimod. Det rammer dem på kontanthjælp, de lavtlønnede og lejerne."

Hvad venstrefløjen mere konkret er, kan være sin sag - men personligt kender jeg ingen venstreorienterede som har støttet den enorme transfer af kapital som er gået fra staterne til den private storkapital i konsekvens/ly af Corona-krisen. Jeg kender også en del venstreorienterede som er rystede over især Chomskys udtalelser på det seneste - men enig i at ihvertfald en hel del socialliberale, socialdemokrater og reformsocialister har demonstreret en eklatant, nærmest bibeltro og komplet ukritisk opbakning til de statslige beslutninger om lockdowns og vaccinestrategier.

Naja Abelsen, Signe Damgaard, Ture Nilsson, Karen Margrethe bugge, Michael Waterstradt, Estermarie Mandelquist, Per Dørup, Poul Simonsen, anne lindegaard, Kim Øverup, Steen Obel, jens christian jacobsen, Thomas Petersen, Jan Fritsbøger, Torben Skov, Peter Mikkelsen, Alvin Jensen, Steen K Petersen og Peter Meyling anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hun er jo totalt irrelevant for den danske coronabekæmpelse. Hun er også et virkelig godt eksempel på forskning, der tror, at den kan erstatte konkret materiel virkelighed med abstrakt tænkning.

Søren Dahl, Thomas Frisendal, Niels Bent Johansen, jens christian jacobsen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen og Hanneh Christensen anbefalede denne kommentar
Hanneh Christensen

Trist, at Ulrike Guérot tager hele venstrefløjen til gidsel for sin kamp mod vaccinen og restriktionerne. Dermed mudrer hun debatten.

Eller også er det Informations journalist, Mathias Sonne, der gør det via de spørgsmål, han stiller.

Han får ganske enkelt mudret tingene sammen. For et er restriktioner for at undgå udbredt smidte (hvorefter samfundet alligevel må lukke ned), noget andet er den milliardstore støtte til erhvervslivet, mens man overlader udsatte borgere som fx kontanthjælpsmodtagere til sig selv. Her kan man klart sætte et spørgsmålstegn ved venstrefløjens rolle, i det omfang den omfatter Socialdemokratiet, og herhjemme også SF og R. Det skal dog påpeges, at jeg ikke opfatter R som et venstreorienteret parti, men som et stærkt neoliberalt parti.

Det pandemien har vist er, at så snart, en begivenhed går ud over erhvervslivet, så er der ikke grænser for, hvor meget støtte politikerne byder ind med, og hvordan økonomien er stærk og kan bære det. Erhvervslivet efterlades helt uden skyld. Men når det drejer sig om dem, der bliver ledige eller syge, så pålægges de "skyld". Det til trods for, at enhver logik siger, at næppe nogen ønsker sygdom ind på livet, og kun få ønsker et evigt liv uden for arbejdsmarkedet.

Lige nu er MF så i færd med at nedsætte dagpengene til dimittender. Det er utroligt svært at se en logisk begrundelse herfor, - ud over den populistiske, den demagogiske. Og ligeså om de mange fattigreformer, som bl.a. S har været med til at stemme igennem i årtier nu.

Man må spørge venstrefløjen om, hvorfor de i den grad insisterer på at pålægge udsatte mennesker skyld, mens de brede skuldre fratages alt ansvar, når de udsættes for en uforudset begivenhed (pandemien).

Det tror jeg, at rigtigt mange af venstrefløjens vælgere forundres over. Og også over det hykleri, dette er udtryk for.

Men det har intet med vaccinetvang at gøre, - og i øvrigt har vi ikke vaccinetvang i Danmark, men en form for test-pligt inden for visse områder. Jeg er selv omfattet af, at skulle vise vaccinepas på min arbejdsplads, hvilket jeg finder ganske betryggende.

Naja Abelsen, Sune Keller, Torben K L Jensen, Thomas Tanghus, Inge Lehmann, Lars Løfgren, Torben Kjeldsen, Mogens Holme, Carsten Bjerre, Lillian Larsen, Søren Dahl, Lars Bo Jensen, Jan Fritsbøger, Bjarne Jørgensen, Ebbe Overbye, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Steen K Petersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvad denne forsker åbenbart heller ikke er rigtig bevidst om, at tiderne sgu skifter, og at neoliberalismens onde tid er ved at rinde ud, fordi den er kontraproduktiv i forhold til det liv, der må leves, når kriserne skal løses.

Niels Bent Johansen, Mogens Kjær, Alvin Jensen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
ulrik mortensen

Kloge ord af Ulrike Guérot ...

