Cyberangreb
Læsetid: 2 min.

Ukraine mistænker belarusisk hackergruppe for omfattende cyberangreb

Fredagens massive cyberangreb på snesevis af ukrainske myndighedshjemmesider plantede malware, der stadig kan bruges til helt at lægge it-systemer ned, advarer Microsoft
Adskillige officielle ukrainske hjemmesider blev fredag hacket og erstattet af truende budskaber såsom »vær bange, og forvent det værste«.

Adskillige officielle ukrainske hjemmesider blev fredag hacket og erstattet af truende budskaber såsom »vær bange, og forvent det værste«.

Pavlo Gonchar

Udland
18. januar 2022

Ukraine hævder at have fundet klare tegn på, at det var Rusland, som stod bag det massive cyberangreb, som fredag lagde adskillige af den ukrainske regerings hjemmesider ned og erstattede deres indhold med truende budskaber såsom »vær bange og forvent det værste«.

Serhiy Demedyuk, viceminister for national sikkerhed og tidligere chef for det ukrainske cyberpoliti, sagde søndag til Reuters, at de ukrainske efterforskere specifikt mistænker en hackergruppe ved navn UNC1151, som ifølge efterforskerne angiveligt arbejder for den hemmelige belarussiske tjeneste, KGB, men som også skal udføre opgaver på vegne af Rusland.

Den type malware (det vil sige skadelige programkoder) der blev brugt, er ifølge Demedyuk udbredt i russisk cyberspionage og ligner den, som bruges af den berygtede russiske hackergruppe Cozy Bear, der menes at stå bag hackerangrebet på demokraternes nationalkomité i USA umiddelbart før præsidentvalget i 2016.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her