Harsha Walia er udmærket klar over, at det er en mission op ad en meget stejl bakke at få bare en mindre flok til at støtte op om hendes målsætning.
Den er også ambitiøs. Hun vil nemlig have landegrænserne afskaffet. De skal forsvinde. Alle sammen. Og det på globalt plan.
Hun vil rive murene ned og give verdens befolkning fri bevægelighed – fra øst mod vest, fra syd mod nord, overalt og i alle retninger.
»Det, jeg lægger op til her, er jo heller ikke ligefrem noget, der for tiden betragtes som et mainstream synspunkt,« erkender Harsha Walia, en canadisk aktivist og forfatter, der er blevet kendt for sin forskning i grænsers betydning for mennesker og samfund.
»De fleste vil nok se mit forslag som lidt af en udfordring.«
At det er lidt af en udfordring, er nok lidt af en underdrivelse.
For de fleste i Europa vil hendes forslag nok fremstå ekstremt og/eller umuligt. Nogle vil måske føle det som en provokation, mens andre vil se det som helt gakkelak.
Hun ved det godt. Men det får hende alligevel ikke til at ryste på hånden.
»Selv om der er mange, der ser det som ren utopi, så betyder det jo ikke, at det ikke er det rigtige at gøre,« siger hun over en Zoom-forbindelse fra Vancouver.
Måske er det også på tide at udfordre folks syn på grænser. For diskussionen er blevet noget ensrettet og unuanceret de seneste år, mener hun.
Med det politiske klima, der er for tiden i Europa, kan det føles, som om hun udfordrer en naturlov, når hun taler imod grænser. For selvfølgelig har man landegrænser. Og selvfølgelig beskytter man dem og holder styr på, hvem der kommer og går. Det er en stats ret og pligt.
Sådan er det udbredte syn i hvert fald.
Politikere stort set hele vejen fra højre mod venstre og i alle hjørner af EU insisterer nu på, at der ikke bare er brug for grænser, men for hårde grænser, der hvor EU har kontakt med omverdenen. Og derfor beskyttes EU’s ydre grænser nu af pigtråd, høje mure og bevæbnede vagter for at holde flygtninge og migranter ude.
Men der er ofte en kløft, mellem hvordan politikere på den ene side og forskere og aktivister på den anden ser på grænser. I disse tider vil politikerne ofte demonstrere over for offentligheden, at de er i stand til at sikre kontrollen med grænserne og opretholde den nationale suverænitet. Set fra mange aktivisters og forskeres vinkel glemmer man dog med det ensidige fokus på at holde folk ude, at man også har andre forpligtigelser end blot at beskytte sit lands suverænitet, nemlig at yde beskyttelse til flygtninge og give dem adgang til at få deres asylkrav prøvet.
Nu er det imidlertid fokussen på grænser, der dominerer. Og det i en sådan grad, at man må spørge: Er der overhovedet et alternativ til Fort Europa?
»Ja!« lyder det insisterende svar fra Harsha Walia, der er blevet bannerfører for en bevægelse, der advokerer for en verden uden grænser. Hun er forfatter til to bøger om grænsepolitik, den nyeste, Border and Rule, kom ud sidste år. Hun er uddannet jurist, tidligere leder af British Columbia Civil Liberties Association og har været med til at grundlægge No one is illegal, et internationalt netværk, der advokerer for migranters og flygtninges rettigheder.
Perverteret udlægning
Siden den såkaldte flygtningekrise i 2015 har der bredt sig en fortælling om, at Europa er offeret. At det er Europa, der er nødt til at forsvare sig selv for at undgå at blive oversvømmet af en flodbølge af flygtninge og migranter. Og især inden for det seneste år er murene begyndt at rejse sig rundt om EU, og ulovlige pushbacks, hvor flygtninge og migranter tæskes eller presses ud af unionen, bliver hyppigere og mere accepteret.