Naja Abelsen, Anne Hansen, Poul Simonsen, anne lindegaard, ingemaje lange, Jens Ole Mortensen, Merete Hoffmann, Peter Mikkelsen, Michael Schilling, Gert Friis Christiansen og Flemming Sørensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Her i landet satte vi jo netop de gældende krav, der har været så forkastelige, på det sociale område på hold i mere end et år - samtidig med at teststrategien gav nogle meget velkomne jobåbninger til masser af mennesker, der ellers har været placeret i positioner, hvor det har været vanskeligt at få en fod til jorden.
Det sociale system kom faktisk til at fungere langt bedre, end det har gjort, siden Karen Jespersen bankede et kobbersøm i den stolte stamme med sine aktiv-love.

Niels Bent Johansen, Mogens Kjær, Alvin Jensen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Hanneh Christensen

@Steffen Gliese
Man kan håbe, at du har ret i, at neoliberalismen er ved at rinde ud, men desværre er jeg ikke vis på det.

Venstrefløjen er alt for vag, hvad det angår, og partiledere er syltet ind i elitens top, som alle har fordel af at fastholde den neoliberalistiske tilgang. Tilmed omfavner fagbevægelsen den neoliberalistiske tankegang.

Venstrefløjen synes også villig til at lade de fattigste betale for de riges klimasynder enten direkte, eller ved at acceptere sociale nedskæringer for en grøn banan i et kompromis med højrefløjen.

Fx tilbød Messerschmidt forleden en venstrefløjspolitiker at indgå et samarbejde, hvor venstrefløjen får noget på det grønne, hvis DF får noget på udlændingepolitikken. Vel, venstrefløjspolitikerne hoppede ikke på limpinden for åben skærm, men jeg er ganske overbevist om, at nogle vil gøre det, da de opfatter klimakrisen så presserende, at alt kan ofres i kampen for den.

Vi har i årtier nu haft en venstrefløj, som har trukket kortet, så snart en politiker trak økonomi-kortet, - gennemregnet på de neoliberale regnemodeller. Venstrefløjen har i ufatteligt mange år blot accepteret disse beregninger. Først med Pelle Dragsted blev der sat spørgsmålstegn ved, hvordan de egentligt regner, og hvilke forudsætninger de lægger til grund.

Vel er der så sket en opblødning, hvor man ønsker klimakonsekvenser indlejret i modellerne, og hvis også offentlige tiltag i form af påvirkninger af investeringer i undervisning, sundhed osv. Men jeg har endnu ikke hørt, at venstrefløjen kræver det helt grundlæggende elementer fjernet, og som er årsag til årtiers reformpolitik nemlig antagelserne om, at jo:

  • større arbejdsudbud, des flere job, altså en mere ledig, et mere job
  • flere incitamenter des mere kommer ledige ud af hængekøjen
  • lavere ydelser des færre ledige
  • mindre topskat des flere job og jo mere arbejder folk.
  • Disse antagelser er der på ingen måde evidens for, men er dybt styrende for den økonomiske politik og også årsagen til eksplosionen i fattigdommen herhjemme og begrundelsen/undskyldningen for at hæve topskattegrænsen samt i sin tid at fjerne mellemskatten.

    Jeg ser slet ikke at den brede venstrefløj har fokus på at få gjort op med disse antagelser.

    Naja Abelsen, Jytte Lind, Torben K L Jensen, Thomas Tanghus, Inge Lehmann, Mogens Holme, Lillian Larsen, Søren Dahl, Inger Pedersen, Poul Simonsen, Mads Bank, Steen Obel, Thomas Petersen, Ebbe Overbye, Steen K Petersen, Torben Skov, Peter Mikkelsen, Eva Schwanenflügel og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
    Steffen Gliese

    Hanneh Christensen, erfaringen er, at man ender med at løbe åbne døre ind, når kritikken rejser sig - for så er paradigmet allerede skiftet.
    Vi kan jo se, at liberalismen intet gør for at løse de kriser, vi står i, og det er igen blevet klart, at penge ikke findes som andet end udtryk for skabt værdi, og at de i vor tids overflodssamfund aldrig i mængde vil kunne overgå udbuddet. Og vi må tro på, at forandringerne dikteres af indfrielsen af nye krav, behov og forventninger.

    Steffen Gliese

    - tag bare den indsigt, at DJØF-tankegangen var ved at tage livet af store dele af befolkningerne i den vestlige verden og i Sverige reelt fik lov til det.

    Steffen Gliese

    Vi er desværre kommet noget i ulave efter de liberalistiske år, hvor vi møder en række tænkere, der opfatter sig som venstreorienterede, men som synes at have forladt den almindelige demokratiske idé om, at man vælger politikere til at føre den politik, der kan skabes flertal om - eller i hvert fald ikke skabes flertal imod.
    Det er, som om de værste anarkistiske opfattelser på fællesskabsområdet er blevet sluppet løs, mens der i højere grad nidkært søges indflydelse og påvirkning på det felt, der helt traditionelt tilhører privatlivet.

    Gert Friis Christiansen

    Tak til Information for at bringe en ny vinkel ind i debatten. Skrevet af en der sidder hjemme og arbejder, uden helt at forstå hvorfor!

    Naja Abelsen, Dylan Storm, Allan Forsberg, anne lindegaard, ingemaje lange, jens christian jacobsen, Ulla Willumsen, J. Nielsen og Peter Mikkelsen anbefalede denne kommentar
    Kirsten Hansen

    Hun har helt ret i det uforståelige i venstrefløjens overivrige omfavnelse af Maßnahmen og Restriktionen i specielt Tyskland. Det hænger fint sammen med den idéfattige tyske venstrefløj der primært tænker politik ud fra at være modsætning til højrefløjen og ikke ud fra hvad der giver mening for arbejderne. Et pinligt åbenlyst billede på det er Gegendemos der selv overtræder de regler de mener at forsvare. Ja man tror det er løgn. Men fordi at medierne har været successfulde i at male modstanderne af corona-regler til højreorienterede corona-løgnere (helt bogstaveligt) over en bred kam er enhver modstand mod de gældende regler at opfatte som værende et højreorienteret angreb mod selve staten der berettiger enhver god venstrefløjsaktivist til at skide højt og flot på reglerne selv og gå på gaden i store flokke der selv bidrager til øget smitte.

    Det burde være god venstrefløjspolitik at være kritisk overfor en stat der indskrænker rettigheder men den mulighed er, i det mindste i Tyskland, forpasset.

    Naja Abelsen, Michael Waterstradt, Estermarie Mandelquist, Per Dørup, Jens Ole Mortensen, ingemaje lange, Steen Obel, Hanne Utoft, Jørgen Munksgaard og J. Nielsen anbefalede denne kommentar
    Hanneh Christensen

    @Steffen Gliese,
    Jeg er ikke uenig med dig i, at neoliberalismen intet godt har gjort, overhovedet. Hverken før, eller efter eller under kriseperioder.

    Men hvis man bruger begreberne liberalisme, kapitalisme, socialisme eller kommunisme i bred forstand, så mener jeg ikke, at den ene har noget at sige den anden. Der kan være gode delelementer i hver -isme, men i sin fulde udfoldelse kan det ende som en gru.

    Når en -isme mislykkes har det tendens til at fremfor at erkende dette, så ender det totalitært. Det har vi set med kommunismen, men også efter min mening med neoliberalismen. Fremfor at erkende at reformer ikke virker, indfører man endnu flere reformer. Neoliberalisme har også ført til en meget ensporet tankegang, - og ensidig politik. Den er i udstrakt grad båret frem af grådighed/rovdrift og en ensidig fokus på økonomi og gevinst uden fokus på andre værdier i et samfund.

    Klimakrisen er selvfølgelig et eklatant eksempel. Det er politikerne og de mest velstillede, der har det primære ansvar for, at det er gået så galt og at man ikke i tide, har taget klimahensyn, men i stedet siddet klimaadvarsler overhørig. Se blot Fogh der udnævnte Lomborg som leder for Institut for Miljøvurdering, og blev udråbt til en af de mest indflydelsesrige personer i verden. Fogh og hans kompagnoner burde jo stå til regnskab for dette. Men mange af dem sidder fortsat i Folketinget eller har stor indflydelse i det danske samfund.

    Socialkynismen er en anden effekt. Ikke kun har vi fattigdom i Danmark, men der er også opstået en udbredt ligegyldighed eller endda nydelse hos nogle omkring dette. Socialkynisme er blev acceptabelt og udbredt. Fx kan Margrethe Vestager jo stort set slippe af sted med sætningen "sådan er det jo". Og MF er nu statsminister trods hendes nyttejob, som kan sidestilles med tvangsarbejde, og som i øvrigt ingen nytte gør ud over at nedgøre udsatte borgere. Reelt må det betragtes som straf, og alene straf for at være i en udsat position. Og hun fortsætter nu med 37 timers arbejdspligt, hvilket igen får lov at passere i medierne uden det store kritiske blik, ligesom det næppe får vælgerne til at flygte, tværtimod. Faktisk forventes vel også bred opbakning i Folketinget til forslaget.