Det sker, selv om det er svært at argumentere for, at Europa reelt er i gang med at blive oversvømmet af flygtninge og migranter. Antallet af fordrevne i verden er på omkring 83 millioner. Kun omkring 3,5 millioner af dem befinder sig i EU, hvor der bor 450 millioner mennesker.
Og at det er EU, som er offeret, er for Harsha Walia næsten en perverteret udlægning af situationen. Det er de flygtninge og migranter, folk, der flygter fra katastrofer, som Europa og Vesten som helhed har en afgørende skyld i – alt fra krige, klimaforandringer, fattigdom og økonomisk ulighed – som er de rette ofre for EU’s grænser. Og for hende er det ikke primært et spørgsmål om, hvorvidt grænser er praktiske, men om etik og moral.
»Alt er blevet vendt på hovedet. Ofrene bliver pludselig set og behandlet som en indtrængende fjende,« siger hun.
Se eksempelvis, hvordan de traditionelt store CO₂-udledere i Europa reagerer på klimakrisen, påpeger Harsha Walia.
»Klimaforandringerne er nu en af grundene til, at regeringer på tværs af Vesten argumenterer for et behov for stærkere grænser, da der vil komme flere klimaflygtninge. Så i stedet for at fokusere på at tackle klimaforandringerne, bruger vi i stedet kræfterne på at sikre, at klimaflygtningene, dem som netop har det mindste ansvar for klimaforandringerne, ikke kan søge tilflugt hos os.«
Grænsen dræber
Der er kommet et enormt skævvredet syn på, hvad der er op og ned, og rigtigt og forkert, og det har fået moral og prioriteter til at stikke helt af i den forkerte retning, mener Harsha Walia.
Det har blandt andet også ført til, at det blot er blevet en svag baggrundssummen i den offentlige bevidsthed, at folk dør i stort antal i forsøget på at krydse Europas grænser. Hvis folk ikke følte sig presset til at krydse Middelhavet ombord på menneskesmuglernes synkefærdige både eller til at gå over frosne bjergpas på Balkan, men i stedet fik fri passage, så ville man undgå død og lidelse, argumenterer Harsha Walia.
Som det er nu, er det et chokerende antal mennesker, der dør ved EU’s ydre grænse. FN’s migrantorganisation, IOM, estimerer, at mindst 23.481 personer siden 2014 er druknet i forsøget på at krydse Middelhavet og nå Europas kyster. Folk dør også på landruterne. Mindst 41 mistede sidste år livet på grænsen mellem Tyrkiet og Grækenland. Og mellem Belarus og EU blev der registreret 21 dødsfald i 2021.
Kroatiske grænsevagter anklages for at stå bag en rå, systematiseret vold, når de tæsker flygtninge og migranter ud af EU i såkaldte pushbacks, og i starten af februar anklagede den tyrkiske regering Grækenland for at være direkte skyld i 12 migranters død, da græske grænsevagter angiveligt skulle have konfiskeret deres tøj og sko for derefter at skubbe dem illegalt over på Tyrkiets side af grænsen, hvor de døde af kulde.
»De fleste i Europa mener, at grænserne beskytter dem selv og deres land,« siger Harsha Walia. »Grænserne markerer i virkeligheden skellet mellem dem, som vi er villige til at udvise empati og solidaritet over for, og dem vi ikke vil. Der er os, og så er der dem.«
»Det kan ikke blive ved på denne måde,« fortsætter hun.
Grænser er ikke en naturlov
Hvis situationen skal ændres, er det som minimum nødvendigt at konstatere, at landegrænser ikke er en naturlov.
Bevogtede, faste grænser, der omkranser nationalstater, er en »meget ny dannelse«, som Harsha Walia udtrykker det. De har blot nogle få hundrede år på bagen. Og mens nogle grænser er bestemt af floders løb og bjergkæders placering, så er andre lagt mere vilkårligt, flytter sig ofte og får nationer til at ændre form og størrelse.
Nationer er, som politologen Benedict Anderson har sagt det, »forestillede fællesskaber«, der først opstod i nyere tid.
»Det rejser spørgsmålet, hvor dybt den kulturelle integritet og det etniske fællesskab, som grænserne er sat til at beskytte, virkelig stikker,« siger Harsha Walia. »Grænser er blot med til at understrege ideen om, at der er et ’os’ mod ’dem’, og mange ser, hvem ’vi’ er, som noget statisk, der aldrig ændrer sig. Men det ændrer sig jo hele tiden.«
Hun peger på, at en grænseløs verden burde være nemmere at forestille sig for europære. Se blot på EU’s Schengen-samarbejde, en zone, hvor borgere fra et par dusin lande, med forskellige kulturer og sprog, frit kan rejse, finde arbejde og slå sig ned. Var der nogen, som lige efter Anden Verdenskrig så det som et realistisk scenarie?
»Det har ændret, hvordan europæere definerer sig selv og deres forhold til hinanden, og det viser, at forholdet, mellem hvem ’vi’ og ’de andre’ er, kan ændre sig,« mener Harsha Walia. »I EU er der en helt åben zone på trods af store forskelligheder, hvor trafik over grænser ikke længere udløser den samme panik, som når folk fra især Afrika, Asien og Mellemøsten forsøger at krydse ind i EU.«
Global apartheid
For Harsha Walia er der dog meget mere på spil, når det gælder Europas grænser udadtil. For hende er grænser en del af en meget større undertrykkende struktur. Grænserne forhindrer ikke blot folk i at komme til Europa. De fastholder også folk, der hvor de er.
»Blandt mange anses det ofte for at være almindelig sund fornuft, at vi har behov for grænser for at opretholde vores politiske, økonomiske og kulturelle system, men jeg vil hævde, at grænser mere end noget andet er til for at fastholde et system af global apartheid mellem det rige globale nord og det fattiggjorte globale syd,« siger hun.
»Vi vil ikke åbne grænserne af frygt for, at vi i det globale nord så ikke længere vil kunne nyde de privilegerede liv og den større livskvalitet, som er bygget på udnyttelsen af det globale syd og arbejdskraften i det globale syd. For vi har brug for grænserne for at fastholde folk i det globale syd, og grænserne understøtter det globale økonomiske system, der er bygget på enorme lønforskelle. Den eneste grund, til at vi eksempelvis kan købe ekstremt billigt tøj, er, at grænserne fastholder den billige arbejdskraft i et land som Bangladesh.«
Hvis der ikke er grænser, så vil forskellene begynde at blive udvisket mellem den rigere og fattigere del af verden, mener Harsha Walia. Det vil blive sværere at presse lønnen meget længere ned et sted i verden i forhold til et andet sted.
Det er blandt andet også en af ingredienserne i Harsha Walias argumentation for, hvorfor åbne grænser ikke vil føre til en voldsom tilstrømning af migranter til Europa.
»Når folk tænker på åbne grænser, så begynder de at gå i panik, fordi de går ud fra, at alle ’de andre’ vil strømme til, at de fleste folk vil begynde at bevæge sig fra det globale syd til det globale nord. Men når vi taler om en verden uden grænser, så er det også en afgørende del, at vi skal skabe forhold i det globale syd, som gør, at folk ikke føler sig presset til at forlade deres hjem,« siger hun. »At afskaffe grænserne er blot en del af en nødvendig radikal transformation af det kapitalistiske system.«
En ny måde
Men kan afskaffelsen af grænser lade sig gøre, sådan rent praktisk? Blot fordi der ikke længere er landegrænser, så betyder det ikke, at der ikke kan være nationalt fastsatte regler og normer. Der vil stadig være brug for regeringer, stater, der kan tage sig af infrastrukturen, uddannelse, velfærden og så videre.