    Så jeg har meget svært ved at se, at neoliberalismen er ved at rinde ud. Hovedparten af politikerne er jo syltet ind i tankegangen. Jeg tror kun, vi får et opgør den dag, hvor vi ser en helt ny og meget karismatisk person træde ind på den politiske scene, som kan lave en form for jordskredsvalg. Og personen skal næppe være placeret på yderste venstrefløj, men have en socialliberal og grøn tilgang. Dog ikke af den radikale slags, da De Radikale jo i den grad er båret frem af en neoliberal tankegang.

    Jeg tror i den grad at vælgerne er der. Vi så det i den store tilslutning til NA (Ny Alliance) og til Alternativet. Folk troede at NA var et midterparti med "nok var nok". Men partiet endte jo som et yderst nyliberalistisk parti. Og Alternativet floppede bare.

    Opgøret kan også komme fra EU, men selv om der er mere fokus på klima, og selvom Brexit og De Gule Veste og tilslutning til højrenationalismen har gjort indtryk, så ser jeg ikke, at hverken Tyskland eller Frankrig som de to stærke lande i EU, tenderer til et opbrud med neoliberalismen. Men lad os se med Olaf Scholz. Han er svær at vurdere endnu. Men han har udnævnt Hubertus Heil (SPD) til arbejds- og socialminister, og Christian Lindner (også SPD) til finansminister, så min tiltro til markante forbedringer på det sociale område og et opgør med neoliberalismen kan ligge på et lille sted.

    Naja Abelsen, Inge Lehmann og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
    Kirsten Hansen

    Christian Lindner er FDP.

    "Opgøret kan også komme fra EU, men selv om der er mere fokus på klima, og selvom Brexit og De Gule Veste og tilslutning til højrenationalismen har gjort indtryk, så ser jeg ikke, at hverken Tyskland eller Frankrig som de to stærke lande i EU, tenderer til et opbrud med neoliberalismen."

    Givet at EU ideologisk og strukturelt repræsenterer neoliberalismen (frihandelsprincippet, governance, public choice-filosofier, (institutionel) markedsgørelse/konkurrencestat og OPP-sigtelinjer m.m.) kan det (atter) undre at denne option trækkes af stalden.

    Naja Abelsen, Inge Lehmann og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
    Jan Fritsbøger

    nu kan jeg vel ikke ligefrem sige at jeg repræsenterer venstrefløjen, men jeg er vel en del af den i al dens mangfoldighed,
    og min holdning er ikke "at man "blindt" skal følge regeringens anbefalinger, fordi de ved bedst",
    men jeg mener faktisk det burde være indlysende at man selvfølgelig gør alt der er muligt for at dæmpe smittespredningen, fordi det er en god ide at tage hensyn til andre menneskers liv og helbred,
    og jeg går ind for alle nedlukninger og restriktioner fordi de jo har en dæmpende effekt på smittespredningen,
    men jeg synes at statsstøtten til erhvervslivet er en direkte syg ide,
    det man i stedet burde gøre var at sikre at alle nedlukkede virksomheder blev fritaget for at betale af på deres gæld og at renten på gælden blev nulstillet indtil virksomheden igen kunne genoptage arbejdet på normal vis, og på samme måde at de virksomheder som er placeret i lejemål ikke skal betale leje, for det er da decideret betændt at skatteyderne skal sikre afkastet for finansbranchen, og sikre besiddelses-indkomst for den besiddende klasse, imens den værdiskabelse der normalt betaler deres afkast er stoppet.
    men det er jo ok at sikre lønmodtagerne, så at deres løn blev dækket er fint nok.

    Jeg ville sådan ønske, det var et godt interview. Men det minder i forbløffende grad om en kronik fra sidste uge, hvor en ansat på et kunstgalleri brugte en masse tid på at sige, at hun ikke ville vaccineres , fordi det måske var farligt, og at det her var "de andres pandemi". Nu får vi det hele én gang ting, bare formuleret lidt mere intellektuelt – at det her er "de andres pandemi", nærmere bestemt "de svages pandemi".

    Der kommer aldrig noget bud på, hvad man kan gøre mod det, der er den alvorligste sundhedskrise i dette århundrede, bortset fra til sidst, hvor der bliver sagt lidt om at det går så godt i Sverige.

    Der er næppe mange, der ikke synes, at det er hårdt med alle restriktionerne, men det er sådan en underlig undskyldning for frihedskamp, det vi ser nu.

    Inge Lehmann, Søren Dahl, William Mannicke, Thomas Frisendal, Marianne Jespersen, Torben Skov, Hanneh Christensen, Mogens Kjær og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
    Jens Ole Mortensen

    men personligt kender jeg ingen venstreorienterede som har støttet den enorme transfer af kapital som er gået fra staterne til den private storkapital i konsekvens/ly af Corona-krisen.

    ---Palle Dragsted---. Der har været fortaler for at staten optager store lån. Det forudsætter at stater opkøber obligationer som sikkerhed for disse lån. Obligationer der betales over skatten. Og lånene har den funktion at det holder valutaen oppe i pressede tider.- De rige betaler mere i skat, men stor aktionærerne får også langt mere udbytte , når kurserne holdes oppe med store statstilskud. Lånepolitikken er kun en økonomisk fordel, hvis lånene forrenter sig. Og det forudsætter, evig, økonomisk vækst i den finansielle sektor. - hvad jeg , efterhånden, finder usandsynligt.

    Økologisk økonomi handler om at finansielle værdier, aktier ol. Vokser langt over hovedet på de reelle værdier . Og blandt andet , pga. Dette lånecirkus. Både det statslige og private. Den nominale værdi stiger langt over hovedet på den reelle værdi. Kan man lave flere og flere penge er det ikke noget problem at en ressource er knap .

    Herman Daly beskrev det i bogen Virkelighedens Økonomi . I 2007-8. Han forudsagde finansboblen og ikke mindst det store tab af , det han kalder biosfære . Det vakte megen debat, for han var seniorforsker i Verdensbanken.

    Men han fik jo ret.

    Adam Smith beskrev det i Nationernes Velstand. I 1757 . Nominal værdien vokser over reel værdien. pga. reguleringer som toldmure, ol. og ikke mindst grådighed og at nepotistiske og korrupte politikkere ydede tilskud til venner og familie klaner. Det fik pengene (nominalværdien ) til at vokse overhovedet på den reelle værdi. Det havde fattigdoms konsekvenser for de der ikke modtog støtte og ulige konkurrencevilkår. Og kunne få store konsekvenser for naturen.
    Smith kaldte det "pseudopenge". - Daly kalder det "virtuelle penge"

    Den økonomiske politik fra Nordisk Socialisme . Er neoliberal og klimasort.
    Og man har netop forsvaret denne lånepolitik, som giver statsstøtte og fordele til de største aktionærer og de med mest ejendom. Samt konkurrence fordele til de største firmaer der har den største finansielle polstring. Og det er baseret på uendelig vækst, for at lånene kan forrente sig.
    Dele af venstrefløjen sælger sig som de "gode" imperialister.
    Derefter grønvasker man ved at handle aktier fra f.eks. vindmøller, solceller og elbiler. Men er der ikke blockchain i finans systemet . Der kan spore hver enkelte overførsel er det umuligt at vurdere hvor grønne aktier er. Det kunne vise sig at tøjindustrien er mere grøn end vindmølle og el-bil industrien.

    Lånene optager vi via EU . Et enormt beløb. 2000 milliarder euro er afsat , under dække, til , over en 7 årig periode holde hånden under finanserne.
    Der er jo ingen der har modtaget en corona krone, fra EU, endnu.

    Jeg ser det som at EU tærer på fedtreserverne for at holde inflation nede. Vi burde se tingende i øjnene og forberede os på en mere kontrolleret inflation, som USA, delvist, gør og som kina forbereder sig på. I stedet for at dræne statskasser og stifte gæld for fremtidens unge. Og kan i yderste konsekvens føre til stats bankerotter. Inflation er ikke kun, negativ. Pengene falder i værdi og varerne synes dyrere . Lønninger udhules. Men det kan gavne eksporten. Og tilmed skabe arbejdspladser. Og der er ikke samme incitament for at få produceret i udlandet, hvis deres inflation er tilsvarende høj. Samt en økonomi i bedre balance i forhold til de reelle værdier og ressourcerne. Nå vi i mindre grad baserer vores liv på imaginære penge.

    Velgørende læsning. Hvor er hun klartseende. Dejligt at Information endelig bringer andre synspunkter end dem, der er vedtaget i regeringen. Det har været svære 20 måneder, hvor Information har lagt spalteplads til blind tillid til regeringens coronahåndtering og fremstillet kritikere som uvederhæftige og lidt til grin. Informations magtkritik har desværre ligget på et utrolig lille sted i de sidste 20 måneder. Hvor er det godt det nu vender.
    Godt interview, vigtig dame og meget relevant for disskussionen af den danske coronahåndtering.
    Venlig hilsen Mette Gammelgaard