Måske findes der sådan set allerede en form for rettesnor derude. En amerikaner kan eksempelvis rejse frit fra en delstat til en anden, men så snart det sker, så er han både underlagt og beskyttet af den nye delstats love. Når en EU-borger bosætter sig i et andet EU-land, er det der, han begynder at betale skat og kan få adgang til eksempelvis offentlig sundhedspleje. Kan det skaleres op?
Harsha Walia er fuldt ud klar over, at ingen nation vil sløjfe sine grænser i morgen eller til næste år. For hende er det dog ikke et udtryk for naivitet at håbe på, at det, som måske ikke fremstår muligt at gennemføre inden for en overskuelig fremtid, alligevel ikke er nødvendigt og værd at kæmpe for.
Lige nu ønsker hun at være den stemme, som i det mindste kan få folk til at sætte spørgsmålstegn ved, om der ikke er en anden vej end den, hvor vi accepterer, at så mange dør ved Europas grænser, og hvor grænser skaber så stor ulighed. Og som udfordrer narrativen om, at Fort Europa er den eneste vej frem.
»Jeg forstår, at de fleste folk ser en verden uden grænser som utopi, men jeg vil gerne understrege, at der er en anden måde at tænke over det her på,« siger Harsha Walia. »Spørgsmålet er, om folk er villige til at se verden på en ny måde.«
08/feb/2022
Nej,
vi (danskere m/k) skal for altid
bevare vore lande-grænser og
dermed også vores integritet :-) !
Venlig hilsen
Claus
Tak Information for et modigt indlæg, og tak til Harsha Walia for Utopien, og den grundige og redegørelse.
Hvis USA og NATO stoppede sin agressive fremfærd i verden, og ikke mindst i udviklingslandene, og istedetfor brugte sine afsindigt høje militærbudgetter, financieret af alle os skatteydere, til udvikling istedet for splittelse og ødelæggelse, ville mange mennesker foretrække at blive i deres hjemland, istedetfor den usikre tilværelse i et fremmed land, hvor rigt dette end måtte være.
Hvis ikke de rige lande snart vågner op og kanaliserer militærbudgetterne over til bekæmpelse af klimakrisen og fattigdommen, saa kan vi fastholde ligeså mange grænser vi vil - de vil blot medvirke til at skabe flere og flere kriser, også militære, og dermed gøre vores problemer større og større.
At ophæve grænserne kan hjaelpe en ny verdensorden paa vej, men der skal meget mere til.
Det ville være så smukt, - og risikoen? Den er jeg villig til at tage, den kan ikke være værre end det nuværende, tværtimod, og det nuværende er jo uudholdeligt.
Lad os da prøve at vende bøtten på rette led.
Formentlig den eneste måde vi reelt kan løse klimaproblemerne på, men i modstrid med en del af menneskehedens krigeriske natur.
Fint med utopier. De kan endda være nødvendige, for at verden bliver et bedre sted at være. Men Walia har valgt den nemmeste af utopier nemlig den, der aldrig kan realiseres. I stedet burde hun have forfulgt det spor, hun selv lægger ud: at vesten er skyld i migrantstrømmene, fordi de har gjort hjemlandene ubeboelige gennem klimaødelæggelser og krige.
Men løsningen er ikke, at befolkningsgrupper flytter, men at gøre disse lande beboelige igen. Det er en utopi, der - trods alt - er mere kortsigtet, som har lettere ved at få tilslutning og som genskaber det geografiske rum, der er nødvendigt for at kunne rumme så store befolkningsgrupper.
Og så den der historiske fordrejning med at nationalstater er en nyere opfndelse. Herhjemme forfægtet af Søren Mørch der i ramme alvor mente, at Danmark som nationalstat først opstod efter 1864.
Som politisk model eksisterer nationalstaten på et grundlæggende forhold: princippet om statssuverænitet, første gang formuleret i den Westfaliske fred (1648), som anerkender retten til, at et anerkendt og afgrænset område styres af én suverænitet uden ekstern indblanding og at alle områder, der kan defineres af denne ene suverænitet (fyrstemagt, statlig organisation), har ret til at regere sig selv.
Så Walia tager fejl. Nationalstaten er af ældre dato, og er indarbejdet i befolkningerne overleverede fortællinger om netop deres område til forskel fra alle andre. Det gør ikke nødvendigvis befolkninger til bagstræberiske, småfachistiske relikter, men gør, at juhu-utopister som Walia aldrig vil lykkes. Hun skulle i stedet arbejde for en politik, der kræver, at vesten gør hjemlandene beboelige igen.
Ja, slet de fysiske landegrænser, de virker ikke. I overgangsfaserne, kunne vi fx operere med virtuelle pas mellem nationalstaterne og restriktioner omkring de de store metropoler.
Nationalstaten er en relativ ny opfindelse. Før i tiden var verden opdelt i imperier med fri bevægelighed. Også i dag er der fri bevægelighed - for de rige, uanset hvilket land de kommer fra. Så også på den måde er grænser en fiktion, det er blot kontrol af "masserne".
Jeg kan kun se at der følger kaos med det forslag. Nationalstaterne ville miste deres legimitet, dvs. bl.a. ingen skatteopkrævning, intet velfærdssamfund, intet politi osv. Kun den stærkes ret, jungleloven.
Og jeg synes, at alle i verden skal have en Ferrari, egen rumraket og al den kaviar, de kan fortære.
Fundamentet for dette? Det må bare løses - af nogle andre, forstås.
Det er godt nok let at slynge politiske ideologier og drømme ud formuleret som visioner, når man står helt uden ansvar eller indsigt i de udfordringer, som omkranser deres udlevelse…
Selv abeflokke beskytter deres teritorium og slår indtrængere ihjel.
Det har selv de første primater gjort.
@Gert Romme
Alle EU-lande går ind for at sikre EUs ydre grænser. Selv Sverige!
Jakob er du nu helt sikker på at nationalstaten har nogen legitimitet, eller at de er til gavn for menneskeheden,
og hvad er den egentlige hindring for et globalt skattesystem, globalt politi,
og globalt sikret "velfærd" i form af skolegang til alle,
gratis sundhedsvæsen overtalt ikke bare i rige lande, nødvendig ! infrastruktur overalt hvor der bor mennesker, osv.
hvis du lægger mærke til FNs globale mål, så er de alle mulige og faktisk realistiske, hvis ikke nationalstaterne havde så travlt med at sikre sig selv fordele (særlige privilegier) , som så medfører at andre må undvære.
det værste ved nationalstaterne er det der kaldes "sikkerhed" som faktisk er det absolut modsatte,
nemlig militarismen som man postulerer skaber fred og stabilitet, men jo faktisk gør alt andet end det, det militarismen har at tilbyde er trusler og krige, og helt og aldeles meningsløst overforbrug af resurser som kunne bruges til gavn i stedet for skade.
Tag imod budskabet og hør efter. Harsha Walia er bare længere fremme end de fleste. Naturen har naturlige grænser, klimaet har klimazoner, tilsviningen af kloden har ingen grænser, storkapitalen og pandemierne heller ikke. I storbysamfundene deler man territoriet, der bruger man ikke fysiske grænser bortset fra hvor de rige spærrer sig selv inde, men der er masser af skel, mentale, sociale, kulturelle, økonomiske og sproglige. Man kan selvfølgelig sagtens klare sig uden de fysiske grænser, også i større skala end byerne, de administrative strukturer skal bare følge med. Nationale grænser er allerede en anakronisme, og forsvinder engang i fremtiden. Overnationale fællesskaber kunne være en overgang til det bedre, men desværre kunne noget tyde på kommende George Orwell 1984 tilstande, en slags Oceania- Eurasia- Eastasia magtbalance, med jævnlige aggressioner langs grænserne for at vedligeholde de stridende parters nationalfølelser. Men burde menneskeheden ikke være blevet klogere end det? Eller er svaret bare - desværre?
@ Gert Romme
'..Det jeg gjorde opmærksom på, det var, at der formentlig stadig er et flertal i EU-parlamentet og blandt ministerrådet for at konventioner og traktater skal overholdes.'
Fint, men hvad har det med nationalstaternes opløsning at gøre? Var det ikke det, der var skribentens udlæg?
Når du snakker om overholdelse af konventioner, prøver du så at sige, at det ikke sker indenfor nationalstaterne (i EU)? Eller at Dublin-konventionerne skal afskaffes? Eller..?
Det er da fint, at du kan smutte rundt i med din campingvogn i Europa, men er det ikke også det, du skal kunne som EU-borger? Eller ærger du dig over at flygtninge ikke kan gøre det samme?
Ang. konventionene. Her står der i næsten alle paragraffer, at de ikke kan påberåbes, såfremt anerkendte retssystemer i nationalstaterne har afsagt domme, også selvom disse domme evt. peger i en anden retning end konventionerne. Læs især artiklerne 7 og 8.
Tilbage til EU. Der har vi nationale, (mere eller mindre) legitime retssystemer, som afsiger domme. Også i Polen og i Ungarn. Nogle gange angår dommene flygtninges status. Disse domme kan ankes til EU-domstolen, dog vanskeligst for Danmatks vedkommende, idet Danmark ikke deltager i EU's fælles regler om asyl.
Og tilbage til indlægget om ophævelse af nationalstaterne. Selv hvis det blev vedtaget ved fælles lov i fx EU, ville flygtninge fra 3. lande være årtier om fuld integration og anerkendelse fra landenes oprindelige befolkninger. Hvorfor? Fordi globalisering og internationalisme kun berører ca 20 % af befolkningerne. Og af disse 20% sker det oftest gennem ferier, hvor utallige undersøgelser har vist, at ferierejser næsten altid overbeviser turisterne om, at 'der nu engang er bedre derhjemme.' Desværre afføder det langt sjældnere respekt for de kulturer, man alligevel aldrig møder, borset fra turist-varianterne på barer og ved seværdigheder.
Så der er lang vej igen. Hvorfor ikke gå den mere retfærdige vej at tvinge vesten til at investere i de lande de gennem historien har lagt øde gennem klimaødelæggelser og udbytning?
,
"Selv abeflokke beskytter deres teritorium og slår indtrængere ihjel."
ih ja når selv aber kan finde ud af det er det vel en slags naturlig adfærd,
og så er de abeflokke som ikke gør det vel bare unaturlige,
faktisk gælder udsagnet kun få abearter, de fleste slår ikke ihjel men nøjes med at afvise fremmede men kan også acceptere tilflyttere,
det er så nemt at legitimere forkerte handlinger med at det er menneskets natur, men mennesker har jo valgt deres handlinger bevidst og er ikke styret af rene instinkter,
så problemerne er IKKE en følge af vores natur, men en følge af vores "kultur" som vi jo har valgt, det er ikke umuligt at vælge en sundere kultur hvor grådighed og egoisme ikke understøttes,
men hvor ydmyghed, tolerance og beskedenhed giver respekt, og hvor samarbejde vælges frem for konkurrence,
men vi vælger bevidst uretfærdighed fordi vi har magt til det, og ser egne privilegier som naturlige og velfortjente, og forsvarer dem gerne med magt, vold og undertrykkelse, for "de andre" fortjener dem selvfølgelig ikke.
OK, lige nu er svenskerne (alliancefri og neutrale) ved at styrke den militære tilstedeværelse i Gotland.
Danmark er ved at styrke den militære tilstedeværelse på Bornholm.
Russerne har gentagne gange 'testet' det svenske og danske forsvar med 'øvelsesangreb' på danske og svenske byer.
Min gamle skolekammerat og nabo, blev siden hen officer i den danske flåde, og han kan også mange 'sjove' historier med sejlads med danske og russiske krigsskibe i Østersøen.