    Naja Abelsen, Anne Hansen, Ture Nilsson, Karen Margrethe bugge, Estermarie Mandelquist, Poul Simonsen, anne lindegaard, ingemaje lange, Mads Bank, Steen Obel og Jens Ole Mortensen anbefalede denne kommentar
    jens christian jacobsen

    Hendes udtalelser tyder på en besynderlig uintegreret (og uinteresseret) opfattelse af pandemien. Ulrike Guerot problematiserer vaccinebrug og statens promovering og det med rette, men samtidig synes hun ikke at have begrebet sammenhænge mellem Covid-19, følgesygdomme og overbelastning af de europæiske landes sundhedsvæsen. For selvom vaccinerne hverken har været underkastet de relevante dyreforsøg og heller ikke har gennemgået fagfællebedømmelser, men udelukkende fremstilles og sælges på baggrund af industriens egne analyser, skylder Guerot at tage stilling til, hvad der var sket, hvis staterne ikke havde drevet vaccinerne igennem. Og hvor letkøbt og uværdig populisme fra en forsker er det ikke at sammenligne Covid-19-mortilitet med kræftdødsfald, og samtidig interesserer hun sig ikke en pind for langtidseffekter af smitte fra ukendte virusstammer, der vandrer frem og tilbage nellem mennesker og dyr.
    Hun er bare endnu en venstrefløjsburgøjser, der gaber over tilværelsens ulidelige lethed.

    Inge Lehmann, Carsten Bjerre, Søren Dahl, William Mannicke, Hanneh Christensen, Mogens Kjær og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
    Carsten Nørgaard

    Jeg synes rigtig godt om Ulrike Guérot, og er ret overrasket over at se hende i en dansk avis. Man har så fundet den mærkeligste anledning til at interviewe hende.

    Guérot om corona? Hvad?

    Niels Bent Johansen

    Vås. Her er en forsker der i forskningens navn ytrer sig politisk. Hvis hun vil det må hun stige ned af forsknings piedestalen og ytre sig som almindeligt menneske. Og - i en krise går hensynet til fællesskabet naturligvis langt over hensynet til individet.

    Inge Lehmann, Steffen Gliese og Hanneh Christensen anbefalede denne kommentar
    Hanneh Christensen

    @Carsten Nørgaard.
    Kan du uddybe.

    Jeg har ikke forhåndskendskab til Ulrike Guerot, men har en mavefornemmelse af, at hendes synspunkter kan være fremstillet en smule fordrejet, fx overskriften. Det virker som om Ulrike Guerot er harm over dels vaccinetvang dels den neoliberale tilgang og hendes vurdering om, at de fattige ender med at få regningen. Eftersom Merkel har siddet ved magten under det meste af Coronakrisen giver det også bedst mening.

    Spørgsmålet er derfor, om hendes harme entydigt kan lægges på venstrefløjen, som overskriften antyder.

    Hanneh Christensen

    @Niels Bent Johansen.
    Enig, i denne sag agerer hun som menigmand, der er harm over at føle sig tvunget til en vaccination. Så fedter hun det ind i en anden politisk diskussion, nemlig hvem hun forventer kommer til at betale for krisen.

    Spørgsmålet er dog, om det er tilsigtet fra Ulrike Guerot, eller om Informations journalist har drejet samtalen i den retning. Jeg har lidt fornemmelse af, at det drejer sig om det sidste, altså at det er skribenten, der ikke har kunne holde tungen lige i interview og gengivelse.

    ingemaje lange

    Kritikken passer meget godt både på det parti jeg har stemt på hele mit liv (EL) og den avis jeg har holdt hele mit lange voksenliv (nærværende). Overvejer netop derfor at forlade begge...

    Naja Abelsen, Ture Nilsson, Karen Margrethe bugge, Michael Waterstradt, Estermarie Mandelquist, Per Dørup, Poul Simonsen og anne lindegaard anbefalede denne kommentar
    Hans Uwe Petersen

    Citat:"Før vi skilles, sender Guérot en tanke til Sverige, som i hendes øjne er sluppet godt fra deres angivelige eksperiment. Tilliden til det politiske system er relativt stor. Der har været markant færre sociale bivirkninger. Og relativt set omtrent lige så mange døde med corona som i Bayern, hvor tiltagene har været langt hårdere, siger Guérot."
    Hvis Guérot mener at kunne sammenligne Sverige og delstaten Bayern i håndteringen af Covid-19 , mangler der lige en redegørelse for, hvordan en sådan sammenligning er holdbar.

    Bayern har et areal på 70.550 km2, mens Sveriges areal er på 447,435 km2.
    Bayern har 13,08 millioner indbygger og Sverige 13,3 millioner. Denne tilsyneladende parallel dækker dog over, at i Bayern er befolkningstætheden 186 personer pr. km2, mens det tilsvarende tal for Sverige er 23 personer pr. km2.

    Aktuelle tal for Covid-19 i München og Stockholm tyder heller ikke på, at der kan foretages en sammenligning af Corona-forholdsregler i Bayern og Sverige.
    Se:
    Stockholm: https://www.google.com/search?q=corona+stockholm+statistik&sxsrf=AOaemvL...

    og München:
    https://www.muenchen.de/aktuell/2020-03/coronavirus-muenchen-infektion-a...

    Inge Lehmann, Jens Ole Mortensen, William Mannicke og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
    Gert Friis Christiansen

    @Hans Uwe Petersen
    Er det for sjovt at du har lavet denne korrektion, eller mener du faktisk, at Sveriges befolkning har delt sig op i kvadratkilometerfelter med 23 personer i hver?

    Marianne Jespersen

    Det er et problem når en politilog/ intelektuel udtaler sig ud fra egne ideer og tanker og evt. personligt ubehag eller modstand mod vacciner, uden i øvrigt at forholde sig til faktuelle forhold på områder hun åbenlyst ikke har sat sig ordentligt ind i eller har særlig forstand på.
    Den arrogance der ligger bagved ikke at sørge for at sætte sig ind i de faktuelle kendsgerninger omkring den globale epidemi og udtale sig om sygdom og død og vacciner som hun gør, skæmmer de tanker som hun i øvrigt fremsætter i et sådant omfang, at det ikke kan gøre os hverken klogere på det ene eller det andet.
    Det fremstår som det for hende er vigtigere hvad den ene eller anden international intellektuel guru fx.Noam Chomsky mener end at levere en brugbar analyse om hvorfor den politiske situation har udviklet sig i både,Frankrig og Tyskland til et så problematisk niveau som den befinder sig i nu og har befundet sig i også før epidemien. Bl.a. en systematisk fattigggørelse af store befolkningsgrupper, ignoreret af den neoliberale og rige overklasse med storkapital og politiske alliancer med de socialdemokratiske partier, som har svigtet deres historiske grundlag. Og at dette netop har medført rekruttering til den yderste højrefløj, hvilket modvirker effektive foranstaltninger mod såvel epidemien som løsninger af klimakrisen.

    En fremadrettet anvisning af muligheder for at ændre på denne politiske katastrofeudvikling for demokratier kunne være vigtigere, end brok over at situationen og tilgangen også påvirker den konkrete tilgang i den franske og tyske tilgang til bekæmpelsen af epidemien.

    Der er ingen tvivl om at man kan være bekymret over udviklingen og de variationer over klassekamp, der foregår i de to lande ( og andre lande). Det er karakteristisk historisk erfaring af voldsomme epidemier/ kriser sætter de eksisterende samfundproblermer synligt på spidsen. Det ændrer ikke på at epidemibekæmpelse
    er vigtig og bygger på indskrænkninger i den enkeltes uhæmmede egocentrede frihed .

    Carsten Nørgaard

    @Hanneh Christensen:
    Hendes harme kan ikke kun lægges på venstrefløjen.

    Hun kommer faktisk fra en kristendemokratisk (arbejder)baggrund. Faderen var medlem af CDU i 56 år, og hun har også selv været førende medlem af en kristendemokratisk studenterforening, mens hun studerede – og politisk assistent til CDU/CDU's ordfører på udenrigsområdet, Karl Lamers, mellem 1992 og 1995. Men det må i høj grad siges at være noget fra ”dengang” (bl.a. som beskrevet nedenfor).

    Grunden til, at jeg løfter et øjenbryn, er, at Guérots faglige identitet primært har omkredset europapolitik og europæisk integrationspolitik. Som både forfatter og aktivist har de emner været fokus, og især som aktivist har hun i de seneste par årtier især fremstået som kristendemokraternes diametrale modsætning. Hun foreslår en føderalisme, som hun ikke selv vil kalde føderalisme (fordi begrebet allerede er forbundet med idéer, hun slet ikke er enig i), en ”europæisk republik”, fordi hun ikke vil have et ”Europas Forenede Stater” (i centralistisk forstand), et post-nationalt europæisk samarbejde, som vægter nærdemokrati og regionalisme over centrale statsmagter. Hun har engang kritiseret EU for at ligestille banker og virksomheder, mens borgerne ikke er reelt ligestillede, og vil faktisk vende det helt på hovedet, så samarbejdet handler om borgerrettigheder og elitens behov kommer sidst. Der er noget anti-magt, anti-diskrimination og faktisk også lidt anti-stat i hendes skriverier.