Historien gentager sig aldrig, meeeen det er altså temmeligt naivt ikke at lære af den.
Bare tænk på den britiske prime minister der glædesstrålende kom hjem fra et møde med den tyske kansler Herr Hitler med et underskrevet papir: "Peace to our Time". Og så indledte den tyske kanseler en blitzkrieg mod Polen ....
Da den Anden verdenskrig var ved at være overstået, ville den tyske kommandant på Bornholm kun overgive sig til danske eller engelske militærmyndigheder, for han var bange for russerne, og hvad de ville gøre ved Bornholm.
Nåeeh nej, der var ingen i København - eller for den sags skyld - resten af Danmark, der lyttede, og så bombede russerne Rønne og besatte øen. Sovjetrusserne forlod først besættelsen af Bornholm et år efter, og de beskød Rønne med deres krigsskibe, da de forlod havnen .. bare for lige at bringe lidt historiske fakta ind i diskussionen.
Dette indlæg er egentlig mest en kommentar til de mange pacifister, der skriver indlæg her på Information .. den gamle modstandsbevægelsesavis.
Men fuldstændig åbne grænser ... tjaaaee ;)
"Syntes"
Jeg syntes, mente, troede, tænkede noget en gang. Altså Datid.
Men nu synes jeg, tror, mener, tænker noget andet. Altså Nutid.
@ Gert Romme
Jeg ved ikke, hvad jeg skal mene om 'Schengens-landenes ydre grænser' er (tilstrækkelig) 'lukkede.' Jeg går ud fra, at du mener EUs ydre grænser. Schengen-området har ingen definerede 'ydre' grænser. Men lad nu det ligge.
Jeg tror, vi taler forbi hinanden. Derfor afslutningsvis blot et sidste spgsm til dig:
Mener du at EU skal åbne grænserne, som jo var udgangspunktet for indlægget? Det er muligt, du synes spsm er trivielt, og at du allerede har svaret Det har jeg så ikke opfattet - hvad svarede du?
Jeg har svært ved at forstå at der stadig er mennesker, der har disse helt verdensfjerne tanker. De er bygget på minusviden, dogmer, myter og racisme.
Det mest underlige er at disse dødens ideologer ser sig selv som gode mennesker.
Det må kræve massive fortrængningsmekanismer.
Rolf det ville klæde dig hvis du ikke korreksede Gerts manglende grammatiske korrekthed, og i stedet blot forholdt dig til det folk siger, og ikke måden de siger det på.
Mange danskere kan imødese en brat opvågning, hvis grænserne blev fjernet og gav adgang til hvem som helst. Harsha Walia taler et sted om at man ved flytning fra et land til et andet, blot betaler skat et nyt sted - og forbigår det faktum, at åbne grænser vil medfører flere nydere på bekostning af ydere. En meget stor gruppe danskere er dybt afhængige af overførselsindkomster, sygdomsbehandling og anden hjælp for at kunne overleve. Et grænseløst samfund vil smadre mulighederne for at støtte solidarisk op om det offentliges mange opgaver. Der skal nu en gang indtægter til for at honorere udgifter.
Hvis dette forslag er stillet for at beskytte flygtninge imod at blive forfulgt, så virker det stik i mod hensigten.
Hvis en flygtning møder en grænse, hvor der ydes asyl kan flygtningen komme i sikkerhed over på den anden side af grænsen.
Forfølgeren, som ikke har behov for asyl, kan derfor ikke komme over på den anden side af grænsen.
Flygtningen er derfor beskyttet af grænsen i mod forfølgeren.
Ophæver vi grænserne er der ingen steder, hvor forfølgeren ikke kan komme efter flygtningen.
Så spørgsmålet er her: hvem er dette forslag til for?? Flygtningen eller forfølgeren??
Hvorfor underholde en tåbelig idé der ikke har gang på jord.