    Altså temmelig Uffe Elbæk-agtig i sin alternativisme, når det kommer til europapolitiske spørgsmål, men selvfølgelig i en anden sammenhæng og med et helt andet udgangspunkt.

    Det er her at Guérot er bedst – og også her, at hun er bedst kendt – og Information har da også bragt noget med hende nu og da i de seneste år.

    Så er det det, at hun for nylig har udtalt sig kritisk overfor den tyske regerings coronapolitik og tanken om en eventuel vaccinetvang. Hun har – bl.a. sammen med Wulf Kansteiner fra Aarhus Universitet – bidraget til brevet ”For det åbne samfund” fra den 21. december, som handler om, at coronadebatten i Tyskland er blevet for ”giftig” (https://www.freitag.de/autoren/der-freitag/fuer-die-offene-gesellschaft-1).

    Sammen med 54 andre forskere er hun også medunderskriver på et brev til den tyske Bundestag, som har fået sin egen hjemmeside: ”7 argumenter mod en vaccinepligt” (https://7argumente.de).

    Jeg får indtrykket af, at det for hende ikke handler så meget om en fløj som et spørgsmål om politik, rettigheder, potentiel diskrimination i en ret specifikt tysk kontekst. Hvis hun så har en særskilt kommentar til venstrefløjen, så må det absolut kun opfattes som et del-emne, og når man så vælger at dække det som det allerførste om Guérot og corona, som Information har gjort, så bliver det hele jo lidt mærkeligt.

    Men fred med det. Hun taler om det, hun vil, og Information bringer det, avisen har lyst til, men synes bare det kommer rimelig ”in medias res”, at vi pludselig skal høre om Guérot og corona, som trods alt ligger meget langt fra det, hun virkelig ”kan” noget med, og som har en bestemt kontekst, som ikke lige lader sig formidle til et dansk publikum på en enkelt artikels plads.

    Naja Abelsen, Ture Nilsson, Torben Kjeldsen, Steffen Gliese og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
    Allan Forsberg

    Hvem betaler prisen ?
    De privilegerede, der kan arbejde hjemmefra og dermed minimere deres risiko for at blive smittet, eller buschaufføren, der pinedød er nødt til at være tæt på folk, og dermed udsættes for en større smitterisiko ?
    Den unge og stærke, eller den, som enten p.gr.a. alder, mindre optimale livsvilkår osv. ikke er lige så stærk ?
    Deraf kommer en etisk pligt til at tage mod vaccinen.

    Inge Lehmann, Anne-Marie Krogsbøll, Steffen Gliese og Søren Dahl anbefalede denne kommentar

    Et lidt slapt interview. Som flere allerede har gjort opmærksom på, er det jo ikke som forsker og ekspert hun udtaler sig, men som én der ikke bryder sig om restriktioner og tvang, og er irriteret over de vedvarende restriktioner og hensyn vi lever med under pandemien. Mon ikke de fleste som udgangspunkt er enig i dette.
    Begge overskriftens påstande dokumenteres eller sandsynliggøres på ingen måde i artiklen. Og der er ikke en eneste henvisning eller dokumentation, der understøtter eller sandsynliggør disse påstande. Derfor var det nærliggende, at intervieweren havde spurgt om, hvordan det hænger sammen, at venstrefløjen ”ukritisk omfavner staten”, og på hvilken måde hun når frem til, at det er ”bunden der betaler coronakrisen”. Og ikke mindst: Hvad er der for fakta og analyser, der peger på, at ansvaret herfor er venstrefløjens?
    Der er ikke noget specielt venstreorienteret i at være imod restriktioner og vaccinationer, der helt uomtvisteligt redder liv og begrænser smitten. Restriktioner og vaccinationer er ikke vendt mod ”bunden”, men beskytter tværtimod de mennesker, som via deres arbejde er tvunget til at have kontakt med andre mennesker, der af sløsethed eller uansvarlighed ikke er vaccinerede eller blæser højt og flot på de forebyggende tiltag, der netop skal beskytte dem ”i bunden” som må passe deres arbejde og udsætte sig for smitte ved at holde samfundets fundamentale funktioner i gang ved arbejde som sanitører, chauffører, renovationsarbejdere, butiksassistenter, bude, pædagoger, lærere, reparatører, pleje- og sundhedspersonale mv.
    Jeg undrer mig over, at Information briger dette interview, der jo hverken er relevante for danske forhold eller tilstrækkelig underbygget til at sige noget væsentligt om forholdene i Tyskland eller Frankrig.

    Inge Lehmann, Allan Forsberg, Anne-Marie Krogsbøll, Inger Pedersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar